Welsh Springer Spaniel hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Welsh Springer Spaniel trives, når du planlægger faste veterinærbesøg, og når du møder op velforberedt. Som en mellemstor, arbejdsivrig apportør med høj daglig aktivitet, har racen gavn af et årligt sundhedstjek fra 1–7 års-alderen, og helst et halvårligt tjek fra seniorårene (fra ca. 8 år). Ved hvert besøg bør dyrlægen foretage en grundig klinisk undersøgelse: vægt og huld (Body Condition Score), tænder og tandkød, ører, øjne, hud og pels, hjerte og lunger, samt bevægeapparatet med fokus på hofter og albuer. Spaniels har hængende ører, hvilket øger risikoen for fugt og dermed ørebetændelse, og de er samtidig kendt for raceassocierede øjenproblemer som entropion. Derfor bør øjen- og ørekontrol vægtes højt ved rutinebesøg.

Baseret på aktivitetsniveau og alder kan dyrlægen anbefale regelmæssige blod- og urinprøver for at overvåge organfunktion, stofskifte og tegn på lavgradig inflammation. Arbejder din Welsh i jagtsæsonen, giver en muskuloskeletal gennemgang mening før og efter sæsonen, så små skader opdages tidligt.

Racens temperament er glad og optimistisk, men en anelse reserveret over for nye mennesker. Det betyder, at forberedelse til dyrlægebesøg er vigtig. Indøv rolig håndtering hjemme, træn korte ture på klinikken for at danne positive associationer, og medbring yndlingsgodbidder og et velkendt tæppe. Planlæg tidspunkter, hvor hunden allerede er mentalt afbalanceret – efter en god gåtur, men ikke udmattet. Har din hund tendens til at blive utryg, kan du med dyrlægens accept træne frivillig håndtering (cooperative care), anvende feromoner, eller – i sjældne tilfælde – aftale mild angstdæmpning.

Medbring altid vaccinationsbog/europæisk kæledyrspas, en frisk afføringsprøve ved mistanke om parasitter, samt en liste over foder, kosttilskud og medicin. Jo mere præcise informationer du har om adfærd, appetit, drikkevaner, motion og præstation, desto bedre kan dyrlægen skræddersy råd til netop din Welsh Springer Spaniel.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Welsh Springer Spaniel mod alvorlige smitsomme sygdomme og tilpasses livsstil og rejseaktivitet. Kernevacciner i Danmark omfatter hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse (CAV-2). Dertil anbefales leptospirose til de fleste hunde, særligt dem, der færdes nær vandhuller og vildt – noget mange Welsh gør. Kennelhoste (Bordetella/CPiV) kan være relevant, hvis hunden deltager i træning, prøver, pension eller hundeskole. Rabies kræves ved rejse til udlandet og er ofte gyldig i tre år, afhængigt af vaccine.

Typisk basisprogram: hvalpevaccination ved 8, 12 og 16 uger, booster ved 12 måneder, derefter hvert 3. år for kernevacciner, og årligt for leptospirose samt kennelhoste efter behov. For jagtaktive hunde og dem med høj eksponering for andre hunde, kan dyrlægen anbefale hyppigere revaccination mod kennelhoste (hver 6.–12. måned).

Efter hver vaccination bør du holde øje med milde bivirkninger som træthed, ømhed ved injektionsstedet og let feber i 24–48 timer. Kontakt dyrlægen akut ved hævelse af ansigt, nældefeber, kraftig opkastning eller vejrtrækningsbesvær, da det kan tyde på en allergisk reaktion.

Husk, at vacciner virker bedst hos en rask, velnæret hund med lavt stressniveau. Planlæg aldrig vacciner umiddelbart op til hård jagt eller konkurrence – giv 5–7 dages roligere program. Rejser du, skal rabiesvaccination og EU-kæledyrspas være i orden, og visse destinationer kræver dokumenteret ormebehandling. Din dyrlæge hjælper med en rejseplan, så din Welsh Springer Spaniel er lovligt og sikkert dækket.

Forebyggelse er nøglen til et langt, aktivt liv for en Welsh Springer Spaniel. Parasitter først: beskyt mod flåter og lopper i sæsonen med spot-on, tyggetablet eller halsbånd, og kontroller pelsen dagligt efter ture i krat og skov. Flåter kan overføre borrelia og anaplasma. I dele af Danmark ses rævens lungeorm (Angiostrongylus vasorum); her kan månedlig forebyggelse eller regelmæssige afføringsprøver være relevant. Rejser du sydpå, bør du drøfte hjertormsprofylakse. Ormebehandling i Danmark målrettes bedst via periodiske afføringsundersøgelser frem for rutinemæssig, blind behandling.

Tandpleje er et must for spaniels: børst tænder 3–7 gange om ugen med hundetandpasta, og få foretaget professionel tandrens efter behov. Dårlig ånde, rødme ved tandkødskanten og tyggebesvær er alarmsignaler.

