Sundhedsguide for Welsh Springer Spaniel: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Welsh Springer Spaniel er en middelstor, robust apporterende jagthund fra Storbritannien, kjent for sin glæde, udholdenhed og sit reserverede væsen over for fremmede. Racen lever typisk 10–15 år og har en tæt, vandafvisende dobbeltpels i hvid med kastanjerøde aftegninger. Som aktiv markeringshund, der ofte elsker vand, har den nogle sundhedsområder, som fortjener særlig opmærksomhed. Øjne: Entropion (indadhængende øjenlåg) er et kendt problem i racen. Det kan give irritation, tåreflåd, lysskyhed og tilbagevendende øjenbetændelser, og kræver i sværere tilfælde kirurgisk korrektion. Andre øjenlidelser, der kan forekomme, er progressiv retinal atrofi (PRA) med gradvist synstab, grå stær (katarakt) samt risiko for primær vinkellukningsglaukom. For at beskytte øjensundheden, er systematiske kontrolundersøgelser vigtige. Ører: De hængende, relativt pelset ører skaber et varmt, fugtigt miljø, der disponerer for otitis externa (ørebetændelse), især hos hunde, som svømmer meget. Typiske tegn er hovedrysten, rødme, kløe, smerte og lugt. Gentagne episoder kan føre til kroniske forandringer i øregangen. Led og bevægeapparat: Som en energisk jagthund, der ofte bevæger sig over ujævnt terræn, kan Welsh Springer Spaniel være disponeret for hofteledsdysplasi (HD) og i mindre grad albueledsdysplasi (AD). Skader på korsbånd (CCL) i knæet kan også forekomme, især ved pludselige retningsskift på glatte underlag. Tidlig og korrekt motionering samt vægtkontrol er centrale beskyttelsesfaktorer. Hud og allergi: Atopisk dermatitis (miljøallergi) og kontakt-/foderintolerance kan give kløe, tilbagevendende hot spots og hudinfektioner (pyodermi). Den tætte dobbeltpels kan holde på fugt, hvilket øger risikoen for hotspots, især efter svømning eller regn. Endokrine og øvrige tilstande: Hypotyreose (lavt stofskifte) ses i spanieltyper og kan give træthed, vægtøgning, pelsforandringer og hudinfektioner. Idiopatisk epilepsi kan forekomme i racen. Tandsygdomme (parodontitis) er almindelige hos familiehunde generelt og påvirker også Welsh Springers, hvis ikke der forebygges. Mave-tarm: Oppustethed og, sjældnere, mavedrejning (GDV) kan opstå hos middelstore, dybbrummede hunde, om end racen ikke er blandt de mest disponerede. Endelig er overvægt et meget hyppigt og undervurderet problem, der forværrer ledlidelser, øger anæstesi- og operationsrisiko og forkorter levetid. Samlet set klarer racen sig sundt med fornuftig avlskontrol, god pels-, øre- og øjenpleje, skånsom men rigelig motion samt konsekvent vægt- og tandpleje.

