Epagneul Bleu de Picardie hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Epagneul Bleu de Picardie er en medium, stående jagthund fra Frankrig, 57–60 cm høj og 19–21 kg, med en flad, mellemlang pels og det karakteristiske blåskimrede, sort-hvide marmor. Racen er robust og samarbejdsvillig, men som aktiv felt- og vandarbejder har den særlige behov ved dyrlægen. En årlig sundhedsundersøgelse for den voksne hund, og halvårlige for den modne/senior hund fra ca. 8-årsalderen, er et godt udgangspunkt.

Ved en rutinekontrol bør dyrlægen gennemgå vægt og kropskondition (sigte mod BCS 4–5/9), mund og tænder for tandsten og tandkødsbetændelse, ører for rødme, lugt og voks, hud og pels for hot spots, poter for rifter, og bevægeapparatet for tegn på hofte- eller albueproblemer. Mange Epagneul Bleu arbejder i vådt terræn, og de tunge, hængende ører kan disponere for ørebetændelser; derfor bør øreundersøgelsen være grundig. Hjertet, lungerne og abdomen auskulteres og palperes, og dyrlægen kan supplere med en fæcesundersøgelse for indvoldsparasitter, især hvis hunden færdes i områder med ræv, snegl eller mange hunde.

En baseline-blodprofil og urinprøve i unghunde-/voksenalderen, og siden som årlig eller toårlig screening hos ældre hunde, hjælper med tidlig opsporing af skjulte problemer. Som jagthund kan din Epagneul Bleu desuden have gavn af et sæsoncheck 4–6 uger før jagtstart, så kondition, poter, negle, vægt og led er i top.

For at gøre besøget trygt, træn rolig håndtering hjemme: åbne mund, kigge i ører, løfte poter og stå på vægt. Medbring tidligere journaler, vaccinationsbog/EU-pas, liste over foder, kosttilskud og medicin, samt noter om adfærd, præstation og eventuelle symptomer, som du har observeret siden sidste besøg.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram er centralt for en sund Epagneul Bleu de Picardie, særligt fordi racen ofte færdes i vådområder og møder mange hunde i jagt- og træningssammenhænge. I Danmark anbefales kernevacciner mod hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-1/2) og parvovirus (CPV) – ofte samlet som DHP. Hertil kommer parainfluenza (Pi) og Bordetella bronchiseptica (kennelhoste), samt leptospirose (L4), som er særlig relevant for hunde, der drikker eller vader i stillestående vand og grøfter. Rabies er ikke påkrævet for hunde, der bliver i Danmark, men er ofte påkrævet ved rejse.

Standardplanen er typisk: hvalpevacciner omkring 8, 12 og 16 uger, revaccination ved 12 måneder, og herefter DHP hver 3. år, mens leptospirose og kennelhoste gives årligt for at opretholde beskyttelsen. Nogle klinikker tilbyder titer-test for DHP-komponenterne hos voksne hunde; det kan være relevant, hvis du ønsker at dokumentere beskyttelsen mellem intervallerne.

For den aktive Epagneul Bleu kan leptospirose-vaccinen stærkt anbefales, fordi eksponering for urin fra gnavere i vådområder øger risikoen. Træner du ofte i større grupper, eller bruger du pension/pasning, er kennelhoste-vaccination et fornuftigt valg. Hvis du rejser, skal du sikre, at rabiesvaccinen er gyldig i henhold til rejselandets regler, og at EU-selskabsdyrspasset er korrekt udfyldt.

Drøft altid livsstil med dyrlægen, så vaccinationerne målrettes din hunds reelle risici. Husk, at korrekt timing før jagt- og rejseaktiviteter er vigtig, fordi fuld immunitet først indtræder 1–3 uger efter vaccination, afhængigt af præparatet.

Som feltglad stående jagthund drager Epagneul Bleu de Picardie stor nytte af en konsekvent forebyggelsesplan. Flåter er udbredte i Danmark og kan bære borrelia og anaplasma; brug en effektiv flåtprofylakse i sæsonen, fx en isoxazolin-tablet, en spot-on eller et veldokumenteret halsbånd, og tjek pelsen dagligt i områder med høj vegetation. Tal med dyrlægen om valg af præparat, så det passer til badning og vandarbejde.

Indvoldsparasitter kan forekomme hos hunde, der færdes i naturen. En årlig eller halvårlig fæcesundersøgelse, og målrettet ormekur ved fund, er en rationel strategi. I dele af landet forekommer den franske hjerteorm/lungeorm (Angiostrongylus vasorum); hvis din hund er i risiko (sluger snegle, færdes i snegle-rige miljøer, hoste eller nedsat præstation), kan regelmæssig screening eller profylakse komme på tale.

