Senioromsorg for Cane da Pastore Bergamasco: Ældre hunds behov

Cane da Pastore Bergamasco er en robust og langlivet storhund, og mange holder sig friske langt op i årene. Alligevel indtræder seniorfasen typisk omkring 8–9 år, mens den egentlige geriatriperiode ofte ses fra 11+ år. De første alderdomstegn kan være diskrete: en langsommere opvarmning på gåturen, mild stivhed efter hvile, et mere selektivt behov for samvær eller længere restitution efter aktivitet. Som uafhængig, men social hyrdehund skjuler Bergamascoen ofte smerter, så små adfærdsændringer bør tages alvorligt.

Mobilitet og led: Nedgang i springevne, tøvende trapper, kortere skridtlængde, "bunny hopping" eller at hunden sætter sig skævt, peger mod begyndende artrose, ofte på en baggrund af tidligere eller subklinisk hofteledsdysplasi. Ledsmerter kan også vise sig som uro om natten, ændret liggestilling eller at hunden søger varme.

Sanseforandringer: Let nedsat syn eller hørelse er almindeligt. Du kan se usikkerhed i dæmpet lys, tøven ved nye miljøer eller stærkere reaktion på visuelle signaler frem for verbale. Kognitivt kan ældre hunde udvise desorientering, ændret søvnmønster, øget vokalisering eller ændret social interaktion.

Hud og pels: Bergamascoens karakteristiske filt-/cords-pels kan gemme hudforandringer. Ældre hud er tyndere og mere tør, og fugt kan give lokale hudirritationer. Hold øje med lugt, rødme, varme pletter, flassende hud eller at hunden slikker bestemte områder.

Fordøjelse og appetit: Seniorhunde kan få mere følsom mave, ændret appetit og vægtudsving. Oppustet mave, rastløshed, savlen og uproduktivt bræk kan være tegn på mavedrejning (GDV), som kræver akut dyrlægehjælp.

Andre signaler: Hyppigere urinering, vanddruk, hoste, ændret vejrtrækning i hvile, eller nye knuder i huden. Da Bergamascoen er intelligent og tilpasningsdygtig, kan den kompensere længe; derfor er systematisk observation nøglen i seniorårene.

Når en Bergamasco bliver senior, skifter målet fra maksimal performance til vedligehold af muskelmasse, ledfunktion og et stabilt immunforsvar, samtidig med at man forebygger overvægt. Vælg et fuldfoder til store seniorhunde med moderat energiindhold, men tilstrækkeligt højt proteinindhold. Som tommelfingerregel bør en ældre storhund få ca. 1,3–1,5 g fordøjeligt protein pr. kg kropsvægt pr. dag, fordelt på 2–3 måltider. Et 30 kg individ har ofte gavn af 75–100 mg EPA+DHA pr. kg0,75 dagligt (svarer praktisk til cirka 800–1.200 mg EPA+DHA pr. dag), hvilket kan understøtte led og kognition.

Ledstøtte: Overvej tilskud som glucosamin (500–1.000 mg/dag for en 30–35 kg hund), chondroitin (400–800 mg/dag) og grønlæbet musling (300–500 mg/dag). Disse kan kombineres med fiskeolie, men koordineres med dyrlægen, særligt hvis hunden får andre lægemidler.

Kognition: Mellemkædede fedtsyrer (MCT) kan støtte hjernefunktion. Start forsigtigt, f.eks. 0,5 ml/kg/dag fordelt på 2 måltider, og øg langsomt efter tolerance. Stop ved tegn på maveuro, og undgå høje fedtmængder, hvis der er historik med pancreatitis.

Mave/tarm og GDV-forebyggelse: Fodr 2–3 mindre måltider dagligt, brug slowfeeder ved madgrådighed, og undgå anstrengende motion 60 minutter før og efter fodring. Skåle placeres bedst i gulvhøjde; hævede skåle anbefales ikke rutinemæssigt ved bloat-risiko. Sørg for frisk vand ad libitum, og suppler gerne med fugt i foderet for at fremme hydrering.

Vægtkontrol: Sigte efter BCS 4–5/9. En slank Bergamasco belaster hofter og ryg mindre. Vej hunden hver måned, justér fodermængde i små intervaller (5–10 %), og brug kaloriefattige godbidder som grøntsager i små stykker.

Forebyggende sundhed er afgørende i seniorårene. Planlæg helbredstjek hver 6. måned, helst med baseline-seniorprofil: klinisk undersøgelse, tandstatus, blodprøver (hæmatologi, biokemi), T4 ved mistanke om stofskifteproblemer, urinundersøgelse og blodtryk. Ved mobilitetsudfordringer kan røntgen af hofter/ryg afdække artrose og guide behandling.

Smerte og gang: Brug en enkel smerte-/funktionslogbog: vurder dagligt 0–10 for smerte, rejse-sætte-sig, trapper, og nattesøvn. Videoér gang på lige stræk hver måned for at fange subtile ændringer. En Bergamasco vil ofte “bide tænderne sammen” og arbejde videre; objektive data hjælper jer med at handle i tide.

