Whippet - Ansvarlig avl og genetik

Whippet er en harmonisk, middelstor mynde fra Storbritannien, placeret i FCI gruppe 10. Racens ideal er funktionel elegance: en elastisk, fjederlet galop og en smidig, atletisk krop uden overdrivelser. Hanner måler ca. 47–51 cm, tæver 44–47 cm, og vægten ligger typisk omkring 12,5–13,5 kg. Alle farver og farvekombinationer er tilladt. Pelsen er kort og glat, hvilket understreger de tørre linjer og kræver beskeden pleje. Hovedet er langt og tørt med let markeret stop, næseparti elegant og tandsættet ønskes i korrekt saksebid. Øjnene er ovale og udtryksfulde, ørerne små rosenører. Halsen er lang og muskuløs, overlinien smukt buet over lænden, brystet dybt med god hjerte-/lungedybde, og buglinjen tydeligt opkneben. Skulderen skal være godt tilbagelagt, overarm og bagpart velvinklede, så skridtlængde og afskub bliver effektivt. Bevægelsen skal være fri, jordvindende og ubesværet. Halen er lang, fint tilspidsende og bæres lavt i bevægelse. Temperamentet er roligt, kærligt og legesygt; nervøsitet eller aggressivitet er uønsket. Avlsstandardens formål er ikke kosmetik, men funktion: en whippet skal kunne accelerere hurtigt, holde et økonomisk tempo og være robust til moderne aktiviteter som lure coursing, agility og rally. I udvælgelsen bør man undgå ekstremer: for grov, tung eller “bully” type reducerer hurtighed og udholdenhed, mens for fin knoglebygning kan øge skadesrisiko. Hanhunde skal have normalt udviklede, nedfaldne testikler. Helheden vejer tungere end enkeltdetaljer, men korrekt størrelse, sunde proportioner og mental balance er ufravigelige, når man vil avle en whippet, der både trives i familien og performer i ringen og på banen.

Ansvarlig whippetavl handler om at styre både sundhedsrisici og genetisk variation. Start med at kende racens effektive populationsstørrelse og holde indavlskoefficienten (COI) lavere end racens gennemsnit, gerne under 6,25 % over 5–10 generationer, hvis det er praktisk muligt. Undgå “popular sire”-effekten, hvor få hanhunde dominerer genpuljen; fordel brugen af avlshanner bredere og overvej at anvende lovende, men mindre brugte linjer. En central race-relevant variant er myostatin (MSTN)-mutationen, der i heterozygot form (N/M) kan give mere muskuløs fremtoning, men i homozygot form (M/M) medfører udtalt muskelhypertrofi, ortopædiske problemer og velfærdsudfordringer. Strategien bør være at undgå M/M-kombinationer helt og styre eventuelle bærere med omtanke. Pigmentgenetik er også praktisk: meget høj andel hvidt (ekstremt piebald) kan øge risikoen for medfødt døvhed; derfor bør man planlægge parringer, så man ikke systematisk forstærker dette mønster. Mange egenskaber som temperament, bevægelse og præstation er polygenetiske. Avlsbeslutninger bør bygge på helhedsvurdering, data fra søskende og slægtninge samt avlsindekser/EBV, hvor de findes. Registrér sundhedsdata systematisk og del dem åbent, da det styrker feltets genetiske overvågning. Overvej generationsintervallet: at avle på hunde, der har nået mental og fysisk modenhed, giver mere sikre fænotypedata og reducerer risiko for at videreføre skjulte problemer. Bevar variation ved at bruge bredere stamtavler, variere linjekombinationer og, når det er forsvarligt, vælge avlspartnere med lav slægtskab. Endelig er det vigtigt at forstå mynders fysiologi: sighthounds har særlige farmakokinetiske forhold, bl.a. lavt underhudsfedt, hvilket påvirker anæstesitolerans; det er ikke en klassisk genetisk defekt, men en raceegenskab, som opdrættere bør tage højde for ved avlsrelaterede indgreb.

