Cao da Serra de Aires specialdiæter og ernæringsråd

Cao da Serra de Aires er en intelligent, livlig hyrdehund med bølget, lang pels og en moderat aktivitetsprofil. Selvom racen ikke har kendte, specifikke fodermæssige dispositioner, ser vi – som hos andre mellemstore hyrdehunde – lejlighedsvis hud- og maveproblemer ved fodersensitivitet. Et allergivenligt setup handler først og fremmest om grundighed og konsekvens. Vælg helst foder med én tydelig proteinkilde og én kulhydratkilde (limited ingredient), eller anvend et hydrolyseret proteinfoder ved mistanke om immunmedieret foderallergi. Typiske fodermæssige triggere inkluderer kylling, oksekød, mejeriprodukter og hvede; men enhver ingrediens kan i princippet udløse reaktioner.

Hvis hunden har tilbagevendende ørebetændelse, kløe i poter/armhuler eller kronisk blød afføring, så planlæg en elimineringsdiæt i samarbejde med dyrlægen. En klassisk protokol løber 6–8 uger, hvor alle snacks og tyggeben erstattes af diætens egne alternativer. Hold en simpel logbog over symptomer, afføringskonsistens (f.eks. efter Bristol-skalaen) og energiniveau. For mave-tarmro kan præbiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotika (f.eks. Enterococcus faecium) være nyttige.

Til hud- og pelsstøtte er maritimt omega-3 (EPA/DHA) centralt. En praktisk tommelfingerregel er samlet EPA+DHA på cirka 50–100 mg pr. kg kropsvægt pr. dag; til en 20 kg Cao svarer det til 1.000–2.000 mg dagligt. Vælg fiskebaserede olier med tydelig angivelse af EPA/DHA-indhold, og introducér gradvist for at undgå løs mave.

Læs altid deklarationer kritisk: proteinkilde(r) skal være klart navngivet, og undgå diffuse betegnelser som ”animalske biprodukter” uden specifikation. Stabil afføring, rolig hud og jævn energi er gode tegn på, at foderet tolereres. Ved svære hudproblemer er et egentligt veterinært dermatologisk diætfoder ofte den korteste vej til symptomkontrol.

En Cao da Serra de Aires vejer typisk 16–27 kg og trives bedst i slank form (body condition score 4–5/9). Det aflaster led, fremmer udholdenhed og understøtter en glansfuld pels. Start med at fastsætte energibehovet: RER (resting energy requirement) ≈ 70 × (kg^0,75). For en 20 kg hund er RER cirka 660 kcal/dag. Multiplicer med aktivitetsfaktor: 1,2–1,6 for kastrerede/rolige voksne; 1,6–2,0 ved mere aktive dage. For den typiske familie-Cao lander vedligehold på cirka 900–1.200 kcal/dag, men tjek altid foderets energitæthed (kcal pr. 100 g) og vej foderrationen på køkkenvægt.

Ved vægttab sæt et mål om 0,5–1,0 % af kropsvægten pr. uge. Vælg et vægtkontrolfoder med relativt højt proteinindhold (mindst 25–30 % på tørstofbasis), moderat lavt fedt (8–12 %) og funktionelle fibre (8–12 %) fra f.eks. roefiber, psyllium og inulin. Det hjælper med mæthed og bevarer muskelmasse. Fordel dagligt foder på 2–3 måltider, brug slowfeeder, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. Benyt træningsgodbidder med høj værdi men lav energi, f.eks. tørret torsk eller små tern af kogt kalkunbryst.

Motionen bør matche racens profil: dagligt 45–60 minutters blandet aktivitet, herunder næsearbejde og korte intensitetsudladninger. Mentale opgaver brænder også kalorier og reducerer tiggeadfærd. Vej hunden hver uge på samme tidspunkt, og mål bryst- og taljeomfang månedligt for at fange tidlige ændringer. Justér rationerne i små trin (5–10 %) efter 10–14 dage, hvis vægten ikke bevæger sig i ønsket retning. Konsulter dyrlægen ved mistanke om underliggende årsager til vægtændringer, f.eks. hypothyreose.

Medicin- og dyrlægeordinerede diæter kan være nødvendige ved specifikke tilstande. Selvom Cao da Serra de Aires ikke har dokumenterede, racespecifikke ernæringssygdomme, kan den – som andre mellemstore racer – møde generelle problemstillinger:

• • Hud/atopi/foderallergi: Hydrolyserede proteindiæter eller gennemskuelige limited ingredient-produkter er førstevalg.
• Mave-tarm: Skånsomme GI-diæter med letfordøjeligt protein, moderat fedt og opløselige fibre kan stabilisere afføring.
• Pancreatitis: Ved påviste episoder kræves lavt fedtindhold og streng portionskontrol; undgå fedtrige tyggeben og madrester.
• Led og bevægeapparat: Mobilitetsdiæter med højt omega-3, moderat energi og tilsat glucosamin/kondroitin kan understøtte komfort hos aktive voksne. Hold idealvægt – det er den største ”led-tilskudsgevinst”.
• Urinveje: Struvite/oxalat-styrende diæter anvendes specifikt efter dyrlægens diagnose.
• Metabolisk: Ved hypothyreose eller insulinresistens bruges planlagte kaloriekontrollerede diæter, ofte med højere protein og struktureret fibertilførsel.

