Hvalpevejledning: Valg af Basset Artesien Normand hvalp

At vælge den rette opdrætter er det vigtigste skridt mod en sund og velfungerende Basset Artesien Normand. Kig først efter DKK/FCI-registrering, så du ved, at stamtavle, identifikation og standarder er i orden. Bed om at se dokumentation for forældredyrenes sundhed, helst med hoftevurdering (HD), øjenstatus og en generel dyrlægeattest; racen har ingen specifikke arvelige problemer, men sunde linjer forebygger meget. Spørg ind til opdrætterens avlsmål: Avler de primært familievenlige, mentalt stabile hunde, eller er linjen mere jagtpræget? En god opdrætter kan forklare temperament, jagtdrift og træningsbehov, og de matcher hvalp til hjem.

Besøg stedet, hvor hvalpene vokser op. Lokalerne skal være rene, lyse og beriget med legetøj, forskellige underlag og trygge lyde. Mød tæven, vurder om hun er venlig, tillidsfuld og i god kondition med blank, kort pels; det siger ofte noget om hvalpenes fremtidige trivsel. Spørg, hvordan hvalpene socialiseres: Lugtelege, korte køreture, milde lyde, håndtering og møder med venlige mennesker. BAN er en duftdrevet fransk drivende hund (FCI gruppe 6), så tidlig næseleg og rotræning er relevante.

Gode opdrættere giver en klar købskontrakt, returret, sundhedsbog, EU-pas, chipning og første vaccination. De rådgiver om fodring til en medium, kortbenet unghund, der vokser moderat (typisk kuldstørrelse 4–8). Afklar også praktiske ting: venteliste, besøgspolitik, hvornår valg af hvalp sker (ofte 7–8 uger), samt hvordan de vurderer temperament. En seriøs opdrætter stiller også spørgsmål til dig om bolig, tid og forventninger, fordi BAN trives bedst i et roligt hjem med dagligt, men moderat, aktivitetsniveau og næsearbejde.

Når du står ved kuldet, så brug både øjne og mavefornemmelse, men hav en enkel tjekliste. Start med helheden: Hvalpen skal være proportioneret for racen (30–36 cm, 15–20 kg som voksen), have en lige, muskuløs ryg, stærke, lige ben og en fri, ubesværet gang. Kig efter faste poter, bredt bryst uden overdrivelse og en hale, der bæres naturligt. Øjnene skal være klare uden rødme eller kraftigt tåreflåd, ørelapperne rene og velduftende, og pelsen kort, silkeblød og glansfuld i godkendte farver (trefarvet hvid–fauve–sort eller fauve og hvid).

Tjek bid og tænder: et korrekt saksebid er at foretrække. Vejrtrækning skal være rolig og lydløs. Mærk kroppen blidt igennem for at sikre, at der ikke er knuder, sår eller smertepunkter. BAN-hvalpe er typisk venlige, trygge og nysgerrige; en god hvalp orienterer sig mod mennesker, men tør også udforske. Klap forsigtigt over ryg, poter og ører, og se om hvalpen accepterer håndtering – det er vigtigt for senere pleje, herunder øre- og neglepleje.

Observer adfærd: En sund BAN bruger gerne næsen, men kan stadig afbryde og søge kontakt. Den må gerne være madglad og legeglad, men bør kunne finde ro igen. Notér reaktion på lette lyde og nye underlag; en kort, naturlig forskrækkelse med hurtig recovery er positivt. Hvis du ønsker familiehund frem for jagt, så vælg den mere samarbejdende, blødt indstillede hvalp fremfor kuldets mest ihærdige sporhund. Tal med opdrætteren om forskelle i kuldet; de ser hvalpene hver dag og kan matche energi og temperament til din hverdag.

Selv om Basset Artesien Normand generelt er en robust race med forventet levetid på 12–15 år, giver et grundigt sundhedstjek dig en god start. Kræv dyrlægeattest, vaccinationsbog, chipnummer og ormekurhistorik ved overtagelse (tidligst ved 8 uger). Gennemgå øjne (klare uden irritation), ører (ingen rødme, kraftig voks eller lugt), hud (ingen skæl, hotspots eller sår) og mundhule (pænt tandkød, korrekt bid). Lyt efter hoste eller hvæsen, og vurder kropskondition; hvalpen skal være slank og elastisk, ikke rund og tung.

BAN har lange, bløde ører og kan – ligesom andre lopørede racer – være disponeret for ørebetændelse. Få vist korrekt ørepleje, hvor du med en mild ørerenser fugter en vatrondel og forsigtigt tørrer synlige folder uden at stikke dybt i øregangen. Den lange ryg og kortere ben gør, at du bør være varsom med trapper og hop; brug gerne rampe og løft ind i bil de første måneder for at skåne ryg og skuldre. Hold vægten stabil; overvægt belaster led og ryg unødigt.

