Sundhedsguide for Cao da Serra de Aires: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Cao da Serra de Aires er en robust, middelstor hyrdehund på ca. 16–27 kg, der oftest lever 12–13 år. Der er ikke dokumenteret et særligt racespecifikt sygdomskompleks, men som for mange aktive hyrdehunde findes der nogle velkendte fokusområder. Det er først og fremmest bevægeapparatet, hvor hofteleds- og albueledsdysplasi kan forekomme i populationen, om end uden kendt høj forekomst. Desuden ses sport- og arbejdsrelaterede overbelastninger, fx forstrækninger, seneskederirritation og indimellem korsbåndsskader, især hvis hunden trænes hårdt på ensartet underlag eller med for tidlig høj belastning som unghund.

Øjnene er et andet opmærksomhedspunkt. Arvelige øjensygdomme som progressiv retinal atrofi (PRA) og katarakt er beskrevet i flere hyrderacer, og selv om der ikke er stærk dokumentation for særlige problemer hos Cao da Serra de Aires, er rutinemæssig øjenlysning fornuftig, især før avl. Endokrine forstyrrelser som hypothyreose kan også forekomme sporadisk hos mellemstore racer og bør mistænkes ved uforklaret vægtøgning, sløvhed og pelsforandringer.

Racens lange, bølgede pels disponerer til hud- og øreproblemer, hvis plejen forsømmes. Fugt i pels og ører kan give hotspots og ydre øregangsbetændelse, især i fugtigt vejr og efter svømning. Allergiske hudlidelser (atopi/foderrelateret overfølsomhed) ses hos arbejdstyper, der færdes meget udendørs. Tandsygdomme, herunder parodontitis, udvikles snigende hos mange hunde, og aktiv tygning alene er sjældent nok; tandbørstning er nødvendig forebyggelse.

Endelig bør man være opmærksom på overvægt, som øger risikoen for ledproblemer og forkorter levetiden. Som aktiv, intelligent og livlig race har Cao da Serra de Aires et udtalt behov for daglig motion og mental stimulering. Utilstrækkelig aktivering kan indirekte forværre sundhedsudfordringer ved at øge stress, kløe og mave-tarm-ubalance. Samlet set er racen sund, når den holdes slank, pelsplejen er på plads, og træningen planlægges klogt.

Forebyggelse er nøglen til et langt, sundt hundeliv. Start med vægtstyring. Hold din Cao da Serra de Aires i huldscore 4–5/9: ribben skal kunne mærkes let, taljen ses ovenfra, og buglinjen være let optrukken. Brug en køkkenvægt til foderportioner, del dagens ration i 2–3 måltider, og justér hver 2.–3. uge efter vægt og aktivitetsniveau.

Vælg et fuldfoder af høj kvalitet. Til hvalpe og unghunde er et moderat-energi hvalpefoder til mellemstore/aktive racer ideelt, så væksten bliver jævn. Undgå fri adgang til foder, for hurtig tilvækst belaster led. For voksne kan et foder med dokumenteret ledstøtte (omega‑3 fra fisk, balanceret calcium/fosfor) være en fordel. Brug godbidder strategisk, og hold dem under 10 % af dagens energi.

Træning og belastning skal doseres klogt. Følg 5‑minutters-reglen for hvalpe (ca. 5 min. kontrolleret snorleg per måned af alder, 2–3 gange dagligt), undgå gentagne højimpaktspring indtil 12–14 måneder, og varier underlag. Varm op 5–10 minutter før intens leg eller løb, og gå af i snor som nedkøling. Klip kløer hver 2.–4. uge, så poterne arbejder korrekt, og sørg for skridsikre underlag i hjemmet for at skåne led.

Pels og ører kræver rutine. Børst igennem mindst ugentligt, gerne 2–3 gange, og tjek altid ører efter skovture og bad. Tør ører og hudfolder, så fugt ikke bliver fanget. Bad efter behov med mild hundeshampoo. Børst tænder 3–7 gange om ugen, og suppler med tandrensende tyg, hvis nødvendigt.

Parasitforebyggelse er vigtigt for en udendørs arbejdshund. Dæk flåtsæsonen med et veldokumenteret middel valgt i samråd med dyrlægen, og gennemfør regelmæssige fæcesundersøgelser og ormekur efter behov. Hold basisvaccinationer ajour, og overvej livsstilsvacciner efter eksponering. Lær desuden din hund frivillig håndtering (cooperative care): stå stille til børstning, tandbørstning og potecheck, så daglig pleje bliver stressfri.

Tidlig opdagelse gør en stor forskel. Vær opmærksom på følgende forandringer, og kontakt dyrlæge, hvis de varer mere end 24–48 timer, eller hvis de er udtalte.

Bevægeapparat: Halthed, stivhed efter hvile, modvilje mod trapper eller hop, ændret gang, nedsat lyst til leg eller arbejde. Smerte ved berøring af hofter/ryg eller knæ. Kliklyde fra led eller tilbagevendende forstuvninger.

Øjne: Rødme, flåd, skelen, tiltagende lysskyhed eller “tåge” i pupillen. Snuble i skumring eller modvilje mod mørke kan tyde på nedsat nattesyn. Gentagne øjeninfektioner kræver udredning.

Hud og ører: Vedvarende kløe, rødme, fedtet eller skællet hud, pletter uden pels (hotspots), dårlig lugt fra ørerne, hovedrysten og gniden. Våde, sammenfiltrede områder i pelsen efter regn er risikozoner for irritation.

