Basset Artesien Normand specialdiæter og ernæringsråd

Basset Artesien Normand er ikke kendt som en udpræget allergirace, men som alle hunde kan den udvikle foderrelateret overfølsomhed. Tegnene viser sig oftest som kløe, rødme mellem tæer, tilbagevendende ørebetændelser, mat pels eller blød/ujævn afføring. Fordi racen har store, hængende ører, kan enhver hud- og øreirritation forværres af fugt og dårlig ventilation, hvorfor et målrettet, allergivenligt foder kan være en del af løsningen – sammen med god ørehygiejne.

Den diagnostiske guldstandard er en streng eliminationsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten et fuldfoder med hydrolyseret protein (hvor proteinerne er spaltet så småt, at immunforsvaret ikke genkender dem) eller et single-protein foder baseret på en ny proteinkilde, som hunden ikke tidligere har fået, for eksempel and, hest, vildt eller insekt. Kulhydratkilder som kartoffel eller sød kartoffel er ofte gavnlige ved mistanke om fødevareoverfølsomhed. Under hele perioden skal alle godbidder, tyggeben og smagsforstærkere matche foderets proteinkilde, eller være helt udeladt.

Ser man bedring, kan man målrettet provokere med en enkelt ingrediens ad gangen for at bekræfte diagnosen. Til daglig vedligehold anbefales et fuldfoder med tydelig deklaration, moderat fedtindhold for at forebygge vægtøgning, samt en proteinprocent der dækker behovet for muskelvedligehold (typisk omkring 22–26 % på tørstofbasis for en moderat aktiv, voksen BAN). Omega-3-fedtsyrer fra fisk (EPA/DHA ca. 75–100 mg/kg kropsvægt/dag) kan dæmpe inflammatoriske hudreaktioner og støtte øre- og hudmiljø. Et moderat fiberindhold kan stabilisere afføringen og understøtte tarmbarrieren. Husk, at foderskifte skal foregå gradvist over 7–10 dage for at minimere mavebesvær.

Med en skulderhøjde på 30–36 cm og en idealvægt på 15–20 kg er Basset Artesien Normand kompakt bygget og relativt let at overfodre. Den er ofte madglad, og med moderat dagligt motionsbehov kan kalorier hurtigt løbe løbsk. Samtidig belaster ekstra kilo de korte lemmer og ryggen, hvilket øger risikoen for ledgener og rygproblemer. Derfor er præcis portionsstyring, kaloriebevidsthed og løbende monitorering helt centrale.

Retningslinjer for energibehov: En neutraliseret, voksen BAN på 15 kg behøver ofte omtrent 650–850 kcal/dag; ved 20 kg omkring 800–1.000 kcal/dag, afhængigt af aktivitetsniveau, alder og stofskifte. Brug altid vægt og kropsscoringssystem (BCS 1–9) som facit, og sigt efter BCS 4–5/9. Justér fodermængden i små trin på 5–10 % hver 2.–3. uge efter udviklingen på vægtkurven.

Vælg gerne et vægtkontrolfoder med højere protein for at bevare muskelmasse, reduceret fedt og øget fiber for mæthed. L-carnitin i foderet kan støtte fedtomsætning. Fordel dagspotionen på 2–3 måltider, brug gerne slowfeeder- eller aktivitetskåle, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. Kalorielette belønninger som grøntsagsstave (gulerod, agurk) er ofte nyttige.

Motion behøver ikke være voldsom: 20–30 minutters daglige gåture suppleret med snuselege og næsearbejde giver mental træthed uden overbelastning. Undgå frifodring, mål op i gram, og før en enkel logbog over vægt, foder og aktivitet. Et sundt, steady vægttab bør ligge omkring 1–2 % af kropsvægten pr. uge, indtil idealvægten er nået.

Medicinske diæter (receptpligtige eller kliniske fuldfodre) er udviklet til at understøtte specifikke lidelser. For Basset Artesien Normand er der ikke veldokumenterede, racespecifikke sygdomme, der altid kræver specialdiæt, men racens anatomi og livsstil gør visse strategier relevante, når dyrlægen har stillet en diagnose.

Gastrointestinalt: Ved følsom mave/tarm eller rekonvalescens kan letfordøjelige diæter med moderat fedt, passende opløselige/ufordøjelige fibre og præ-/probiotika stabilisere afføring og reducere gas. Ved bekræftet hyperlipidæmi eller pancreatitis anbefales lavfedt-diæter under tæt dyrlægekontrol.

Dermatologi/ører: Tilbagevendende otitis externa kan hænge sammen med allergi. Her er hydrolyserede eller novel-protein diæter førstevalg i udredningen, og huddiæter med høje niveauer af EPA/DHA, zink og E-vitamin kan styrke hudbarrieren.

