Førstehundsejer med Dogue de Bordeaux: Din komplette guide

Dogue de Bordeaux (DDB) er en kærlig, loyal og modig molosser fra Frankrig, som imponerer med sin rolige værdighed, men også med sin størrelse og sit massive hoved. Som førstegangsejer får du en hengiven familiehund, der knytter sig stærkt, men som kræver planlagt socialisering, konsekvent træning og respekt for dens fysiske begrænsninger. Start med at vurdere hjem og hverdag: Denne race trives bedst i et større hjem med adgang til have, rolige naboer og faste rutiner. Forbered familien på savl, snorken og potentiale for beskyttende adfærd, og aftal klare regler, så alle håndterer hunden ens.
Vælg en ansvarlig opdrætter eller omplaceringsorganisation, som deler sundhedsdata og temperamentbeskrivelser. Bed om dokumentation for hofte- og albuescore, hjertetjek (ekko/auskultation for fx aortastenose), luftvejsvurdering, samt forældrenes mentalitet. Mød mindst moderen, og observer ro, selvtillid og venlighed. Planlæg økonomi: En gigantisk race betyder større foderbudget, kraftigt udstyr, hyppigere tjek af led og hjerte, samt en udvidet sygeforsikring.
Hvalpesikr hjemmet, før hunden ankommer: Fjern kabler i hvalpehøjde, sikre skabslåger, sæt børnegitre op, og dæk glatte gulve med tæpper for at skåne led. Et stille soveområde, hvor hunden kan trække sig tilbage, reducerer stress. Lav en ugeplan for de første 2–3 uger med korte træningspas, hyppige lufteture og indlagt hvile. Aftal pasning til dyrlægebesøg og vaccinationer, og book et hvalpehold hos en positivt arbejdende træner.
Endelig, tænk klima og sikkerhed: DDB tåler varme dårligt på grund af den korte næse og store krop. Sørg for skygge, kølemuligheder og transportløsninger (crash-testet bilsele eller bur), og planlæg gåture til morgen og aften. Med forberedelse, tålmodighed og struktur får du en blid kæmpe, som bliver en stabil del af familien.

Giant-størrelse kræver giant-løsninger, men komfort og sikkerhed går forrest. Start med et rummeligt, ventileret bur/indhegning, som hunden kan vokse i, og en fast, ortopædisk seng, der støtter led. Vælg robuste skåle i rustfrit stål; hold dem ved gulvhøjde for at mindske risikoen for mavedrejning. En slowfeeder hjælper mod forslugning, og der skal altid være frisk vand tilgængeligt. Hav savleklude og vaskbare måtter ved strategiske steder.
Til gåture anbefales en polstret, Y-formet sele, der friholder skuldre og ikke presser på luftvejene, samt en 2–3 m stærk line til by og en 5–10 m langline til træning. Brug et bredt, glat halsbånd med ID-mærke og overvej GPS-tracker. I bilen bør du vælge crash-testet sele eller fastgjort transportbur.
Til mental stimulering er slidstærke aktivitetslegetøj afgørende: KONG i passende størrelse, snusemåtter, slikkemåtter og foderpuzzle i hård plast eller gummi. Supplér med sikre tyggeemner (fx tørret hud, tyggepinde i passende størrelse), og undgå splintre-prone genstande. Hav små, bløde godbidder til træning, som er lette at tygge og ikke fedter for meget.
Plejeudstyr bør omfatte gummistrigle til kort pels, mikrofiberklude til ansigts- og hudfolder, mild ørerens, potevoks, negleklipper eller slibemaskine, samt en kølemåtte og eventuelt køledækken til varme dage. En redningsvest er klogt ved vand, da mange DDB ikke er naturligt sikre svømmere.
Hjemmesikkerhed: Børnegitre, skridsikre tæpper og dørklokke-/lydtræningsværktøjer hjælper i hverdagen. En robust låge til hoveddøren forhindrer, at en nysgerrig, tung hund skubber sig ud. Opbevar foder, kosttilskud og medicin i sikrede skabe. Med udstyret på plads er du klar til tryg, struktureret introduktion.

De første uger lægger fundamentet for resten af livet. Tænk 3-3-3-princippet: ca. 3 dage til at lande, 3 uger til at forstå rutiner, 3 måneder til at falde helt til. Hold programmet enkelt: mange korte pauser, masser af søvn, rolig socialisering og positiv træning i mikroportioner.
Toilettræning kræver forudsigelighed: Ud efter søvn, leg og måltider, samt hver 1–2. time i starten. Ros venligt, når det sker det rigtige sted. Burtræning og ”plads”-træning hjælper hunden med at finde ro – giv tyggeaktiviteter i ro-zonen, og undgå at bruge buret som straf. Start alenetæning med sekunder, ikke minutter, og byg gradvist op.
Socialisering skal være kontrolleret og positiv: Mød venlige, rolige hunde og mennesker, forskellige underlag, lyde og miljøer. Pas på overeksponering; afslut, mens hvalpen stadig er tryg. DDB kan blive territoriale som voksne, så sociale vaner, hvor gæster får guidede, rolige møder, er vigtige.
Motion doseres omhyggeligt. Tommelfingerregel for hvalpe er korte, hyppige gåture og mental aktivering frem for lange stræk; undgå trapper, vilde hop og glatte gulve. Voksne sigter mod 45–60 minutters daglig aktivitet fordelt over dagen, med snuseture og næsearbejde, der trætter uden at belaste led. Træn løs line, kontakt og indkald i stille omgivelser med langline.
Fodring: Vælg foder til store/gigantiske racer for at støtte langsom, kontrolleret vækst. Fordel i 3–4 små måltider (hvalp), 2 måltider (voksen). Undgå intens aktivitet 60 minutter før og efter måltider for at dæmpe risikoen for mavedrejning.
Sundhedspleje: Aftal tidlig dyrlægekontrol, vaccinationsplan og rådgivning om ormebehandling. Indfør en ugentlig plejerutine: rens hudfolder, tjek ører, børst tænder, og klip negle. Notér vægt og hold – DDB må være fast, men ikke fed.

