Dogo Argentino hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som stor, atletisk og modig brugshund trives Dogo Argentino med en struktureret sundhedsplan, der starter tidligt og fortsætter hele livet. I hvalpeperioden anbefales 3–4 dyrlægebesøg mellem 8 og 16 uger, hvor vækstkurve, adfærd, tandfrembrud og vaccinationer følges tæt. Allerede her kan du drøfte BAER-høretest, da racens helt hvide pels disponerer for medfødt, ensidig eller dobbeltsidig døvhed. En tidlig afklaring, sammen med målrettet træning med håndsignaler, gør hverdagen lettere for både hund og ejer.

Hos den voksne Dogo Argentino giver et årligt helbredstjek mest værdi, når det er systematisk: klinisk undersøgelse fra snude til hale, tandstatus, hud og pels med fokus på soludsatte områder (ørernes kanter, næseryg, bug), hjerte- og lungelyd, ortopædisk gennemgang af hofter, albuer og knæ, samt kontrol af kropsvægt og -kondition. Dyrlægen kan supplere med afføringsprøve og blodprofil efter behov. Fra 5–7-årsalderen er et udvidet senior-tjek hvert år en god investering, herunder blod- og urinprøver, blodtryk og evt. røntgen ved stivhed eller halthed.

Dogoen er stærk og viljestærk, men oftest samarbejdsvillig, når den er korrekt socialiseret. Træn derfor ”cooperative care” hjemme: målret håndtering af poter, ører, mund og hale, og lær hunden frivilligt at bære en komfortabel kurv-mundkurv. Det øger sikkerheden i klinikken, uden at gøre besøget ubehageligt for hunden. Planlæg også logistiske detaljer: ankom i god tid, brug skridsikkert underlag i bilen, og vent eventuelt udenfor, hvis venteværelset er tæt, eller hvis din hund reagerer på andre hunde.

Endelig er vægtstyring et kernepunkt. En Dogo Argentino på 35–45 kg bør holdes slank, da selv få ekstra kilo belaster led og øger risiko for skader. Dyrlægens body condition scoring og måling af taljemål ved hvert besøg hjælper dig med at holde kursen.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Dogo Argentino mod alvorlige, smitsomme sygdomme. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), parvovirus (CPV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2) og ofte parainfluenza (CPi). Hvalpe gives typisk 3 vacciner omkring 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved 12 måneder. Herefter gives kernevacciner som udgangspunkt hvert tredje år, eller efter dyrlægens risikovurdering.

I Danmark anbefales derudover leptospirose (L4) årligt, især for hunde, der færdes i vådområder eller bymiljøer med rotter. Kennelhoste (Bordetella og/eller parainfluenza) er relevant for hunde, der går til træning, stævner eller pension, og kan gives som næsespray, oral eller injektion med 6–12 måneders interval, afhængigt af produkt og eksponering.

Rabies er ikke et lovkrav for hunde, der kun opholder sig i Danmark, men er obligatorisk for rejse til udlandet. Planlæg rabiesvaccination og EU-kæledyrspas i god tid før rejse, og følg altid de specifikke regler for det land, I skal besøge.

Nogle ejere overvejer borreliose-vaccine i flåttætte områder; den kan være et supplement, men erstatter ikke effektiv flåtbeskyttelse. Titer-testning kan i visse tilfælde anvendes til at vurdere immunitet mod kernevira, men bør ske i tæt dialog med dyrlægen. Hold øje med milde bivirkninger efter vaccinationer (let træthed, ømhed), og kontakt dyrlæge ved kraftig hævelse, opkast, nældefeber eller vejrtrækningsbesvær, da det kan være tegn på en sjælden, allergisk reaktion.

Forebyggelse er afgørende for en stor, aktiv race som Dogo Argentino. Parasitter er første fokus: anvend helårs- eller sæsonbaseret flåt- og loppeprofylakse efter dyrlægens anbefaling, da flåtsæsonen i Danmark ofte er lang. Tjek pelsen efter hver skovtur, og fjern flåter hurtigt for at reducere risikoen for borrelia og anaplasma. Afføringsprøver 1–2 gange årligt fanger indvoldsorm; behandl målrettet frem for rutinemæssigt. Vær opmærksom på lungorm (Angiostrongylus vasorum), som findes i Danmark; brug forebyggelse, hvis din hund spiser snegle eller færdes i kendte risikoområder. Rejser I sydpå, kan forebyggelse mod hjerteorm være nødvendig.

Tandsundhed påvirker helbredet bredt. En ugentlig mundhulekontrol hjemme, daglig tandbørstning og evt. tandrens hos dyrlægen forebygger plak, paradentose og tandfrakturer. Klopleje, regelmæssig øreinspektion og bad efter behov holder huden sund. Dogoens hvide, korte pels giver ringe UV-beskyttelse; brug hundevenlig solcreme på næse, bug og ørers kanter, og undgå middagsolen om sommeren for at forebygge solskader.

