Tysk Wachtelhund specialdiæter og ernæringsråd

Tysk Wachtelhund (Deutscher Wachtelhund) er en robust, arbejdsivrig jagthund, men racen ses ikke sjældent med hudproblemer, ørebetændelser og generelle allergier. Fødevareallergi kan vise sig som kløe, rødme mellem tæer, tilbagevendende øreproblemer og blød eller ustabil afføring. Et målrettet, allergivenligt foder kan derfor være nøglen til roligere hud, færre øreproblemer og en mere stabil mave.

Kernen i allergihåndtering er en elimineringsdiæt. Vælg enten et hydrolyseret foder, hvor proteinerne er nedbrudt til så små fragmenter, at immunforsvaret sjældent reagerer, eller et limited ingredient-foder med en helt ny proteinkilde, hunden ikke har fået før (f.eks. and, hjort eller insekt), og én kulhydratkilde (f.eks. kartoffel eller ris). Hold diæten konsekvent i 8–12 uger, uden godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner eller madrester. Forbedres symptomerne markant, kan man efterfølgende provokere med den gamle proteinkilde, for at bekræfte diagnosen.

Da mange Wachtelhunde bruger næsen og bevæger sig i fugtige miljøer, kan øregangen let blive varm og fugtig, hvilket fremmer gær og bakterier. Et foder med moderat fedt og kontrollerede kulhydrater, rig på omega-3 (EPA/DHA), kan dæmpe inflammation i hud og øre. Kig efter ca. 0,8–1,2% omega-3 på tørstofbasis i fuldfoder, eller suppler med fiskeolie ved behov. Zink, biotin og et balanceret indhold af E-vitamin understøtter hudbarrieren.

Grain-free er ikke en garanti for allergifrihed; de fleste fødevareallergier skyldes proteiner (fx kylling eller okse), ikke korn. Vælg derfor ud fra proteinkilden, fordøjeligheden og dokumenteret effekt. Et letfordøjeligt foder med moderate fibre (beet pulp, inulin eller psyllium) kan stabilisere afføringen, som hos denne race indimellem kan være svingende ved høj aktivitetsgrad. Afslutningsvis, arbejde altid sammen med dyrlægen ved mistanke om fødevareallergi, da hud- og øreproblemer ofte har flere samtidige årsager (fx både atopi og fødevarereaktion).

En Tysk Wachtelhund vejer typisk 18–25 kg og har som aktiv jagt- og sporhund et relativt højt energiomsætning. Samtidig kan en familiehund i rolige perioder have langt lavere behov. Kontrolleret vægt er derfor afgørende, fordi overvægt forværrer hudproblemer, belaster poter og ben (vigtige ved tendens til splayed feet og crooked legs) og øger risikoen for ledsmerter senere i livet.

Start med kropskonditionsscore (BCS) på en 9-trins skala og sigt mod 4–5/9. Du bør kunne mærke ribbenene let uden at presse, og set ovenfra skal taljen være tydelig. Beregn et udgangspunkt for energiindtag med RER = 70 × (kg^0,75). For en 20 kg Wachtelhund er RER ca. 620–630 kcal/dag. Vedligeholdelsesbehov (MER) ligger typisk på 1,4–1,6 × RER for en moderat aktiv familiehund (≈ 870–1.000 kcal), og 1,8–2,5 × RER i jagtsæson eller ved dagligt, krævende arbejde (≈ 1.100–1.600+ kcal). Justér hver 1–2 uge ud fra vægt og BCS.

Brug altid køkkenvægt og vej foder i gram; målebægre varierer. Fordel gerne dagsrationen i 2–3 måltider for bedre mæthed. Hold godbidder under 10% af dagens kalorier, og vælg magre alternativer som tørret torskeskind, gulerod eller særlige træningsgodbidder med lav energi. Overvej slow feeder-skåle, hvis hunden sluger maden – det øger mæthed og kan forbedre fordøjelsen.

Efter sterilisation/kastration falder stofskiftet ofte 10–20%; skru da gradvist ned for fodermængden. Under jagt- eller sporperioder kan du i stedet skrue op, primært via fedt og letfordøjeligt protein, så musklerne arbejder optimalt uden at maven overfyldes. Sigt ved vægttab mod 0,5–1,5% kropsvægt per uge; kontakt dyrlægen, hvis vægten står stille efter 3–4 uger, eller hvis hunden virker uoplagt.

Nogle Wachtelhunde har gavn af dyrlægeordinerede diæter i perioder eller permanent. Ved bekræftet fødevareallergi er et hydrolyseret eller monoprotein receptfoder ofte førstevalg, fordi det reducerer immunreaktioner og stabiliserer hud og ører. Huddiæter er beriget med omega-3 (EPA/DHA), E-vitamin, biotin og ofte et justeret zinkniveau, som samlet styrker hudbarrieren og dæmper kløe.

Til hunde med følsom mave kan en højt fordøjelig GI-diæt med moderat fedt, opløselige fibre (fx psyllium) og præbiotika skabe ro. Hvis hunden har haft pancreatitis eller reagerer på højt fedtindtag, skal du vælge et lavfedtfoder og undgå fede godbidder og fedtkanter fra vildt. Husk, jagthunde bliver ofte fodret med vildtrester; dette kan være hårdt for bugspytkirtlen, hvis det er meget fedt.

