Bichon Havanais's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Bichon Havanais-hvalp vokser hurtigt, men er stadig en toy-race med fin knoglebygning. Den rette start på livet handler derfor om energitæt, men balanceret ernæring, som støtter hjerneudvikling, muskler og sunde led – uden at presse væksten for hårdt. Vælg et komplet smårace-hvalpefoder, der dokumenteret opfylder AAFCO/FEDIAF for vækst. Kig efter protein på ca. 28–32 % (tørstof), fedt 16–22 %, DHA fra fiskeolie til hjernen (min. 0,1–0,2 % som fodret), samt korrekt calcium på 3,0–4,5 g/1000 kcal og et Ca:P-forhold på ca. 1,2–1,4:1. Disse tal hjælper med at støtte knogler og minimere risikoen for ortopædiske problemer som patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes Disease, hvor overvægt og ubalanceret mineraltilførsel kan være medvirkende faktorer.

Småracer kan have svingende blodsukker som helt unge, så fordel maden i 3–4 måltider dagligt til mindst 5–6 måneders alderen, herefter 2–3 måltider. Vej portioner på køkkenvægt for at undgå overfodring; godbidder bør højst udgøre 10 % af dagens kalorier. Brug gerne bløde, små kroketter, der er lette at tygge for små kæber – og tænk allerede nu i tandpleje, fordi små racer har øget risiko for parodontose.

Kaloriebehovet kan estimeres ved RER = 70 × (kropsvægt i kg)^{0,75}. Hvalpe har typisk 1,6–2,0 × RER, de mest aktive tættere på 2,0 i 2–4-måneders alderen, derefter nærmere 1,6–1,8. En 3,5 kg hvalp kan f.eks. have brug for ca. 420–500 kcal/dag, afhængigt af aktivitetsniveau. Justér ugentligt efter kropskonditionsscore (mål 4–5/9): Ribben skal kunne mærkes let, taljen anes ovenfra. Hvis din hvalp virker sulten, så øg først fiberrigdom eller antal måltider, før du blot hæver kalorierne.

Undgå hjemmelavede rationer uden faglig opskrift, og tilskud af calcium til et fuldfoder, da det kan skubbe balancen. Ved tegn på følsom mave, ørekløe eller tilbagevendende hudproblemer, tal med dyrlægen om en kontrolleret eliminationsdiæt; nogle hvalpe reagerer på fx kylling eller okse. God hydrering fra starten – frisk vand og evt. lidt vådfoder – støtter urinvejene og gør overgangen til voksenlivet nemmere.

Når din Bichon Havanais er ca. 9–12 måneder, kan du skifte til et voksenfoder til små racer. Målet er at holde en slank, muskuløs krop for at aflaste knæ og hofter og forebygge hjerte- og stofskifteproblemer. Et velafbalanceret voksenfoder vil typisk ligge omkring 24–28 % protein og 12–18 % fedt (tørstof), have moderat fermenterbar fiber for en rolig mave, samt være beriget med omega-3 (EPA/DHA) i niveauet 0,1–0,2 % som fodret for hud/ pels og led.

Kaloriebehovet for en neutraliseret, voksen Bichon Havanais i god form ligger ofte omkring 300–450 kcal/dag afhængigt af vægt (4,5–7,5 kg) og aktivitetsniveau. Eksempel: En 6,0 kg voksen har en RER på ca. 268 kcal; multiplicér med 1,4–1,6, så fås ca. 375–430 kcal/dag. Kontrollér altid energitætheden (kcal/100 g eller kcal/kop) på posen, og afmål i gram – fx vil et foder på 380 kcal/100 g typisk kræve 85–115 g/dag i ovenstående eksempel. Justér hver 2.–4. uge ud fra kropskondition.

Små racer er disponeret for tandsten; daglig tandbørstning er guldstandarden. Supplér evt. med VOHC-godkendte tyggeben og et foder med tandplejeeffekt. Hold godbidderne små og funktionelle (fx frysetørret fisk eller små stykker grønt), og lad dem indgå i dagens kalorier.

Vælg fortrinsvis mærker, der deklarerer AAFCO/FEDIAF-komplet, har batchkontrol og gerne ernæringsforskning bag. Undgå meget eksotiske ingredienslister uden dokumentation. For ledstøtte ved patellaluksation kan foder eller tilskud med fiskeolie (EPA/DHA), evt. sammen med grønlæbet musling, være relevant; diskuter doser med dyrlægen. Havanais er aktive og sociale; 20–30 minutters daglig motion og mental aktivering hjælper med appetitregulering og trivsel.

Fra ca. 8–9 år betragtes de fleste Bichon Havanais som seniorer. Aldring giver ofte lavere energibehov, men behovet for protein af høj kvalitet falder ikke – det stiger snarere relativt for at bevare muskelmasse. Vælg et senior- eller voksenfoder med letfordøjeligt protein (mindst 25 % på tørstofbasis), moderat fedt, tilstrækkelig omega-3 og eventuelt tilsat MCT-olie for kognitiv støtte. Samtidig kan lidt højere fiberindhold fremme mæthed og tarmfunktion.

Sigt mod 10–20 % lavere kalorier end i voksenalderen, med hyppigere vejning hver 2.–4. uge. Del den daglige ration i 2–3 mindre måltider for at mindske maveuro og stabilisere energi. Overvej vådfoder eller vand på tørfoder for at øge væskeindtaget; god hydrering kan være med til at reducere risikoen for urinvejskrystaller og støtte nyrerne.

