Komplet guide til Drever - Hvalpepleje og opdragelse

Dreveren er Sveriges egen korte-benkede drivende jagthund, udviklet til effektivt sporarbejde på råvildt og hare. Som hvalp er Dreveren afmålt af temperament, loyal over for sin familie og bestemt i sin vilje – egenskaber, der gør den både samarbejdsvillig og målrettet i træningen. Racen tilhører FCI gruppe 6 (drivende jagthunde og schweisshunde) og er en mellemstor hund med en kompakt, langstrakt krop: hanner måler ca. 32–38 cm, tæver 30–36 cm, og vægten ligger typisk på 14–16 kg. Pelsen er kort, tæt og dobbelt; farverne kan være mange, men med hvide aftegninger, som skal være synlige fra alle sider. Forvent en levetid omkring 15 år ved god pleje, sund vægt og passende motion.

Dreverhvalpe er nysgerrige, robuste og med et veludviklet næsearbejde allerede fra tidlig alder. De er ikke hypoallergene og fælder moderat; plejebehovet er normalt ugentligt. Som unghund vil racen ofte være relativt rolig i hjemmet, når behovet for mental og fysisk stimulering er dækket. Daglig motion hos voksne ligger omkring op til en time, men for hvalpe gælder korte, kontrollerede aktiviteter, som skåner ryg og led.

Racen er skabt til at bruge stemmen under jagt, og det kan afspejles i hvalpen som let til gøen, når den bliver opstemt. Samtidig trives Dreveren i børnefamilier, så længe omgang er venlig, forudsigelig og under opsyn. Kuldene rummer typisk 4–9 hvalpe, og socialiseringsvinduet fra 8–16 uger er særligt vigtigt. En Drever kan fungere i lejlighed, hvis den får næsearbejde og faste rutiner, men den er oftest bedst tilpas i et hjem med adgang til have og gode snusemuligheder. Med respekt for racens jagtlyst, en konsekvent men venlig opdragelse og et miljø, der beskytter den lange ryg, får du en hengiven makker, der elsker at arbejde for og med sin familie.

Fodring: Vælg et komplet hvalpefoder til mellemstore racer med dokumenteret næringsprofil. Del dagsrationen i 3–4 måltider frem til ca. 6 måneder, derefter 2–3. Hold øje med huld med Body Condition Score (mål 4–5/9), da overvægt øger risikoen for rygsmerter og skiveproblemer. Vej hvalpen ugentligt, justér mængden efter vægtkurven, og begræns godbidder til ca. 10 % af dagsenergien. Friskt vand skal altid være tilgængeligt.

Motion og hvile: Brug 5-minutters-reglen som tommelfingerregel (ca. 5 min struktureret motion per måneds alder, 1–2 gange dagligt), og undgå gentagne hop, trapper og glatte gulve, som belaster den lange ryg. Indfør pauser og rotræning, så hvalpen lærer at koble af efter aktivitet.

Miljø og udstyr: Indret med skridsikre tæpper, rampe til sofa/bil og trappegitter. Gåtur med Y-sele og lang line beskytter nakke og ryg bedre end halsbånd. Brug en komfortabel hule eller bur som tryg base, trænet gradvist og positivt.

Pels og hygiejne: Børst ugentligt med gummistrigle eller kortbørste for at fjerne løse hår og fordele hudens naturlige olier. Tjek og tør ørerne ugentligt efter behov; hængeører giver varmere, fugtige forhold, som kan fremme betændelse. Klip kløer hver 2.–4. uge, og børst tænder 3–7 gange om ugen med hundetandpasta. Bad kun ved behov med mild hundeshampoo.

Sundhed og forebyggelse: Følg vaccinations- og ormeprogram fra dyrlægen, og opret en sundhedsjournal med vægt, fodring og observationer. Tal om tegn på entropion (irriterede, rindende øjne) og tidlige rygsymptomer (stivhed, modvilje mod at hoppe). Tegn syge- og ansvarsforsikring, og sørg for lovpligtig mærkning og registrering.

Renlighed: Etabler faste tisserutiner efter søvn, leg og måltider, ros roligt ude på det ønskede sted, og rens uheld udenfor med enzymer, så lugten ikke trækker hvalpen tilbage til samme sted.

Dreveren lærer bedst med positiv, belønningsbaseret træning. Racens bestemte natur og jagtlyst kræver klare rammer, korte sessions og høj forstærkning for kontakt. Start med navnindlæring, håndtarget og frivillig kontakt i rolige omgivelser, før du øger sværhedsgrad og forstyrrelser.

Socialisering: Planlæg målrettede oplevelser i perioden 8–16 uger: forskellige underlag, lyde, mennesker med forskellig fremtoning, rolige hunde og sikre miljøer i by og natur. Hold det lystbetonet og kort, så hvalpen forlader situationen tryg og nysgerrig.

Hverdagstræning: Indlær gå pænt i snor med belønning tæt ved knæet, og brug lang line i åbne områder. En stabil indkaldskæde er essentiel for en næsestærk hund: signal – vend i bevægelse – beløn straks. Leg byttelege og næselege som find godbidden, korte spor og ”godbidsregn”, så du arbejder med – ikke imod – jagtlysten.