• • For meget, for tidligt: Lange gåture, trapper og vilde lege kan overbelaste voksende led. Løsning: Kort, hyppig aktivitet og kontrolleret leg på skridsikkert underlag.
• Uens regler: En 50+ kg hund, der får lov som hvalp, vil kræve det samme som voksen. Løsning: Aftal faste regler for sofa, døradfærd og gæster, og vær konsekvent.
• Mangelfuld socialisering: ”Han er jo rolig” – indtil puberteten. Løsning: Planlagt, positiv eksponering for mennesker, hunde, lyde og håndtering gennem hele unghundeperioden.
• Dårligt udstyr: Stramt halsbånd eller uegnet sele kan forværre luftveje og træk. Løsning: Vælg polstret Y-sele og træn løs line.
• Forkert fodring: Energitæt hvalpefoder og fri adgang giver for hurtig vækst. Løsning: Stor-race hvalpefoder, vej af, og hold huldscore på 4–5/9.
• Undervurdering af varme: DDB er varmefølsom. Løsning: Gå ture i kølige timer, brug skygge, vand og kølemåtte.
• Ingen forebyggelse mod mavedrejning: Store måltider og vilde lege omkring fodring øger risikoen. Løsning: 2–4 mindre måltider, ro før/efter, slowfeeder. Kend symptomer: oppustet mave, uro, savlen, forsøg på at kaste op uden resultat – akut dyrlæge.
• ”Han passer sig selv med andre hunde”: Robust leg kan eskalere pga. vægt og styrke. Løsning: Korte, afstemte legeaftaler med kompatible hunde, pauser efter 2–3 minutter.
• For sen forsikring og trænerhjælp: Omkostninger stiger, når skaden er sket. Løsning: Tegn forsikringer ved indflytning, og tilmeld hvalpehold tidligt.
• Ignoreret mund- og hudpleje: Hudfolder og tænder kræver rutine. Løsning: Ugentlig gennemgang og tidlig tilvænning til håndtering.
• For hårde træningsmetoder: Straf øger stress og usikkerhed. Løsning: Belønningsbaseret træning, korte pas, ro og forudsigelighed.
  Med realistiske forventninger, tydelig struktur og venlig, konsekvent træning bliver DDB en stabil, tillidsfuld følgesvend.

Byg dit støtteapparat, før behovet opstår. Vælg en dyrlæge med erfaring i store racer, og planlæg helbredstjek, vægtkontrol og rådgivning ved 8–10, 16 og 24 uger, derefter hvert halve år. Bed om ledvurdering, hjertelyt og vejledning i fodring og huld. Overvej at drøfte forebyggende mavesækfiksering i forbindelse med anden planlagt narkose, hvis dyrlægen vurderer en forhøjet risiko.
Find en positivt arbejdende hundetræner, der har erfaring med molossere. Hvalpehold og unghundehold styrker socialisering, kontakt og hverdagsfærdigheder som ro på plads, gå pænt i line, håndtering og gæstemøder. En adfærdsrådgiver kan hjælpe med forebyggelse af ressourceforsvar og håndtering af gæster, så beskyttende adfærd aldrig får lov at eskalere.
Søg fællesskab: Racens klub og lokale hundeklubber tilbyder arrangementer, rådgivning og netværk. Online fællesskaber kan inspirere, men kvalitetssikring er vigtig – hold dig til kilder med faglig ballast.
Hverdagslogistik: Aftal backup-pasning, hvis du bliver forsinket. En pålidelig hundepasser, som kender din hund og dens rutiner, er guld værd. Dagpleje kan fungere for nogle, men vælg steder med små grupper og strukturerede pauser.
Lav en ”sundheds- og træningsjournal”: Notér vægt, foder-mængder, afføring, træningsfremskridt og eventuelle symptomer (åndedræt, halthed, hud). Tidlige ændringer opfanges lettest, når du fører logbog.
Tænk langsigtet: Unghundeperioden (ca. 6–18 mdr.) kan byde på stædighed og test af grænser. Fortsæt med korte, daglige træningspas, næsearbejde og ro-træning. Planlæg pels- og hudpleje som fast ugeopgave. Med et stærkt netværk, faglig sparring og gode rutiner står du sikkert – også når din blide kæmpe vejer som en voksen mand.