Bed opdrætteren om forældreradiografi for hofter, samt øjenkontrol; det er ikke altid påkrævet, men det giver tryghed. Spørg også til historie for hud- og øjenirritation (ectropion/entropion) i linjen. Fodr med et kvalitets-hvalpefoder til mellemstore racer, og undgå unødige tilskud af calcium, så væksten forløber jævnt. Pelspleje er enkel: ugentlig gennemgang med gummihandske, kontrol af ører, negleklip hver 2.–4. uge og tandbørstning flere gange ugentligt for at forebygge tandsten.

Planlæg forsikringer (ansvar + udvidet sygdom) før hjemtagning, og book et eget velkomsttjek hos din dyrlæge 2–5 dage efter overtagelse, så eventuelle spørgsmål håndteres tidligt.

En enkel temperamentstest ved 7–8 uger giver nyttig indsigt, særligt for begyndere. Lav testen i et roligt, ukendt rum med opdrætteren til stede, men ikke aktiv. Notér følgende:

• - Social tiltrækning: Sæt dig på gulvet, kald hvalpen venligt. En god familieorienteret BAN opsøger dig med logrende hale, men afsøger også rummet kort.
• Håndtering: Løft blidt, hold en pote, kig i ører og mund. En velegnet hvalp accepterer kortvarig håndtering og falder hurtigt til ro igen.
• Lyd- og miljøfølsomhed: Slip en nøglebundt på gulvet eller afspil en lav lyd. En passende reaktion er kort nysgerrighed eller mild forskrækkelse, efterfulgt af hurtig recovery.
• Jagt-/byttedrift og næsearbejde: Træk en klud hen over gulvet, og lad hvalpen følge sporet. BAN må gerne bruge næsen ivrigt, men skal kunne afbryde og bytte for godbid.
• Følg/vilje til samarbejde: Gå væk i roligt tempo. En god familiehvalp følger gerne med uden at være klæbende.

Vurder også energiniveau og vokalisering. BAN har en karakteristisk, melodisk stemme, men i familien bør hvalpen ikke gø ved den mindste stimulans. Vælg den hvalp, der kan skifte mellem aktivitet og hvile, fordi evnen til at “slukke” er nøglen til et harmonisk hverdagsliv. Tal med opdrætteren om alene-hjemme-træning; hvalpen skal kunne lære gradvis alenetid. Notér til sidst, om hvalpen er madmotiveret; det gør træningen lettere for en duftdrevet race, der trives med spor- og snuselege frem for lange løbeture.

Planlæg processen i overskuelige trin, så starten bliver god for både familie og hvalp.

1) Forberedelse: Afsøg DKK’s opdrætterlister, læs racestandard og hverdagsrapporter fra ejere. Afgør, om du ønsker en mere familieorienteret eller jagtorienteret linje. Afklar boligforhold; BAN trives i lejlighed såvel som hus, hvis den får daglig, rolig aktivering (op til ca. 30 minutters motion plus mental stimulering).

2) Kontakt og besøg: Ring til 2–3 opdrættere, stil spørgsmål om sundhed, socialisering og matchning. Besøg kuld og mød tæven. Reserver, når du er tryg ved helheden, ikke kun ved ét billede.

3) Valg af hvalp: Vælg i samarbejde med opdrætteren omkring uge 7–8, baseret på temperamenttest og dine behov. Få kopi af stamtavleoplysninger, chipnummer og vaccinationsplan, samt købskontrakt med tydelig returret.

4) Hjemmet klar: Indkøb bur eller hvalpegård, skridsikkert underlag, sele og 5–10 m træningsline, foderskåle, tyggeben, snusemåtte og bløde klude til spor. Monter babylåge ved trapper, og læg rampe til sofa/bil for at skåne ryggen. Planlæg de første 2 ugers kalender, så hvalpen ikke efterlades alene.

5) Hjemtagning og de første uger: Hold rutiner enkle – søvn, korte snuseture, mad, leg og ro. Følg tommelfingerreglen med korte, hyppige pauser frem for lange ture; fokusér på næsearbejde og rotræning. Påbegynd ørepleje og neglekontrol fra dag ét, og meld jer til hvalpehold. Arbejd tidligt med indkald på lang line, fordi BAN’s næse er stærk. Socialiser systematisk: nye mennesker, miljøer og lyde i små, positive doser. Book dyrlæge-velkomsttjek og tegn forsikringer.

Med en tydelig plan, en ansvarlig opdrætter og realistiske forventninger får du en stabil, kærlig og letplejet familiehund, der belønner daglige snuseeventyr og rolige stunder i sofaen.