Pelspleje for West Highland White Terrier: Komplet plejevejledning

En West Highland White Terrier har en typisk terrierpels: en hård, vejrbestandig dækpels og en blødere underuld. Den fælder minimalt, men kræver konsekvent vedligehold for at holde teksturen stram, farven kridhvid og huden sund. Sigt efter 5–10 minutters pelspleje om dagen, og en lidt længere session én gang om ugen. Start med en blød/medium slicker på benfrynser, bryst og skæg for at løsne småfiltringer, og gå derefter over med en stålkam (grove og fine tænder) for at fange de sidste knuder. På selve ”jakken” (ryg og sider) er målet at bevare de hårde dækhår, så her bør du kun let børste i hårenes retning og løbende fjerne løse hår ved håndpluk (”rolling”) med fingerbøl eller en pumicesten. Det tager 2–5 minutter og gør en markant forskel for pelsens struktur og renhed.
Efter måltider, tør du skæg og læber for at forebygge misfarvning og lugt. Westiens hvide pels afslører alt, så en fugtig klud eller skægserviet er guld værd. Tør også øjenkroge dagligt med øjenservietter til hund, så porfyrinpletter minimeres. Hold poter og bug rene efter våde eller mudrede ture; en hurtig skylning og grundig aftørring forebygger kløe, gærvækst og hudirritation.
Tjek huden, mens du plejer: rødme i armhuler, lyske og mellem tæer kan være tidlige tegn på allergi, som Westies er disponerede for. Undersøg ører ugentligt for voks og lugt, men undgå aggressiv plukning af ørehår, da det kan irritere huden. Klip kløer hver 1.–2. uge; korte kløer gør stå- og pelspas lettere og mere behagelige for en lille, energisk terrier. Afslut med en kort, positiv håndteringstræning: beløn ro ved børsten, på bordet og ved føntørrer, så din Westie forbinder pelspleje med tryghed og godbidder.

Westiens klassiske look opnås med håndtrimning. Ved håndstrip bevares den hårde dækpels, der beskytter mod vejr, snavs og misfarvning. For de fleste familiehunde fungerer en rullende vedligeholdelse hver 6.–8. uge, hvor ”jakken” håndplukkes i sektioner, mens benfrynser og bryst formes med saks. En fuld afklædning (alt gammelt dækpels tages) kan planlægges 2–3 gange årligt, og pelsen rulles derefter løbende for at holde længde og tæthed jævn.
Klipning med maskine er et legitimt valg til kæledyr, hvis man prioriterer tidsforbrug og budget, men vær opmærksom på, at klipning blødgør og kruser pelsen over tid, hvilket kan give mere snavs- og pletbinding samt hyppigere bad. Ønsker du show-agtig tekstur og minimal vedligehold, bør du vælge håndstrip, eventuelt i kombination med let maskine på ører, kinder og hygiejnezoner.
Forberedelse gør besøget lettere: kom med en ren, tør og fuldt udredt pels, der ikke er nybadet samme dag (naturlige hudolier hjælper ved strip). Meddel altid groomeren, at det er en Westie, og hvad du ønsker: hård ”jakke”, rund ”chrysanthemum”-headpiece, rene ørekanter, lige, gulerodsformet hale og pæne, stramme poter. Del også helbredsinfo: patellaluksation kræver nænsom håndtering af bagben, og Westies med lungesårbarhed (pulmonal fibrose) skal skånes for støv og parfumer. Træn din hund i at stå roligt på bord hjemme; korte øvepas med godbidder giver markant bedre salonoplevelser og reducerer behov for tvang og stress.

Det rigtige udstyr gør forskellen mellem kamp og samspil. Til daglig brug anbefales: en blød/medium slicker (pude med afrundede tråde), en kvalitets stålkam med både grov og fin side (”Greyhound”-type), fingerbøl eller pumicesten til let håndstrip, samt en let udredningsspray uden tunge silikoner. Til rullende stripping er en grov og en fin strippingkniv nyttig til at ”carde” underuld, men brug dem korrekt, så du ikke skærer hårstråene – målet er at trække færdige hår ud ved roden.
Supplerende værktøjer: en skarp, stumpnæset saks til poter og små korrektioner, eventuelt tyndingssaks til bløde overgange på ben og krave, negleklipper eller sliber, øreplejemiddel med mild, udtørrende effekt og en god føntørrer med kølig/varm luft og moderat kraft. Et stabilt trimmebord med skridsikkert underlag giver kontrol og sikkerhed; terriere arbejder, så de vil ofte stå flot, hvis de føler sig trygge og har fodfæste.
Vælg shampoo, der respekterer terrierteksturen: en mild, rensende og teksturerende shampoo uden kraftige blødgørere bevarer ”crispness”. En skånsom whitening-formulering kan bruges mod gulning, men undgå optiske blegemidler og kraftige parfumer. Brug kun let balsamspray i benfrynser og skæg ved behov; tung balsam på ”jakken” blødgør for meget. Til pletvedligehold kan du bruge hundesikre øjen- og skægservietter samt grooming-chalk i meget små mængder ved særlige anledninger, men sørg for god udluftning, så hunden ikke indånder støv. Undgå aggressive ”de-shedders” designet til kraftigt fældende racer; på en Westie kan de beskadige dækhårene. Slutteligt: hav klipstop-pulver klar til negle, og opbevar alt samlet, tørt og rent – konsekvent hygiejne holder hud og værktøj i topform.