Impulskontrol: Træn ro på måtte, vent ved døre og håndteringstræning (øre-, pote- og tandtjek). Indfør alene-hjemme-træning i små trin, da den loyale Drever nemt knytter sig tæt til familien.

Sikkerhed og vandtilvænning: Den lange krop og korte ben gør racen mindre hydrodynamisk; introducér vand langsomt på lavt vand, brug svømmevest, og lær en sikker ”op på rampe”-adfærd ved bil og båd.

Mental stimulering: To–tre korte pas med spor/snosearbejde dagligt trætter hjernen mere skånsomt end lange gåture. Kombinér foder i aktivitetsbolde, targettræning og enkle lydighedsøvelser, og afslut med roøvelser for at forankre selvkontrol. Med konsistens og venlig konsekvens får du en samarbejdsvillig unghund, der kan fokusere trods dufte og distraktioner.

Jagtlyst og indkald: Dreveren er skabt til at følge spor og give hals, derfor kan indkald være udfordrende i unghundealderen. Forebyg ved konsekvent brug af lang line, høje belønninger og træning i stigende sværhedsgrad – start på lugtfattige steder og arbejd dig op til naturarealer. Lær desuden et ”snus-signal”, så hunden får kontrollerede pauser til næsearbejde på dine betingelser.

Vokalisering: Nogle Drevere gøer ved lyde eller under opstemt leg. Træn alternativ adfærd (gå på måtte, hente legetøj) og beløn ro systematisk. Undgå at råbe – det kan øge intensiteten.

Vægt og mæthed: En madglad Drever kan tage på, hvis godbidder og rester løber løbsk. Brug foderets dagsration som træningsbelønning, og erstat en del gåture med næselege for at holde kalorieforbruget i balance uden at overbelaste ryggen.

Øreproblemer: Hængeører kan give tilbagevendende ørebetændelse. Skab en ugentlig rutine med visuel kontrol og tørring efter regn/bad. Ved rødme, lugt eller kløe, søg dyrlæge tidligt for at undgå kroniske forløb.

Ryg- og diskproblemer: Den langstrakte kropsbygning kan disponere for rygsmerter og diskusprolaps. Undgå glatte gulve, høje hop og gentagen trappegang. Brug Y-sele i snor, hold hullet slankt, og reager på tidlige tegn som stivhed, krum ryg, tøven ved sofa/bil eller piben ved berøring.

Øjne: Entropion kan forekomme. Se efter rindende øjne, hyppig blinken eller poten mod øjet; få en øjenundersøgelse, hvis du er i tvivl.

Alene-hjemme: Den loyale Drever kan knytte sig tæt og blive utryg alene, hvis ikke trænet. Opbyg varighed i små trin, og gør afsked/uvelkomst neutral. Teknologi som kamera kan hjælpe med at monitorere fremskridt.

Vand og transport: Ikke alle Drevere er naturligt trygge i vand. Introducér blidt, undgå kulde og stærk strøm, og brug ramper for at skåne ryggen ved i/af bil.

Planlæg med næsen først: Dreveren blomstrer med arbejde, der aktiverer lugtesansen. Sæt 10–15 minutter af dagligt til korte spor, godbidsøg i græs eller enkle schweissøvelser på begynderniveau. Det giver ro i kroppen og bedre koncentration på gåturen.

Byg fundamentet stærkt: Prioritér kontakt, indkald og ro på måtte før sjove tricks. Træn 3–5 gange om dagen i 2–5 minutter med høj belønningsfrekvens. Afslut, mens hvalpen stadig er sulten på mere.

Rygvenligt hverdagsdesign: Læg skridsikre løbere på glatte gulve, lær ”op og ned via rampe”, og sæt trappegitter, til muskler og led er modne. Hold vægten stabil og muskulaturen stærk med korte, hyppige ture og kontrollerede bakke- eller cavalettiøvelser efter aftale med fagperson.

Ører, øjne og tænder: Hav en fast plejedag. Tjek ørerne visuelt, tør efter behov, kig efter rødme og lugt; se efter øjenirritation; børst tænder jævnligt. Den slags rutiner forebygger problemer og gør dyrlægebesøg trygge.

Træn i lag: Start i stue, flyt til have, rolig vej, derefter park/skov. Brug lang line i naturen og betal generøst for kontakt, især når hvalpen frivilligt slipper en duft. En fornuftig forventningsstyring – at næsen vinder nogle gange – giver bedre frivillig samarbejdsvilje.

Fodring som værktøj: Brug 50–100 % af dagsrationen som træningsgodbidder og aktivitetsfoder. Det holder vægten og gør træning økonomisk og forudsigelig for hvalpen.

Støt udviklingen socialt: Planlagte legeaftaler med rolige, velafbalancerede hunde i kontrollerede rammer er bedre end tilfældige hundemøder. Afslut, mens legen er god, og træn ro bagefter.

Samarbejd med fagfolk: En dygtig hvalpeinstruktør med erfaring i næsearbejde/jagthunde kan spare dig for måneder af fejllæring. Supplér gerne med fysioterapeut/kiropraktor ved tegn på rygstivhed – tidlig indsats betaler sig.