Senioromsorg for Welsh Springer Spaniel: Ældre hunds behov

Den walisiske springer spaniel er en arbejdsivrig, glad og ofte lidt reserveret familiehund, som holder et højt aktivitetsniveau langt op i årene. Alligevel indfinder alderdomstegn sig typisk omkring 7–8-årsalderen, og de viser sig snigende. Du kan opleve, at din hund accelererer langsommere, tøver ved trapper, eller at spring op i bilen bliver besværligt. Stivhed efter hvile, kortere skridtlængde, eller en kabriel bevægelse i bagparten peger mod begyndende artrose, som er meget almindeligt hos seniorer i mellemstørrelse.
Pelsen kan blive tør og mat, og underulden filtre nemmere, hvilket kræver hyppigere pelspleje hos racens dobbelte, mellem-lange pels. Hørelsen kan aftage – især hos spaniels, der gennem livet har haft tendens til øreirritation – og du kan se mere uro ved høje lyde, eller at hunden sover tungere. Synsændringer viser sig som usikkerhed i svagt lys, bump ind i møbler eller øget tåreflåd. Særligt relevant for racen er øjenlidelser som entropion, hvor øjenlågsranden ruller indad, hvilket giver rødme, kniben med øjnene, løbende øjne og poten mod øjet.
Kognitiv dysfunktion kan vise sig som ændret døgnrytme, forvirring i kendte omgivelser, øget uro, eller at den ellers sociale, men let reserverede Welsh Springer trækker sig mere. Vægtsvingninger – både vægtøgning og uforklarligt vægttab – er røde flag. Dårlig ånde, ændret tyggeadfærd og savlen peger mod tand- eller mundhuleproblemer. Voksende knuder i huden er hyppige hos ældre hunde og bør altid vurderes.
Som tommelfingerregel bør en Welsh Springer Spaniel betragtes som senior fra omkring 7 år. Planlæg et baselinetjek hos dyrlægen ved indgangen til seniorlivet, så små ændringer kan opfanges tidligt, og læg en plan for motion, pleje og kost, som passer til netop din hunds behov.

Når aktivitetsniveauet daler, men appetitten består, stiger risikoen for overvægt. Welsh Springer Spaniels er arbejdsivrige og madglade, og en seniorplan bør derfor fokusere på kropskondition og muskelmasse. Stræb efter en kropskonditionsscore på 4–5/9, hvor ribben let kan mærkes, men ikke ses, og en tydelig talje ses ovenfra. Mål fodermængden præcist, og vej hunden månedligt, så små udsving korrigeres hurtigt.
Sunde seniorer har brug for rigeligt, letfordøjeligt protein for at bevare muskelmasse – ikke mindre protein. Vælg et fuldfoder til senior/”joint support” med dokumenteret kvalitet, eller bliv på voksenfoder af høj kvalitet og tilføj målrettede tilskud efter aftale med dyrlægen. Omega-3 fra fisk (EPA+DHA) kan dæmpe ledinflammation; en samlet dosis på cirka 75–100 mg/kg kropsvægt pr. dag er ofte anvendt, men tilpasning bør ske i dialog med dyrlægen. Glukosamin (ca. 15–30 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 12 mg/kg/dag) kan støtte leddene over tid.
Fiberindhold må gerne være moderat til højt, hvis din hund har tendens til at tage på, eller hvis mæthedsfornemmelse og tarmfunktion ønskes forbedret. Vælg godbidder med lavt kalorieindhold – grøntsagsstave, tørrede proteinkilder i små bidder – og hold godbidder under 10 % af dagens energi. Undgå fede lækkerier, som kan trigge maveproblemer.
Hydrering er essentiel for ældre hunde. Tilbyd friskt vand flere steder, og overvej at øge vandindtaget med vådfoder eller let opblødt tørfoder. Ved tegn på nyre-, hjerte- eller mave-tarmproblemer, eller ved markant vægttab, bør foderet revurderes, og et terapeutisk diætprogram kan blive aktuelt. Hvis fødevareoverfølsomhed mistænkes – fx ved kløe eller tilbagevendende øreproblemer – kan en elimineringsdiæt hjælpe. Planlæg altid diætskifte gradvist over 7–10 dage.

