Cao da Serra de Aires hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Cao da Serra de Aires, den portugisiske hyrdehund, er en robust, intelligent og hengiven race, som trives, når sundheden følges systematisk. Et godt dyrlægeforløb begynder allerede som hvalp, hvor besøg ved 8, 12 og 16 uger, samt omkring 12 måneder, danner fundamentet. Som voksen anbefales et årligt helbredstjek, mens seniorhunde fra cirka 8-årsalderen har gavn af halvårlige kontroller. Ved hvert besøg gennemgår dyrlægen typisk vægt og kropskondition, tænder og tandkød, øjne og ører, hud og pels, hjerte- og lungefunktion samt muskler og led. Da racen har lang, bølget pels, kan små hudirritationer, flåter og sår gemme sig. Bed dyrlægen, om I sammen gennemkæmmer problemområder, især bag ørerne, i armhulerne, i lysken og mellem tæerne, hvor frø, burrer og småsplinter let sætter sig. Ørerne kan være tæt behårede, hvilket skaber fugtigt miljø for ørebetændelse; regelmæssig inspektion og skånsom rens kan forebygge problemer. Som livlig hyrdehund kan denne race maskere smerte for at holde sig i gang. Dyrlægens ledundersøgelse og en kort ganganalyse er derfor værdifuld, særligt hvis du dyrker hyrdetræning, agility eller længere vandreture. Forbered hver konsultation hjemme: træn, at hunden står roligt på et underlag med fodfæste, at du kan løfte læberne for tandtjek, og at ørerne kan håndteres. Medbring godbidder i høj værdi, din sundhedsbog, en liste over foder og tilskud samt videoklip af eventuelle symptomer (halthed, hoste, kløe), som ikke altid viser sig i klinikken. Hvis din hund bliver utryg i klinikmiljøet, så aftal stille tider, bed om at vente i bilen, eller spørg til en “fear free”-tilgang. Tidlig, positiv socialisering og nænsom håndtering gør hele forskellen for denne intelligente race.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Cao da Serra de Aires mod alvorlige sygdomme, og det kan tilpasses livsstil og rejsevaner. Kernevacciner omfatter DHP (hundesyge, hepatitis/adenovirus og parvovirus), ofte kombineret med Pi (parainfluenza). I Danmark gives kernevacciner typisk ved 8, 12 og 16 uger samt et boost ved 12 måneder. Herefter revaccineres DHP normalt hver 3. år, mens leptospirose anbefales årligt, særligt hvis hunden færdes i vådområder, på landbrug eller bymiljøer med rotter. Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) er ikke obligatorisk, men er en god idé, hvis hunden går til træning, konkurrencer, hundeskov eller ophold på pension. Rejser du, er rabiesvaccination påkrævet for ind- og udrejse til de fleste EU-lande, og den skal typisk gives mindst 21 dage før afrejse. Visse lande har desuden krav om ormekur mod rævens dværgbændelorm i tilslutning til rejsen; tjek altid de aktuelle regler i god tid. Tal med din dyrlæge om, hvorvidt antistoftest (titer) kan erstatte rutinemæssig revaccination for dele af programmet; det kan være relevant for voksne hunde med stabil immunitet. Vær opmærksom på, at lette bivirkninger som ømhed på injektionsstedet, mild træthed eller kortvarig feber kan forekomme i 1–2 døgn. Alvorlige reaktioner, som nældefeber, opkast, hævelser i hoved/hals eller kollaps, er sjældne, men kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Planlæg gerne vaccinationsbesøg på dage, hvor hunden kan holde ro efterfølgende, og undgå meget hård træning samme dag. Til udlandsrejser kan det desuden være relevant med rådgivning om forebyggelse mod hjerteorm og leishmaniose, som ikke forekommer i Danmark, men som kan være en risiko i sydlige lande.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt liv for en Cao da Serra de Aires. I flåtsæsonen, fra forår til sen efterår, anbefales konsekvent flåtbeskyttelse. Kombinér lægemiddelbaseret beskyttelse med daglige eftersyn af pelsen, så du kan fjerne flåter hurtigt; hurtig fjernelse reducerer risikoen for borreliose og anaplasmose. Indvoldsorm håndteres bedst ved afføringsprøver efter behov, frem for rutinemæssige kure, medmindre dyrlægen anbefaler andet. Tandpleje er et område, hvor ejeren kan gøre en stor forskel. Daglig eller hyppig tandbørstning, tandvenlige tyggeprodukter og årlige tandtjek modvirker plak, tandsten og paradentose. Racens skæg og kindhår samler let snavs og fugt; grundig aftørring efter måltider og regn mindsker hudirritation og dårlig lugt. Pelspleje bør mindst være ugentlig: gennemred i sektioner, og fokuser på områder med tendens til filt – bag ørerne, i armhulerne, på bryst og baglår. Brug en filtreringsspray ved behov, og lær hunden, at børstning er forbundet med ro og belønning. Ørerne inspiceres og renses skånsomt; fjernelse af ørehår gøres kun efter faglig vurdering, da overdreven plukning kan irritere huden. Hold vægten slank. Som mellemstor, atletisk race trives den ved en kropskondition på 4–5/9. Justér fodermængde efter aktivitet og årstid, og lad godbidder udgøre under 10 % af dagsrationen. Unghunde skal ikke overbelastes; undgå lange løbeture, gentagne hop og glatte gulve, indtil vækstzonerne er lukkede. Voksenhunde har gavn af opvarmning før træning og nedkøling bagefter, samt lejlighedsvis cirkulationstræning og core-øvelser. Overvej sammen med dyrlægen, om tilskud som omega-3 kan gavne hud/led, og planlæg kastration/sterilisation, hvis det er relevant, når hunden er fuldt fysisk moden. Husk lovpligtig mærkning/registrering og en solid sygeforsikring.

