Senioromsorg for Dogue de Bordeaux: Ældre hunds behov

Dogue de Bordeaux er en gigantisk, fransk molosser, og som hos de fleste tunge racer starter seniorfasen relativt tidligt – ofte omkring 6–7-årsalderen. Alderdom kommer snigende, og de første tegn viser sig typisk som subtile ændringer i adfærd og bevægelse. Du kan opleve, at din hund er længere om at rejse sig efter hvile, tøver ved trapper eller hop, eller ikke længere holder til den samme intensitet i legen. Nedsat muskelmasse over lår og ryg, let vægtøgning eller mere udtalte knyster og ligtorne på albuerne er ligeledes hyppige hos den tunge, kortpelsede DDB.

Ledsmerter og stivhed er almindelige, fordi belastningen på hofter, albuer og ryg er betydelig hos en hund på 45–55+ kg. Du kan også se længere negle, små ændringer i gangmønsteret, eller at hunden skifter vægt væk fra et smertefuldt ben. Øjne kan virke mere matte, og hørelsen kan aftage, hvilket forveksles med selektiv lydighed. Kognitive ændringer – forvirring, ændret søvnrytme, uro om natten eller nedsat tolerance for forandringer – kan pege på begyndende kognitiv dysfunktion.

Som brachycefal molosser er Dogue de Bordeaux desuden varmesensitiv. Øget snorken, kraftig prusten, besvær ved varme eller fugtigt vejr og hurtig udtrætning kan forstærkes med alderen, når bløddele i de øvre luftveje bliver mindre eftergivelige. Hold særligt øje med overdreven savlen, hudirritation i hudfolder omkring læber og hals samt dårlig ånde fra fremskreden parodontose.

Vær desuden opmærksom på generelle advarselstegn: øget tørst og tissetrang (kan pege mod hormonelle eller nyreproblemer), ændret appetit, tilbagevendende maveproblemer, eller at hunden isolerer sig. Mål gerne hvile-respirationsfrekvens ugentligt, især hvis din hund har hjerterisiko: under 30 åndedrag/min i dyb søvn er typisk normalt; ved en vedvarende stigning bør dyrlægen kontaktes.

Som udgangspunkt bør du som ejer lave en “baseline” ved 6–7 år: kropsvægt, kropskonditionsscore (mål: 4–5/9), foto/video af gang og rejse-sig-test. Det gør senere ændringer lettere at opdage tidligt.

En ældre Dogue de Bordeaux profiterer af en målrettet seniorernæring, der skåner led, understøtter muskelmasse og hjælper vægtkontrol. Målet er en slank, stærk kæmpe – ikke en sulten eller rund. Start med at vurdere kropskonditionen hver måned. Ligger BCS over 5/9, reduceres fodermængden med 5–10 % og evalueres efter 2–3 uger. En tommelfingerregel er, at de fleste seniorer trives på 1,0–1,2 × RER (70 × kropsvægt^0,75), men individuelle behov varierer.

Vælg et fuldfoder til store/gigantiske racer med høj kvalitet af protein (typisk >24 % på tørstofbasis) for at modvirke muskeltab, moderat fedt (ca. 10–16 %), og med tilsat omega-3 fra marine kilder. EPA/DHA på 100–150 mg pr. kg kropsvægt dagligt er ofte gavnligt for led og hud; dosering aftales med dyrlægen, især hvis hunden får blodfortyndende eller visse smertepræparater. Til leddene kan glucosamin (ca. 30 mg/kg/dag) og chondroitin (ca. 15 mg/kg/dag) samt grønlæbet musling være relevante; effekten varierer, men mange store hunde oplever forbedret komfort.

Som dybbrystet race har DDB risiko for mavedrejning (GDV). Reducér risikoen ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, bruge langsom-spise-skåle, undgå voldsom aktivitet 60 min før/efter fodring, og undgå meget store, meget vandrige måltider på én gang. Hæv ikke skålene rutinemæssigt; forhøjede skåle kan være forbundet med øget GDV-risiko hos visse store racer, og bør kun bruges efter individuel vurdering.

Fiber og tarmstøtte er nyttigt for seniorer. Et moderat fiberindhold kan stabilisere afføringen og støtte vægtkontrol. Probiotika eller prebiotika kan indføres gradvist. Ved hjertesygdom kan natriumreduktion være aktuelt; ved nyreproblemer kan protein/fosfor skulle justeres – begge dele altid i samråd med dyrlægen. Sørg for fri adgang til frisk vand, især i varme perioder, hvor brachycefale hunde let overopheder.

Tygning hjælper tænderne, men undgå meget hårde genstande, som kan frakturere tænder (marvben, gevir). Vælg i stedet VOHC-godkendte dentalprodukter og prioriter tandbørstning 3–4 gange om ugen.

Forebyggende sundhed er nøglen til et godt seniorliv for en Dogue de Bordeaux. Planlæg halvårlige helbredstjek, hvor dyrlægen typisk anbefaler blodprofil (hæmatologi/biokemi), total T4 (skjoldbruskkirtel), urinanalyse og blodtryk. Store molossere kan have hjertesygdomme uden tydelige symptomer; ved mislyd, hoste eller fald i præstationsevne kan EKG og hjerteultralyd være relevante. Mål gerne hvile-respirationsfrekvens hjemme ugentligt for at fange tidlige ændringer.