Ældre småhunde er overrepræsenterede for parodontose, mitralklapsygdom og artrose. Ernæringsmæssigt betyder det: Stramt vægt- og natriumstyring ved hjertemislyd/mitralinsufficiens (kun efter dyrlægens anvisning), mere konsekvent omega-3-tilførsel til led og hjerte, samt tilskud af antioxidanter (E-vitamin, C, lutein) for øjen- og hjernehygiejne, hvis foderet ikke allerede indeholder det. Ved begyndende nyresygdom anbefales fosforkontrol og specialdiæt fra dyrlægen.

Hold fast i tandbørstning og VOHC-godkendte tygger – tyggeevnen kan falde med alderen, så blødere teksturer kan være nødvendige. Vær opmærksom på appetit- og vægtændringer; uventet vægttab, øget tørst eller træthed kræver dyrlægetjek og mulig diætjustering.

Bichon Havanais er generelt robuste, men nogle ernæringsmæssige hensyn er særligt relevante.

Fødevareallergi/-intolerance: Gentagne ørebetændelser, kløe, rødme i poter eller kronisk løs mave kan være tegn. En 6–8 ugers eliminationsdiæt med ét nyt protein (eller hydrolyseret foder) under dyrlægens vejledning er guldstandarden. Når symptomerne er i ro, genintroduceres ingredienser systematisk.

Led og skelet: Små hunde er udsatte for patellaluksation; hold huld slankt (BCS 4–5/9), og tilfør marine omega-3. Glukosamin/kondroitin kan forsøges, men bør ikke erstatte vægtkontrol. Undgå overdosering af calcium eller D-vitamin.

Hjerte: Mitralinsufficiens ses hos små racer. Ernæringsmæssige fokuspunkter er vægtkontrol, moderat natrium og tilstrækkeligt taurin/ L-carnitin i foderet; tilskud kun efter dyrlægens plan.

Lever: Portosystemisk shunt er sjælden, men racen kan rammes. Mistænkes det hos hvalpe med dårlig trivsel/neurologiske tegn, kræves specialdiæt med kontrolleret, højværdigt protein og ofte laktulose – altid individuelt styret af dyrlægen.

Urinveje: Små hunde kan have tendens til urinsten. Sørg for rigeligt vand, jævne tisseture og eventuelt mere vådfoder. Ved påviste sten følges en specifik opløsnings-/forebyggelsesdiæt.

Hud og pels: Den silkebløde, lange pels drager fordel af linolsyre (omega-6) og EPA/DHA; biotin og zink kan støtte hudbarrieren, men undgå megadoser. Tear staining kan reduceres ved god øjenhygiejne, passende energiindtag og et stabilt, veldokumenteret foder; undgå usikre ”bleaching”-produkter.

Tænder: Daglig tandbørstning, VOHC-godkendte produkter og passende kroketstørrelse er vigtig—husk, tandproblemer kan påvirke appetit og dermed ernæringsstatus.

Praktiske rammer gør hverdagen nemmere.

Hvalp (2–6 mdr.): 3–4 måltider/dag. Start med ca. 1,6–2,0 × RER, justér ugentligt efter vægtkurve og BCS. Skift gradvist til 2–3 måltider ved 6 mdr.

Voksen (≥9–12 mdr.): 2 måltider/dag. Brug RER × 1,4–1,6 som udgangspunkt; aktive individer kan behøve mere. Eksempel: 6 kg, foder med 380 kcal/100 g og mål 400 kcal/dag ⇒ ca. 105 g/dag, fordelt på to måltider.

Senior (≥8–9 år): 2–3 mindre måltider/dag. Start 10–20 % under voksenindtaget, og overvåg muskelmasse. Overvej vådfoder/ vandpåvirkning for hydrering.

Overgange: Skift foder over 7–10 dage (25–50–75–100 %). Ved sart mave, forlæng perioden.

Godbidder: Maks. 10 % af daglige kalorier. Brug kaloriefattige alternativer (agurk, kogt gulerod) eller træningsgodbidder på 1–3 kcal/stk. Træk altid godbidder fra dagsrationen.

Aktivering: Pusleskåle, slikkeplader og næsearbejde sænker spisehastighed og øger mæthed/mental stimulering.

Kvalitetsvalg: Vælg fuldfoder fra producenter med fodersikkerhed, ernæringsekspertise og klar energideklaration. Se efter AAFCO/FEDIAF-komplet. Undgå hjemmelavet diæt uden recept fra veterinær-ernæringsekspert.

Monitorering: Vej hunden og foderet hver 2.–4. uge. Mål ribben, talje og bugindtræk. Tilpas 5–10 % ad gangen. Ved vedvarende afvigelser eller sygdom, book et dyrlægetjek.

Opbevaring: Luk posen tæt, opbrug tørfoder inden 6–8 uger efter åbning, og opbevar køligt/tørt. Vask skåle dagligt.

Tilskud: Tilføj kun tilskud, hvis foderet ikke allerede dækker, eller hvis dyrlægen anbefaler det. Fiskeolie kan være nyttigt (typisk 50–100 mg EPA+DHA/kg kropsvægt/dag), men koordiner dosis med dyrlægen – især ved hjerte-, nyre- eller maveproblemer.