Senioromsorg for Borzoi: Ældre hunds behov

En Borzoi regnes ofte som senior fra cirka 7–8 års alderen, hvilket passer med racens forventede levetid på 7–10 år. Overgangen er gradvis, og de tidlige tegn er lette at overse, især fordi Borzoi er stoiske, royale hunde, der sjældent klager. Vær opmærksom på subtile ændringer i tempo, udholdenhed og restitution efter leg eller gåture. En ældre Borzoi vil typisk sove mere, have sværere ved at rejse sig, og foretrække blødere underlag.

Bevægelsesapparatet er et naturligt fokus hos en stor, langlemmet mynde. Tidligere led- eller bruskproblemer, herunder rester fra Osteochondrosis Dissecans (OCD), kan i seniorårene udvikle sig til sekundær osteoartritis. Du kan se stivhed efter hvile, nedsat springlyst og mindre lyst til at jage i korte spurter. Glatte gulve forværrer ofte symptomerne, ligesom kolde og fugtige dage kan gøre hunden mere øm.

Sanseforandringer er almindelige. Progressive Retinal Atrophy (PRA) kan starte med nedsat mørkesyn og gradvist udvikle sig. Du kan bemærke tøven i dæmpet lys, usikkerhed på trapper eller at hunden støder ind i møbler, som er flyttet. Høresansen kan aftage, hvilket nogle gange forveksles med selektiv opmærksomhed. Mundhuleproblemer – plak, tandkødsbetændelse og tandsmerter – kan vise sig som dårlig ånde, selektiv appetit eller at hunden taber foderet.

Kognitiv dysfunktion (hundedemens) viser sig ved desorientering, ændrede søvnmønstre, øget uro om natten og svækket indlæring. Borzoi er loyale og følsomme, og små adfærdsændringer, såsom at søge mere nærhed eller blive mere tilbageholdende, kan være tegn på ubehag eller smerte.

Vær også opmærksom på vægtændringer. En senior Borzoi kan enten tabe muskelmasse (sarkopeni) eller tage på i fedt, hvis aktivitetsniveauet falder. Lumps og bumps er almindelige hos ældre hunde; de fleste er godartede, men alle nye knuder bør vurderes af dyrlægen. Endelig har dybtbrystede racer, inklusiv Borzoi, en livslang risiko for mavedrejning (GDV); rastløshed, oppustet mave og forsøg på at kaste op uden resultat er akutte faresignaler.

Formålet med seniorernæring er at bevare muskelmasse, beskytte led, støtte organfunktion og holde vægten slank. Mynder har naturligt lavere fedtprocent og en slank muskelprofil, så proteinkvalitet er vigtig. Vælg et fuldfoder til seniorer eller et voksenfoder af høj kvalitet med letfordøjeligt animalsk protein; som tommelfingerregel kan 25–30 % protein (i tørstof) være passende for mange seniorer, når nyre- og leverværdier er normale. Fedtindholdet kan modereres (typisk 10–15 % i tørstof) for at undgå overvægt, men helt fedtfattige diæter kan gå ud over energi og smag – find balancen i samråd med dyrlægen.

Ledstøtte er central. Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) fra fisk olie har veldokumenteret effekt på stivhed og smerte ved osteoartritis. En praktisk rettesnor er cirka 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, efter aftale med dyrlægen for at tilpasse dosis og kontrollere for interaktioner. Glucosamin (15–30 mg/kg) og chondroitin (3–5 mg/kg) kan overvejes; effekten varierer individuelt, men tolerabiliteten er god. Grønlæbet musling og curcumin kan være nyttige, hvis mave-tarm tolerancen er god.

Fordøjelsesstrategi er vigtig hos dybtbrystede hunde for at begrænse risikoen for mavedrejning: del dagsrationen i 2–3 (gerne 3–4) mindre måltider, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter fodring, og anvend langsomtspisende skåle ved tendens til at sluge maden. Hævning af mad- og vandskåle diskuteres; undlad at hæve, medmindre din dyrlæge specifikt anbefaler det til netop din hund.

