West Highland White Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Et fast sundhedsprogram hos dyrlægen er nøglen til et langt og aktivt liv for din West Highland White Terrier. Planlæg et årligt helbredstjek fra 1-årsalderen og halveårskontroller fra ca. 8 år, da små racer lever længe, men kan skjule begyndende problemer. Ved hvert besøg bør dyrlægen vurdere kropsvægt og huld (BCS), tænder og tandkød, hud og ører, samt bevægeapparat og vejrtrækning. Westier har anlæg for hud- og øreproblemer relateret til allergi, hvorfor en grundig hud- og øregennemgang, inkl. evt. cytologi, er relevant.

Som terrier er Westien robust og kan virke upåvirket, selv om noget gør ondt. Bed derfor dyrlægen, om at gennemføre en systematisk ortopædisk undersøgelse med fokus på knæskal (patella) og hofte/nakled (relevant hos unghunde pga. Legg-Calvé-Perthes). Hos hvalpe og unghunde i vækst, skal kæbeled og underkæbe palperes, da racen kan udvikle craniomandibulær osteopati med smerter ved tygning. Lunger og hjerteslag bør auskulteres grundigt, fordi Westier er disponeret for idiopatisk pulmonal fibrose; diskuter baselines, så tidlige ændringer opdages.

Et årligt basisblodpanel og urinprøve, evt. hvert andet år hos yngre, sunde hunde, kan afsløre tidlige tegn på sygdom og styre ernærings- og medicinske valg. Medbring en frisk afføringsprøve til parasitscreening én til to gange årligt, afhængigt af miljø og rejseaktivitet.

Træn din Westie i at acceptere håndtering af poter, ører og mund, så dyrlægebesøg bliver trygge. Tag korte videoklip af hoste, haltheder eller kløe derhjemme, da terriere ofte “opfører sig fint” i klinikken, og værdifulde symptomer ellers kan overses.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram beskytter din Westie effektivt mod alvorlige sygdomme. I Danmark er kernevacciner DHP (hundesyge, smitsom leverbetændelse/adenovirus og parvovirus). Hvalpe vaccineres typisk ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af et boost ved 12 måneder. Herefter gives DHP som hovedregel hvert 3. år, mens supplerende vacciner tilpasses livsstil og risiko.

Leptospirose anbefales årligt, især hvis din Westie færdes i områder med stillestående vand, landbrug eller mange gnavere. Kennelhoste (Bordetella/CPi) er relevant ved træning, udstillinger, hundepension eller tæt kontakt med mange hunde. Rabies er påkrævet ved rejser til udlandet; tjek de aktuelle ind- og udrejsekrav i god tid, da reglerne ændrer sig.

Små racer får samme vaccinedosis som større hunde, da den immunologiske respons ikke er vægtafhængig. For Westier med kendt allergi eller sart mave/hud, kan det være fornuftigt at adskille vacciner i flere besøg, så bivirkninger bliver tydelige og håndterbare. Aftal evt. et “low stress”-besøg med rolig håndtering og godbidspauser.

Hold øje med almindelige, milde reaktioner de første 24–48 timer, såsom træthed, let feber og ømhed ved stikstedet. Søg akut hjælp ved kraftig hævelse i ansigt eller læber, voldsom opkastning, kollaps eller vejrtrækningsbesvær. Notér dato, vaccinetyper og reaktioner i en logbog, så dyrlægen kan skræddersy fremtidige forløb. Med den rette plan, og løbende risikovurdering, er vaccination et sikkert og effektivt værktøj i din Westies sundhedsstrategi.

Forebyggelse er ofte billigere og mere skånsomt end behandling. For en Westie, der er disponeret for hud- og luftvejsproblemer, er rutiner afgørende. Planlæg loppe- og flåtbeskyttelse i sæsonen; flåter er udbredte i Danmark, og et moderne middel mindsker både parasitgener og risiko for hudkomplikationer. Rejser I sydpå, bør du tale med dyrlægen om forebyggelse mod hjerteorm og sandflue-bårne sygdomme. Afføringsprøve til ormescreening 1–2 gange årligt er som regel tilstrækkeligt for en by- eller lejlighedshund.

Tandsundhed er et kerneområde hos små racer: børst tænder dagligt med hundetandpasta, supplér med tandvenlige tyg og planlæg professionelle tandrensninger efter behov. En sund mund reducerer systemisk inflammation, forbedrer livskvalitet og kan forebygge smerter, der ellers kan være svære at opdage hos en tapper terrier.

