Volpino Italiano hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Volpino Italiano er en lille spidshund med lang levetid, ofte 14–16 år, og den trives bedst med faste, forebyggende dyrlægebesøg. Som toy-race på 4–5 kg kan små udsving i sundheden få relativt stor betydning, hvorfor regelmæssige kontroller er en investering i mange sunde år. Planlæg et første tjek kort efter overtagelse, hvor hvalpen undersøges for medfødte forhold, parasitter og korrekt udvikling. Samtidig kan du og dyrlægen lægge en plan for socialisering til klinikmiljøet, så besøg føles trygge.

For voksne hunde anbefales et årligt sundhedstjek. Dyrlægen lytter på hjerte og lunger, vurderer tænder og tandkød, palperer knæ for løs knæskal (patella luksation, som ses hos mange små racer), kontrollerer hud og pels for filter, hot spots og parasitter, samt tjekker øjne og ører. Hos Volpinoen, der ofte er kærlig, energisk og nogen gange vokal, er det også relevant at tale om adfærdsstrategier til rolige klinikbesøg.

Fra ca. 8–9-årsalderen betragtes de fleste Volpinoer som seniorer, og her giver halvårlige kontroller med blod- og urinprøver, evt. blodtryk og tandstatus, et stort forspring i at opdage begyndende forandringer, f.eks. hjerteklapsygdom eller nyrepåvirkning. Mange små hunde udvikler tandsten og parodontitis; en tandrensning under bedøvelse kan derfor komme på tale. Tal om præanæstetisk screening og skånsom smertebehandling, når narkose indgår.

Diskutér også neutralisering, timing og kropsvægt. Små spidshunde kan have let ved at tage på efter neutralisering, så en plan for ernæring og aktivitet er vigtig. Endelig er udstyr relevant: brug sele frem for halsbånd, hvis din Volpino har tendens til hoste eller følsomhed på luftrøret. En fast relation til den samme dyrlæge, kombineret med god hjemmeobservation, er nøglen til at forebygge problemer.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Volpino Italiano mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark består kernevacciner typisk af DHP: hundesyge (canine distemper), hepatitis/adenovirus og parvovirus. Mange klinikker tilbyder også vaccination mod parainfluenza som led i kennelhosteprogrammet. DHP gives normalt som hvalpeserie ved ca. 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster omkring 12 måneder. Herefter revaccineres DHP som regel hver 3. år, mens parainfluenza gives efter behov.

Leptospirose anbefales årligt i Danmark, særligt hvis din hund færdes i områder med gnavere, går i stillestående vand eller i bynære miljøer, hvor smitterisikoen kan være højere. Kennelhoste (ofte Bordetella bronchiseptica og/eller parainfluenza) er relevant ved træf med mange hunde, hundeskov, udstillinger, hundepension eller træningshaller; den gives typisk årligt, nogle gange hver 6.–12. måned afhængigt af udbrud og eksponering.

Rabies er ikke påkrævet i Danmark, men er obligatorisk ved rejse til udlandet. Vaccinen skal normalt gives senest 21 dage før udrejse, og du skal have EU-selskabsdyrspas. Rejser du til regioner med særlige krav (f.eks. ormekur før indrejse), hjælper dyrlægen med korrekt planlægning. Ved rejser sydpå kan der desuden være behov for ekstra beskyttelse mod hjerteorm og leishmaniose, primært via repellenter og forebyggende midler.

Små hunde får samme vaccinedoser som store; det er sikkert og veldokumenteret. Bliv dog 15–30 minutter i klinikken efter vaccination, især første gang, så eventuelle reaktioner kan håndteres. Har din Volpino tidligere reageret, kan man planlægge opdeling af vacciner eller forbehandling. Titer-test kan i visse tilfælde bruges til at vurdere DHP-beskyttelse, men erstatter ikke alle vacciner og accepteres ikke altid ved rejser.

Forebyggelse er rygraden i et langt og sundt liv for en lille, energisk spidshund som Volpino Italiano. Parasitter først: Danmark har flåter det meste af året, men særligt fra forår til sen efterår. Flåtprofylakse kan gives som tyggetablet, spot-on eller halsbånd; intervallet varierer 4–12 uger afhængigt af midlet. Tjek pelsen efter ture, især bag ørerne, i armhuler og lyske, hvor den lange pels kan skjule flåter. Lopper forebygges efter behov; indendørs miljøer kan holde populationer i live året rundt. Ormekur gives målrettet, f.eks. på baggrund af symptomer eller fæcesprøver, frem for rutinemæssigt hos voksne, medmindre rejsekrav tilsiger andet.

Tænderne kræver særlig opmærksomhed hos små racer. Daglig eller mindst 4–5 gange ugentlig tandbørstning med hundetandpasta er det mest effektive. Kombinér med godbidder og tyg, der har dokumenteret effekt på plak. Dyrlægen vurderer, hvornår en professionel tandrensning er nødvendig.

