Pelspleje for Volpino Italiano: Komplet plejevejledning

Volpino Italiano er en lille spidshund med en rig dobbeltpels: lange, lige dækhår og en blød, tæt underuld, som giver den karakteristiske volumen og krave. Pelsen er ikke-krøllet, men kan hurtigt filtre, især bag ørerne, i armhulerne, i bukserne og ved halen. Selvom racen officielt har ugentligt plejebehov, får du det bedste resultat, hvis du fordeler indsatsen i korte, overskuelige sessioner 2–4 gange om ugen, og dagligt i fældeperioder.

Brug line brushing-teknik, så du kommer helt ned til huden uden at slide på hårstråene. Fugt pelsen let med en leave‑in conditioner eller en blanding af vand og pelsplejespray, før du børster; tør børstning øger risikoen for knækkede hår og statisk elektricitet. Del pelsen i små sektioner med fingrene, børst med en blød slicker i hårenes retning, og kontroller efter med en metalkam (grove tænder først, dernæst fine). Metalkammen er dit facit: Glider den frit til huden, er sektionen filtrfri.

Hold særligt øje med de hvide områder omkring øjnene, hvor tårestriber kan misfarve pelsen. Aftør nænsomt dagligt med en fugtig, øjensikker wipe, og hold området tørt, så huden ikke irriteres. Efter gåture gennemgås poter, faner og bukser for burrer, græsfrø og småkviste, som hurtigt kan skabe knuder. En kort hygiejnetrim omkring kønsåbninger og under halen kan holdes med en lille, rundnæsset saks, men undgå at klippe i selve dækhårene, som definerer racens silhuet.

Bad efter behov hver 4.–8. uge. Brug en mild, pH‑afbalanceret hundeshampoo og en let balsam eller coat spray, der ikke tynger. Skyl grundigt, og tør altid helt til huden med en kølig–lun føntørrer, mens du børster pelsen igennem sektion for sektion. Utilstrækkelig tørring kan skabe fugtige lommer, som disponerer for hudirritation og hot spots. Negle klippes efter behov (typisk hver 2.–4. uge), og ører kontrolleres for voks og fugt, men renses kun, når de er snavsede.

Husk, at dobbeltpels ikke skal barberes. Underulden virker isolerende mod både kulde og varme, og barbering kan ødelægge pelsens struktur og forværre varmereguleringen. Kontrolleret udtynding af løs underuld med børste, kam og blæsning er den skånsomme vej til en luftig, sund pels.

Selvom meget kan klares hjemme, giver et besøg hos en erfaren groomer hver 6.–8. uge en markant forskel i pelsens kvalitet og håndterbarhed. En professionel kan bade, blæse og børste pelsen helt igennem, så løs underuld fjernes effektivt uden at skade dækhårene. En kraftig, kølig højtryksblæser løfter underulden, åbner pelsen og forkorter tørretiden, hvilket mindsker risikoen for hudproblemer.

Bed din groomer om en naturlig spitz‑finish: rene poter med plysset “kattepote”-form, let soignering af faner, bukser og hale, samt en diskret hygiejnetrim i intimområder. Formgivning foregår primært med saks; undgå maskinklipning, som flår i underulden og ændrer teksturen. Til hverdagshunde kan en minimal konturering langs ører og krave gøre pelsen mere praktisk, uden at gå på kompromis med racens typiske silhuet.

Ører tjekkes og renses skånsomt, hvis der er synligt snavs. Hår plukkes ikke rutinemæssigt ud af ørekanalen på spidshunde, da det kan irritere huden; fokusér i stedet på at holde området tørt. Analkirtler tømmes kun efter dyrlægens anbefaling, og kun hvis hunden viser tegn på ubehag (slæder, slikker, lugter). Negle trimmes eller slibes til kort, funktionel længde, så poterne kan stå stabilt.

Til showpelse er forberedelsen mere detaljeret, men principperne er de samme: skånsom rens, fuld tørring med line brushing undervejs, og en finish, der fremhæver volumen og krave. Vær altid tydelig med groomeren om, at pelsen ikke må barberes; Volpinoens dobbeltpels skal vedligeholdes, ikke fjernes.

Det rigtige udstyr sparer tid, skåner pelsen og giver et flottere resultat.

• Børster og kamme:
• Blød slicker med fleksibelt hoved: til line brushing og skånsom udredning af underuld. Brug let hånd, og arbejd i små sektioner.
• Pin‑børste med afrundede stifter: til hurtig daglig gennemgang og finish, der bevarer volumen i dækhårene.
• Metalkam 18–25 cm med både grove og fine tænder: til kontrol for skjulte knuder og til finish på poter, ører og faner.
• Underuldsrake med få, runde tænder: kan anvendes sparsomt i fældeperioder på store flader. Undgå aggressive de‑shedding‑blade, som kan skære dækhårene over.

• Tørring og soignering:
• Hundeføntørrer eller kølig hårtørrer med justerbar luftstrøm; varme kan udtørre hud og pels.
• Mikrofiberhåndklæder, der suger vand uden at gnide hårstråene ru.
• Lille, rundnæsset saks til hygiejnetrim og poter; en potesaks med vinklet blad giver præcision.