Systematisk overvågning er nøglen til et langt og godt seniorliv. Fra cirka 7-årsalderen anbefales helbredstjek hver 6.–12. måned. Et godt seniorprogram omfatter klinisk undersøgelse, vægt, krops- og muskelkonditionsscore, tandstatus, led- og bevægeapparatsvurdering, blodtryk, blodprøver (hæmatologi, biokemi inkl. lever- og nyretal), samt urinundersøgelse med specifik vægtfylde og urinstrimmel. Det giver tidlige svar på fx nyresvigt, stofskifteforstyrrelser eller anæmi.
Spaniel-ører kræver særlig opmærksomhed, da hængende, tætte ører giver varmt og fugtigt miljø. Tjek ydre øre én gang om ugen for rødme, lugt og voks, og søg dyrlæge ved smerte eller gentagne infektioner. Øjnene bør vurderes ved hvert tjek, da entropion og tørre øjne hos seniorer kan optræde sideløbende med aldersrelaterede forandringer.
Smertevurdering er central. Mange seniorhunde kompenserer stille, og ejeren bemærker kun mindre ændringer i rutiner. Brug en simpel ugentlig skala for smerte og mobilitet, og overvej video af gang og trapper til dyrlægen. Moderne multimodal smertebehandling kan omfatte NSAID, gabapentin, amantadin, fysioterapi, vægtkontrol og fiskolie, og bør skræddersys.
Vaccinations- og parasitprogram bør fortsætte livet igennem, men tilpasses livsstil. Den jagtglade Welsh Springer, der færdes i krat og vand, kan have højere parasitrisiko end gennemsnittet. Klor negle jævnligt, og hold pels og hud fri for filtre, som kan skjule sår og knuder.
Planlæg tandrensning efter behov. Mundhulesmerter påvirker appetit, adfærd og livskvalitet, og sedation hos seniorer bør altid forudgås af en grundig præ-anæstetisk vurdering. Endelig kan screening for kognitiv dysfunktion, herunder ændringer i søvn, renlighed og social interaktion, sikre tidlig støtte og miljøtiltag.

En aldrende Welsh Springer Spaniel trives, når omgivelserne er forudsigelige, rolige og fysisk skånsomme. Start med underlaget: læg skridsikre tæpper, især på glatte gulve, og placer en ortopædisk madras på mindst 8–10 cm memoryskum i de rum, hvor hunden hviler mest. Brug ramper eller trin til sofa, seng og bil, så hop og hårde landinger undgås. En Y-sele med godt bryststykke aflast­er hals og skuldre på gåture.
Motionen bør stadig være rigelig, men mere skånsom. Mange seniorer har det godt med 2–4 kortere ture om dagen og et par snuseture, hvor tempoet er deres. Varme op 5–10 minutter med rolig gang, og afkøl tilsvarende. Undgå gentagne, højintense apporter, lange trapper og glat underlag. Hvis din hund kan lide vand, og dyrlægen godkender det, kan svømning eller vandløbebånd være fremragende, lav-belastende træning.
Den reserverede side af racen betyder, at trygge rammer og faste rutiner dæmper stress. Skab en “sikker base” i hjemmet, hvor gæster ikke forstyrrer, og brug børne- eller hundegitre for at styre adgangen. Nattesyn kan støttes med svag natbelysning i gangarealer. For hørelse kan håndsignaler og lette vibrationer via gulvet hjælpe kommunikationen.
Pels- og ørepleje bør intensiveres hos senioren: ugentlig badning efter behov, daglig gennembørstning af faner på ører, bryst og bukser for at forebygge filtre, og kort pels mellem trædepuder for bedre greb. Tjek poter efter hver tur, og hold neglene korte. Mental stimulering – næsearbejde, enkle problemløsningslege og blide lydtræningsøvelser – holder hjernen skarp, uden at drive hunden i overgear.

En struktureret vurdering hjælper dig med at træffe gode beslutninger i tide. Den klassiske HHHHHMM-skala (Hurt, Hunger, Hydration, Hygiene, Happiness, Mobility, More good days than bad) giver et nuanceret billede af smerte, appetit, væskestatus, renlighed, glæde, mobilitet og forholdet mellem gode og dårlige dage. Sæt konkrete mål for din hunds yndlingsaktiviteter – fx korte skovture, næsearbejde i haven eller rolig sofahygge – og registrér ugentligt, om de stadig bringer glæde.
Vær ærlig om smerte og træthed. En Welsh Springer er ofte tapper og vil “følge med” familien, men kan betale prisen bagefter. Hvis medicin, vægtkontrol og miljøtilpasninger ikke længere giver acceptabel komfort, er det tid til at drøfte palliativ plan med dyrlægen. Multimodal smertelindring, fysioterapi, akupunktur og tilpasset aktivitet kan forlænge den gode tid.
Røde flag, der kræver hurtig vurdering, inkluderer vedvarende anoreksi, vejrtrækningsbesvær, kollaps, ukontrollerbar smerte, gentagen opkast/diarré, eller hvis hunden gemmer sig og undgår kontakt. Husk, at denne race trives dårligt med langvarig isolation; planlæg selskab, rolig aktivering og trygge pauser, så mental trivsel prioriteres.
Når flere dårlige dage end gode dominerer, kan en værdig afsked være det kærligste valg. Tal i god tid om sedering, hjemmebesøg og efterforløb, så logistikken ikke står i vejen for nærvær. Søg støtte i familien, blandt venner og hos fagpersoner – sorg er naturlig. Dokumentér minder, og anerkend den særlige plads, din Welsh Springer har i familien. Målet er altid flest mulige, gode dage, med så lidt ubehag som muligt.