Whippet specialdiæter og ernæringsråd

Whippetten har fin hud, kort pels og lav fedtprocent, hvilket gør selv små hud- og maveproblemer meget synlige. Sand fødevareallergi er sjældnere end foderintolerans og miljøallergi, men når den optræder, viser den sig typisk som kløe (poter, ører, bug), tilbagevendende ørebetændelser eller kronisk løs afføring. Den mest pålidelige metode til at afdække en fødevareallergi er en stramt styret eliminationsdiæt i 8–12 uger, efterfulgt af kontrollerede provokationer. Vælg enten et fuldfoder med én, reel proteinkilde, som hunden aldrig har fået før (novel protein, fx and, kanin eller fisk), eller en dyrlægeformuleret hydrolyseret diæt, hvor proteinet er nedbrudt, så immunsystemet ikke genkender det. Undgå ”godbidder”, tyggeben, smagsgivere og bordrester i perioden, da selv små mængder kan forstyrre testen.
Når du vælger et dagligt foder, bør det være komplet og balanceret efter FEDIAF/AAFCO, have tydelig ingrediensdeklaration og gerne understøttes af producentens ernæringsfaglige kompetencer (WSAVA-kriterier). Undgå unødvendigt komplekse ingredienslister, hvis du har en sensitiv whippet; færre ingredienser gør sporingen af reaktioner lettere. Kylling, okse og mælkeprodukter er hyppige syndere; start i stedet med en anderledes proteinkilde, og tilføj gradvist variation, når hunden er stabil.
Til hud- og pelsunderstøttelse kan marine omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) være gavnlige. Et sikkert udgangspunkt er 50–100 mg samlet EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, fordelt på ét til to måltider, men koordiner altid dosis med din dyrlæge, især hvis hunden har blødningsforstyrrelser. Vælg eventuelt et foder, der allerede indeholder dokumenteret mængde af omega-3.
For maver, der let bliver urolige, kan et moderat fiberindhold (ca. 2–4 % råfiber) og stabiliserende præ-/probiotika hjælpe. Hold øje med afføringens konsistens, kløeniveau, ørernes tilstand og energiniveau som daglige ”markører” for, hvordan foderet tolereres. Whippets spiser gerne hurtigt; del måltiderne i 2–3 portioner dagligt for at skåne mave-tarm og mindske risikoen for ubehag omkring træning.

Whippetten er slank af natur, men skal ikke være afmagret. Ideelt ligger kropskonditionsscoren på 4–5/9: Ribbenene skal let kunne mærkes uden at være knivskarpe, og der må gerne være tydelig talje og bugoptræk uden markerede ryghvirvler og hoftehjørner. For en typisk voksen whippet på ca. 12,5–13,5 kg ligger det daglige energiindtag ofte omkring 1,4–1,8 × RER (RER = 70 × kg^0,75). For 13 kg giver det en RER på cirka 480 kcal, svarende til et vedligeholdelsesbehov på omtrent 670–860 kcal pr. dag. På dage med hård træning kan behovet kortvarigt stige til 2,0–3,0 × RER, mens hviledage ofte kræver mindre.
Vej foderet i gram, ikke i kopper, og justér hver 2.–4. uge efter kropskondition. Begræns godbidder til højst 10 % af dagens kalorier, og brug gerne en del af den daglige ration som træningsbelønning. For vægttab, sigt mod 1–2 % kropsvægt pr. uge med et diætetisk, proteinrigt (mindst 25–30 % af tørstof) og moderat kalorietæt foder, så muskelmassen bevares. For undervægtige eller meget aktive whippets kan et lidt højere fedtindhold (15–20 % af tørstof) og energitæt foder være hensigtsmæssigt, men introducer øget fedt gradvist for at undgå diarré.
Timing betyder noget for en sprinter. Undgå store måltider 60–90 minutter før og efter intens leg, løb, lure coursing eller agility, for at reducere risiko for maveubehag og opkast. Del den daglige ration i 2–3 måltider. Sørg for fri adgang til frisk vand, og overvej let saltopløsning eller fortyndet, løg-/hvidløgsfri bouillon efter hård indsats for at stimulere væskeindtag.
Monitorér også muskelkondition (MCS). Whippets kan tabe muskelmasse, hvis protein og total energi er for lav, hvilket kan forringe præstation og restitution. Et højkvalitetsprotein med god aminosyreprofil samt tilstrækkeligt energiindtag er nøglen til en slank, stærk whippet.

