Cao da Serra de Aires vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Cao da Serra de Aires er en intelligent, livlig og hengiven hyrdehund i mellemstørrelsen. Dens lange, bølgede pels kan få den til at se godt isoleret ud, men racen har ofte sparsom eller ingen egentlig underuld. Det betyder, at pelsen kan suge vand, klumpe og miste isolering i blæst og fugt, hvilket øger risikoen for afkøling. Hvor godt netop din hund tåler kulde, afhænger af kropssammensætning, aktivitetsniveau, alder, tilvænning og vind/fugt. Hvalpe, seniorer og meget slanke hunde bliver hurtigere kolde, og kraftig vind eller våd sne forværrer kuldepåvirkningen.
Typiske tegn på, at en Cao da Serra de Aires fryser, er rysten, krummet ryg, den løfter poterne hyppigt, bliver stille eller søger at vende hjem. Lyt til din hund, og afkort turen, hvis du ser disse signaler. Som tommelfingerregel klarer mange sunde, voksne individer korte ture i let frost uden problemer, hvis de holdes i bevægelse og er tørre. Under cirka 0 °C anbefales vind- og vandafvisende dækken, og under -5 °C er det klogt at holde udendørs ophold til korte, aktive intervaller med pauser indendørs. Længere ophold i slud er ofte værre end tør frost, fordi fugt trækker varme ud af kroppen.
Acclimatisering hjælper: øg gradvist eksponeringen for kulde over 1–2 uger, så kredsløb og pelsplejerutiner følger med. Hold øje med kropsvægt og muskelmasse hen over vinteren; for lidt polstring kan give kuldestress, mens overvægt belaster led og gør hunden mindre lystig til at bevæge sig. Husk, at racen trives med meningsfulde opgaver. Mental stimulering kan fint erstatte en del af de længste vinterture, uden at hunden går på kompromis med trivsel eller sikkerhed.

Det vigtigste vinterstykke til en Cao da Serra de Aires er et let, men effektivt dækken. Vælg et vand- og vindtæt ydre (f.eks. 10.000 mm vandsøjletryk) og et åndbart for, der kan holde hunden tør uden at overophede under leg. Snit og pasform er afgørende: dækkenet skal dække bryst, skuldre og lænd, men give fuld skulderfrihed. Justerbare remme, høj krave og lange sidepaneler beskytter mod vindstød. Til meget kolde dage kan du lagdele: tyndt isolerende lag inderst, skal yderst.
En god selen sidder stabilt uden at gnave under dækkenet. Vælg modeller med flade spænder og glatte remme, så pelsen ikke filtrer. Reflekser og LED-lys er uundværlige i mørket; placer lys både foran og bagpå, så hunden ses fra alle vinkler. Potebeskyttelse er næste prioritet. Nogle individer accepterer let potesokker/boots, andre skal trænes roligt op til det. Vælg fleksible såler med mønster for greb på is, og sørg for korrekt størrelse, så sokkerne ikke drejer.
Have en dedikeret tørrerutine: en stor mikrofiberhåndklæde ved døren, en blød børste til at løsne sneklumper i faner, samt en kølig-hængt føntørrer eller pelsblæser, hvis hunden tolererer den. Tør altid helt igennem til huden, især bag ører, i armhuler, lårfaner og hale, hvor racens pels nemt gemmer fugt. Et potebalsam med bivoks/shea kan lægges på før turen som “usynlig sko”, og igen efter vask for at forsegle fugt. Undgå aggressive tømidler omkring hjemmet; brug pet-safe alternativer som calcium-magnesium-acetat, og skyl poterne efter byvandringer.

