Epagneul Bleu de Picardie - Ansvarlig avl og genetik

Epagneul Bleu de Picardie er en sjælden, fransk stående jagthund, som kombinerer robust funktion med elegant type. Racen hører til FCI gruppe 7 og er avlet til eftersøgning, stand og apportering i både tæt krat og vådområder. Idealet er en harmonisk, middelstor hund på 57–60 cm og 19–21 kg, med en fast overlinje, dyb brystkasse og tør, atletisk muskulatur. Hovedet er let, men tydeligt skåret; næsen sort, øjnene mørke og milde, og ørerne lavt ansatte med silkeblød behæng. Pelsen er flad og middellang med faner, farven sort og hvid marmoreret med et blåt skær, ofte med større eller mindre sorte aftegninger. Halen bæres i en blød sabelkurve, aldrig over ryggen. Temperamentet skal være venligt, stabilt og førerorienteret, med høj samarbejdsvilje og god vandglæde. En Epagneul Bleu de Picardie kræver daglig aktivering, men klarer sig typisk på omkring en times målrettet motion kombineret med næsearbejde. Den er ikke hypoallergen, og pelsen kræver jævnlig gennembørstning, gerne ugentligt eller oftere, for at forebygge filtre og holde huden sund. Avl mod standarden handler om funktion før pynt. Ekstreme træk, som alt for tung knogle, for dyb stop, overdreven faning eller manglende brystdybde, forringer jagtlig udholdenhed og skadesforebyggelse. Gode poter, korrekt skuldervinkel og en elastisk, jordvindende travbevægelse er fundamentale. Farven må aldrig være styrende alene, men helheden – sund anatomi, stabilt sind og arbejdslyst – skal prioriteres. I Danmark er halekupering ikke tilladt, hvorfor haleform, -længde og pels skal bedømmes naturligt. Avlere bør dokumentere arbejdskvaliteter gennem markprøver og apporteringsprøver, så racens funktion bevares sammen med den klassiske, blåmarmorerede type.

Som en sjælden race med begrænset avlsbase, er Epagneul Bleu de Picardie særligt følsom over for øget indavl og tab af genetisk variation. Avlsplanen bør derfor bygge på data, ikke mavefornemmelser. Anvend stamtavleanalyse over mindst 5–10 generationer og beregn indavlskoefficient (COI) på både parring og forventet kuld; hold COI på lang sigt så lav som praktisk muligt, gerne under 6–8 % over 10 generationer, samtidig med at type og arbejdsegenskaber bevares. Vær opmærksom på slægtskab i den nære population; et lavt COI i en enkelt kombination kan maskere høj samlet beslægtethed, hvis begge linjer stammer fra få fælles forfædre. Undgå “popular sire”-effekten, hvor én han leverer en uforholdsmæssig stor andel af afkommet i en periode; som tommelfingerregel bør en han ikke stå bag mere end 5 % af fødte hvalpe i racens femårsperiode i landet. Spred brugen af avlsdyr geografisk og tidsmæssigt, og bevar så mange ubeslægtede linjer aktive som muligt. Effektiv populationsstørrelse øges, når flere forskellige hanner anvendes moderat, og når tæver ikke gentages unødigt. Håndtering af recessive anlæg kræver gennemtænkt strategi. Hvor DNA-tests findes, bør bærere kun parres til fri part, og afkommet registreres med kendt status. I skrivende stund er der ikke veldokumenterede racespecifikke mutationer beskrevet i stor skala, men som for beslægtede spaniel- og settertyper, er test for prcd-PRA, rcd4-PRA og degenerativ myelopati relevante at overveje som screeningsværktøj, afhængigt af laboratoriets dækning. Øjne ændrer sig over tid, hvorfor klinisk øjenundersøgelse gentages jævnligt. Endelig, bør avlen selektere bredt. Brug samlede avlsindekser, hvor tilgængelige, for hofter, albuer og mentalitet; prioriter robusthed, fertilitet og levetid på linjeniveau. En arbejdsvillig, social og sund Epagneul, som kan jage én dag og være rolig familiehund den næste, er det genetiske mål.

