Cao de Agua Portugues specialdiæter og ernæringsråd

Cao de Agua Portugues er kendt som hypoallergen i pelsen, men det betyder ikke, at racen er skånet for fødevareoverfølsomhed. Mange vandglade individer får tilbagevendende øre- og hudirritationer, som, når infektion er udelukket, kan forværres af foderrelaterede faktorer. Typiske tegn på foderreaktioner er vedvarende kløe, rødme i poter og ører, blød afføring eller skiftevis diarré/forstoppelse samt flatulens.

Den mest pålidelige metode til at afdække fødevareallergi er en eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor der fodres med én ny proteinkilde og én kulhydratkilde, eller med et fuldfoder baseret på hydrolyseret protein. Vælg for eksempel and + kartoffel, hest + sød kartoffel eller et veterinært hydrolysat, som nedbryder proteinerne, så immunsystemet ikke genkender dem. I forsøgsperioden skal alt andet fravælges: godbidder, tyggeben, smagsatte tandpastaer og kosttilskud med animalske biprodukter. Selv “animalsk fedt” på en varedeklaration kan stamme fra kylling, så læs etiketten grundigt, og spørg producenten, hvis du er i tvivl.

Efter en symptomfri periode foretages kontrolleret provokation, hvor én ingrediens ad gangen genintroduceres i 3–7 dage, så man kan identificere synderen. Husk, at fisk ofte er velegnet i denne race, men fisk kan også være et allergen; vælg derfor enten fisk som primær proteinkilde eller udelad fisk helt under testen.

For hud- og pelsbarriere kan et foder med dokumenteret indhold af omega-3 (EPA/DHA), zink og biotin være en fordel. Højkvalitets pre- og probiotika kan stabilisere tarmfloraen, hvilket, at dømme efter klinisk erfaring, kan dæmpe mild gastrointestinal uro. Undgå legumetunge, kornfri foderblandinger uden dokumentation, da sådanne formuleringer i nogle tilfælde er blevet kædet sammen med hjerteproblemer. Cao de Agua Portugues har racerelevans for juvenil dilateret kardiomyopati, så vælg fuldfoder fra producenter, der offentliggør næringsstofprofiler, herunder taurin og carnitin, og som fodrer efter evidensbaserede standarder.

Racen er middelstor (typisk 16–25 kg) og bygget til udholdenhed i vand, hvilket, paradoksalt nok, kan skjule vægtøgning under den krøllede pels. Sigt efter en kropssammensætning på 4–5/9 på Body Condition Score: Ribbenene skal kunne mærkes let, taljen skal være synlig ovenfra, og der skal ses en optrukket buglinje fra siden.

Et godt udgangspunkt for dagligt kaloriebehov er at beregne RER (resting energy requirement) = 70 × kropsvægt^0,75. For en 20 kg hund er RER cirka 626 kcal. Den typiske Cao de Agua med 1 times daglig motion ligger ofte på 1,6–1,8 × RER, altså omkring 1.000–1.130 kcal/dag. Seniorer eller mindre aktive individer kan ligge nærmere 1,2–1,4 × RER (750–880 kcal/dag). Ved vægttab sigtes mod et underskud på 15–20 % og et langsomt, stabilt tab på 0,5–1 % kropsvægt pr. uge.

Vej foderet på køkkenvægt, da målebægre ofte overdosere. Kender du foderets energitæthed, er det let at omsætte til gram. Indeholder foderet fx 3.600 kcal/kg, svarer 1.000 kcal til ca. 280 g/dag. Del gerne i 2–3 måltider for bedre mæthed og mavekomfort, og undgå store måltider 60 minutter før og efter intensiv svømning.

Vælg slankefoder med moderat protein (≥25 % på tørstofbasis) og forhøjet fiber (6–12 %), hvilket, i kombination med L-carnitin, kan støtte fedtforbrænding og mæthed. Erstat kalorieholdige godbidder med gulerodsstave, agurk, små æblestykker (uden kernehus) eller tørrede fiskeskind, og hold dig til 10 %-reglen: Godbidder må højst udgøre 10 % af det daglige kalorieindtag. Supplér med aktivitetsbaseret fodring, for eksempel slow-feeder skåle eller snusemåtter, for at forlænge spiseoplevelsen og dæmpe tiggeri.

Ingen diæt helbreder arvelige lidelser, men korrekt ernæring kan aflaste kroppen og optimere livskvaliteten.

Hofteledsdysplasi: Vægtkontrol er den vigtigste “medicin”. Vælg et foder med høj biologisk værdi af protein og tilstrækkeligt omega-3 fra fisk (mål 100–150 mg EPA+DHA/kg kropsvægt/dag). Kliniske leddietter med tilsat glucosamin, chondroitin eller ekstrakt af grønlæbet musling kan støtte bruskmetabolismen. Undgå overfodring af calcium hos voksnehunde; sigt efter en Ca:P-ratio på ca. 1,2–1,4:1.

Juvenil dilateret kardiomyopati (JDCM): Arbejd tæt med dyrlægen om monitorering, herunder eventuelt taurinmåling. Hjertediæter har typisk moderat natrium (ca. 0,2–0,35 % på tørstofbasis) og er formuleret med tilstrækkeligt taurin og carnitin. Vælg dokumenterede fuldfoder frem for uafbalancerede hjemmerationer, og undgå meget legumetunge, kornfri formuleringer uden næringsstofdokumentation.