Visse helbredstilstande hos whippets kan understøttes af målrettet ernæring, om end diæt sjældent er eneste behandling.
Anæstesisensitivitet: Mynder har lav fedtprocent og en unik farmakokinetik, hvilket kan påvirke visse bedøvelsesmidler. Ernæringsmæssigt er det vigtigst, at fasteforløb følger klinikkens anvisninger (typisk 8–12 timer uden mad, vand frem til 2–3 timer før), og at man undgår meget fed mad aftenen før for at skåne maven. Efter indgreb tilbydes små, letfordøjelige måltider.
Von Willebrands sygdom (vWD): Diæt kurerer ikke vWD, da problemet er nedsat von Willebrand-faktor. Vær varsom med høje doser omega-3, som i teorien kan forlænge blødningstiden; hold dig til lave til moderate mængder, og informer dyrlægen om alle tilskud før indgreb. Undgå også NSAID uden veterinær anvisning.
Øjensygdomme: Whippets kan ses med arvelige øjenlidelser. Antioxidanter som lutein, zeaxanthin og E-vitamin undersøges i hundeernæring, men evidensen er endnu begrænset. En balanceret fulddiæt med dokumenteret A-vitaminindhold er vigtig; undgå overdoser af fedtopløselige vitaminer.
Tand- og mundsundhed: Parodontale problemer er hyppige. VOHC-godkendte dentaldiæter og tyggeprodukter kan, sammen med daglig tandbørstning, reducere plak og tandsten. Knogler og meget hårde tyggeben kan give tandfrakturer, hvilket whippets med fine kæber er sårbare for.
Mave-tarm og urinveje: Ved kronisk diarré/IBD kan hydrolyseret eller novel-protein-diæt afhjælpe symptomer. Ved pancreatitis benyttes ofte fedtreduceret diæt. Mistænkes urinsten, skal typen diagnosticeres (struvit, calciumoxalat m.fl.), da forskellige sten kræver specifikke terapeutiske diæter.
DCM og kornfri/BEG-dieter: Selvom whippets ikke er overrepræsenterede, er det klogt at vælge foder fra producenter med ernæringsfaglig dokumentation og undgå stærkt bælgfrugtdominerede recepter, medmindre dyrlægen anbefaler det. Ved bekymring kan man måle taurinniveau og hjertestatus i samråd med dyrlæge.

Mange whippet-ejere ønsker ”renere” eller mere naturlig fodring. Det kan være et glimrende valg, hvis det gøres ernæringsmæssigt korrekt og hygiejnisk forsvarligt.
Hjemmelavet, tilberedt diæt: Den sikreste vej er en opskrift fra en autoriseret veterinær ernæringsfysiolog. Hunde har præcise behov for calcium, fosfor, essentielle aminosyrer, fedtsyrer, sporstoffer og vitaminer. En tommelfingerregel som ”80/10/10” balancerer ikke en hundediæt korrekt. Sigt mod korrekt Ca:P-forhold (ca. 1,2–1,4:1), brug afmålte kilder til mikroernæring (fx et hundespecifikt multivitamintilskud, hvis opskriften kræver det), og sørg for tilstrækkeligt protein af høj kvalitet.
Råfodring (BARF): Rå diæter kan opfylde ernæringsbehov, men indebærer mikrobiologisk risiko for hund og mennesker i husstanden samt risiko for tandfrakturer og tarmskader ved ben. Hvis du vælger råt, så frys kød ved mindst –20 °C i 3 døgn for at reducere parasitrisiko, hold streng køkkenhygiejne, undgå vægtbærende knogler, og få rationens næringsbalance vurderet professionelt.
Friske ”toppers” og blandingsstrategier: Du kan trygt lægge 5–10 % af kalorierne som friske, uforarbejdede fødevarer oven på et komplet fuldfoder uden at forrykke balancen, fx magert kød eller fisk, kogte æg, kogte rodfrugter eller lidt frugt. Undgå løg, hvidløg, porrer, vindruer/rosiner, xylitol og stærkt saltede eller krydrede rester.
Kulhydrat og fiber: Letfordøjelige kulhydrater (kogt ris, havre, sød kartoffel) kan stabilisere maven efter hård træning. En smule opløselig fiber kan give fastere afføring og hjælpe analkirtlerne.
Sæson og komfort: Whippets er kuldefølsomme. I kolde perioder kan et lille energi-tillæg og servering af måltidet ved stuetemperatur være behageligt. For aktive whippets kan måltidsplanlægning omkring træning, korrekt rehydrering og en smule ekstra omega-3 støtte restitutionen uden at belaste maven.

Tilskud kan være nyttige, når de bruges målrettet og sikkert. Start altid med et komplet, balanceret foder; tilskud skal rette en dokumenteret mangel eller et specifikt behov, ikke kompensere for et mangelfuldt grundfoder.
Omega-3 (fiskeolie): Gavnligt til hud, pels og restitution. En praktisk dosis er 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag. Vælg produkter med dokumenteret renhed og stabilitet. Ved Von Willebrands sygdom eller planlagte indgreb, hold dig i den lave ende og informer dyrlægen, da høje doser kan påvirke blødningstid.
Ledstøtte: Aktive whippets kan have glæde af glukosamin (ca. 15 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 12 mg/kg/dag) eller grønlæbet musling (200–400 mg pr. 10 kg/dag). Nogle responderer på ubehandlet type II-kollagen (UC-II) i lave doser; giv kun ét ledtilskud ad gangen i 6–8 uger, og evaluer effekten.
Probiotika og mave-ro: Vælg et hundespecifikt produkt med kendte stammer og 1–5 mia. CFU pr. dag, især under stress, foderskift eller antibiotikakure. Kombinér gerne med præbiotika (FOS/MOS).
Fiber: Psyllium kan forbedre afføringskonsistens og analkirteltømning. Et udgangspunkt er ca. 1 teskefuld pr. 10 kg kropsvægt, opblødt i vand, én til to gange dagligt; justér efter respons.
Vitaminer/mineraler: Supplér kun fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) på baggrund af dyrlægens anbefaling, da overdosering kan være skadelig. Hjemmelavede diæter kræver ofte et komplet mineral-/vitamintilskud for at være sikre.
Hjerte-/præstationsrelaterede tilskud: Taurin og L-carnitin kan være relevante i særlige tilfælde, men bør kun anvendes efter faglig vurdering og eventuelle blodmålinger.
Interaktioner og kvalitet: Undgå at blande mange tilskud; risikoen for overlap og interaktioner øges. Vælg produkter med tredjepartstest og klar deklaration, og dokumentér altid, hvad din whippet får, i journalen hos dyrlægen.