Ledsmerter er hyppige. En målrettet smertevurdering og ortopædisk undersøgelse (eventuelt inkl. røntgen) kan danne basis for en multimodal smerteplan: vægtkontrol, tilpasset motion, fysioterapi, omega-3, og medicinsk smertebehandling efter dyrlægens anvisning. Nye biologiske lægemidler mod slidgigt kan være en mulighed, og mange store hunde får markant bedre mobilitet heraf. Ved tilbagevendende haltheder bør korsbånd og albuer vurderes.

Mundhule og hud må ikke glemmes. Parodontitis kan give smerte og systemisk belastning. Senior-tandrensning kræver narkose, hvilket kræver nøje præanæstetisk vurdering hos en brachycefal, tung hund: luftveje, hjerte, blodprøver og væsketerapi planlægges individuelt. Hudfolder omkring læber og hals bør tjekkes ugentligt for fugtig dermatitis; rens og tør nænsomt ved behov.

Screen også for knuder. Brug 1-2-3-reglen: få en knude testet, hvis den er over 1 cm, har stået i mere end 1 måned, eller vokser på 1–2 uger. Lav gerne et “kropskort”, hvor du måler og daterer fund.

Parasitter, vaccinationer og titerkontrol tilpasses risikoprofil og alder. Overvej desuden forebyggende tiltag mod GDV, såsom profylaktisk gastropexi, når det er fagligt velbegrundet. Slutteligt er det værd at følge søvnkvalitet, appetit, afføringskonsistens og aktivitetsniveau i en logbog; små ændringer over tid er ofte de bedste tidlige indikatorer på, at noget er i optræk.

En ældre Dogue de Bordeaux værdsætter rolige rutiner, skånsom aktivitet og et hjem, der er indrettet til en tung, lidt stivere krop. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, og brug ramper frem for trapper eller hop ind/ud af bil. En ortopædisk seng med tyk, trykaflastende madras (gerne 10–15 cm skum af god kvalitet) beskytter albuer og hofter og forebygger ligtorne og liggesår. Placér sengen i et roligt, trækfrit område, hvor temperaturen er stabil.

Temperaturstyring er centralt. Brachycefale, tunge hunde er varmesensitive, og seniorer tåler varme endnu dårligere. Planlæg gåture tidligt morgen og sen aften om sommeren, brug kølemåtte og skygge, og bær altid vand. Om vinteren beskytter en foret dækken stive led mod kulde. En godt tilpasset Y-sele aflaster hals og skuldre bedre end halsbånd, og en skridsikker potevoks eller tågreb kan give bedre fodfæste indendørs.

Motion bør være hyppig og lavimpact: 2–3 kortere ture dagligt og blid styrke/proprioception, f.eks. kontrollerede bakkeopstigninger, cavaletti i lav højde og vægtskiftøvelser. Hydroterapi er fremragende for store hunde med gigt. Træn i 5–10 minutters sessioner med pauser; kvalitet frem for kvantitet. Brug mentale aktiviteter – snusebaner, foderpuslespil, næsearbejde – for at støtte kognition uden at overbelaste kroppen.

Pels- og hudpleje er fortsat ugentlig: børst kortpelsen med en gummihandske, rens læbefolder med mild, dyrlægeanbefalet opløsning, og tør grundigt. Klip negle hver 2.–4. uge, da nedsat aktivitet gør dem lange. Ved savl bør hud og pels omkring mundvige holdes rene og tørre for at forebygge irritation. Brug tunge, skridsikre skåle på gulvet og slow-feeder; undgå rutinemæssigt forhøjede skåle af hensyn til GDV-risiko.

Små ændringer i hjemmet – hævet vandskål efter dyrlægens råd ved særlige luftvejsforhold, rampe til sofa, og lys om natten til den lettere usikre senior – gør en stor forskel i daglig komfort.

For at sikre en værdig og glædesfyldt seniortid er systematisk vurdering af livskvalitet uvurderlig. Brug gerne HHHHHMM-skalaen (Hurt, Hunger, Hydration, Hygiene, Happiness, Mobility, More good days than bad) ugentligt. Giv hver kategori 0–10 point, notér observationer, og se på udviklingen over tid. Når summen falder, eller “gode dage” bliver færre end de “dårlige”, er det et tegn på, at planen skal justeres.

Smerte er centralt i vurderingen. En Dogue de Bordeaux skjuler sjældent ubehag; små ændringer som langsommere tempo, mislykkede hop, stiv hale eller en kortere skridtlængde indikerer smerte. Sammen med dyrlægen kan I etablere en trinvis strategi: vægtoptimering, fysioterapi, medicinsk smertebehandling, nutraceutika og justeret aktivitetsplan. For kognition kan berigelse, faste rutiner, korte træningspas og eventuelle kosttilskud (fx MCT-olie i aftalt dosis) bedre dagligdagen.

Lav en simpel rød–gul–grøn-plan: grøn = stabil, små justeringer; gul = flere dårlige dage, tæt opfølgning; rød = markant forværring, hurtig dyrlægevurdering. Inddrag familie og hundens primære omsorgspersoner, så alle registrerer ændringer ensartet. En “bucket list” med rolige, elskede aktiviteter – strandture i kølige timer, snuseture i skoven, besøg hos yndlingsmennesker – kan løfte humøret og skabe gode minder.

Når sygdom skrider frem, kan palliativ pleje med fokus på komfort, angstreduktion og smertefrihed være den kærligste indsats. Tal i god tid med dyrlægen om forventninger, nødplan ved akutte forværringer (fx mavedrejningstegn: voldsom uro, udspilet mave, mislykket opkast), og hvilke mål der er vigtigst for netop jeres hund. Klare aftaler giver ro, så I kan bruge energien på det, der betyder mest: nærvær, tryghed og kvalitetstid.