Hvalpeopdragelse af French Spaniel: Fra dag ét til voksen

En French Spaniel-hvalp er en venlig, intelligent og ofte lidt forsigtig ledsager, som hurtigt knytter sig til familien. Racen er mellemstor (20–27 kg som voksen), med en glat til let bølget pels og lange, hængende ører, der kræver opmærksom pleje. Sæt rammen rigtigt fra dag ét, så din hvalp får en tryg start, og I undgår unødige tilbageslag.

Forbered hjemmet, inden hvalpen flytter ind: hvalpesikr ledninger, sko og planter, opsæt børnegitre i døråbninger, og læg skridsikre tæpper på glatte gulve. Skab en rolig base med en valpegård eller et bur i passende størrelse, som du introducerer positivt med godbidder og tyggelegetøj. En French Spaniel sover 18–20 timer i døgnet i starten, så respekter søvnbehovet, og hjælp den med at finde ro ved at belønne stille adfærd.

Planlæg et tidligt dyrlægetjek, registrering og forsikring, og aftal vaccine- og ormekurprogram. Vælg et fuldfoder til hvalpe af mellemstore/større racer, der støtter kontrolleret vækst, og fordel portionerne på 3–4 måltider. Hold øje med vægt og kropskondition, så hvalpen forbliver slank; det aflaster hofter og led. Undgå lange trappeture og vilde spring i de første måneder, og brug tommelfingerreglen for motion: cirka fem minutters kontrolleret bevægelse pr. måneds alder, to gange dagligt, suppleret af masser af ro og mental aktivering.

Pleje begynder fra starten: børst pelsen kort 2–3 gange ugentligt, og kig hvalpen i ører, mund og poter, mens du belønner. De tunge ører kan disponere for ørebetændelse; lær hvalpen, helt roligt og med godbidder, at få tørret øreflapperne efter regn og bad. Introducér kort, tryg alene-træning fra dag ét (30–120 sekunder ad gangen), så I forebygger separationsstress. Træn rolig bilkørsel i en sikker transportkasse, og lad de første ture slutte med noget rart.

French Spaniel er en vandglad jagtspaniel, men den er samtidig følsom. Arbejd derfor fra begyndelsen med blid, konsekvent guidning og tydelige rutiner: faste tider for søvn, mad, leg og lufteture, navnetræning i hjemmet, og masser af belønning for kontakt og ro.

French Spaniel lærer hurtigt, når træningen er venlig, konsekvent og motiverende. Brug en klikker eller et markeringsord (f.eks. “Dygtig!”), som præcist fortæller hvalpen, at den har gjort det rigtige, og betal med små, bløde godbidder. Hold sessionerne korte (3–5 minutter), 2–4 gange dagligt, og stop, mens det går godt.

Start med navnet og kontakt: sig navnet én gang, vent på øjenkontakt, markér og beløn. Lær dernæst “sit”, “dæk”, “bliv” og en ro-kommando på måtte, f.eks. “på plads”. Ro på måtte er guld værd for en arbejdsivrig spaniel, som ellers let bliver “på tæerne”. Indfør en sikker “slip”-kommando til legetøj, og beløn med nyt kast eller en godbid.

Indkald er højeste prioritet hos en jagtglad race. Træn et stærkt “her” med fløjte, fordi fløjte lyder ens for alle familiemedlemmer og skærer igennem vind og forstyrrelser. Begynd indendørs på kort afstand, og betal generøst (jackpot), når hvalpen flyver ind til dig. Flyt gradvist udendørs med langline, og øg forstyrrelser langsomt. Afslut altid med succes, ikke med fiasko.

Træn lineføring ved at belønne frivillig kontakt og en løs line. Gå to skridt, marker, beløn ved dit venstre knæ; forlæng stræk i små bidder. Brug håndtarget (næsen til hånden) til at guide hvalpen gennem trænge passager, uden at du trækker i snoren. Lær “stop/stå” som sikkerheds- og jagtkontrolkommando: beløn standsning, først i roligt miljø, senere på længere afstande med langline.

Håndtering skal også være en del af de daglige øvelser: ører, poter og mund berøres roligt, en sekund ad gangen, marker, og giv en godbid. På den måde, når hvalpen at lære, at berøring forudsiger noget rart, hvilket gør dyrlægebesøg og pelspleje lette hele livet.

Hustrening lykkes, når du kombinerer en fast plan, tæt opsyn og rigelig belønning for at gøre det rigtige sted. Tag hvalpen ud, så snart den vågner, efter leg, efter måltider og cirka hver time i begyndelsen. En praktisk tommelfingerregel er, at hvalpen kan holde sig omtrent én time pr. måned den er gammel, plus en. Vælg et fast toiletsted udendørs; gå stille derhen, vent i snor, og giv en diskret cue som “tisse”. Ros stille, og beløn med en godbid, når den er færdig.

Brug evt. bur/valpegård som hjælp til at forebygge uheld, men husk, at et bur aldrig erstatter hyppige ture ud. Om natten kan du sætte en alarm til en kort luftetur de første uger. Begræns vilde lege indendørs umiddelbart efter, at I er kommet ind, da det kan trigge nye uheld. Hold vand tilgængeligt, men undlad store slurke lige før sengetid.

