Træningsguide til Epagneul Bleu de Picardie: Metoder, der virker

Epagneul Bleu de Picardie er en samarbejdsvillig og følsom stående jagthund, som trives med venlige, konsekvente rammer. Fundamentet for al træning er ro, kontakt og klare rutiner. Start med at indføre en belønningsmarkør – et klik eller et kort “dygtig” – så hunden forstår, præcis hvornår den gjorde noget rigtigt. Arbejd i meget korte sessioner på 2–5 minutter, og gentag hellere flere gange dagligt end i lange blokke; racen lærer hurtigt, men kan miste fokus, hvis opgaverne bliver for ensformige.

Kontakt og navnerespons er første skridt. Sig hundens navn én gang, vent et mikrosekund, og markér så snart den søger øjenkontakt. Følg op med en belønning af høj værdi, så navnet bliver en sikker opmærksomhedsknap. Indlær derefter sit, dæk og bliv med lav forstyrrelse. Brug gradvis sværhedsøgning: først varighed, så afstand, så forstyrrelser. Epagneul Bleu de Picardie er typisk høflig, men ivrig; hold kriterierne realistiske, så du undgår at opbygge frustration.

Indkaldet bør have høj prioritet. Start hjemme på meget kort afstand, og beløn med “jackpot”, når hunden kommer første gang. Læg hurtigt en fløjte ind som neutralt signal, der bærer godt på afstand; to korte pust kan være jeres faste indkald. Træn i line, før du går uden line, så du aldrig risikerer, at hunden lærer at ignorere signalet.

Gå pænt i snor læres bedst gennem belønningsbaseret “stop–gå”-metode: når linen bliver stram, stopper du roligt; når hunden afspænder linen eller søger kontakt, går I videre. Supplér med håndtarget (næse til hånd), som du kan bruge til at guide forbi forstyrrelser. Indfør også en “måtte”-øvelse, hvor hunden lærer at finde ro på et fast sted i hjemmet – det gør 19–21 kg energi langt nemmere at have inden døre.

Socialisering og miljøtræning er afgørende i de første måneder. Lad hvalpen møde forskellige underlag, lyde, mennesker og hunde i kontrollerede doser, så den lærer, at verden er tryg. Kombinér motion og hjernearbejde; racen klarer sig fint med op til en times daglig motion, når du samtidig leverer målrettet mental aktivering.

Som stående jagthund har Epagneul Bleu de Picardie en stærk næse, et naturligt søg og ofte interesse for fuglevildt. Nøglen er ikke at dæmpe driften, men at kanalisere den. Planlæg derfor træning, der udnytter næsearbejde: spor i skovbund, “find godbid”-felter i græs, simple nosework-beholdere indendørs og dirigering til gemte dummyer. Disse øvelser giver tilfredsstillende mental træthed, uden at du overstimulerer med endeløs løb.

Lær hunden at kvartére under kontrol. Brug en 10–15 meters langline i åbent terræn, og gå i zigzag, mens du kaster få, strategiske godbidder ud i vinden. Markér retningen med en håndbevægelse og et fast cue, fx “søg”. Beløn korte, bevidste tjek-ind med dig – kontakt er benzinen, der holder samarbejdet i live. Indfør en stopfløjte (ét langt pust), som du først lærer i stuen ved at forstærke spontane stop, og senere i haven og på marken. Målet er, at hunden kan “fryse” i stand eller stoppe sit søg på signal, så du kan styre situationer med vildt.

Apportering er naturligt for mange individer. Start på kort afstand med bløde dummyer, og prioriter et sikkert slip-cue, fx “tak”. Byt altid til noget mindst lige så attraktivt, så aflevering bliver en vane. Udnyt racens typiske vandglæde gradvist; begynd i lavt vand, og hold sessionerne korte, så oplevelsen forbliver positiv. Tør ører efter vandarbejde, så du forebygger irritation.

Da racen er intelligent og selvstændig, har den godt af at lære at slukke for næsen på cue. Træn et “fri/arbejd”-system: et ord, der frigiver til snus, og et, der betyder fokus på fører. På den måde bliver ophidsende dufte ikke fjender i træningen, men planlagte forstærkere, som du styrer. Husk at variere terræn og sværhedsgrad over ugen, så du efterligner jagtens uforudsigelighed på en kontrolleret måde.

Epagneul Bleu de Picardie er typisk blød i sindet, samarbejdsvillig og forholdsvis følsom for stemning. Den blomstrer under belønningsbaserede metoder, der er tydelige og retfærdige. Brutale eller konfronterende teknikker underminerer tilliden og skaber let konflikter omkring næse- og jagtadfærd. Brug derfor en høj forstærkningsfrekvens, især når du indfører nye færdigheder eller arbejder tæt på stærke dufte.

Varier belønningstyper, så du kan matche situationen: små, bløde godbidder til grundfærdigheder; adgang til at snuse i 5–10 sekunder som “naturlig” belønning efter flot kontakt; kast med dummy som jackpot for hurtigt indkald; og social leg i korte doser for at løfte energien, når hunden bliver træt. Træn din timing, så markøren kommer idet adfærden sker – ikke et halvt sekund efter. Brug shaping og “capturing”, hvor du fanger frivillige adfærdsmomenter (fx spontan øjenkontakt eller frivillig ro på måtten), og gør dem til stærke vaner.