Led og bevægeapparat kræver omtanke. Hold hvalpe slanke, og fodr med foder til store racer for at styre vækstkurven, så du mindsker risikoen for hofte- og albuedysplasi. Undgå gentagne, høje hop på glatte underlag, især før 12–18 måneder. Tal med dyrlægen om røntgenscreening af hofter/albuer, særligt før avl eller ved symptomer. Som stor, dybbrystet race har Dogo Argentino øget risiko for mavedrejning (GDV); overvej forebyggende gastropeksi i forbindelse med neutralisation.

Tidspunkt for kastration/sterilisation bør afstemmes med vækst og aktivitet; hos store racer vælger mange at vente til 12–18 måneder for at skåne led. Planlæg også tryg narkose: fast efter anvisning, og informer om eventuelle tidligere reaktioner eller medicin.

Kend de faresignaler, der kræver hurtig handling. Mavedrejning (GDV) er den alvorligste: pludselig oppustet mave, rastløshed, ufrugtbare opkastforsøg, savlen og smerte. Kør straks til dyrlæge, uden at vente på, at symptomerne ”går over”. Hedslag kan opstå ved intens træning eller varme; tegn er voldsom gispning, rød tunge, svaghed eller kollaps. Køl gradvist med lunkent vand og ventilering, og søg dyrlæge.

Andre akutte situationer omfatter forgiftninger (rottegift, xylitol, druer/rosiner, ibuprofen), dybe sår efter slagsmål, pludselig, kraftig halthed (fx korsbåndsruptur), kramper, vejrtrækningsbesvær, vedvarende opkast/diarré med sløvhed, samt blegede gummer eller hurtig, svag puls. En atletisk, byttedriftsstærk Dogo kan også indtage fremmedlegemer under leg eller træning; gentagne opkast, mavesmerter og appetitløshed kræver vurdering.

Forbered transporten: hold hunden varm, rolig og på et skridsikkert underlag. Ring altid i forvejen, så klinikken kan gøre klar. En veltilpasset kurv-mundkurv er et sikkert valg, også for venlige hunde i smerte, da smerte kan udløse uforudsigelige reaktioner. Medbring medicinliste, vaccinationshistorik og eventuelle forsikringsoplysninger.

Et simpelt førstehjælpskit i hjemmet kan gøre en stor forskel: saltvandsampuller til skyl, gaze og bandage, pincet/flåttang, digitalt termometer, elastisk selvhæftende bandage, sårdesinfektion beregnet til dyr, samt et nummer til Giftlinjen/dyrlægevagt. Lær at måle temperatur (normalt ca. 38,0–39,0 °C), og reagér ved feber eller underafkøling. Handl hurtigt, men roligt; hurtig, professionel hjælp forbedrer prognosen markant.

En fast rutine for hjemmeovervågning gør det lettere at fange problemer tidligt. Registrér vægt hver måned, og brug body condition score (målbar talje, lette ribben). Notér aktivitetsniveau og restitution efter løb; en Dogo Argentino bør, trods sin muskelmasse, restituere rimeligt hurtigt efter normal træning. Hold øje med bevægelsesmønstre: stivhed ved opstart, springaflastning eller snævre sving kan afsløre begyndende ledproblemer.

Gennemgå hud og pels ugentligt. Den hvide pels gør solskader og irritationen langs ørernes kanter lettere at opdage; små, skorpebelagte læsioner eller sår, der ikke heler, bør vurderes tidligt. Undersøg poterne efter træning, og hold neglene korte for bedre greb. Tjek ører for rødme og lugt, især efter bad og svømning.

Mål sovende hvilerespirationsfrekvens én gang om ugen; 10–30 vejrtrækninger pr. minut er normalt for de fleste hunde i dyb hvile. Vedvarende stigning kan være et tidligt tegn på smerte, infektion eller hjerte-/lungelidelse. Hold også øje med drikkevaner, appetit, afføringskonsistens og urinens mængde/farve. Efter skovture inspiceres hele kroppen for flåter.

Hos hvalpe og unghunde kan høreevne testes funktionelt derhjemme (klap bagved, lokkelyde), men en BAER-test er det sikre svar. Ved ensidig døvhed kan du træne konsekvent med håndsignaler, vibration og lineføring på den ”døve” side. Fra 6–7-årsalderen giver årlig seniorscreening mening: blod- og urinprøver, blodtryk og tandtjek, suppleret med ledvurdering og evt. røntgen/ultralyd ved behov.

Brug en enkel helbredslogbog eller app, og del data med dyrlægen ved hvert tjek. Jo mere konkret din historik er, jo mere præcis bliver diagnosticering og behandlingsplan.