Westiens dobbeltpels skærmer, men årstiderne stiller forskellige krav. Forår/sommer: pollen og græsfrø sætter sig i benfrynser, poter og skæg. Skyl eller tør af efter gåture, og kæm systematisk for at fjerne frø, som kan irritere huden. Hold loppe- og flåtbeskyttelse ajour, og kontroller ørekanter og armhuler for rødme, som ofte blusser i allergisæsonen. Undgå at barbere ”jakken”; den isolerer mod både varme og UV. I stærk sol kan lyse hudområder (især ørespidser) have gavn af hundesikker solbeskyttelse.
Efterår/vinter: vejsalt og sjap udtørrer hud og poter. Skyl poter i lunkent vand efter ture, dup helt tørre, og brug potevoks som barriere. Tør også bug og bryst grundigt – fugt i en tæt underuld er grobund for gær. Luftfugtighed i hjemmet kan falde; en luftfugter og tilstrækkelige omega-3-fedtsyrer i foderet understøtter hudbarrieren. Sneklumper i benfrynser kan forebygges ved at holde håret let kortere i vintermånederne og ved at bruge en anti-statisk, let udredningsspray før turen.
Badefrekvens justeres efter sæson og aktivitetsniveau: typisk hver 4.–8. uge, oftere ved meget udendørs leg. Ved håndstrip undgå bad samme dag; planlæg bad 3–5 dage efter, så huden når at falde til ro. Hav altid fokus på fuld tørring til huden – især i koldt vejr.

Filtringer opstår oftest i armhuler, bag ørerne, på indersiden af lårene og i skæg. Løs dem ved line-børstning: løft et lille hårpanel ad gangen, spray let med udredningsspray, hold huden stabil med den frie hånd, og arbejd udefra og ind med slicker, afslut med kam. Undgå at rive; brug en mat-splitter i meget seje knuder, og klip aldrig tæt på huden i blinde. Ved tilbagevendende filtringer er det bedre at forme og kortere holde benfrynser end at kæmpe dagligt.
Misfarvning i skæg og omkring øjne kan skyldes porfyriner, spyt/rislen eller gær. Hold området tørt, brug rustfri stålskåle, skift vand ofte, og tør efter måltid. Ved ildelugtende, brunligt skæg eller rødme mellem tæer kan der være Malassezia-vækst; få dyrlægen til at vurdere behov for medicinsk shampoo. Gentagen kløe, slikken og tilbagevendende øreproblemer kan være tegn på atopi eller foderallergi, som er hyppigt hos Westies; dokumentér symptomer, og overvej i samråd med dyrlægen et elimineringsfoder og en langsigtet hudplan.
Westie-lungesygdom (pulmonal fibrose) og generel luftvejssensitivitet betyder, at du bør minimere støv: brug minimale mængder grooming-chalk, undgå pudder i lukkede rum, vælg uparfumerede produkter, og sørg for god ventilation under føntørring. Ved patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes skal du sikre skridsikkert underlag, støtte bagparten ved løft, og holde sessioner korte med pauser. Hvalpe med craniomandibulær osteopati kan have kæbesmerter; vær ekstra blid omkring hoved og skæg, og udskyd eventuel tung strip til dyrlægen vurderer det forsvarligt.
Hvis pelsen virker mat og blød trods strip, er den ofte klippet for ofte eller plejet med for tunge produkter. Giv dækpelsen tid til at gro ud, fokuser på rullende håndstrip, og skift til teksturerende shampoo. Ved vedvarende kløe, hårtab i pletter eller sår: søg dyrlæge – tidlig indsats begrænser sekundære infektioner og giver den bedste hud over tid.