• Shampoo og plejeprodukter:
• Mild, pH‑afbalanceret shampoo til dobbeltpels. Til hvide Volpinoer kan en whitening‑shampoo bruges lejlighedsvis for at modvirke gulning; undgå overbrug, da de ofte indeholder optiske blegere.
• Let balsam eller leave‑in coat spray, der mindsker friktion og statik uden at kollapse volumen.
• Antistatisk/udredningsspray til filtringsprone områder, påført før børstning.
• Øjerense‑wipes, der er sikre til daglig brug omkring øjenkrogene.
• Paw balm til vinter og salt, som beskytter trædepuder og forebygger sprækker.

Hvad du bør undgå: Menneskeshampoo, kraftige affedtende produkter, tunge silikoneolier, parfumer direkte på pelsen og skarpe de‑shedding‑blade. Disse kan irritere huden eller beskadige dækhårene. Ved produktvalg, gå efter korte ingredienslister, kendte mærker og dokumenteret pH‑balance. Test altid nye produkter på et lille område først, så du kan fange eventuelle reaktioner i tide.

Volpinoens underuld følger årstiderne. Foråret og efteråret kan byde på “coat blow”, hvor store mængder underuld slipper på kort tid. Øg børstefrekvensen til dagligt eller hver anden dag, og kombiner bad med grundig blæsning for at fjerne løs uld effektivt. En underuldsrake kan bruges selektivt på store, flade områder, men afslut altid med kam, så du ikke overser små knuder, som senere kan udvikle sig til filtring.

Sommer: Dobbeltpelsen beskytter mod sol og varme, men kan holde på fugt og varme, hvis den er kompakt. Børst jævnligt for, at luft kan cirkulere til huden, og undgå barbering. Planlæg motion i de kølige timer, tilbyd skygge og frisk vand, og tør pelsen grundigt efter bad eller svømmeture for at forebygge hot spots. Tjek for flåter dagligt i risikoområder, særligt i nakke, bag ører og i bukserne.

Vinter: Salt og sne danner klumper i faner og mellem trædepuder. Påfør paw balm før turen, skyl eller aftør poter og bukser efterfølgende, og børst de fugtige områder igennem. En let blæsning forkorter tørretiden og minimerer risiko for hudirritation. Undgå at lade våde dækhår klistre sammen under dækken; vælg åndbare materialer og tør hunden helt, før du lægger dækken på.

Allergisæson og støv: Skyl pelsen hurtigt med lunkent vand uden shampoo efter dage med meget pollen eller støv, især hvis din hund klør sig mere end normalt. Det fjerner partikler fra overfladen, uden at du overbader og udtørrer huden.

Filtring: Opdag knuder tidligt ved at køre metalkammen gennem problemzoner dagligt. Fugt med udredningsspray, hold håret tæt ved huden med den ene hånd, og arbejd knuden fri fra spids mod rod med små, kontrollerede bevægelser af slickeren. Del store knuder op, i stedet for at rive. Sidder en filt helt tæt på huden, bør den klippes sikkert ud eller håndteres hos groomer.

Lugt og fugt: En ren Volpino lugter minimalt. Oplever du “våd hund”-lugt, er pelsen sandsynligvis ikke tørret tilstrækkeligt. Tør i lag med blid varme, mens du børster. Vask hundens seng og tæpper ugentligt, og hold ører tørre. Ved vedvarende lugt, kontakt dyrlægen for at udelukke hudinfektion.

Skæl og tør hud: Reducér hyppigheden af bad, skift til en mildere shampoo, og tilføj omega‑3 (EPA/DHA) efter aftale med dyrlægen. En luftfugter i hjemmet kan mindske statisk elektricitet og tørhed i fyringssæsonen.

Tårestriber: Tør øjenkroge 1–2 gange dagligt, fjern fugt i skægget, og hold området luftigt. Ved rødme, smerte eller pludselig øget tåreflåd bør dyrlægen konsulteres, da underliggende irritation kan være årsagen.

Parasitter: En enkelt loppe kan udløse kraftig kløe hos følsomme hunde. Brug forebyggelse efter veterinær rådgivning, og gennemgå pelsen med kam efter ture i højt græs.

Træning til pelspleje: Gør plejen til et positivt ritual. Arbejd i korte intervaller, beløn roligt samarbejde, og lær hunden frivillige positioner (stå på måtte, hage‑target). Start med områder, den accepterer, og øg gradvist sværhedsgraden.

Typiske fejl: Tør børstning, for hårdhændet slickerbrug, skarpe de‑shedding‑blade, overbadning og barbering. Alle fem skader enten huden, kompromitterer dækhårene eller forværrer fældning på sigt. Prioritér fugt, mild teknik og fuld tørring.

Når dyrlægen skal på banen: Ved pludselige bare pletter, varme, fugtige hudområder, pus, udtalt kløe, dårlig lugt trods bad eller ændret adfærd, søg veterinær rådgivning. Tidlig indsats forebygger langvarige forløb.