Ører og pels kræver jævnlig pleje. Hængende ører skaber et fugtigt miljø; tør ørerne efter bad og regn, og rengør 1–2 gange ugentligt med en mild ørerens, med mindre dyrlægen har anvist andet. Hold øje med rødme, rysten på hovedet og lugt. Pelsen er dobbeltlaget og middel-længde; børst flere gange om ugen for at undgå filtrer, fjern burrer/plantedele efter markarbejde, og trim behårede områder omkring øregang og poter for at mindske fugt og snavs.

Vægt og led: racen er atletisk, men kan tage på, hvis aktivitetsbehovet ikke mødes. Sigt efter et slankt huld (ribben mærkes let, talje synlig), og justér foderet efter mere end to timers daglig motion. Hvalpe og unghunde bør skånes for gentagne hop og glatte gulve for at beskytte hofter og albuer. Overvej dokumenterede tilskud som omega-3 fra fiskeolie ved ledproblemer; andre tilskud (glucosamin/kondroitin) kan anvendes som supplement, men bør vurderes individuelt.

Reproduktion og generel sikkerhed: drøft fordele og ulemper ved neutralisation, herunder timing ift. vækst og sportslig brug. Sørg for ID-mærkning, korrekt registrering, og et opdateret EU-kæledyrspas ved rejse. En god hundeforsikring – inkl. sygeforsikring – er en solid sikkerhedsline for en aktiv Welsh Springer Spaniel.

Selv den bedst planlagte forebyggelse kan ikke fjerne alle risici. Kend faresignalerne, og søg akut hjælp, når det gælder. Kontakt dyrlæge eller skadestue straks ved: hurtig tiltagende hævelse af ansigt eller nældefeber efter stik/medicin, vedvarende opkast/diarré med blod, vejrtrækningsbesvær, kollaps, kramper, udeblivende urinering, stærke smerter, eller temperatur over 39,5 °C. Ikke-produktivt, gentaget forsøg på opkastning med oppustet mave og uro kan indikere mavedrejning; det er sjældent hos Welsh Springer Spaniel, men livstruende – kør akut.

Racen arbejder gerne i krat, vand og ujævnt terræn. Vær obs på øjenlæsioner (tåreflåd, lysskyhed), ørerlæsioner og blodøre (auriculært hæmatom) efter rysten, flænger i poter, samt fremmedlegemer i hud eller mellem tæer. Overophedning kan opstå ved højintens aktivitet på varme dage; tegn er kraftig hæsepust, savlen, svaghed og desorientering – afkøl skånsomt og søg dyrlæge. Vandglæde er normalt positivt, men langvarig apport i vand kan i sjældne tilfælde give vandforgiftning; hold pauser.

Forgiftninger er en hyppig årsag til akutbesøg: rosiner/druer, xylitol, chokolade, rottegift og visse mediciner er særligt farlige. Tag emballage med til dyrlægen, så korrekt modgift kan gives. Bid fra flåter kan over tid give feber og slaphed; ved pludselig halthed eller høj feber, få en klinisk vurdering.

Hav altid et førstehjælpskit: saltvandsampuller til øjenskyl, kompresser, elastikbind, flåtfjerner, pinset, potevoks, termometer, samt et nødnummer lagret på telefonen. Ring altid i forvejen, så klinikken kan gøre klar, og kør hunden sikkert i sele eller transportkasse.

Daglig og månedlig overvågning gør en stor forskel for en Welsh Springer Spaniels sundhed. Notér appetit, drikke, energi og restitution efter træning; en hund, der pludselig bliver modvillig ved spring eller trapper, kan have begyndende ledproblemer. Mål vægt og vurder huld hver måned, og justér foderrationen i takt med årstid og træningsmængde. Hold øje med øjne (øget tåreflåd, blinke, rødme), ører (rysten, lugt, brunligt sekret), hud (kløe, hotspots), samt afføringens konsistens.

For racen er øjenhelbred centralt: tal med din dyrlæge om regelmæssige øjenundersøgelser, særligt ved avl, eller hvis der er symptomer som kniben, tåreflåd eller hyppig øjenirritation. Opstår mistanke om entropion eller hornhindeirritation, er tidlig indsats afgørende for at undgå varige mén. Lydfølsomhed eller ændret adfærd kan hos nogle hunde være tidlige tegn på smerte; Welsh Springer Spaniels kan være høfligt reserverede, så subtile signaler må ikke overses.

Fra ca. 7–8 år anbefales årlige seniorscreeninger: blodprofil, urinundersøgelse, blodtryk og fæceskontrol. Ved vægtøgning, sløvhed, hudforandringer eller kuldskærhed kan en skjoldbruskkirteltest være relevant. Overvej også et årligt tjek af tænder med røntgen ved behov, da skjult parodontitis er almindelig.

Teknologi kan hjælpe: et aktivitets- eller GPS-halsbånd kan afdække fald i daglig bevægelse, ændret søvnmønster eller uregelmæssig puls/HRV, hvilket giver anledning til et ekstra tjek. Brug en simpel sundhedslogbog – digital eller i vaccinationsbogen – så du og dyrlægen kan følge mønstre over tid og træffe beslutninger tidligt.