Progressiv retinal atrofi (PRA): Ernæring kan ikke stoppe PRA, men en antioxidantprofil med vitamin E og C, carotenoider (lutein/zeaxanthin) samt DHA kan understøtte retinalt væv. Foder med naturlige kilder, for eksempel æggeblomme og fiskeolie, kan indgå i en samlet strategi.

GM1-storage disease: Der findes ingen dokumenteret diætkur. Fokusér på et stabilt, fuldt afbalanceret foder, der ikke er ekstremt fedtrigt, og undgå hurtige foderskift. Nær samarbejde med dyrlæge og eventuelt en veterinær ernæringsspecialist anbefales.

Gastrointestinalt følsomme hunde: Vandglade PWD’er kan indtage saltvand og opleve forbigående maveuro. Foder med moderat fedt, fermenterbare fibre (inulin, FOS) og stabil proteinkilde, kombineret med probiotika, kan reducere episoder. Husk, at gentagne øreinfektioner ofte kræver lokal behandling; diæt kan afhjælpe en underliggende overfølsomhed, men erstatter ikke korrekt ørerens og eventuel medicin.

Naturlig føring omfatter rå eller hjemmelavede, kogte rationer. Det kan fungere til Cao de Agua Portugues, forudsat at balancen er præcis. En voksen, aktiv vandhund trives typisk på en ration med ca. 24–28 % protein og 12–18 % fedt (tørstofbasis). Seniorer med reduceret aktivitet kan ligge tættere på 22–26 % protein og 10–14 % fedt, mens essentielle fedtsyrer fortsat prioriteres.

Balanceringsnøgler: Calcium-fosfor skal ligge omkring 1,2–1,4:1; for lidt calcium, især ved benfri rådiæter, giver risiko for sekundær hyperparathyreoidisme. Dertil kommer jod, zink, kobber, mangan, selen samt B-vitaminer, som ofte mangler i uopskriftede husmandsdiæter. Brug derfor altid en dyrlægeformuleret opskrift og et komplet mineral-vitamin-tilskud, når du hjemmelaver foderet.

Fisk er en naturlig del for mange PWD’er. Råt fiskekød kan indeholde parasitter; frys derfor ved –20 °C i minimum 3 døgn før rå fodring, eller server tilberedt. Varier mellem koldtvandsfisk (laks, sild, makrel) og magre fisk (torsk, kuller), men hold øje med totale fedtmængder. Lever bør højst udgøre ca. 5 % af rationen. Rå ben indebærer tand- og obstruktionsrisiko; vælg hellere fint formalet knoglemel i præcis mængde.

Hygiejne er afgørende ved rå fodring: Adskil skærebrætter, rengør skåle grundigt, og undgå rådiæt i husholdninger med små børn, ældre eller immunsupprimerede. Ønsker du en hjemmelavet, kogt variant, er en velafbalanceret opskrift baseret på fx kalkun eller fisk, kartoffel/ris, grøntsager, raps- og fiskeolie samt komplet mineral-vitaminmix et sikkert valg.

Foretag foderskift gradvist over 7–10 dage. På svømmedage er frisk, let tempereret drikkevand nok; hunde behøver ikke elektrolytdrikke, så længe foderet er fuldt afbalanceret.

Tilskud bør bruges målrettet og, hvor det er muligt, under veterinær vejledning.

Omega-3 fra fisk: Anti-inflammatorisk dosis på 100–150 mg EPA+DHA/kg kropsvægt/dag er ofte passende ved ledproblemer eller hud. Ved høje doser supplér med vitamin E (ca. 5–10 IU/kg kropsvægt/dag) for at beskytte mod lipidoxidation.

Ledstøtte: Glucosamin HCl ca. 30 mg/kg og chondroitinsulfat ca. 15 mg/kg kropsvægt/dag anvendes ofte. Alternativer omfatter grønlæbet musling (ca. 50–100 mg/kg/dag) eller UC-II (typisk 10 mg/dag til en 20 kg hund). Evaluer effekten efter 6–8 uger.

Probiotika: 1–5 mia. CFU/dag med veldokumenterede stammer (Lactobacillus, Bifidobacterium) kan stabilisere mave/tarm, især omkring foderskift. Giv 2 timer forskudt fra antibiotika.

Antioxidanter og øjenstøtte: Lutein (2–4 mg/dag) og zeaxanthin (1–2 mg/dag) samt DHA kan indgå ved bekymring for netværets sundhed, men er ikke en behandling for PRA.

Taurin og L-carnitin: Overvej kun supplerende doser efter dyrlægefaglig vurdering eller ved dokumenteret mangel/hjertesygdom. Typiske intervaller er taurin 50–100 mg/kg og L-carnitin 50–75 mg/kg kropsvægt/dag.

Mineraler: Undgå jodrige tangtilskud uden beregning; for meget jod kan forstyrre skjoldbruskkirtlen. Hold dig til fuldfoder eller en opskrift med præcist mineralmix. Tilsvarende kan overskud af zink udløse kobbermangel.

Husk, at tilskud aldrig kan kompensere for et ubalanceret foder. Start med et veldokumenteret fuldfoder; tilskud er prikken over i’et, ikke fundamentet.