Muskler/led/ryg: Overvægt er den største kostrelaterede risikofaktor for belastningssmerter. Hvor relevant kan led-diæter med højere omega-3, eventuelt tilsat glucosamin/chondroitin og antioxidanter, indgå som led i en samlet plan med vægtkontrol og tilpasset motion.

Urinveje/nyrer: Selvom BAN ikke er særligt disponeret, kan enkelte individer udvikle urinsten eller nedsat nyrefunktion med alderen. Struvit- eller oxalatstyrende diæter anvendes kun efter analyse af urin og sten, mens nyrediæter først iværksættes ved påvist sygdom. Tandpleje: Kibble med særlige fibre/struktur kan mekanisk reducere plak og understøtte mundhygiejne som supplement til daglig tandbørstning.

Skift altid til medicinske diæter gradvist, og følg op hos dyrlægen med kontrol af vægt, BCS og relevante blod-/urinprøver.

Mange ejere ønsker en mere “naturlig” fodring – typisk BARF (råt) eller hjemmelavet kogt foder. For en Basset Artesien Normand kan det fungere glimrende, hvis og kun hvis rationerne er fuldt afbalancerede. Ubalancer i calcium/fosfor, jod og fedtopløselige vitaminer er de hyppigste fejl ved hjemmelavet foder, og de kan give alvorlige problemer over tid.

Grundprincipper: Sikr korrekt Ca:P-forhold på cirka 1,2–1,4:1. Det kræver enten knogler i kontrolleret mængde (rå, ikke kogte) eller præcise mineraltilskud. Indmad er næringstæt, men bør sjældent overstige 10 % af den ugentlige ration. En fordeling som 60–70 % animalsk protein, 10–20 % grøntsager og 10–20 % kulhydratkilder (ris, havre, kartoffel) giver ofte god mæthed og stabil mave, især for en moderat aktiv BAN.

Råt kontra kogt: Råt foder indebærer en højere risiko for patogener (Salmonella, Campylobacter), hvilket kræver skrap køkkenhygiejne, frysning og separat håndtering. Skån husholdningen og hunden ved at vaske hænder og skåle grundigt, og undgå at lade børn håndtere råt foder. Kogte, afbalancerede rationer kan være mere sikre mikrobiologisk, men de skal formuleres af en veterinær ernæringsfaglig for at være komplette.

Praktiske hensyn for BAN: For at skåne ryg og led fodres i 2 daglige måltider med jævnt energiflow, og undgå vild leg lige efter måltid. Brug gerne foder- eller godbidssøg i græs og buske for at aktivere hundens stærke næse, uden at øge kalorieindtaget. Vælg moderate fedtprocenter for at forebygge overvægt, og vær ekstra kritisk med energitætte tyggeben. Et komplet vitamin-/mineraltilskud er som regel nødvendigt ved hjemmelavet kost.

Kosttilskud kan understøtte specifikke mål, men bør anvendes målrettet og oven på et komplet fuldfoder. For Basset Artesien Normand giver følgende kategorier mest mening, afhængigt af behov:

Omega-3 fra fisk: EPA/DHA omkring 75–100 mg/kg kropsvægt/dag kan støtte hud, øre-/hudmiljø og led; start lavt og øg langsomt for at undgå løs afføring. Tal med dyrlægen om passende dosis ved samtidig medicin.

Ledstøtte: Glucosamin (ca. 20–30 mg/kg/dag) og chondroitin (10–15 mg/kg/dag) kan bruges som langtidsstøtte ved begyndende stivhed, ofte sammen med grønlæbet musling og antioxidanter. Effekten er moderat og udvikles over uger.

Mave-tarm: Evidensbaserede probiotika (1–5 mia. CFU/dag) og præbiotika som FOS/MOS kan stabilisere afføringen. Psyllium (0,5–1 tsk pr. 10 kg, godt opblødt) kan bruges kortvarigt ved blød afføring eller for at øge mæthed – indfør gradvist.

Hud/pels: Biotin, zink og E-vitamin indgår ofte i huddiæter. Ved komplet fuldfoder er ekstra vitaminer sjældent nødvendige; undgå megadoser af A- og D-vitamin. Collagen type II kan forsøges ved ledsmerter som supplement til vægtkontrol og omega-3.

Sikkerhed først: Tilskud kan interagere med medicin eller forstærke energitætheden. Giv kun ét nyt tilskud ad gangen i 2–3 uger, evaluer effekt, og dokumentér dosis og respons. Får hunden et balanceret fuldfoder, er calcium og multivitamin som regel overflødige, og de kan i værste fald skabe ubalancer.