Ørerne kræver særlig opmærksomhed. Efter badning, regn eller arbejde i siv og marsk, tør ørerne med en blød klud, og anvend en ørerenser med tørrende egenskaber 1–2 gange ugentligt, hvis din dyrlæge anbefaler det. Pelsen bør børstes jævnligt for at forebygge filter, fjerne plantedele og spotte hudirritation tidligt; klip evt. faner på poter for at mindske burrer og sneklumper.

Tandpleje er vigtig: daglig eller hyppig tandbørstning, tyggeben med dokumenteret effekt, og tandtjek ved den årlige kontrol reducerer risikoen for parodontitis. Hold neglene korte for at beskytte poter og led. Ernæringsmæssigt trives racen på et fuldfoder af høj kvalitet; justér mængden efter aktivitetsniveau, så hunden forbliver slank. Ved høj arbejdsbelastning kan omega-3 fra fisk, og eventuelt ledstøttende tilskud, drøftes med dyrlægen.

Sørg for entydig identifikation (mikrochip), opdateret registrering og en god sygeforsikring, så uventede hændelser kan håndteres uden forsinkelse.

Selv robuste jagthunde kan få brug for akut dyrlægehjælp. Kend faresignalerne, og reager hurtigt.

Smertefulde ører med pludselig hævelse af ørelappen kan være et øreblodøre (aurikulært hæmatom) efter rysten og kløe; søg dyrlæge samme dag. Akut halthed, sår, dybe rifter eller fremmedlegemer fra siv og græsaks i poter eller ører kræver hurtig vurdering for at undgå infektion og langvarige gener.

Vandrelaterede risici omfatter nedkøling, sekundær aspirationspneumoni efter vandindtag og eksponering for blågrønalger; symptomer som hoste, feber, opkast, sløvhed, svaghed eller gulsot (mistanke om leptospirose) er alarmsignaler. Flåtbårne sygdomme kan give feber, stivhed og nedsat appetit; kontakt dyrlægen ved pludselige, diffuse symptomer efter flåteksponering. I sommerhalvåret kan hedeslag opstå ved hårdt arbejde i høje temperaturer: hyperventilation, mørkerød tunge, kollaps – køl forsigtigt og kør til dyrlæge. Hugormebid i naturen er en anden sjælden, men alvorlig nødsituation.

Hos tæver: ved opkast, feber, øget drikkelyst og udflåd uger efter løbetid, tænk pyometra og søg akut hjælp. Ved oppustet mave med ubehag, gentagne forgæves opkastforsøg og rastløshed, mistænk maveproblemer, som kræver øjeblikkelig vurdering – selvom racen ikke er højt disponeret for mavedrejning.

Hav et lille førstehjælpskit i bilen: elastikbind, saltvandsampuller, sterilt gaze, pincet/flåtfjerner, potesok, saks, engangsmundkurv og et håndklæde. Ring altid til klinikken på forhånd, så de kan forberede sig, og giv en rolig, præcis beskrivelse af symptomer, tidsforløb og eventuelle eksponeringer (vand, flåter, gift).

Lang levetid for en Epagneul Bleu de Picardie – ofte omkring 13 år – støttes af systematisk overvågning i hjemmet. Notér vægt hver måned, og vurder kropskondition; justér foderportioner ved afvigelser. Hold en aktivitetsdagbog med distance, intensitet og restitution; det hjælper dig og dyrlægen med at opdage præstationsfald, der kan skyldes smerte, infektion eller parasitter.

Tjek ørerne ugentligt for rødme og lugt, pelsen for hot spots og poter for slid. Vurder fæces’ konsistens og hyppighed; pludselige ændringer kan varsle parasitter, foderintolerans eller infektion. Registrér appetit, drikkelyst og energi. En simpel smerte- og stivhedsscore om morgenen, især efter jagt og hård træning, kan afdække tidlige ledproblemer. Unge hunde bør have et neutralt, glidende bevægemønster; hos ældre kan halvårlige blod- og urinprøver, blodtryk, øjenundersøgelse og tandtjek fange tidlige forandringer.

Mental trivsel er lige så vigtig. Racen er intelligent, samarbejdende og arbejdsivrig; giv daglig mentalt arbejde (næsearbejde, apport i kontrollerede rammer, problemløsning), så stress ikke forplanter sig til kroppen.

Planlæg forebyggelse i kalenderen: flåtprofylakse, ørepleje, tandbørstning, klo-klip, revaccination og fæcesprøver. Hav kontaktinfo til din dyrlæge og nærmeste døgnåbne klinik let tilgængelig. Ved rejser, opdatér EU-pas og rabiesstatus i god tid, og afklar lokale parasitrisici.

Selv om Epagneul Bleu de Picardie ikke er kendt for specifikke, racesæregne sygdomme, kan den – som andre mellemstore jagthunde – rammes af ørebetændelser, tandproblemer, hudirritation og belastningsskader. Tidlig indsats, konsekvent forebyggelse og et godt samarbejde med dyrlægen er nøglen til et langt, sundt hundeliv.