Fiber (fx roetrævler) kan hjælpe på afføringskonsistens og mæthed, mens præ- og probiotika kan støtte en følsom mave. Sørg for rigeligt, frisk vand, og tilskynd til drikkelyst, især hvis der gives smertestillende. Ved tegn på fødevareoverfølsomhed – kløe, øregangsbetændelse, blød afføring – kan en elimineringsdiæt med én proteinkilde eller et hydrolyseret foder være nyttig.

Hold nøje øje med huld: sigt mod en kropskonditionsscore på 4–5/9 med tydelig talje og let følbare ribben. Vej hver 2.–4. uge ved kostomlægning, og justér mængden gradvist. Ved lav energi, kuldskærhed og vægtøgning trods moderat fodring bør hypothyreose udelukkes før større fodertilpasninger.

Planlæg halvårlige seniorcheck hos en dyrlæge med kendskab til mynder. Et basisprogram bør omfatte anamnese og klinisk undersøgelse, vægt, kropskonditions- og muskelstatus, ortopædisk gennemgang, mundhulevurdering samt blodprøver (hæmatologi og biokemi), urinanalyse og blodtryk. Et udvidet skjoldbruskkirtelpanel kan være relevant; vær opmærksom på, at mynder ofte har lavere total T4 uden klinisk hypothyreose – tolkes bedst i racekontekst. Ved mislyde eller uregelmæssig rytme anbefales hjertescanning/ekg. Øjenundersøgelse af en øjendyrlæge er oplagt ved mistanke om PRA eller anden synsnedsættelse.

Led og ryg fortjener fokus. Røntgen eller ultralyd kan hjælpe med at vurdere osteoartritis, spondylose og eventuelle gamle OCD-læsioner, der nu giver symptomer. Smertestyring skræddersys: NSAID ordineret af dyrlæge er ofte førstevalg, og kan ved behov suppleres med gabapentin, amantadin eller kortere forløb med andre midler. Fysioterapi, massage og kyndig kiropraktik kan øge bevægeligheden. Hydroterapi er skånsom konditionstræning, hvis hunden er tryg ved vand og bassinsikkerheden er i orden.

Tandstatus bør vurderes ved hvert tjek; parodontitis påvirker ikke kun munden, men hele kroppen. Rensning under anæstesi kan blive nødvendig. Mynder har lavere fedtprocent og kan reagere anderledes på visse ældre anæstetika; moderne protokoller (fx propofol og isofluran/sevofluran) anvendt af en erfaren dyrlæge er sikre, men informér altid om racen og eventuelle tidligere reaktioner.

Hjemmemonitorering er værdifuld: før en logbog over appetit, aktivitet, søvn, smerteadfærd og humør. Mål hvile-respirationsfrekvens (normal typisk under 30 vejrtrækninger/min i dyb søvn) ugentligt, især ved kendt hjertesygdom. Overvåg neglevækst, pelsens kvalitet og hud – ældre Borzoi kan få tør hud og filtre bag ørerne og i bukserne. Hold parasitforebyggelse og vaccination ajour, og tilpas rejse- og aktivitetsplaner efter hundens dagsform.

Kend akutte faresignaler: mavedrejning (oppustet mave, uro, savlen, ineffektive opkastforsøg), akut blindhed eller hornhindesår (gnider hovedet, skærer ansigt), pludselig kraftig halthed eller kollaps. Søg straks dyrlæge ved disse symptomer.

Små justeringer i hverdagen gør en stor forskel for en senior Borzoi. Start i hjemmet: læg skridsikre løbere på glatte gulve og brug ramper ved sofa, seng og i bilen. En stor, ortopædisk hundeseng med memoryskum aflaster albuer, hofter og ryg. Placér sengen et roligt, trækfrit sted, og sørg for, at hunden kan skifte mellem blødt og fastere underlag efter behov.