Ernæring: en voksen, neutraliseret Volpino på 4–5 kg har typisk behov for ca. 280–360 kcal/dag, afhængigt af aktivitetsniveau. Brug krops-huldscore (mål 4–5/9) og regelmæssig vejning til at justere mængden. Små kroketter til toy-racer kan forbedre tyggekomforten. Undgå fedtrige madrester, da små hunde er sårbare for mave-tarm- og bugspytkirtelproblemer. Del dagens ration i 2–3 måltider; hvalpe har brug for hyppigere fodringer for at minimere risiko for hypoglykæmi.

Pels og poter: børst mindst ugentligt, gerne oftere i fældeperioder. Hold filter væk med kam og underuldskam; trim forsigtigt hår omkring øjne og poter for at undgå irritation. Undgå helbarbering af dobbeltpelsen, da den beskytter mod både varme og kulde. Klip klør hver 3.–4. uge. Brug sele frem for halsbånd for at skåne luftrøret, og læg skridsikre tæpper i hjemmet for at aflaste knæ. Overvej sygdoms- og ansvarsforsikring; ansvarsforsikring er lovpligtig i Danmark, og en sygeforsikring giver økonomisk ro ved uforudsete dyrlægeregninger.

Selv en robust, livsglad Volpino kan få akut brug for dyrlæge. Kend faresignalerne, og rejs hellere én gang for meget end én for lidt. Søg straks hjælp ved: vejrtrækningsbesvær eller blålige gummer; gentagen opkast/diarré, især med blod; pludselig svær sløvhed eller kollaps; kramper; svære smerter (jamren, rastløshed, strakt bug); slag, fald eller påkørsel; øjenskader; forgiftninger (chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, rottegift); varme- eller kuldepåvirkning; vedvarende hoste med kvælningsfornemmelse.

Toy-hunde kan som hvalpe være sårbare for lavt blodsukker: rysten, sløvhed, desorientering. Giv en smule honning på tandkødet, og kør til dyrlægen. Små knæ kan gå af led (patella luksation) og give akut halte eller “springende” gang; undgå at manipulere, og få det vurderet. Trachealt kollaps viser sig ofte som “gåse-honk”-hoste og åndenød; brug sele, undgå træk på halsen, og opsøg akut hjælp, hvis vejrtrækningen er påvirket.

Ved flåtbid fjernes flåten med tætsiddende flåttang, løft lige op, desinficér huden, og hold øje med lokal irritation. Ved varme: flyt hunden i skygge, køl stille med lunkent vand på bug og poter, giv små slurke vand, og kør ind; undgå isbad og chokafkøling. Ved traume stabiliseres hunden varmt og roligt, mundkurv kan bruges ved smerte, og transport foregår i en transportkasse eller med sikkerhedssele.

Hav altid nummeret til egen dyrlæge og nærmeste døgnåbne klinik. Ring i forvejen, så teamet kan forberede sig. En lille førstehjælpspakke med saltvandsampuller, gazebind, flåttang, digitalt termometer og honning/sukker gel er nyttig at have i bilen og hjemme.

Daglig og ugentlig hjemmeovervågning, kombineret med strukturerede dyrlægebesøg, holder din Volpino i topform. Lav en rutine: vej din hund hver måned, og noter krops-huldscore (mål 4–5/9). Mål hvile-respirationsfrekvens, når hunden sover dybt; 12–30 pr. minut er normalt. Ligger tallet vedvarende over 30, eller stiger det sammen med hoste eller nedsat udholdenhed, bør dyrlægen lytte på hjertet. Lyt også til “hverdagsdata”: appetit, energi, søvnmønster, afføring (konsistens, hyppighed), drikkelyst og eventuel kløe eller rødme i hudfolder.

Tandstatus kontrolleres ugentligt for lugt, rødme eller løshed. Hold øje med øjne og tårestriber på den hvide eller røde pels, og klip pelsen let omkring øjnene for at forebygge irritation. Gennemgå ører for voks og lugt, især hvis hunden bader. Poter og klør inspiceres for rifter og for lange kløer, der kan ændre gangmønsteret.

Træning i “cooperative care” gør besøg hos dyrlægen nemmere: lær hunden at tilbyde hage-hvile på hånden, stå roligt på måtte, få løftet læberne til tandtjek og give pote. Beløn små skridt, og hold sessioner korte. Indøv også mundkurv positivt; det kan blive en hjælp ved smerte, selv for den mest venlige hund. På klinikdagen kan du tage en skridsikker måtte og højværdi-godbidder med, ankomme i god tid og lade hunden snuse uden pres.

Forberedelse betaler sig: medbring aktuel medicinliste, forsikringsoplysninger, friske videooptagelser af symptomer (hoste, halte, kløe), og en frisk afføringsprøve ved mave-tarm-problemer. Aftal faste opfølgningsintervaller for vaccinationer, tandeftersyn og seniorpakker. Endelig, planlæg 30–45 minutters daglig motion fordelt på leg, snusepauser og korte træningspas; det holder vægten, skærper hjernen og forebygger adfærdsproblemer hos denne loyale, energiske spidshund.