Almenbefindende: Sløvhed, uforklaret vægtøgning eller vægttab, øget tørst og urinering, nedsat udholdenhed, ændret appetit, hoste eller hurtig vejrtrækning i hvile, som ikke står mål med aktivitet.

Mave-tarm: Gentagne episoder med blød afføring/diarré, opkast, luft i maven eller tydeligt ubehag efter måltid kan pege på foderintolerans, parasitter eller anden lidelse. Ved akut oppustethed, rastløshed, savlen og mislykket opkast skal du søge akut dyrlægehjælp.

Varme og kulde: Overophedning viser sig som kraftig prusten, desorientering og mørkerød tunge. Racens lange pels kan holde på varme, så vær ekstra opmærksom i sommerhalvåret. I vinterhalvåret kan is mellem trædepuder give halthed.

Adfærd: Pludselig uro, søvnforstyrrelser, irritabilitet ved berøring eller vedvarende slikken på samme område kan være smerte- eller kløesignaler, ikke “dårlig opførsel”.

En fast sundhedsplan hos dyrlægen giver ro i maven. For hvalpe anbefales kontroller og vaccinationer omkring 8, 12 og 16 uger, med ormebehandling efter fæcesprøve og en unghundevurdering ved 6–8 måneder, hvor tænder, bid, testikler (hanner), vækstkurve og adfærd gennemgås. Tal om belastningsstyring, så led og sener beskyttes i vækstperioden.

Voksne hunde bør have et årligt helbredstjek. Her indgår klinisk undersøgelse, vægt og huld, tandstatus, hud/ører, bevægeapparat og hjertelungeauskultation. Overvej basisblodprøver og urinprøve årligt for at fange tidlige ændringer, især fra 5–6 års alderen. Tandrensning under bedøvelse planlægges efter behov, typisk hvert 1.–3. år, afhængigt af tandbørstningsrutine og tandkvalitet.

Screeninger og sundhed ved avl: Før avl bør hofter og albuer røntgenbedømmes efter FCI/DKK-standard, og øjnene øjenlyses (ECVO). Drøft evt. DNA‑tests, hvis relevante for linjen. En skjoldbruskkirtelprofil kan være fornuftig ved avlsdyr eller ved mistanke om hypothyreose.

Seniorhunden (fra ca. 7–8 år) har gavn af halvårlige kontroller. Udvidet blodprofil, urin, blodtryk, øjenkontrol og målrettet ledvurdering hjælper med at justere kost, smertebehandling og aktivitetsniveau tidligt. Spørg aktivt ind til kognitive forandringer (desorientering, ændret døgnrytme), da tidlig indsats kan bremse udviklingen.

Forebyggelse af parasitter, vaccination og rejsekrav bør tilpasses årligt efter livsstil. Hvis din Cao da Serra de Aires bruger meget tid i skov og krat, er en robust flåtstrategi og regelmæssige fæcesprøver særligt vigtige. Afslut hvert besøg med en konkret plan: vægtmål til næste gang, træningsanbefalinger, og hvornår næste tandvurdering eller røntgen/øjenlysning skal ske.

Tænk sundhed som et projekt, der følger din Cao da Serra de Aires fra hvalp til senior. Vælg ansvarlig opdræt med dokumenteret sundhed (hofter/albuer, øjenlysning), og få en klar socialiserings- og træningsplan med hjem. Indlær tidligt frivillig håndtering, så pels, ører, tænder og poter kan plejes uden kamp – det reducerer stress og gør dyrlægebesøg trygge.

Planlæg daglig aktivering, der matcher racens behov: cirka en times varieret motion for voksne, suppleret med 10–15 minutters næsearbejde, problemløsning eller lydighed. Variér miljø og opgaver for at forebygge overbelastning og kedsomhed. Anvend en logbog (app eller notesbog) til vægt, foder, træning, pelspleje og eventuelle symptomer; mønstre ses tidligere, når de skrives ned.

Økonomisk og praktisk forudseenhed betaler sig. En god sygeforsikring, et tandtilskud og en opsparing gør det lettere at handle hurtigt. Hav et “akut‑kit” hjemme: termometer, saltvandsopløsning til øjne, sterilt gazebind, sårrens, flåttang og din dyrlæges telefonnummer. For rejser: opdateret pas, korrekt parasitbeskyttelse og viden om lokale sygdomsrisici.

Kostplanen bør evalueres mindst to gange årligt. Justér mængde efter sæson: flere kalorier i travle hyrde-/træningsperioder, færre ved roligere perioder. Overvej, i samråd med dyrlægen, dokumenterede tilskud til led (fx marine omega‑3) og hud (essentielle fedtsyrer), hvis der er indikation. Undgå hjemmekure og overdrevne tilskud uden faglig rådgivning.

Når hunden bliver ældre, tilpasses tempo og underlag, og glatte gulve sikres. Kortere, hyppigere gåture, blid styrketræning og regelmæssig smertemonitorering holder livskvaliteten høj. Tal tidligt om behandlingsmål: Hvad er en god dag for din hund? Klare aftaler hjælper jer med at træffe trygge beslutninger, når helbredet ændrer sig. Med en plan, der favner forebyggelse, observation og rettidig handling, trives de fleste Cao da Serra de Aires i mange gode år.