West Highland White Terrier specialdiæter og ernæringsråd

Westien er overrepræsenteret for både foderbetingede reaktioner og atopisk dermatitis, og den rigtige ernæringsstrategi kan være forskellen på konstant kløe og et stabilt, velfungerende hud- og mave-tarmsystem. Det afgørende første skridt er at skelne mellem foderallergi/-intolerans og miljøbetinget allergi, fordi kosten kan løse den ene, men kun støtte den anden.

Ved mistanke om foderreaktion anbefales en stram eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden udelukkende får én kontrolleret diæt: enten et hydrolyseret proteinfoder (proteiner nedbrudt til så små peptider, at immunforsvaret sjældent genkender dem) eller en novel-protein-diæt, fx kanin, and, hest eller vildt kombineret med en enkelt kulhydratkilde som kartoffel eller sød kartoffel. Under forsøget må der ikke gives andre fødevarer, tyggeben, smagsatte mediciner eller madrester. En kontrolleret provokation efter perioden (tilbageførsel til tidligere foder) kan bekræfte diagnosen.

Til den vedvarende daglige kost bør du vælge et fuldfoder, der opfylder FEDIAF-standarder, med begrænsede ingredienser, tydelig proteinkildeangivelse og uden unødvendige smags- og farvestoffer. Mange Westier trives på opskrifter med fisk som primær proteinkilde på grund af det naturlige indhold af omega-3 (EPA/DHA), der kan dæmpe hudbetændelse. Undgå at skifte mellem flere smagsvarianter uden plan, og før en logbog over ingredienser og symptomer (kløe, rødme, øreproblemer, løs mave).

Grain-free er sjældent nødvendigt ved Westie-allergi; fokusér i stedet på proteinets kilde og kvalitet. Inddrag hudbarriere-støttende næringsstoffer som omega-3, biotin, B-vitaminer, zink og vær opmærksom på, at klør, pels og ører ofte afspejler kostens effekt. Ved miljøallergi kan kosten stadig hjælpe; vælg diæter med hudstøtte (højere EPA/DHA, E-vitamin og specifikke fedtsyreprofiler), og kombiner med dyrlægens behandlingsplan.

Den lille, robuste Westie har let ved at tage på, især efter kastration og i voksenlivet, hvor aktivitetsniveauet kan variere. Overvægt forværrer ledproblemer som patellaluksation og øger belastningen ved lungeproblemer, herunder idiopatisk pulmonal fibrose. Målet er en slank kropsform (Body Condition Score 4–5/9), hvor taljen ses ovenfra, og ribben kan mærkes let uden pres.

Beregn dagligt energibehov ud fra idealvægten. RER ≈ 70 × (kg^0,75). For en 8 kg Westie er RER omkring 330 kcal/døgn. Vedligeholdelsesbehov (DER) ligger typisk på 1,2–1,6 × RER (ca. 400–530 kcal/døgn) afhængigt af aktivitet og hormonstatus. Til vægttab anvendes 0,8–1,0 × RER af idealvægten, kombineret med et høj-protein/høj-fiber, moderat fedt-foder, der giver mæthed.

Mål foderet i gram på køkkenvægt, undgå fri adgang til mad, og begræns godbidder til maks. 10 % af dagens kalorier. Vælg kaloriefattige belønninger som gulerodsstave eller portionsopdel lidt af dagens ration som træningsgodbidder. Vådfoder med høj vandprocent kan øge mæthed uden at øge kaloriemængden væsentligt.

Aktivitet er en del af ernæringen. Westien har glæde af op til en times daglig motion, fordelt på gåture, næsearbejde og leg, men pas på eksplosive spring, hvis der er knæproblemer. Brug aktiveringsskåle og slow feeders for at sænke spisehastigheden og øge kalorieforbrændingen let. Vej hunden hver 2.–4. uge, justér fodermængden med 5–10 % ad gangen, og hold fast i planen i mindst 2–3 uger, før du evaluerer effekten.

Westier kan have nytte af målrettede diæter ved specifikke lidelser. Ernæring erstatter ikke dyrlægebehandling, men den kan aflaste kroppen og forbedre livskvaliteten.

Craniomandibulær osteopati (CMO): Hvalpe med kæbesmerter kan have svært ved at tygge. Midlertidig overgang til blødgjort tørfoder eller fuldt vådfoder, serveret lunet, kan øge appetit og komfort. Undgå uautoriserede kalktilskud; balanceret hvalpefoder for små racer sikrer korrekt Ca:P-forhold.

Legg-Calvé-Perthes og patellaluksation: Hold slank vægt for at reducere ledstress. Overvej joint-diæter med forhøjede mængder omega-3 (fx EPA omkring 0,3–0,6 % af tørstof), samt tilsatte lednæringsstoffer. Kost hjælper ikke alene, hvis kirurgi er indiceret, men den understøtter rehabilitering og komfort.