Racen er skabt til arbejde og trives med målrettet aktivitet, men vintermotion kræver planlægning. Tænk i korte, intense blokke udendørs, kombineret med klog indendørs aktivering. Start altid med en 5–7 minutters opvarmning: rolig snorleg, zigzag-gåture, snuseøvelser og et par kontrollerede target-øvelser (snude til hånd, sit/stå). Når kroppen er varm, kan I lægge 10–15 minutter med hurtig skridt/trav, apport over korte afstande eller næsesøg i sneen. Hold pauser for at tjekke poter, og fjern eventuelle sneklumper.
Undgå vild leg på isede underlag og hop fra højder, da glatte flader og stiv kulde øger risikoen for forstrækninger. Brug i stedet ruter med fast underlag, skovstier og pladser med godt greb. Træningsmæssigt er vinteren oplagt til præcision: lineføring, indkald, kropskontrol (bakke gennem stiger, lave cavaletti), og næsearbejde. 2–3 korte pas på 8–12 minutter, fordelt over dagen, kan erstatte én lang tur. Det dækker racens mentale behov, uden at hunden overkøles.
Tilpas varighed efter vejr og individ. En sund voksen kan ofte håndtere 30–45 minutters samlet udendørs aktivitet i stille frost, mens blæsende -5 °C kan kræve, at I deler turen op i 2–3 korte runder på 10–15 minutter med fuld tørretid mellem. Drikepauser er vigtige, også i kulde; medbring lunkent vand i en isoleret flaske. Hold øje med dagslys og planlæg hovedturen tæt på middagstid, hvor temperatur og friktion typisk er bedst. Skulle aktivitetsmængden falde markant i en periode, reduceres foderet en smule for at undgå vintervægt.

Cao da Serra de Aires’ lange pels danner hurtigt sne- og isklumper mellem trædepuder og i faner, hvilket køler og kan give små rifter. En systematisk poterutine øger komforten markant. Klip forsigtigt håret helt plan med trædepuderne, og kürz også faner let, så sne ikke hægter sig. Hold kløer korte; lange kløer reducerer stabilitet på glatte underlag. Før turen kan du massere et tyndt lag potebalsam ind mellem puder og i rillerne – det afviser vand og salt og mindsker friktion.
Træn potesokker gradvist: start indendørs med godbid for at tage sok på én pote, byg varighed og bevægelse op, og gå først ud, når hunden går naturligt. Tjek pasformen jævnligt, da sokker, der drejer, øger risikoen for slidskader. Efter ture i bymiljø skylles poterne i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier. Dup helt tørre, også mellem tæerne, og påfør igen et let lag balsam ved tør hud eller begyndende revner. Små overfladiske sprækker kan plejes hjemme med fugtende potevoks; dybe, blødende revner, hævelse eller rødme mellem tæer kræver dyrlægerådgivning.
Kontrollér også huden omkring trædepuderne: er der irritation, kløe eller misfarvning, kan det være tegn på kontaktdermatitis fra tømidler. Planlæg ruter væk fra de mest saltede fortove, når det er muligt. Væn hunden til at få poterne håndteret året rundt – korte, venlige sessioner med klik og belønning gør vintervedligehold let. Afslut altid med et par minutters rolig nedkøling indendørs på et håndklæde, så pelsen kan slippe restfugt, før hunden lægger sig til at sove.

Når dagene er kolde og korte, bliver hjemmet base for restitution og mental trivsel. Sørg for et lunt, trækfrit hvileområde, gerne med en ortopædisk madras, der aflaster albuer og hofter. Læg et tæppe over, så hunden kan ‘rede rede’. Placér sovepladsen væk fra døråbninger og kolde gulve; brug skridsikre løbere på glatte flader, så den ikke mister fodfæste, når den rejser sig. En indendørs luftfugtighed på cirka 40–50 % forebygger tør hud og statisk pels – en simpel luftfugter kan gøre en stor forskel.
Pelspleje er central om vinteren. Børst let 2–3 gange om ugen med en blød børste/kam, og løs filt, før den sætter sig. Bad kun ved behov, og tør altid helt til huden for at undgå fugtigt miljø, der kan give hudirritation. Tjek ørerne efter våde ture; tør forsigtigt kanten, og luft ud i den omgivende pels. Ernæringsmæssigt kan omega-3-fedtsyrer (f.eks. fiskeolie i korrekt dosis) understøtte hud og pels, mens en stabil, behovstilpasset foderplan hjælper med at holde idealvægten, når aktivitetsmønsteret svinger.
Mental aktivering holder racens kvikke hoved tilfreds på kolde dage: snusemåtte, foderpuzzle, ‘find det’ med godbidder, shaping af små tricks, target-træning og korte lydighedspas. 10–15 minutter kvalitetsarbejde, 2–3 gange dagligt, tager toppen af rastløshed. Aftal faste rutiner: tørre-station ved døren, grej hængt klar, og en hurtig gennemgang af poter og pels efter hver tur. Vær opmærksom på ændret adfærd – uro, kløe, halthet eller modvilje mod at gå ud – og tag det som signal til at justere udstyr, ruter eller kontakte dyrlægen. Med struktur, varme og meningsfulde opgaver kommer din Cao da Serra de Aires trygt og glad gennem vinteren.