Hjerte, mave og akutberedskab: Lær GDV-tegn at kende: akut udspilet mave, urolig hund, savlen, kvælningslyde, forsøg på at kaste op uden noget kommer. Hav nærmeste dyrehospital og transportplan klar. Mål hvileåndedræt ugentligt (normalt 10–30/min i dyb søvn); pludselig stigning kan indikere smerte eller hjertelungeproblem, og bør vurderes.

Hud, pels og ører: Undersøg huden under cords ugentligt for hotspots, fugt og knuder. Tjek ører for lugt og rødme, især efter bad eller regn. Ældre hud heler langsommere, så små problemer skal adresseres tidligt.

Tænder: Tandsten og parodontose er hyppige hos seniorer og kan forværre systemiske sygdomme. Vurder daglig tandbørstning, suppler med godkendte dentalprodukter, og drøft behov for tandrensning under sikker anæstesi.

Motion og fysioterapi: Lavintens, regelmæssig motion beskytter led og kondition. Overvej fysioterapi, laser/akupunktur eller kontrolleret hydroterapi; bemærk dog, at den tunge, vandmættede pels øger træthed og afkøling, så sessioner skal være korte og efterfølges af grundig tørring.

Små ændringer i hjemmet kan markant forbedre hverdagen for en ældre Bergamasco. Begynd med underlaget: læg skridsikre tæpper på glatte gulve, særligt ved dørtrin, sving og foran yndlingspladsen. En ortopædisk, trykaflastende seng med lav kant hjælper en stor hund med ømme hofter til at rejse sig lettere. Placér sengen lunt, væk fra træk, og med god plads til, at pelsen kan tørre efter gåture.

Tilpas adgang: Brug ramper eller trinbrætter til sofa, bil og terrasse. En god Y-sele med håndtag aflaster ryg og skuldre, når hunden skal støttes på trapper. Hæv ikke vandskålen rutinemæssigt af hensyn til GDV-risiko; sæt i stedet skålen på et skridsikkert underlag.

Pelspleje, tilpasset senioren: Cords kræver luft og omhyggelig tørring. Del pelsbanerne med fingre og brug en kølig, kraftig føntørrer efter bad eller regn, indtil pelsen er tør helt ind til huden. Klip og tynd ud i cords omkring poter, haser, ører og bagpart, så hunden står stabilt, ikke samler fugt, og kan holde sig ren. Kortere og hyppigere plejesessioner med pauser reducerer stress hos ældre hunde.

Termisk komfort og ro: Seniorer regulerer temperatur dårligere. Giv adgang til både varme og kølige zoner, undgå langvarig kulde i våd pels, og begræns svømning, da pelsen bliver meget tung. Et fast, forudsigeligt dagsprogram med flere korte gåture (3–4 x 10–20 min) og snuseaktiviteter understøtter mental ro hos den intelligente Bergamasco.

Berigelse: Byt højintens leg ud med næsearbejde, søgelege, bløde aktiveringsskåle og simple problemløsningopgaver. Brug visuelle håndsignaler, hvis hørelsen er aftaget, og sørg for god belysning for en hund med svagere syn.

Livskvalitet er summen af smertefrihed, funktion, glæde og værdighed. Et struktureret værktøj som HHHHHMM-skalaen (Hurt/smerte, Hunger, Hydration, Hygiene, Happiness, Mobility, More good days than bad) kan hjælpe familien med at træffe rette beslutninger til rette tid. Scor hver kategori 0–10 ugentligt, og noter kommentarer. En faldende tendens over flere uger, eller vedvarende lave scorer i smerte, mobilitet og glæde, bør udløse en plan med dyrlægen.

Smertehåndtering: Moderne multimodal behandling kombinerer vægtkontrol, tilpasset motion, fysioterapi og lægemidler (f.eks. NSAID efter dyrlægens anvisning; eventuelt gabapentin, amantadin eller monoklonale antistoffer mod smerte). Revurdér effekten efter 2–4 uger, og justér.

Funktion og deltagelse: For en social, intelligent Bergamasco er meningsfuld aktivitet lige så vigtig som kilometertal. Indfør daglige, korte næseopgaver, lette balanceøvelser på skridsikre underlag, og sociale stunder med familien. Vurder om hjemmet yder mulighed for at udføre naturlig adfærd uden smerte eller angst.

Forudsigelighed og egenkontrol: Geriatriske hunde trives, når de ved, hvad der skal ske. Giv valgmuligheder (to senge, flere hvilesteder, roligt værelse ved gæster) og pauser under pleje. Undgå tvang under grooming; brug pauser, targets og belønning.

Palliativ plan og sidste kapitel: Drøft på forhånd ønsket om palliativt forløb, alarmtegn og tærskel for "+flere dårlige end gode dage". Hav en skriftlig plan for akutte nætter (kontaktinfo, transport, medicin), og overvej hjemmebesøg ved sidste afsked for at minimere stress. Målet er, at din Bergamasco oplever flest mulig gode dage, med smerte under kontrol, værdig pleje og tid til det, der gør livet rigt for netop denne race: nærvær, rolig aktivitet og stærke bånd.