Westiens hvide, stride dobbeltpels kræver ugentlig, gerne hyppigere, pleje. Håndtrim (stripping) hver 6–10 uge hjælper med at bevare pelsens kvalitet og hudens sundhed; undgå gentagen fuld barbering, da det kan forværre hudproblemer. Brug en mild, fugtgivende shampoo og en hudvenlig balsamspray, og drøft omega-3-tilskud med dyrlægen ved kronisk kløe. Tjek og rens ører ugentligt, da allergikere ofte får otitis.

Hold Westien slank med BCS 4–5/9; overvægt belaster knæ med risiko for patellaluksation. Giv daglig motion i 45–60 minutter, fordelt på gåture og leg, og tilføj næsearbejde eller problemløsning, som tilfredsstiller racens nysgerrige, arbejdsivrige sind. Brug sele i stedet for halsbånd, hvis der er hoste eller træk, for at skåne luftvejene.

Selv robuste Westier kan få brug for øjeblikkelig hjælp. Søg akut dyrlæge, hvis din hund har svært ved at trække vejret, hoster voldsomt eller bliver blå om tunge og gummer; idiopatisk pulmonal fibrose kan forværres pludseligt, og enhver akut vejrtrækningsændring er alvorlig. En pludselig låsning af knæet, hvor hunden ikke vil støtte på benet, kan være en patellaluksation, som kræver vurdering. Hos unge Westier mellem 4 og 12 måneder kan kraftig smerte fra bagparten, halthed uden traume eller uvillighed til at gå tyde på Legg-Calvé-Perthes og skal undersøges hurtigt.

Smerter ved at åbne munden, savlen og feber hos en unghund kan passe med craniomandibulær osteopati; smertedækning og planlagt opfølgning er påkrævet. Kraftige allergiske reaktioner efter vaccine, insektstik eller ny foderbid viser sig som nældefeber, hævede læber, opkast, diarré eller kollaps; kør straks til dyrlæge. Yderligere alarmsignaler er vedvarende opkast/diarré med svækkelse, blod i afføringen, mistanke om fremmedlegeme (fx tygget legetøj), kramper eller traumer.

Forbered en lille “akutpose”: forsikrings- og dyrlægekort, mundkurv i blødt stof til sikker transport, et tæppe, engangshandsker, saltvandsampuller til øjenskyl, samt telefonnumre til nærmeste dyrehospital med døgnåbent. Træn transportkasse eller sele, så din Westie er tryg på klinikken, også når tiden er knap. Ring altid i forvejen, hvis muligt, så klinikken kan forberede ilt, røntgen eller smertelindring ved ankomst.

En enkel hjemmeplan hjælper dig med at fange tidlige tegn. Mål din Westies hvilerespirationsfrekvens, når den sover tungt, én gang om ugen; under 30 vejrtrækninger/minut betragtes som normalt for de fleste små hunde. Notér tallet i en logbog, så du opdager en gradvis stigning, der kan pege på lunge- eller hjertesygdom. Brug samme bog til månedlig vægt, huldscore og kløe-score (0–10), samt kort notat om afføringens kvalitet; Westier har øget risiko for foderallergi, og et mønster kan afsløre triggere.

Undersøg hud og ører ugentligt: kig efter rødme, lugt, voksbelægning, mørkfarvning af huden eller knækkede hår, der tyder på kløe. Tjek tænder og tandkød for plak, rødme og dårlig ånde. Få dyrlægen til at vise, hvordan du trygt kan palpere knæskallerne, og hvordan normal bevægelighed føles; optag korte videoer af gang og løb på fast underlag hver måned til sammenligning.

Planlæg faste opfølgninger, når der justeres på kost, kløebehandling eller inhalationsmedicin; mange tilstande kræver 4–6 ugers intervaller i starten. Ved kronisk hoste kan årlig røntgen eller avanceret billeddiagnostik overvejes, efter dyrlægens råd. Minimer irritanter i hjemmet, fx tobaksrøg og støv, og brug sele frem for halsbånd ved hoste. Husk, at en Westie er intelligent og arbejdsom; daglig mental aktivering dæmper stressrelateret kløe og forbedrer søvn, som er vigtig for heling og immunforsvar.