Sundhedsguide for Dogo Argentino: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Dogo Argentino er en stor, kraftfuld og atletisk race, skabt til udholdenhed og arbejde i krævende terræn. Den korte, overvejende hvide pels giver et karakteristisk udtryk, men medfører også særlige sundhedsforhold, som du bør kende. Overordnet er racen robust, men som for andre store hunde findes der tydelige risikoområder, hvor opmærksomhed og rettidig indsats gør en stor forskel.

Hørelse: Dogo Argentino har, på grund af den hvide pelsfarve, en forhøjet risiko for pigmentrelateret, medfødt døvhed, der kan være ensidig eller dobbeltsidig. Den eneste pålidelige screening er BAER-testen (Brainstem Auditory Evoked Response), som anbefales udført på hvalpe, og som bør dokumenteres ved køb eller avl. Døvhed kan håndteres med målrettet træning, men tidlig opdagelse er afgørende for sikkerhed og trivsel.

Led og bevægeapparat: Som stor race ses hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) relativt hyppigt. Disse tilstande kan give smerter, stivhed og nedsat præstation, og de øger risikoen for tidlig slidgigt. Systematisk avlsscreening og korrekt opvækstmanagement er de vigtigste værn.

Mave-tarm: Dogo Argentino har en dyb brystkasse, hvilket øger risikoen for mavedrejning (GDV). Tilstanden udvikler sig hurtigt og kræver akut kirurgi. Kendskab til symptomer og forebyggende rutiner er derfor essentielt.

Hud: Den lyse hud kan let solskoldes, særligt på ører, næseryg og tyndt behårede områder. Gentagne skader fra UV-lys øger risikoen for planocellulært karcinom (hudkræft). Derudover ses hudbetændelser, hotspots og atopi/kløe hos nogle individer, ofte udløst af miljøfaktorer eller foderintolerans.

Endokrinologi og øvrige forhold: Hypothyreose forekommer i store racer og kan give træthed, vægtøgning og pelsforandringer. Korsbåndsskader kan opstå ved højintens leg eller sport, og i seniorårene ses en øget risiko for visse tumorer, herunder knogletumorer. Tandsygdomme er almindelige hos alle hunde, men stærke kæber og kraftig tyggeadfærd kan maskere tidlige tegn på tandproblemer, hvorfor rutinetjek er vigtige.

Øjne og ører: Entropion/ektropion er ikke udpræget i racen, men kan forekomme. Hængende ører kan disponere for ørebetændelser hos enkelte hunde, især ved fugt og hyppig vandkontakt.

Effektiv forebyggelse starter med ansvarligt avls- og sundhedsarbejde, fortsætter med daglige rutiner i hjemmet og understøttes af en tæt relation til din dyrlæge.

Avl og tidlig screening: Vælg hvalp fra forældre, der er BAER-testede med normal hørelse, og HD/AD-vurderede efter anerkendte standarder (OFA/FCI). Bed om dokumentation. For købte hvalpe uden test, få BAER-testen udført snarest efter overtagelse.

Ernæring og vækst: Fodr med et dokumenteret storrace-hvalpefoder for at sikre modereret vækst og korrekt calcium/fosfor-balance. Hold hvalpens kropstilstand ved 4–5/9. Undgå overfodring og kosttilskud med ekstra calcium til hvalpe, medmindre dyrlægen ordinerer det. Hos voksne og seniorer: hold en slank linje, da hvert ekstra kilo belaster led, hjerte og stofskifte.

Motion og opbygning: Hvalpe skal bevæge sig frit, men uden gentagen høj-impact belastning. Brug tommelfingerreglen med cirka fem minutters struktureret snoraktivitet pr. måned af hvalpens alder, to gange dagligt. Træn balance, kropskontrol og muskelkorset med blide øvelser og varierede underlag. Undgå glatte gulve, hold neglene korte, og introducér spring og skarpe vendinger gradvist. Voksne Dogoer trives med daglig, målrettet aktivitet og mentale opgaver; planlæg restitutionsdage for at forebygge overbelastning.

Forebyggelse af mavedrejning: Del dagens ration i 2–3 måltider, brug eventuelt slow-feeder, undgå voldsom aktivitet 60–90 minutter før og efter fodring, og undlad hævede foderskåle, medmindre din dyrlæge anbefaler det. Drøft profylaktisk gastropeksi (mavefiksering) i forbindelse med sterilisation/kastration, hvis din hund vurderes som højrisiko.

Hud- og soleksem: Undgå middagssol, tilbyd skygge, og brug hundesikker solcreme på lyse, tyndt behårede områder. Skyl saltvand og snavs af efter strand- eller skovture, og tør ørerne ved behov for at forebygge otitis.

Parasitter og rejser: Anvend moderne flåt- og loppeprofylakse i sæsonen. Ved rejser til områder med hjerteorm eller leishmaniose, få en rejseplan for vaccination og beskyttelse. Følg lokale retningslinjer for ormebehandling.

Tand- og mundhygiejne: Børst tænder dagligt med hundetandpasta, tilbyd sikre tyggeemner, og planlæg professionelle tandrensninger efter behov. Mundsundhed forebygger smerter, systemisk inflammation og dårlig ånde.

Tidlig opdagelse er nøglen til gode behandlingsresultater. Lær din Dogo Argentinos normale adfærd at kende, så du fanger afvigelser hurtigt.

Mavedrejning (GDV): Pludselig rastløshed, gentagne, uproduktive opkastforsøg, oppustet og hård bug, savlen, smerte ved berøring, blege gummer og kollaps. Søg akut dyrlægehjælp – minutter tæller.