Hold styr på kriterierne med en 80 %-regel: når hunden lykkes i mindst otte ud af ti gentagelser, kan du gøre det lidt sværere. Hvis succesraten falder, skal du straks gøre det lettere igen. Den disciplin beskytter relationen, fordi hunden oplever, at øvelserne er opnåelige. Introducer desuden et bevidst arousal-management: start øvelser “koldt” med en kort noserunde, træn 2–3 minutter i højere fokus, og lav derpå et roligt “reset”, fx et par langsomme target-skift.

Brug omgivelsernes ressourcer strategisk. For en næsestærk jagthund er det motiverende at få lov at undersøge et læhegn eller en grøftekant; lad adgang være belønningen for et solidt tjek-ind eller et stop på fløjte. Så bliver samarbejdet nøglen til eventyret, ikke en bremse, der tager det sjove ud af turen.

Den mest typiske udfordring hos Epagneul Bleu de Picardie er næsen, der “låser” på spændende dufte, hvilket kan udhule indkald og kontakt. Forebyg ved at bygge et dobbeltbelønnet indkald: når hunden kommer, får den først en værdifuld godbid hos dig, og derefter et frigivelsescue tilbage til snus i 5–10 sekunder. Så lærer den, at samarbejde ikke lukker døren til de gode dufte – det åbner den. Træn desuden “se på mig” med gradvis tættere afstand til distraktioner, og brug langline, indtil indkaldet sidder i rygraden.

Træk i snor håndteres bedst med konsekvent “stop–gå” og belønning for løs line. Et Y-sele og eventuelt et to-punkts-line-setup giver ekstra kontrol uden at skabe ubehag. Lær et stærkt “lad være”/“værsgo”-system, så hunden kan regulere impulser ved mødet med fjer og færdsel i vildtrige områder. Hopper hunden op, så tænk forebyggelse og alternativ adfærd: giv den en opgave (sit eller håndtarget), før den når frem til gæsten; beløn fire poter i gulvet rigt og roligt.

Understimulering kan give piben, om-placering af genstande eller rastløshed hjemme. Indfør en daglig “måtte”-rutine, hvor hunden lærer, at afslapning belønnes, og planlæg korte, intense næseopgaver på gåture i stedet for ekstra kilometer. Arbejd også med tolerancetræning for at kunne kobles fra jagtmode: skift mellem 30 sekunders “søg” og 30 sekunders “kontakt–gå pænt”.

Hvis du ønsker at jagttræne, så introducér skudlyd meget gradvist og positivt, eventuelt med professionel hjælp. Begynd med lave, kontrollerede lyde på stor afstand, og koble dem til noget, hunden elsker. Vandarbejde er ofte et hit; husk at skylle og tørre ører efter våde sessioner, og giv pauser, så du undgår overophedning på varme dage. Afslut hver træning med en kort “dekomprimeringssnus”, så hunden slutter af i ro.

Når fundamentet er på plads, kan Epagneul Bleu de Picardie udvikle imponerende avancerede færdigheder. For familier er næsearbejde og apportering oplagte spor: lær hunden at identificere én bestemt duft (fx tepose eller birk) i simple beholdere, og byg derefter systematik, så den tydeligt melder fund med en passiv markering. I apporteringen kan du tilføje dirigering: højre/venstre/cirkuler tilbage, markeret med håndtegn og korte verbale cues. Brug kegler eller små målområder, så hunden lærer at løbe lige linjer og holde fokus, selv når vinden frister.

Fløjtetræning kan udgøre jeres “fjernkontrol”: to korte pust til indkald, ét langt til stop, og eventuelt trillefløjte til langsom indsamling. Træn først på få meter, så i have, og til sidst på åbent terræn. Indfør fjernafdækning (læg dig på afstand) som sikkerhedsadfærd, der kan sænke arousal, hvis noget bliver for spændende. Byg kæder af adfærd – fx indkald, plads, pladsbliv, fri – så hunden lærer at holde hovedet koldt gennem flere led.

Racen er oftest glad for vand, så apportering fra lavt vand kan være en skånsom måde at brænde energi på. Hold dog sessionerne korte, og prioriter teknik: roligt ud, fast greb, direkte hjem og kontrolleret aflevering. Til hverdagsbrug er “stå” på signal praktisk ved pelspleje og dyrlægetjek; træn frivillig håndtering af ører, poter og tænder med mikroskopiske skridt og rigelig forstærkning.

For at beskytte kroppen bør du varme op 5–10 minutter med skridt og lette mobilitetsøvelser, før der arbejdes eksplosivt, og slutte med let snus og stræk. Undgå hårde hop i vækstperioden, og introducér agility-lignende elementer gradvist. Afslutningsvis: vedligehold gevinsterne gennem en ugeplan, hvor du blander korte færdighedspas, rolige søg, én struktureret udfordring og én restitutionsdag. Konsistens er den skjulte luksus, der holder lydigheden skarp.