Croatian Sheepdog hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Croatian Sheepdog er en mellemstor, atletisk hyrdehund, der ofte virker både robust og stoisk. Det betyder, at mindre problemer kan blive overset, hvis du kun går til dyrlægen, når noget er tydeligt galt. Et fast program for regelmæssige kontroller er derfor afgørende. Som udgangspunkt anbefales et fuldt sundhedstjek én gang årligt for unge og voksne hunde, og to gange årligt fra cirka 7–8‑års-alderen, hvor aldersrelaterede forandringer begynder at vise sig.

Ved et rutinetjek vil dyrlægen gennemgå hjerte og lunger, øjne, ører, tænder og tandkød, hud og pels, poter samt bevægeapparatet. Hos denne race har knæskallerne (patellae) særlig opmærksomhed, da patellar luksation forekommer; bed om, at dyrlægen systematisk palpere knæene. Maveregionen palperes også, ikke mindst fordi racens dybe brystkasse kan være en risikofaktor for mavedrejning (GDV). Han-hvalpe bør få kontrolleret, om begge testikler er på plads i pungen senest ved 6–7 måneder; tilbageholdte testikler kræver plan for kirurgisk fjernelse.

Som aktiv udehund tager Croatian Sheepdog ofte frø, burrer og småsår med hjem fra mark og skov. Dyrlægen kan hjælpe med pels- og potepleje, rådgive om klobeskæring og tjekke for hotspots eller hudirritationer i det tætte, bølgede hårlag. I forbindelse med årskontrollen er det klogt at få vurderet kropskondition (mål: BCS 4–5/9) og vægt, da slank hold er den bedste forsikring mod ledproblemer.

Endelig kan det betale sig at etablere en baseline, fx blod- og urinprøver i midtlivet, så ændringer opdages tidligt. Microchip, registrering og eventuelle rejsepapirer gennemgås samtidig, ligesom adfærd og håndtering i klinikken trænes, så besøgene bliver trygge for en årvågen, energisk race.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram beskytter din Croatian Sheepdog, der typisk deltager i træning, hyrdearbejde og konkurrencer med mange hundekontakter. I Danmark regnes følgende som kernevacciner: hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV), parvovirus (CPV) og ofte parainfluenza (CPi). Leptospirose anbefales som regel til hunde, der færdes ude i naturen, ved vandløb eller på gårde – hvilket passer på de fleste i racen.

Hvalpeforløb: typisk ved 8, 12 og 16 uger, hvor sidste stik dækker mod maternelle antistoffer. Herefter booster ved 12 måneder. Voksne hunde: kernevacciner gives som hovedregel hvert tredje år, mens leptospirose gives årligt. Kennelhoste (Bordetella/CPi) kan være relevant, hvis hunden går til holdtræning, prøver, pension eller udstillinger; her findes både næsespray og injektion, som oftest gives årligt eller efter risiko.

Rejsevaccinationer afhænger af destination. Rabies er påkrævet ved rejse ud af landet; giv første vaccination i god tid, da gyldighed først indtræder efter 21 dage. I visse områder i udlandet kan yderligere forebyggelse mod leishmaniose og hjerteorm være relevant, men i Danmark fokuseres primært på flåtforebyggelse frem for vaccine.

En individuel risikovurdering er vigtig. En højaktiv hyrdehund, der ofte er i kontakt med andre hunde og vilde dyr, har større eksponering end en byhund. Drøft derfor årligt med dyrlægen, om aktiviteterne eller bopælen har ændret sig, så planen kan justeres. Sørg for at få registreret vaccinationer i pas og i klinikkens system, og sæt påmindelser i din kalender, så intervallerne overholdes.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt hundeliv. For en Croatian Sheepdog betyder det især parasitkontrol, tandpleje, led- og vægtstyring samt målrettede tiltag mod mavedrejning.

Flåter er udbredte i Danmark og trives netop i de miljøer, hvor racen arbejder. Regelmæssig flåtprofylakse (f.eks. isoxazolin-tabletter hver 4.–12. uge, spot-on eller halsbånd) reducerer risikoen for borrelia- og anaplasmainfektioner. Supplér med daglige flåttjek af hele kroppen efter ture i højt græs, med fokus på ører, hals og armhuler. Lopper er sjældnere hos aktive udehunde, men kan introduceres via andre dyr; en samlet løsning mod både flåt og loppe er ofte mest praktisk. Ormekur gives efter behov ud fra fæcesprøver, særligt hvis hunden færdes, hvor der kan være rævens bændelorm, eller ved rejse.

Tænderne kræver opmærksomhed, da tandkødsbetændelse er en skjult smertekilde. Daglig eller mindst flere gange ugentlig tandbørstning med hundetandpasta er guldstandarden; tandtjek ved hvert dyrlægebesøg sikrer rettidig rensning. Kloklip og potepleje forhindrer negleskader på ru underlag, og pelspleje (ugentlig gennembørstning) forebygger filtre, der kan irritere hud og begrænse ventilationen i det bølgede hårlag.