Selv den bedst forebyggede hund kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og hav en plan. Søg straks dyrlæge ved pludselig, kraftig halthed, store sår, blodige opkast/diarré, vejrtrækningsbesvær, kramper, bevidstløshed eller mistanke om forgiftning (chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, ibuprofen, frostvæske). En Cao da Serra de Aires’ pels kan skjule skader; tjek altid efter gennem krat-ture og træning. Varmestress kan opstå på varme dage eller i stillestående biler. Symptomer omfatter voldsom hæsen/pres, klistret tunge, svaghed, opkast og kollaps. Køl gradvist med lunkent vand og ventilation, og kør til dyrlæge. Mav udspiling, rastløshed, savlen og forgæves opkast kan indikere mavedrejning (GDV). Selvom racen ikke er blandt de mest disponerede, er det en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig operation. I naturen kan hugorm (vipera berus) give smertefulde hævelser og sløvhed; hold hunden i ro, bær den om muligt, og kontakt dyrlæge med det samme. Øjenproblemer er hastesager: hvis hunden kniber øjet, lyssky eller har pludselig rødme/udflåd, bør hornhinden vurderes hurtigt, da græsfrø og småsplinter kan ridse øjet. Ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede sig. Medbring forsikringsoplysninger, medicinliste og nylige billeder/video af symptomer. Giv aldrig menneskemedicin uden dyrlægens anvisning. Et lille førstehjælpskit i bilen med saltvandsampuller, gazekompresser, elastisk bandage, flåtfjerner og en blød mundkurv er værdifuldt. Træn gerne transport i bur og ro på klinikgulvet hjemmefra; det sparer tid, når det haster.

Løbende hjemmemonitorering hjælper dig med at opdage ændringer tidligt. Notér vægt hver måned og vurder kropskondition. En slank Cao da Serra de Aires har en let talje set ovenfra og mærkbare ribben under et tyndt fedtlag. Mål gerne hvilepuls og åndedræt i dyb søvn; typisk ligger puls omkring 60–100 slag/minut og respiration 10–30 vejrtrækninger/minut. Kropstemperaturen er normalt 38,0–39,0 °C. Afvigelser, der gentager sig, bør drøftes med dyrlægen. Gennemfør et “sundhedstjek” hver måned: tjek tænder for belægninger og dårlig ånde, ører for rødme/lugt, øjne for klarhed, hud/pels for knuder, skæl og hotspots, samt poter og trædepuder for revner og fremmedlegemer. Se hunden gå og jogge i lige linje og i cirkler; bemærk uens skridtlængde, hovednik eller bagpart, der vugger. Afføringskvalitet er en god indikator for fordøjelsessundhed; notér ændringer i frekvens, konsistens og farve. Fra 7–8 år anbefales halvårlige helbredstjek med blod- og urinprøver, blodtryk samt nærsyn på tænder og led. Øjenundersøgelse hos øjendyrlæge (ECVO) kan være relevant, særligt i avlssammenhænge. Ansvarlige opdrættere i FCI-gruppe 1 får ofte forældredyr røntgenfotograferet for hofte- og albueledsdysplasi; hvis du kender status, kan din dyrlæge rådgive mere præcist om træningsmængde og forebyggelse. Brug teknologi klogt: lav påmindelser til behandlinger og tandbørstning, før en elektronisk sundhedsdagbog, og del korte videoklip af adfærd eller halthed med dyrlægen. Som en kvik, arbejdsglad race har Cao da Serra de Aires stor gavn af samarbejdstræning – lær hunden frivilligt at tilbyde “stå-stille”, fremvise poter, ører og tænder. Det reducerer stressen ved klinikbesøg, og det gør din daglige sundhedsovervågning præcis og tryg.