Klimaet betyder meget for en slank mynde med silkeblød, men ikke meget isolerende pels. Brug dækkener i koldt, vådt vejr, og undgå overophedning på varme dage – tilbyd skygge, kølemåtte og hyppige drikkepauser. På gåture er en bred myndehalsbåndsmodel eller en godt tilpasset Y-sele at foretrække, så der ikke lægges tryk på den lange, fine hals.

Gør motionen hyppig, men skånsom: flere korte ture à 15–20 minutter med rigelig snusetid er bedre end én lang, hård tur. Undgå eksplosive spurter på glat underlag og højintens jagtleg. Indfør daglige, blide bevægeøvelser – vægtskifte, cirkler, kontrollerede bakkeøvelser – og suppler med mental stimulering: søgelege, næsearbejde, enkle problemløsningsopgaver og blide lyd-/duftberigelser. Borzoi trives med rolig, kvalitativ menneskekontakt; planlæg faste puttestunder og undgå lange perioder alene.

Grooming giver både velvære og kropsgennemgang. Børst pelsen 2–3 gange ugentligt for at forebygge filtre, især bag ørerne, i bukserne og under kraven. Trim faner let ved tendens til filtrering og hold pels og hud tørre efter regn. Kontroller og klip kløer hver 1–2 uge; lange kløer ændrer benstillingen og kan forværre ledømhed. Sørg for god mundhygiejne med daglig tandbørstning, tandvenlige tyg eller gel, hvis børstning ikke tolereres.

Rejser og bilkørsel kræver ekstra omtanke: brug rampe eller trin for ind- og udstigning, og sikr hunden i en rummelig transportkasse eller med sikkerhedssele. Hav altid et tæppe og non-slip underlag ved hånden, så hunden ikke glider i nye miljøer.

Målet med senioromsorg er ikke at forlænge livet for enhver pris, men at maksimere gode dage med komfort, værdighed og glæde. En struktureret tilgang hjælper. Brug gerne HHHHHMM-skalaen (Hurt, Hunger, Hydration, Hygiene, Happiness, Mobility, More good days than bad) som ugentlig selv-evaluering. Notér, hvad der gør din Borzoi glad – rolige gåture, næsearbejde, nærkontakt – og sikr, at disse elementer fortsat er en del af hverdagen.

Smertevurdering skal være kontinuerlig. Tegn kan være langsommere opstigning, ændret kropsholdning, knirken/vrissen ved berøring, slikkende adfærd mod et bestemt område eller nedsat appetit. En åben dialog med dyrlægen om smertestillende, mavebeskyttelse, kosttilpasning og supplerende behandling er afgørende. Fysioterapi og tilpasset træning kan give betydelig livskvalitetsgevinst, mens akupunktur kan overvejes som supplement, hvis hunden responderer.

Planlæg for det uforudsete. Aftal på forhånd, hvilke akutte situationer der udløser dyrlægebesøg her og nu (fx mistanke om mavedrejning, akut blindhed, kollaps). Overvej også palliative strategier, hvis en kronisk tilstand skrider: justér mål for motion, prioriter komfort, og accepter flere hviledage. For nogle store racer kan hjemmeaflivning i kendte omgivelser være det mest skånsomme, når flere dårlige dage end gode dominerer.

Kommunikér åbent i familien om hundens dagsform, og beslut små, konkrete målsætninger: at spise med velbehag, gå to korte ture uden tydelig smerte, have to positive lege-/kontaktmomenter dagligt. Ved regelmæssigt at score disse mål får I et nøgternt billede af, hvornår behandling hjælper, og hvornår planen skal justeres. Husk, at Borzoi er følsomme og knytter sig stærkt til deres mennesker; tryghed, forudsigelighed og mild håndtering er den røde tråd i et godt seniorliv.