Whippets er generelt sunde og lever ofte 12–15 år, men ansvarlig avl kræver målrettet screening. Øjne: ECVO-øjenlysning anbefales før avl og derefter årligt, særligt for at opdage arvelige tilstande som PRA (progressiv retinal atrofi), arvelig katarakt, distichiasis og persisterende pupillærmembraner. En baseline-gonioskopi én gang kan være nyttig i linjer med øjenhistorik. Hørelse: BAER-test er relevant i linjer med døvhed eller ved høj andel hvidt; hvalpe kan testes fra ca. 6–8 uger. Blod: Overvej udvidet DNA-panel (f.eks. for PRA-varianter, vWD type I og MSTN). vWD er rapporteret sjældent i racen, men en test kan være rationel, hvis der er familiær historik. Test altid for MSTN før parring, så M/M- afkom undgås. Skjoldbruskkirtel: Undersøgelse for autoimmun thyroiditis (TgAA) samt T4/fT4/TSH kan indgå i avlsscreening; vær opmærksom på, at mynder ofte har lavere T4-referencer end andre racer. Hjerte: Auskultation årligt og ekkokardiografi ved bilyd eller arvelig disposition. Tænder og bid: Bekræft korrekt saksebid og fuldt tandsæt; malokklusion bør ikke avles på. Ortopædi og bevægelse: Klinisk bevægelsesvurdering og gennemgang af tidligere skader er relevant for en atletisk race. Anæstesi: Planlæg sikre protokoller (f.eks. propofol/iso-/sevofluran), undgå thiobarbiturater, og sørg for varmebevarelse og forsigtig dosering – især ved kejsersnit. Generel status: Basisblodprofil og urinprøve før avl/gentagne drægtigheder understøtter tævens sikkerhed. Dokumentér og offentliggør resultater (DKK/Hundeejerplatforme), og hold certifikater opdateret; som minimum bør øjenlysning være gyldig indenfor 12 måneder før parring. En samlet, forudsigelig testpakke øger gennemsigtigheden og hjælper hele racen.

Etikken i whippetavl begynder med velfærd: avl kun på fysiske og mentalt sunde hunde med racetypisk temperament – rolige, kærlige og legesyge, men robuste nok til hverdagsliv. Tæver bør være modne, både fysisk og mentalt, før de sættes i avl, og antallet af kuld tilpasses tævens trivsel. Værdipapirer og helbredsdata skal deles åbent med hvalpekøbere og kolleger; ærlighed om styrker og svagheder skaber tillid og forbedrer racen. Undgå parringer, der primært forfølger show- eller præstationsmeritter, hvis de kompromitterer sundhed og mentalitet. Læg en socialiseringsplan for hvalpene fra 3–16 uger, med kontrollerede, positive møder, håndtering, forskellige underlag og lyde – whippets kan være lydsensitive, og tidlig, hensynsfuld eksponering forebygger problemadfærd. Planlæg hvalpenes hverdag med varme, skridsikre underlag og ro; racens korte pels giver begrænset kuldebeskyttelse. Indgå klare skriftlige aftaler om avlsrettigheder, sundhedsgarantier og tilbagekøb/returret; det reducerer konflikter og øger sikkerheden for hunden. Respekter genetisk diversitet ved ikke at overudnytte enkeltlinjer, og undgå matadoravl. Beslutninger bør være datadrevne: brug stamtavleanalyse, COI, øjen- og DNA-resultater samt objektive bevægelsesvurderinger. Vær opmærksom på farveavl: alle farver er tilladt, men undgå systematisk at parre to højhvide hunde, hvis linjen har kendt døvhed. Endelig: vær forberedt. Hav en plan for kejsersnit og neonatal pleje, og vælg en dyrlæge med myndeerfaring. Etisk avl handler lige så meget om efterværn: livslang support til hvalpekøbere, rådgivning om motion, ernæring og forsikring, samt hjælp ved omplacering, hvis behov opstår.

Når du vælger avlspartner til din whippet, skal helheden styre: sundhed, mentalitet, funktion og standard. Start med en målprofil for din hunds styrker og svagheder. Vælg en partner, der komplementerer: har din tæve en flot overlinje, men begrænset forbryst, så søg en han med korrekt brystdybde og god forbrystudvikling – uden at gå på kompromis med proportioner og bevægelser. Gennemgå fem generationers stamtavle, og beregn forventet COI for kombinationen; sigt lavere end racens gennemsnit. Undgå tætte slægtskabsparringer, medmindre der foreligger tungtvejende sundheds- og diversitetsargumenter. Bekræft aktuelle sundhedsresultater: ECVO (gyldig indenfor 12 mdr.), BAER ved behov, MSTN-status samt relevante DNA-tests (vWD/PRA-panel efter linjehistorik). Par aldrig to MSTN-bærere (N/M x N/M), og undgå at forstærke ekstremt hvidt, hvis der findes døvhed i familien. Temperament vægter højt: vælg stabile, sociale, miljøfaste hunde uden nervøsitet; observer dem i fremmede omgivelser, tæt på andre hunde og mennesker. Vurder bevægelse i skridt og trav på fast underlag; se helheden i galop på bane, hvis muligt. Praktisk planlægning betyder noget: progesteronmåling for optimal parring, brucellose-test på hanhunde ved import/frossen sæd, og klare skriftlige aftaler om parringsgebyr, omparring og ejerskab til sæd/afkom. Overvej logistik for hvalpematch: størrelse og type skal passe til idealet – husk, whippets er gode lejlighedshunde, men kræver daglig motion og kontakt. Endelig bør du følge op: monitorér afkom for sundhed og adfærd, del data med avlspartneren, og justér avlsstrategien på baggrund af objektive resultater fra kuldet.