Forebyggelse starter, før hunden flytter ind. Vælg en ansvarlig opdrætter, der kan dokumentere BVA/KC-hofte- og albuescore på forældredyrene, gyldig ECVO-øjenundersøgelse, gonioskopi (vinkeltjek for glaukomrisiko) samt DNA-test for relevante PRA-varianter. Spørg derudover til temperament, fordi en balanceret, tryg hund håndterer dyrlægebesøg og pleje langt bedre. Pels- og ørepleje: Børst pelsen 2–3 gange ugentligt (oftere i fældeperioder), og frisér områderne bag ørerne, i armhuler og lyske, hvor filtre let opstår. Efter bad og svømning, bør pelsen skylles i rent vand og tørres grundigt, ikke mindst i ører og mellem tæer, for at forebygge hotspots og svampevækst. Brug en tørrende ørerens 1–2 gange om ugen, og altid efter svømmeture, hvis din dyrlæge har anbefalet det. Trim overskydende hår omkring øreåbningen, så luftcirkulationen forbedres. Øjne: Tjek øjenkanter dagligt for rødme, tåreflåd og kniben. Hold håret væk fra øjnene, og undgå kraftig træk og støv, der kan irritere. Ved tegn på ubehag eller gentagne betændelser, bør hunden øjenundersøges hurtigt. Led, vægt og motion: Welsh Springer Spaniel trives med mere end 2 timers daglig aktivitet fordelt på fysisk motion og næsearbejde. Undgå højintens belastning på glatte gulve og gentagne hårde hop. Brug 5–10 minutters opvarmning med skridt/trav og blide bøjninger, og afslut med nedkøling. Hold hvalpe og unghunde på alderssvarende underlag og distancer; lange cykelture og trapper slidbelaster. Hold kropskonditionen på 4–5/9, vej ugentligt, og mål maden. Fodring: Brug et komplet, alders- og aktivitetsafpasset foder til mellemstore racer. Til hvalpe vælges et moderat kalcium-/energiniveau for kontrolleret vækst. Del dagsrationen i 2–3 måltider, og brug slowfeeder eller aktiveringsskåle for at reducere slugning og gasdannelse. Omega-3 fra fisk kan støtte led og hud; tal med din dyrlæge om dosis. Tænder: Børst tænder dagligt med enzymatisk tandpasta til hunde, og suppler med tyg, der har dokumenteret effekt (VOHC-godkendte). Parasitter og vaccinationer: I Danmark anbefales løbende flåtbeskyttelse i sæsonen og målrettet ormekontrol efter fæcesundersøgelse. Hold DHP-kernevacciner ajour, overvej leptospirose, og brug kennelhoste-vaccine ved øget smitterisiko. Sikkerhed og miljø: Sørg for non-slip underlag i hjemmet, korte negle, potepleje og sele i bil. Træn håndtering (ører, øjne, tænder, poter), så pleje og dyrlægebesøg bliver stressfri.

Tidlig opdagelse redder syn, led og livskvalitet. Øjne: Lysskyhed, kniben med øjnene, rødme i bindehinden, øget tåreflåd, hyppig gnidning af øjnene eller forandret pupilstørrelse kan pege på entropion, hornhindesår, glaukom eller begyndende PRA/katarakt. Brug forstærket opmærksomhed, hvis symptomerne debuterer akut. Ører: Hovedrysten, skraben mod ørerne, dårlig lugt, brunligt eller gult sekret, smertereaktion ved berøring og balanceringsproblemer tyder på otitis. Hud: Intens kløe, rødme, fugtige pletter (hot spots), tilbagevendende øreproblemer eller pododermatitis kan skyldes allergi. Led og bevægelse: Stivhed efter hvile, nedsat lyst til at hoppe, halthet efter leg eller pludselig bagbenshalthet kan indikere HD/AD eller korsbåndsskade. Mave-tarm: Markant oppustet bug, rastløshed, uproduktiv opkastning, blege slimhinder og smerte kræver akut vurdering for mavedrejning. Almen adfærd: Pludselig træthed, kuldskærhed, vægtøgning trods normal kost og pelsforandringer kan pege på hypotyreose. Kramper, ukontrollerede muskeltrækninger eller desorientering mellem anfald kan være epilepsi. Mundhule: Dårlig ånde, synligt tandsten, rødt tandkød, savlen og tyggebesvær tyder på parodontitis. Husk, at Welsh Springer ofte skjuler ubehag, især hvis den er opsat på arbejde; subtile ændringer i præstation, humør eller udholdenhed kan være første tegn på sygdom. Søg dyrlæge ved vedvarende eller tilbagevendende symptomer, eller hvis du er i tvivl.