Hvalpe og unghunde bør have et kontrolleret vækstfoder med korrekt calcium-fosfor-forhold (ca. 1,2–1,4:1) og moderat energi, så de ikke vokser for hurtigt. Det er vigtigt for at forebygge fejlstillinger som crooked legs og splayed feet. Undgå mejeriprodukter, kalktilskud og knogleprodukter ved siden af et komplet hvalpefoder, da det kan give calciumoverskud.

Senior- og præstationsdiæter kan begge være relevante: Et præstationsfoder med højere fedt (typisk 16–22% på tørstofbasis) og letfordøjeligt protein (26–32%) kan bruges sæsonvist, når arbejdet er hårdt, mens et seniorfoder med tilsat omega-3 og ledstøtte (glucosamin, chondroitin, grønlæbet musling) kan mindske stivhed. Uanset type gælder, at en medicinsk diæt kun virker, hvis den fodres konsekvent i den anbefalede periode, og at eventuelle konkurrerende godbidder holdes på et minimum.

Mange ejere af Tysk Wachtelhund overvejer frisk- eller råfodring for at matche hundens naturlige arbejdsprofil. Det kan lade sig gøre, men det kræver præcis formulering, hygiejne og faglig sparring, for at undgå ernæringsmæssige mangler og smitterisiko. Hjemmelavet mad, der ikke er korrekt balanceret, kan på få måneder skabe underskud på calcium, sporstoffer og essentielle fedtsyrer, hvilket igen kan give hudproblemer, blød afføring og på sigt knogle- og tandproblemer.

Hvis du vil fodre med vildt, så vær opmærksom på fødevaresikkerhed. Råt svinekød og vildsvin frarådes på grund af risiko for Aujeszky’s sygdom (pseudorabies), og råt vildt kan indeholde parasitter. Nedfrysning dræber ikke nødvendigvis alle parasitter i vildsvin; gennemstegning til mindst 71 °C er sikrest. Undgå kogte knogler, som kan splintre, og begræns lever til ca. 5% af den samlede ration for at undgå A-vitaminoverskud. For en 20 kg hund er det ofte nødvendigt at tilsætte en komplet vitamin-mineral-blanding, hvis opskriften ikke allerede er fuldt dækket.

Rå eller hjemmelavet kost bør indeholde en moderat mængde opløselige fibre (grøntsager som græskar, inulin eller psyllium) for at understøtte mikrobiomet. Kulhydrater som ris eller havre kan med fordel indgå, hvis hunden har sart mave – korn er ikke i sig selv problematisk, så længe hunden ikke er allergisk over for specifikke proteiner.

Overvej at få en veterinær ernæringsfysiolog til at udarbejde en opskrift målrettet din hunds vægt, aktivitetsniveau og eventuelle allergier. Lav en rolig foderomlægning over 7–10 dage (14 dage ved sart mave), hvor andelen af nyt foder gradvist øges. Hold øje med afføringskvalitet, hud og ører i overgangsfasen, da ændringer i tarmfloraen kan påvirke disse områder.

Kosttilskud kan være nyttige for Wachtelhunden, men de skal bruges målrettet. Til hud, ører og led er omega-3 fra fiskeolie det bedst dokumenterede tilskud. Ved hudproblemer kan du give 75–100 mg EPA+DHA per kg kropsvægt dagligt; ved ledsmerter kan dosen øges efter aftale med dyrlægen. Supplér med E-vitamin (ca. 5–10 IE/kg/dag) for at beskytte de umættede fedtstoffer.

Ledstøtte kan yderligere omfatte glucosamin (15–30 mg/kg/dag) og chondroitinsulfat (3–5 mg/kg/dag) eller ekstrakt af grønlæbet musling. Nogle hunde responderer på UC-II (type II-kollagen, ca. 10 mg/dag uanset størrelse), som kan bruges sammen med fiskeolie. Disse tilskud understøtter leddenes brusk og kan være relevante, hvis hunden har tendens til splayed feet eller tidligere belastningsskader.

Probiotika kan stabilisere en følsom mave, særligt i jagtsæson eller ved foderskifte. Vælg et produkt med mindst 1–5 milliarder CFU/dag og dokumenterede stammer til hund. Præbiotika (inulin, FOS, psyllium) kan samtidig gives via foder eller som separat tilskud. Zink og biotin kan forbedre hud og pels, men skal doseres forsigtigt; for meget zink kan give maveirritation.

Urte- og kurkumaprodukter bruges af nogle, men evidensen varierer, og bio-tilgængeligheden er ofte lav. Vær særlig varsom med urter, hvis hunden får smertestillende medicin, da der kan forekomme interaktioner. Giv aldrig D-vitamin, calcium eller jod på slump – disse kan ved overdosering være skadelige, især hos hvalpe i vækst. Som tommelfingerregel bør tilskud anvendes til at målrette et identificeret behov, og de bør evalueres efter 6–8 uger for effekt.