Bolognese hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Bolognese er en sund, lille selskabshund, men netop fordi de er små og følsomme, vinder du meget ved faste, forebyggende dyrlægebesøg. Som hvalp anbefales kontroller omkring 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, tandfrembrud, parasitkontrol og adfærdsudvikling gennemgås. I det første år følger man op ved cirka 6 og 12 måneder. Voksne hunde ses typisk én gang årligt til et fuldt helbredstjek; fra 8-årsalderen, hvor en Bolognese nærmer sig seniorfasen, er halvårlige besøg en fordel.
Ved det årlige tjek kan du forvente en grundig “næse-til-hale”-undersøgelse: vægt og body condition score, auskultation af hjerte (screening for tidlige tegn på mitralklapsygdom, som ses hos mange små racer), lunger og trachea (vurdering af eventuel trachealkollaps-tendens), palpation af knæ (patellaluksation), undersøgelse af tænder og tandkød (tandsten, parodontitis samt persistente mælketænder hos unge), øjne (tåreflåd, irritation, begyndende linselidelse), samt ører og hud. For en hvid, lang, silkeblød pels med tendens til filter anbefaler mange dyrlæger at supplere med praktiske pelsråd ved hvert besøg.
Blodprøver og urinprøve fungerer som nyttig baseline: én gang i unghundealderen, herefter årligt fra seniorårene. Dette kan fange skjulte problemer som tidlig nyre- eller leverpåvirkning. En fæcesprøve årligt, eller efter rejse, giver overblik over indvoldsparasitter.
Bolognese er hengiven og kan være følsom ved håndtering. Arbejd med “cooperative care”: træn hagen i ro på hånd/flade, frivillig pote- og tandinspektion, og associer dyrlægeklinikken med godbidder og rolige pauser. Aftal gerne stille konsultationstid, brug sele i stedet for halsbånd for at skåne luftrøret, og medbring et tæppe med hjemmelugt for tryghed. Ved planlagte indgreb er præ-anæstetisk blodprøve, varmestyring og nøje dosering vigtige hos små hunde.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Bolognese effektivt mod smitsomme sygdomme. I Danmark anbefales kernevaccinerne mod hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV), parvovirus (CPV) og ofte parainfluenza (CPi). Leptospirose vurderes som relevant i store dele af Europa, også for by- og lejlighedshunde, der kan komme i kontakt med pytter og gnavere. Kennelhoste (Bordetella/CPi) er relevant, hvis hunden går til hvalpehold, træning eller passes i hundepension.
Typisk skema: hvalpevaccination omkring 8 uger, revaccination ved 12 uger og igen ved 16 uger (for at sikre beskyttelse, når modermodstand falder). Booster ved 12 måneder. Herefter gives kernevacciner ofte hvert 3. år, mens leptospirose og kennelhoste, afhængigt af smitterisiko, gives årligt. Rabies er påkrævet til rejse og kan gives fra 12 uger; gyldighed indtræder 21 dage efter vaccination. Husk mikrochip og EU-kæledyrspas ved grænsepassage.
Små racer kan sjældent reagere kraftigere på vaccinationer, men alvorlige bivirkninger er ualmindelige. Let sløvhed, ømhed eller mild feber i 24–48 timer er typisk uskadelige. Ved tidligere reaktion, planlæg da eventuelt at sprede vaccinationer ud over 2 besøg, og vent i klinikken 15–30 minutter efter stik, så personalet kan hjælpe, hvis en sjælden allergisk reaktion opstår.
Husk, at vacciner har fast dosis uanset vægt, mens antiparasitmidler ikke har. Titer-test kan i særlige tilfælde verificere antistoffer mod visse kernevira, men erstatter ikke lovkrav ved rejse. Drøft livsstil: går din Bolognese til træning, udstilles eller rejser sydpå, kan både kennelhoste, leptospirose og rabies være relevante. Planlæg vaccinationsbesøg samtidig med rutinetjek, så I får samlet sundhedsstatus, rådgivning om adfærd og pels, samt opdaterede anbefalinger.