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen giver den walisiske springer spaniel de bedste forudsætninger. Hvalp (8–16 uger): Grundvaccination (DHP ± leptospirose efter risikovurdering), sundhedstjek, orme- og parasitstrategi samt vejledning i fodring, socialisering og tandbørstetræning. Unghund (6–18 måneder): Vækst- og bevægelsestjek, tandkontrol (evt. tandrens, hvis nødvendigt), adfærds- og træningsråd, gennemgang af aktivitetsplan. Avlsinteresserede hunde får røntgen af hofter/albuer ved passende alder. Voksen (årligt): Fuldt klinisk tjek, vægt- og BCS-vurdering, bevægelsesanalyse, øre- og øjenkontrol, tandstatus og parasitprogram. Overvej en baseline-blodprofil inkl. skjoldbruskkirtel omkring 2–4 år, især hos aktive hunde. Øjne: ECVO-øjenundersøgelse anbefales årligt i avl, og er nyttig også for familiehunde i racer med øjendisposition. Gonioskopi foretages efter dyrlægens anbefaling (typisk én til få gange i voksenlivet), for at vurdere risiko for glaukom. Senior (fra 7–8 år, hver 6.–12. måned): Udvidet seniorprofil med blodprøver, urinundersøgelse, blodtryk, vurdering af kognition, smerte og mobilitet, ernæringsplan samt tandrens efter behov. Vaccinationer holdes ajour ifølge dansk praksis, og rejser kræver rabies og evt. yderligere beskyttelse. For den meget aktive eller jagtbrugs-hund kan halvårlige sportsmedicinske tjek, inkl. muskuloskeletal palpation og ganganalyse, forebygge overbelastningsskader og optimere præstationen.

Tænk i livsfaser, og justér mål efter racens temperament og energi. Hvalp/ung: Fokus på kontrolleret vækst, tryg socialisering for en naturligt lidt reserveret race, håndteringstræning (ører, øjne, tænder, poter) og gradvis konditionsopbygning. Voksen: Struktureret dagsprogram med mere end 2 timers aktivitet, der kombinerer kondition, styrke, næsearbejde og ro-træning, så hunden ikke bliver stresset. Welsh Springer trives med vandarbejde, men kræver konsekvent tørring af pels og ører. Brug mental aktivering dagligt (spor, apport, søgelege), så alene-hjemme-perioder bliver nemmere. Senior: Skån led ved at prioritere flere korte ture, blidt styrkearbejde, skridsikre underlag, tæppe/ortopædisk seng og vægtstyring. Overvej ledtilskud (omega-3, grønlæbet musling) efter dyrlægens anbefaling. Kognitiv stimulering gennem lette opgaver og kendte rutiner hjælper på livskvaliteten. Ernæring og vægt: Hold stabil BCS 4–5/9 gennem livet. Justér fodermængde efter aktivitetsniveau, årstid og alder. Vælg kvalitetsfoder tilpasset livsfasen; hos seniorer giver et moderat kalorieindhold, højere proteinandel af god kvalitet og dokumenteret led- og hjerteunderstøttelse ofte fordele. Forebyg tand- og hudproblemer med daglig tandbørstning og regelmæssig pelspleje. Sikkerhed: Non-slip gulvtæpper, negle i korrekt længde, sele i bilen og gode lys-/reflekshjælpemidler på ture i mørke. Forsikring og journal: En solid sygeforsikring og årlige budgetter for pleje giver ro i maven. Fører en enkel sundhedslog med vægt, aktivitet, eventuelle symptomer og dyrlægebesøg; det hjælper med at spotte tidlige ændringer. Samarbejd med din dyrlæge om mål, og justér planen, når livet ændrer sig. Med kærlig, konsekvent pleje og rettidig reaktion på små tegn, kan en Welsh Springer Spaniel leve et langt, aktivt og lykkeligt liv i både lejlighed og hus, forudsat at behovet for selskab, motion og mental stimulering bliver mødt hver dag.