Til hvalpe og unghunde er korrekt mineralbalance vigtig for sund skeletudvikling. Racen ligger i grænselandet mellem medium og større mellemstor; vælg derfor et fuldfoder til mellemstore hvalpe med kontrolleret calcium/fosfor og moderat energi, så hurtig vækst undgås. Til voksne anbefales en Ca:P-balance omkring det niveau, fuldfoderproducenterne angiver efter gældende standarder; undgå at ”toppe” med ekstra kalk uden faglig begrundelse.

Medicinske diæter bør altid ordineres og monitoreres af dyrlægen, som følger kliniske parametre (vægt, afføringsscore, blodprøver, urinprøver). Dokumentér ændringer i adfærd, pels og appetit – små observationer giver store indsigter i, om diæten virker efter hensigten.

”Naturlig føring” tolkes ofte som rå- eller hjemmelavet fodring (BARF/kogt). For en Cao da Serra de Aires kan dette fungere, hvis opskriften er fuldt afbalanceret. Udfordringen er, at ubalancer i calcium, fosfor, essentielle fedtsyrer, jod og fedtopløselige vitaminer opstår let uden professionel formulering. Derfor anbefales samarbejde med en veterinær ernæringsfysiolog eller brug af gennemtestede, komplette premix-løsninger designet til hjemmelavet hundemad.

• Makronæringsprofilen bør afspejle hundens aktivitetsniveau:
• Protein: typisk 24–30 % på tørstofbasis for at bevare muskelmasse og understøtte pels.
• Fedt: 12–20 % afhængigt af aktivitetsdage; på pausedage kan man sigte lavere for vægtkontrol.
• Kulhydrat (ved kogt): 20–40 % fra letfordøjelige kilder som ris, havre, sød kartoffel, suppleret med grøntsager for mikronærings- og fiberdiversitet.

Råfodring kræver skarp hygiejne: frysning, optøning i køleskab, separate skærebrætter og øjeblikkelig rengøring af skåle. Undgå rå svineprodukter (af hensyn til patogener) og hele kogte knogler (risiko for frakturer/obstruktion). Indvolde er næringstætte, men begræns lever til små mængder ugentligt for at undgå vitamin A-overskud.

Til en pelsrig, ikke-hypoallergen race kan marine omega-3 og zink/biotin være relevante via kosten. Uanset fodringsform gælder: dokumentér energitæthed, vej alle ingredienser, og test opskriften i praksis med justeringer hver 2.–3. uge efter kropsvægt, afføring og hudstatus. Ved rejser eller kennelsophold kan en kommerciel, fuldstændig konserves- eller tørfoderløsning være en praktisk backup, så maven forbliver stabil.

Tilskud kan fintune en ellers komplet kost, men bør vælges målrettet – især fordi Cao da Serra de Aires generelt ikke kræver særlige ”race-tilskud”.

• • Omega-3 (EPA/DHA): 50–100 mg/kg/dag kan støtte hud/led; vælg ren dokumenteret fiskeolie eller algebaseret produkt. Introducér langsomt for at undgå diarré.
• Ledstøtte: Glucosamin ca. 20 mg/kg/dag og chondroitin 15 mg/kg/dag; alternativt grønlæbet musling (GLM). Effekten er moderat og kræver 6–8 uger for evaluering.
• Probiotika: 1–5 mia. CFU/dag med dokumenterede stammer under stress, foderomstilling eller efter antibiotika.
• Hud/pels: Biotin og zink kan anvendes ved dokumenteret mangel eller sart pels; dosér konservativt og i dialog med dyrlægen.
• Fiber: Psyllium kan stabilisere afføring og øge mæthed ved vægtkontrol; start lavt og giv med rigeligt vand.

Undgå multivitamin ”for en sikkerheds skyld” oven på komplet fuldfoder – risikoen for overskud (fx D-vitamin, jod) er reel. Tilskud erstatter ikke korrekt hovedfoder, idealvægt og regelmæssig motion. Vælg produkter med klar deklaration, batch-nummer og gerne tredjepartstest. Evaluer altid ét tilskud ad gangen, så effekt og tolerabilitet kan vurderes.

Til ældre eller meget aktive individer kan kombinationen af højere omega-3, ledtilskud og moderat proteinforøgelse i kosten være nyttig. Husk, at den vigtigste ”tilskudspakke” for leddene er vægtkontrol og jævn, varieret bevægelse – præcis den hverdag, Cao da Serra de Aires er bygget til.