Døvhed og hørenedsættelse: Manglende reaktion på lyd, hunden sover usædvanligt tungt, eller den orienterer sig primært visuelt. Ensidig døvhed kan være subtil; bemærk om hunden konsekvent vender den samme side mod lydkilden.

Led og bevægelse: Halthed, stivhed efter hvile, “bunny hopping” ved galop, modvilje mod at hoppe ind i bilen eller gå på trapper, nedsat udholdenhed eller ændret tempo.

Hud og ører: Rødme, kløe, skæl, varme pletter, sår der ikke vil hele, skorper på ører/næseryg, mørk pigmentering eller knuder. Hovedrysten, ørelugt eller brunt sekret tyder på otitis.

Stofskifte og almenbefindende: Uforklarlig vægtøgning, træthed, kuldskærhed, mat pels eller hårtab kan indikere hypothyreose. Øget drikkelyst, hyppig urinering, eller ændret appetit bør også udredes. Dårlig ånde, savlen eller tilbageholdenhed ved tygning peger på tandsmerter.

Hedestress: Kraftig, uafbrudt vejrtrækning, rastløshed, rødme i gummer, koordinationsbesvær og sammenbrud kræver øjeblikkelig køling og dyrlægekontakt.

En struktureret sundhedsplan med faste dyrlægebesøg gør det lettere at opfange små problemer, før de bliver store.

Hvalp (8–16 uger): Komplet sundhedstjek, vaccinationsserie, ormebehandling efter behov, mikrochip og start på forebyggelsesplan mod parasitter. Få udført BAER-høretest og gennemgå fodrings- og socialiseringsplan. Registrér vægtkurve og kropstilstand.

Unge (6–18 måneder): Opfølgning på tandfældning, adfærd, vækst og muskelopbygning. Planlæg HD/AD-røntgen mellem 12–18 måneder, især hvis hunden skal bruges til avl eller sport. Drøft timing af sterilisation/kastration samt eventuel profylaktisk gastropeksi.

Voksen (1,5–7 år): Årligt helbredstjek med fuld klinisk undersøgelse, hjerte- og lungeauskultation, hud/ører, øjne, tænder og bevægeapparat. Blod- og urinprøver hvert 1–2. år som baseline og til tidlig opdagelse af stofskifte- eller organforandringer. Opdater parasit- og vaccinationsplan efter livsstil og rejser.

Senior (fra 7–8 år): Helbredstjek hver 6.–12. måned. Rutinemæssige blod- og urinprøver, blodtryksmåling og målrettet billeddiagnostik ved behov (røntgen/ultralyd) for at fange kræft, hjertesygdom og slidgigt tidligt. Vurder smerte og mobilitet systematisk, justér kost og tilskud, og planlæg tandrensninger efter fund.

Dokumentation og kommunikation: Fører du en sundhedsjournal med vægt, BCS, træningsmængde, foder, medicin og symptomer, kan dyrlægen træffe mere præcise beslutninger. Aftal klare mål og opfølgningsintervaller, så I arbejder i samme retning.

At holde en Dogo Argentino sund handler om at tænke i helheder: forebyggelse, adfærd, miljø og økonomi.

Individuelt tilpasset livsstil: Racen er modig, loyal og meget atletisk. Den trives med struktureret motion, opgaver med næsearbejde og kontrollerede styrke-/balanceøvelser. Planlæg ugens træning med variation og restitutionsdage, og prioriter mental stimulering for at forebygge stress og stereotyp adfærd.

Vægtstyring og ernæring: Sigt efter en stabil kropstilstand på 4–5/9 gennem hele livet. Brug vægtlog og månedlig BCS-vurdering, og justér fodermængden efter sæson og aktivitetsniveau. Overvej ledunderstøttende tilskud (EPA/DHA fra fiskolie, grønlæbet musling, glukosamin/kondroitin), hvis dyrlægen vurderer behov. Skift til seniorfoder, når restitutionen bliver langsommere, eller blodprøver peger i den retning.

Sikkerhed og miljø: Hvid pels kræver solbeskyttelse og hvileplads i skygge. Sørg for skridsikre gulve, ramper til bilen, og korrekt sele/bilsikring. Tjek hegn og have for skarpe genstande; en stærk, målrettet hund kan pådrage sig skader ved spring og jagtleg.

Tand- og helbredsøkonomi: Tegn en god sygeforsikring og sæt et månedligt beløb af til forebyggelse, tandrensninger og uforudsete hændelser. Økonomisk forberedelse giver frihed til at vælge den bedste behandling, når uheldet er ude.

Reproduktion og ansvar: Avl kun på sunde individer med dokumenteret normal BAER, gode HD/AD-resultater og stabilt temperament. Drøft reproduktionsplan, fodring af drægtig tæve og neonatalpleje med dyrlægen. Er avl ikke på tale, så planlæg sterilisation/kastration på et tidspunkt, der tilgodeser ledudvikling og adfærd.

Alderdom med værdighed: Når mobiliteten daler, kan en multimodal smerteplan (vægtkontrol, fysioterapi, tilskud og målrettet medicin) give høj livskvalitet. Aftal på forhånd, hvilke tegn der udløser justeringer eller palliativ indsats, så beslutninger bliver roligere og mere gennemtænkte.

Ved at kombinere evidensbaseret forebyggelse, systematisk kontrol og respekt for racens særlige behov, får du en sund, tryg og velfungerende Dogo Argentino – fra hvalp til senior.