Forebyggelse er nøglen til et langt, godt liv for en Bolognese. Parasitter: loppe- og flåtkontrol efter behov, typisk i den varme sæson eller året rundt ved indendørs opblomstring. Flåter kan bære Borrelia og Anaplasma; vælg et præparat, der dækker flåter effektivt. Ormekur gives ud fra risikoprofil; voksne lejlighedshunde kan nøjes med fæceskontrol og målrettet behandling 1–2 gange årligt, mens rejser og jagt efter gnavere kræver tættere kontrol. Rejser I sydpå, bør du drøfte hjertorm- og leishmaniasis-forebyggelse.
Tandpleje er særligt vigtig for små racer. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er guldstandarden, suppleret med godkendte tanddiæter eller tyggeprodukter. Planlæg professionel tandrensning, når din dyrlæge vurderer det nødvendigt. Hold øje med persistente mælketænder hos unghunde; de kan kræve fjernelse.
Pels- og hudpleje: den lange, bølgede, hvide pels filtrer nemt. Børst dagligt, arbejd i lag med en kam og en blød børste, og hold filtre væk fra armhuler, bag ørerne og i bukserne. Rens tåreveje skånsomt dagligt for at mindske misfarvning og hudirritation; brug fysiologisk saltvand eller produkter godkendt af din dyrlæge. Undgå hårde blegemidler på huden. Ørerne holdes rene og tørre; fjern kun overskydende hår, hvis dyrlægen anbefaler det.
Ernæring og vægt: små hunde tager let på. Brug en portionsvægt, mål fodret, og hold body condition score på 4–5/9. En rolig, legesyg Bolognese trives med 20–30 minutters daglig motion og masser af næsearbejde og små tricks. Sele frem for halsbånd skåner luftrøret. Overvej forsikring, da selv mindre indgreb kan være omkostningstunge, og planlæg årlig sundhedsplan, der samler vaccination, tandtjek og parasitkontrol.

Selv robuste små hunde kan få akutte problemer, og jo tidligere du reagerer, desto bedre udfald. Søg straks dyrlæge ved: vejrtrækningsbesvær, blålige gummer, kramper, kollaps, svær sløvhed, vedvarende opkast/diarré med svaghed eller blod, mistanke om forgiftning (chokolade, xylitol, vindruer/rosiner, løg/hvidløg, menneskemedicin, rottegift), alvorlig smerte, pludselig halthed eller traume. Hos små racer kræver også øjenproblemer akut vurdering: hvis øjet knibes sammen, er rødt, tåreflådende eller har sår, skal det ses nu.
Trachealkollaps kan vise sig som en tør, “honkende” hoste, især ved ophidselse eller halsbåndstræk. Skift til sele, hold hunden rolig og søg dyrlæge, hvis hosten er ny, voldsom eller ledsaget af åndenød. Hvalpe og små unghunde kan få hypoglykæmi ved stress, sult eller sygdom: rysten, desorientering og svaghed er faresignaler. Giv en smule honning på tandkødet, mens du ringer til vagtlægen, og kom hurtigt ind.
Ved hedeslag (overophedning, pustende, sløv, varm), flyt hunden til et køligt sted, start skånsom nedkøling med lunkent vand og kør til dyrlæge. Forsøg aldrig at fremkalde opkast uden at ringe først; ved ætsende stoffer eller skarpe genstande kan det forværre skaden. Ved sår og blødning, læg et rent trykforbinding og hold hunden varm og rolig. Medbring altid emballage for optagne toksiner/medicin, og ring i forvejen til klinikken, så teamet kan forberede sig.
Et lille akutkit hjemme, der rummer bandage-materiale, saltvandsampuller til øjne, termometer og honning/glukosegel, kan gøre en stor forskel, indtil I når klinikken.

Systematisk hjemmeovervågning hjælper dig og dyrlægen med at fange ændringer tidligt. Vej hunden hver 2.–4. uge og notér body condition score. Mål gerne brystomfang og tag et foto fra siden og ovenfra hver måned; små ændringer ses tydeligere på billeder end i spejlet. Registrér aktivitetsniveau, appetit, drikkelyst og afføringskvalitet (farve, konsistens, hyppighed). En daglig “gennemgangen af hunden” på 2 minutter – tænder, øjne, ører, hud, poter og negle – gør det nemt at opdage rødme, knuder, misfarvning eller ømhed.
For hjertesundhed er en hvilende respirationsfrekvens målt i dyb søvn nyttig; hos raske hunde ligger den oftest under 30 vejrtrækninger/min. En stabil stigning over nogle dage er grund til at kontakte dyrlægen. Notér hoste, især om natten eller ved anstrengelse. For led og bevægelse: hold øje med “bunny hopping”, springende skridt eller modvilje mod trapper, som kan indikere patellaproblemer.
Tænder: lugt fra munden, savlen, tyggebesvær eller blødende tandkød kræver vurdering. Øjne: dagligt tåreflåd hos en hvid Bolognese kan give misfarvning; hvis flåddet bliver grønt/gult, øjet bliver rødt eller smertefuldt, så få det set. Hud og ører: kløe, rysten på hovedet eller brunlig ørevoks peger på infektion eller allergi; følg en kløeskala (0–10) for at vurdere behandlingsrespons over tid.
Brug en sundhedsdagbog eller app, og del data med din dyrlæge ved årlige eller halvårlige besøg. Drøft også adfærd: Bolognese er hengiven og kan udvikle separationsstress; målrettet træning, berigelse og plan for alene-hjemme-træning er sundhedsfremmende. Endelig, planlæg i god tid for tandrensning, blodprøver og eventuel sedation – små hunde kræver omhyggelig varme- og væskestyring, hvilket din klinik vil tage højde for.