Idiopatisk pulmonal fibrose: Lean er nøglen. Små, hyppige måltider kan mindske mavefylde og lette vejrtrækningen. Antioxidant- og omega-3-rige diæter kan være gavnlige som støtte. Natriumbegrænsning er kun relevant ved samtidig hjertelidelse; koordiner plan med dyrlægen.

Gastrointestinale problemer (IBD, følsom mave): Hydrolyserede eller novel-protein GI-diæter med moderat fedt, letfordøjelige kulhydrater og justeret fiberprofil (blanding af opløselige og uopløselige fibre) kan stabilisere mave-tarm. Probiotika og skånsom, gradvis overgang anbefales.

Pancreatitis: Vælg lavfedtdiæter med høj fordøjelighed, giv små hyppige portioner, og undgå fedtrige godbidder og bordmad. Overvåg kropsvægt og afføring.

Urolitter: Små racer har risiko for blæresten. Struvit kan ofte opløses med specialdiæt og antibiotika ved infektion. Calciumoxalat kræver forebyggelse: tilstrækkelig, men ikke overdreven, calcium, moderat natrium, øget vandindtag og mål om urinens specifikke vægt under ca. 1,020. Brug fountains, vådfoder og vand på maden.

Tand-/mundhule: Dental-diæter med dokumenteret effekt (VOHC-godkendte) kan reducere plak; kombiner altid med professionel tandrens og daglig tandbørstning.

Nogle ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang med frisk, hjemmelavet eller rå kost. For en allergitendens race som Westien skal det gøres stringent og næringsmæssigt korrekt.

Hjemmelavet fuldfoder skal formuleres efter FEDIAF/NRC-retningslinjer. En opskrift bør udarbejdes af en veterinær ernæringsekspert, så makro- og mikronæringsstoffer, herunder Ca:P (mål ca. 1,2:1), jod, kobber, zink, selen og fedtopløselige vitaminer, er i balance. Brug præcise vægte, følg opskriften uden afvigelser, og tilpas kun i samråd med fagperson.

Råfodring (BARF) kræver skærpet hygiejne og risikostyring for patogener (Salmonella, Campylobacter) og parasitter. Westier, der lever tæt på børn eller immunsvækkede personer, bør ikke fodres med rå diæter. Hele knogler kan forårsage tandfrakturer og tarmobstruktion; hvis calcium skal tilsættes, er kosttilskud (fx calciumcarbonat) mere forudsigeligt end knogler. Rå føde kurerer ikke allergi; den reducerer blot eksponeringslisten, hvis opskriften er smal – samme effekt kan opnås med kogt, novel-protein.

Et kompromis kan være “køkkenforbedringer”: op til 10 % af daglige kalorier som friske, sikre ingredienser uden at skævvride balancen – fx dampet hvid fisk, lidt kogt gulerod, blåbær eller en smule kefir, hvis maven tåler det. Introducér én ny fødevare ad gangen over 5–7 dage, og stop ved tegn på kløe eller maveuro.

Uanset tilgang: vælg leverandører med transparente råvarekilder, batchkontrol og ernæringsekspertise. Fodringsplanen skal dokumenteres i en logbog med vægtkurver, afføringskonsistens (fx Purina Fecal Scoring) og hud-/ørestatus.

Tilskud kan være værdifulde, men kun når de vælges målrettet, doseres korrekt og passer ind i den samlede diæt.

Omega-3 (EPA/DHA): Til hudstøtte og lavgradig inflammation anvendes typisk 100–220 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, fordelt over måltiderne. Start lavt, og øg efter tolerance. Brug fiskeolie af høj kvalitet med rensningscertifikat, og tilføj E-vitamin (2–4 IU/kg/dag) ved høje doser, efter aftale med dyrlægen.

Ledtilskud: Glucosamin (ca. 15–30 mg/kg/dag), chondroitin (ca. 10–15 mg/kg/dag), grønlæbet muslingeekstrakt (GLM, 20–50 mg/kg/dag) og MSM kan støtte ledkomfort sammen med omega-3. Effekten er ofte subtil og kræver 6–8 uger før evaluering.

Probiotika: Vælg dokumenterede, arts- og stammespecifikke produkter med mindst 1–3 mia. CFU pr. dosis, fx Enterococcus faecium NCIMB 10415 4b1707, og giv dagligt i 4–8 uger. Præbiotika som inulin eller FOS kan kombineres forsigtigt for at støtte mikrobiomet.

Hudbarriere-næringsstoffer: Zink, biotin og B-vitaminer kan være relevante ved hud-/pelsproblemer, men bør helst komme fra fuldfoder. Selvstændig zinksupplementering kræver dyrlægetilsyn.

Fiber: Psyllium kan stabilisere afføring ved diarré/colitis; start med en lille mængde (en knivspids til 1/4 teskefuld for en Westie) blandet i vand og foder, og øg gradvist efter respons.

Undgå multivitaminer oven på fuldfoder uden dokumenteret mangel, da overskud især af A- og D-vitamin kan være skadeligt. Kontroller altid interaktioner med medicin (fx antikoagulantia og fiskeolie), og vurder effekten systematisk med din dyrlæge.