Uheld sker. Reager neutralt, ryd stille op med en enzymatisk rengører, og undgå at skælde ud – det lærer kun hvalpen at skjule sig. Tegn en simpel logbog over tider og steder for tisseture, så du kan forudsige behovene. Hvis din French Spaniel er forsigtig i regn eller blæst, så vælg i starten et læfyldt hjørne og tag en regnfrakke med, så oplevelsen forbliver positiv.

Vil du accelerere processen, kan du indføre klokke- eller dørhåndtagssignal: rør klokken med poten, gå direkte ud, og beløn for at tisse. Efter få gentagelser begynder mange hvalpe at signalere behovet selv. Stabiliteten kommer i bølger; fortsæt planen tålmodigt, også gennem små tilbagefald.

French Spaniel er sociabel, men kan være forsigtig i nye sammenhænge. Mellem 8 og 16 uger er hvalpen særligt modtagelig for gode erfaringer. Lav en plan for korte, trygge møder med verden: mennesker i alle aldre, forskellige hundetyper, kørestole og stokke, hatte og solbriller, bylyde, landmiljø, dyrlæge og groomer.

Fokusér på kvalitet frem for kvantitet. Én god oplevelse slår fem halvdårlige. Brug “se-verdens-spis”-princippet: hver gang hvalpen ser noget nyt på komfortabel afstand, markerer du rolig opmærksomhed og fodrer et par godbidder. Ser du tegn på usikkerhed (frys, gaben, lave ører), så øg afstanden, vent på ro, og beløn. Pres aldrig hvalpen hen til det, den er utryg ved.

Træn hundemøder med venlige, velvaccinerede hunde. Lær hvalpen at passere i bue, at snuse kort og at gå videre. Vælg en god hvalpeklasse, hvor instruktøren bruger positive metoder, og hvor der er pauser og struktur. Introducér også forskellige underlag: grus, metalriste, skovbund og trapper. Korte, glade bilture, som ender med noget dejligt, hjælper meget på køresikkerheden.

Racen er skabt til jagt og er ofte glad for vand. Introducér vand på hvalpens præmisser: lavt, lunt vand, intet pres, masser af ros, og altid en tørresession af ørerne bagefter, da de hængende øreflapper øger risikoen for otitis externa. Lyddesensibilisering kan med fordel inkludere lave lydoptagelser af torden og skud, som langsomt skrues op over tid, mens du fodrer godbidder og holder det under hvalpens tærskel.

Afstem socialisering med vaccinationsstatus og lokale smitteråd. Du kan trygt arbejde med trygheds- og håndteringstræning i hjemmet, i bilen og hos venner, indtil vaccinationsprogrammet er fuldt.

Unghundefasen (ca. 6–18 måneder) byder på hormonelle udsving og perioder med “selektiv hørelse”. Bliv ved de gode vaner: korte, velplanlagte træningspas, klare rutiner og rigelig mental aktivering. En voksen French Spaniel trives med 60–90 minutters daglig motion og hjernetræning, fordelt over dagen. Brug næsearbejde, spor, apportering og problemløsning for at mætte jagtlyst og intelligens.

Vedligehold indkaldet systematisk. Træn oftere, end du bruger det i “alvor”. Arbejd i trin: let miljø med langline, moderate forstyrrelser, og først derefter vilde dufte og fugle. Brug fløjte og en stor belønning, når hunden vælger dig over omgivelserne. Indfør en sikker “stop”-kommando, som kan redde situationer i marken, og træn den på blødt underlag, så du skåner led.

Sundhedsmæssigt er vægtkontrol og fornuftig belastning nøgler til at forebygge hofteledsdysplasi. Hold hvalp/ung hund slank, undgå gentagne høje spring og glatte gulve, og prioritér jævn, kontrolleret bevægelse som skovture og svømning. Tjek ørerne ugentligt, og tør dem efter bad og vandleg; søg dyrlæge ved rysten, kløe, rødme eller dårlig lugt. Vær opmærksom på tegn på entropion (tilknebenhed, tåreflåd) og søg vurdering, hvis øjnene generer. Sjældne, men alvorlige neurologiske tilstande som acral mutilation & analgesia viser sig ved selvskadende slikken/biden i poter uden normale smertereaktioner; kontakt straks dyrlæge/specialist ved mistanke.

Fortsæt håndteringstræningen: ugentlig “wellness-rutine” med pelsbørstning, negleklip, tandbørstning og ører, der inspiceres roligt og belønnes. Overvej at udskyde neutralisation, til hunden er fysisk moden (typisk 12–18 måneder), da det kan være gavnligt for led og udvikling; beslutningen tages i samråd med dyrlæge og opdrætter.

Giv racen et “arbejde”: deltag i jagttræning, markprøver, rally, nose work eller spor. Små daglige øvelser – ro på måtte, bytte for kontrol, målrettet apport – holder hjernen i gang og dæmper rastløshed. Vedligehold alene-hjemme-træningen med korte, daglige, succesfulde fravær, så hunden forbliver tryg. Med tålmodighed, humor og konsekvens får du en stabil, samarbejdsvillig og lykkelig French Spaniel som voksen.