Broholmer specialdiæter og ernæringsråd

Broholmeren er en stor, dansk molosser med kort pels og følsom mave-tarmkanal hos nogle individer. Selvom racen ikke er dokumenteret som særlig allergipræget, ses foderrelateret kløe, øreproblemer og blød afføring jævnligt hos store racer. Nøglen er et stringent, systematisk sporingsarbejde. Start med en grundig historik: hvilke proteiner har hunden spist de seneste 12 måneder, og hvilke symptomer optrådte hvornår? Ved mistanke om foderallergi er guldstandarden en elimineringsdiæt i 8–12 uger med enten hydrolyseret foder fra veterinærserie eller en velvalgt novel protein-kilde (f.eks. hjort, and, kanin eller insekt) kombineret med én kulhydratkilde (f.eks. kartoffel eller ris). Under forsøget må der ikke gives andre fødeemner end diæten – ingen godbidder, tyggepinde eller smagsforstærkere – medmindre de er 100 % ingrediens-matchede. Herefter kan du lave kontrolleret provokation med ét nyt protein ad gangen for at bekræfte diagnosen og udvide tolereret fødevareliste. Vælg store-race-formler, der er FEDIAF/AAFCO-komplette, og som har tydelig deklaration af proteinkilder. Undgå såkaldte BEG-foder (boutique, eksotiske ingredienser og stærkt bælgplante-tunge opskrifter) uden solid ernæringsdokumentation, da disse kan komplicere diagnosticering og i visse tilfælde være forbundet med ernæringsmæssige ubalancer. Til hunde med hud- eller tarmrelaterede symptomer kan tilsatte omega-3-fedtsyrer (fra fisk) understøtte hudbarriere og dæmpe inflammation. Husk, at mange kløetilfælde skyldes miljøallergi (atopi), som kræver separat håndtering, men et rent og konsekvent foderregime er stadig en hjørnesten. Broholmerens store appetit og rolige temperament kan gøre ejeren tilbøjelig til at give ekstra snacks; det bør undgås under udredning for at få et klart billede.

Som kæmpestor race (40–70 kg, hanner typisk op til 75 cm), har Broholmeren en smal margin for fejl, når det gælder kropssammensætning. Overvægt øger markant risikoen for hofte- og albueledsdysplasi samt tidlig slidgigt og forkorter forventet levetid. Sigt mod en Body Condition Score på 4–5/9, hvor ribben kan mærkes let uden et tykt fedtlag, og taljen er svagt indtrukket set ovenfra. Beregn dagligt energiindtag ud fra idealvægten: RER = 70 × (kg^0,75), ganget med aktivitetsfaktor 1,2–1,4 for voksne, rolige Broholmere. En typisk 60 kg voksen ligger ofte omkring 1.900–2.600 kcal/dag, men behovet varierer. Vælg et kalorie- og næringstæt store-racefoder med moderat fedtindhold og tilsat ledstøtte (EPA/DHA, glukosamin/kondroitin). Del dagsrationen i 2–3 måltider for at fremme mæthed og mindske risikoen for hastig indtagelse. Brug slowfeeder- eller aktivitetskåle for at reducere slugning; undgå hævede skåle medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det, da forskning er uafklaret i relation til oppustethed. Byg mæthed ind med passende fiber (f.eks. roefibre, psyllium), og hold snacks under 10 % af det daglige kalorieindtag. Væn dig til ugentlige vejninger og månedlig BCS/MCS (muskelvurdering), især efter kastration, hvor stofskiftet kan falde. Motionér dagligt op til en time, men undgå højimpact-aktiviteter, især før skeletmodning (typisk 18–24 måneder). Svømning og kontrollerede snoreture er ledvenlige valg. Hvalpe bør fodres med store-race hvalpefoder med kontrolleret energi og korrekt calcium/fosfor-forhold (Ca:P ca. 1,2:1; samlet calcium ca. 2,5–4,5 g/1.000 kcal), for at forebygge for hurtig vækst og belastning af led.