For en funktionel, langlivet Epagneul Bleu de Picardie, er systematiske sundhedstests et helt centralt værktøj. Følgende basisprogram dækker de vigtigste områder, som kendes fra stående jagthunde: Hofter og albuer: Røntgenfotografering for HD og ED ved 12–18 måneders alderen, aflæst hos anerkendt panel. Brug resultaterne aktivt i parringer; par ikke to dyr med middel/mindre gode hofter, hvis du har bedre alternativer i populationen. Øjne: ECVO-øjenundersøgelse årligt fra avlsalder og indtil mindst 7–8 år. Registrér fund, også når de er normale, så linjens udvikling kan følges. DNA-screening: Et målrettet panel kan omfatte prcd-PRA, rcd4-PRA og SOD1 (degenerativ myelopati). Vælg laboratorier, der rapporterer testspecifik sensitivitet for racen, og vær opmærksom på, at fravær af kendt mutation ikke garanterer fravær af sygdom. Hjerte og skjoldbruskkirtel: Klinisk auskultation ved avlsgodkendelse og T4/TSH ved klinisk indikation eller uafklaret fertilitetsproblem. Rutinemæssig holter- eller echo-screening er normalt ikke påkrævet i racen. Ører og hud: Hængende, behårede ører øger risiko for otitis externa. Planlæg forebyggende ørerutiner og registrér tilbagevendende problemer i linjen. Parasit- og infektionsstatus: Arbejdende hunde i vådområder eksponeres for flåtbårne sygdomme; screening og forebyggelse inden parring er fornuftigt regionalt. Reproduktionsteknisk anbefales tæver først parret ved fysisk og mental modenhed, typisk fra 2. løbetid og tidligst 20–22 måneder. Lav sundhedstjek før hver parring: almen blodprofil, tandstatus, kropskondition og vaccinationer/ormestrategi. For hanner er sædanalyse en nyttig indikator for fertilitet og kan afdække subfertilitet tidligt. Dokumentér alle resultater i åbne databaser, hvor klubben tillader det, så købere og kolleger kan træffe informerede valg. Når data deles, bliver racen stærkere, og du kan målrette dine avlsbeslutninger med evidens i stedet for antagelser.

Ansvarlig avl starter med hundens velfærd, ikke med markedsføring. Etikken sætter rammerne for, hvordan vi planlægger, udfører og følger op på kuld. Alder og frekvens: Par ikke tæver før de er fuldt udviklede, og giv dem passende pauser. I praksis betyder det, at en tæve normalt ikke bør have mere end ét kuld pr. 12 måneder og maksimalt et begrænset antal kuld over livet, afhængigt af nationalt klubreglement. Temperament: Sortér hårdt på nerver og samarbejdsvilje. En mentalt stabil, venlig og førerloyal Epagneul er forudsætningen for gode familie- og jagthunde. Transparens: Offentliggør sundhedsresultater, COI og parringsovervejelser, også når konklusionen er at afstå fra en planlagt kombination. Velfærd før salg: Hvalpe skal opvokse i et rent, trygt miljø med korrekt ernæring, tidlig socialisering og gradvis miljøtræning, herunder håndtering, lyde, underlag, bilkørsel og korte møder med fremmede. Lovgivning og etik: Respektér nationale regler om fx halekupering, transport af drægtige tæver, registrering og ID-mærkning. Undgå bevidst avl på fejl, der kompromitterer sundhed, som for tungt eksteriør eller ekstrem pels. Som jagt- og familiehund skal Epagneul Bleu de Picardie kunne præstere i vådt og tørt. Det forpligter til at udvælge dyr, der bevarer racens arbejdsvilje uden at opbygge unødig intensitet eller lydsensitivitet. Planlæg hvalpenes første 12 uger med lige dele ro, leg og læring; dokumentér forløb og del erfaringer med købere. Etikken rækker også efter salget: vær tilgængelig, tag ansvar for omplacering ved behov, og lær af både succeser og fejl, så racen kan trives i generationer.

Det ideelle match handler om komplementaritet, dokumentation og logistik. Start med et klart mål for kuldet: jagtligt fokus, familieegnethed, eller en afbalanceret kombination. Herefter kortlægges tævens styrker og svagheder – eksteriør, bevægelse, mentalitet, sundhed, jagtlyst, vandpassion – og hannen vælges til at understøtte helheden, ikke kun til at “reparere” ét punkt. Stamtavle og COI: Analyser 8–10 generationer og beregn både parringens COI og slægtskabsgrad. Sigt mod en kombination, der reducerer eller i det mindste ikke øger linjens gennemsnit over tid. Sundhed og performance: Prioriter hanner med dokumenteret HD/ED-status, nylig ECVO, kendt DNA-status og stabile, målbare præstationer på markprøver eller i praktisk jagt. Type og størrelse: Vælg partnere, der holder sig tæt på racens mål: 57–60 cm, 19–21 kg, korrekt pels og farve. Undgå at parre to ekstremer i højde, brystdybde eller knogle. Temperament: Søg biddable, sociale hunde med god skudfasthed og stressrobusthed. Undgå nervøsitet, overdreven vokalitet eller hårdhed. Diversitet: Overvej import af sæd eller brug af han uden for nærområdet for at udvide genpuljen. Aftal brucellose-test og klare kontrakter ved fersk, kølet eller frossen sæd. Kuldstørrelse ligger typisk på 5–8 hvalpe, så tilpas venteliste og ressourcer herefter. Forbered timing og praktik i god tid. Progesteronmålinger, sædlogistik, rejseplaner og forsikringer bør planlægges, så risici minimeres. Besøg hannen fysisk, hvis muligt; se ham i hvile, i bevægelse og i arbejde i vand. Vurder miljø og opdrætteretik hos hanhundeejeren – det siger ofte mere end en roset. Til sidst, evaluer kuldet ærligt. Registrér vækstkurver, sundhed, temperamentstests og jagtlige observationer det første år, og del resultaterne tilbage til hanhundeejer og raceklub. Denne feedbacksløjfe gør næste valg skarpere og racen sundere.