For at forebygge problemer i bevægeapparatet bør hunden holdes slank og veltrænet. Konditionstræning med kontrolleret spring/lande‑arbejde, core‑øvelser og variation i underlag er nyttige elementer. Drøft med dyrlægen, om der bør laves basisledstatus og eventuelt røntgen ved avl eller ved tegn på halthed.

Mavedrejning kan ikke elimineres, men risikoen kan mindskes: fodr 2–3 mindre måltider dagligt, brug eventuelt slow‑feeder, undgå kraftig aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter fodring, og lad ikke hunden slubre store mængder vand lige efter træning. Ved bedøvelse i anden anledning (fx neutralisation) kan en forebyggende gastropeksi diskuteres hos individer med særlig dyb brystkasse eller familiær disposition.

Selv den mest robuste Croatian Sheepdog kan få brug for akut hjælp. Kendskab til faresignaler og en plan for transport kan være forskellen på udfaldet.

Mavedrejning (GDV) er tidskritisk: symptomer omfatter rastløshed, savlen, brystkasse- eller mavetrommen, forsøg på at kaste op uden at få noget op, smertereaktion og hurtig vejrtrækning. Søg straks dyrlæge – ring på vej i bilen. Andre akutte tegn er pludselig kraftig halthed (tænk patellar luksation eller bløddelsskade), blege slimhinder, kollaps, kramper, vejrtrækningsbesvær, gentagen opkast/diarré med sløvhed, hedeslag efter intens sommeraktivitet, hugormebid, samt sårskader eller pote‑lacerationer fra terræn.

Ved fødselskomplikationer bør man reagere hurtigt: presseveer i mere end 20–30 minutter uden hvalp, mere end 2 timers pause mellem hvalpe med uro hos tæven, kraftig blødning eller grøn/sort udflåd før første hvalp kræver akut vurdering.

Forberedelse hjælper: hav et lille førstehjælpskit (sterile saltvandsampuller, gaze, bandage, pincet/flåtfjerner, engangshandsker, termometer), en veltilpasset mundkurv til smertepåvirkede situationer, samt tæppe og glideunderlag til sikker løft og transport. Træn hunden i at acceptere mundkurv og håndtering af poter og mave, så det kan lade sig gøre under stress.

Gem telefonnumre til nærmeste døgnåbne klinik på mobilen, notér forsikringsoplysninger og hundens medicinliste, og hold passet opdateret. Brug altid sikker transport i bil (bur eller sikkerhedssele), og ring i forvejen, så klinikken kan forberede modtagelsen. Tag gerne en kort video af usædvanlig adfærd eller halthed – det kan være afgørende for en hurtig diagnose.

Til daglig er du den, der først opdager små ændringer. Et enkelt system til sundhedsovervågning gør det let at reagere tidligt og præcist beskrive forløb for dyrlægen.

Vej hunden mindst månedligt, og vurder kropskondition med 9‑punktsskalaen; ribbenene skal kunne mærkes let uden fedtlag, og taljen være synlig. Registrér appetit, vandindtag, afføringens konsistens (fx efter Bristol‑skalaen) og aktivitetsniveau. En aktiv, årvågen race som Croatian Sheepdog kompenserer ofte for begyndende ubehag; derfor er fald i præstation, modvilje mod bestemte bevægelser, eller ændret social adfærd vigtige røde flag.

Lav et ugentligt “næse‑til‑hale‑tjek”: se i øjne og ører, løft læberne og vurder tandkødets farve og plaque, mærk langs ryg, ribben og lår for ømhed eller nye knuder, gennemgå poter og kløer, og føl langs bugen. Tjek pels og hud for parasitter, hotspots og småsår – særligt efter arbejde i krat. Notér alt i en logbog eller app; del grafer og noter ved næste kontrol.

Reproduktion kræver særlig overvågning: hanhunde skal have to nedfaldne testikler senest omkring 6–7 måneder; manglende testikler øger kræftrisiko og bør fjernes kirurgisk. Hos tæver, der skal avles på, planlægges drægtighedsforløb med dyrlægen, og efter fødsel overvåges temperatur, appetit og yver.

Fra midtlivet (omkring 6 år) giver årlige basistests (blod, urin, blodtryk) stor værdi, fordi ændringer fanges tidligt, og trænings‑/fodringsplanen kan justeres. Brug gerne aktivitetsmåler til at objektivisere bevægelse og søvn; det passer godt til en aktiv hyrdehund, der trives med struktur. Endelig, træn samarbejdende pleje (stå roligt på måtte, hage i hånd, give pote), så dyrlægekontroller bliver stressfrie og mere præcise.