Broholmeren er predisponeret for hofte- og albueledsdysplasi samt mavedrejning (GDV). Ernæring kan ikke alene eliminere disse risici, men den kan reducere belastning og støtte management. Ved ledproblemer eller tidlige tegn på osteoartritis kan dyrlægen anbefale kliniske led-diæter med højere indhold af EPA fra fiskeolie, glukosamin/kondroitin eller grønlæbet musling, kombineret med nøje kaloriestyring for at holde idealvægten. Ved mave-/tarmfølsomhed kan højfordøjelige, lav-fiber eller skånsomme GI-diæter stabilisere afføring og mindske flatulens. Vær varsom med meget fedtrige godbidder og bordmad, da disse kan trigge maveproblemer og i sjældne tilfælde pancreatitis. For GDV-risikoreduktion anbefales flere små måltider dagligt, ro omkring fodring, langsom indtagelse og undgåelse af intens motion 60–90 minutter før og efter måltid. Kibble med større kroketstørrelse eller slowfeedere kan hjælpe mod hastig slugning. Nogle hunde profiterer af let nedsat fermenterbarhed i kosten, men vigtigst er rutine og ro. Brug kun specialdiæter (nyre-, lever-, urinvejsdiæter m.fl.) efter dyrlægens anvisning; de er målrettet specifikke sygdomme og er ikke generelt forebyggende. Vælg produkter fra producenter med dokumenteret fodersikkerhed, næringsprofilering og fodringsforsøg, samt tydelig FEDIAF/AAFCO-komplettering – det er særligt vigtigt, når hunden skal leve et langt liv i tung vægtklasse. Undgå hyppige foderskift; hvis skifte er nødvendigt, så gennemfør en rolig overgang over 5–7 dage, medmindre dyrlægen ordinerer et øjeblikkeligt skifte i medicinsk øjemed (f.eks. ved elimineringsdiæt).

Mange Broholmer-ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang til fodring, såsom hjemmelavet eller rå kost. Hos kæmperacer er præcis balance dog kritisk. Ubalancer i calcium/fosfor, spormineraler og vitaminer kan give varige skeletproblemer, især hos hvalpe. Hvis du ønsker hjemmelavet, bør opskriften formuleres af en veterinær ernæringsspecialist og være komplet i henhold til FEDIAF. Brug køkkenvægt, følg opskriften nøjagtigt, og revider planen hvert 6.–12. måned i takt med vægt og aktivitetsændringer. Råfodring indebærer hygiejnerisici (Salmonella, Campylobacter). Hvis du vælger råt, bør du anvende kommercielle, fuldt balancerede produkter fra pålidelige producenter, gerne med HPP-behandling, opretholde streng hygiejne, fryse og tø op korrekt og undgå rå knogler, der kan splintre eller fremme slugning og dermed øge risikoen for maveproblemer. For de fleste Broholmere opnås den bedste kombination af sikkerhed og funktion med et kvalitets-tørfoder eller vådfoder som base, suppleret med nøje udvalgte “whole food”-toppers i små mængder: f.eks. en skefuld kogt hvid fisk, et par blåbær, dampede grønne bønner eller en anelse græskar for fiber – alt sammen under 10 % af de daglige kalorier. Sardiner i vand kan være en god EPA/DHA-kilde, men dræn væden for at begrænse natrium. Undgå løg, hvidløg, vindruer/rosiner, xylitol, kogte knogler og store mængder lever. Hold fodringsrutinen rolig og forudsigelig, del måltiderne op, og brug gerne snuseaktiviteter og foderpuzzles, som matcher racens rolige, årvågne arbejdshoved uden at belaste leddene.

Tilskud kan være nyttige for en Broholmer, men de bør vælges kritisk og målrettet. Omega-3 fra fisk (EPA+DHA) har bedst dokumentation for led, hud og tarm: sigt mod ca. 75–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt/dag, og vælg produkter med certificeret renhed. Supplér eventuelt med E-vitamin efter dyrlægens anvisning. Glukosamin og kondroitin kan støtte ledfunktionen; typisk 15–20 mg glukosamin HCl pr. kg/dag og 3–5 mg kondroitinsulfat pr. kg/dag. Grønlæbet musling (GLM) kan tilføje bioaktive lipider og glycosaminoglykaner; følg producentens vægtbaserede dosering. Kollagen type II (undenatureret) i lave daglige doser har lovende evidens for stivhedsreduktion. Probiotika med dokumenterede stammer og mindst 1–5 mia. CFU/dag kan stabilisere mave/tarm ved foderomlægning. L-carnitin kan være relevant ved vægtkontrol for at bevare mager masse. Undgå calcium- og D-vitamintilskud til hvalpe på komplet foder; overdosering øger risikoen for skeletforstyrrelser. Urteprodukter som gurkemeje har variabel kvalitet og interaktionsrisici; anvend kun efter faglig rådgivning. Vælg tilskud fra producenter med tredjepartstest og fuld deklaration; undgå multi-tilskud med mange ingredienser i ikke-terapeutiske doser. Husk, at korrekt kost og vægt er vigtigere end nogen pille: tilskud bør understøtte en allerede solid ernæringsstrategi. Ved kroniske ledproblemer, tidlige tegn på dysplasi eller efter ortopædkirurgi kan en kombination af vægtkontrol, omega-3, joint-tilskud og fysioterapi give den bedste funktionelle forbedring for den venlige, kærlige Broholmer.