Hvalpevejledning: Valg af French Spaniel hvalp

French Spaniel er en middelstor stående jagthund fra Frankrig, FCI gruppe 7 (kontinentale hønsehunde, spanieltype). Racen vejer typisk 20–27 kg og er 53–61 cm høj. Pelsen er middel-lang og silkeblød med faner, farverne er hvid med brune aftegninger, ofte spættet eller roan, og levealderen ligger omkring 12–14 år. Som udgangspunkt er temperamentet sociabelt, intelligent og en smule forsigtigt, hvilket kræver nænsom håndtering fra starten. Når du vælger opdrætter, så se efter tydelig sundheds- og adfærdsfaglighed. En ansvarlig opdrætter avler på stabile, arbejdsvillige hunde, der trives i familiehjem, og som er temperamenttestet. Spørg systematisk ind til sundhed: Hofteled (HD) skal være røntgenvurderet med acceptable resultater, øjne bør være undersøgt (ECVO), og du bør få dokumentation for DNA-status for Acral mutilation & analgesia (AMA), så du undgår at købe en hvalp i risiko for at udvikle den lidelse. Både mor og far skal have sunde ører og ingen tegn på tilbagevendende ørebetændelser. Bed om at se tæven i hjemmet, og gerne en video af faderen, hvis han ikke er til stede. En god opdrætter kan vise arbejdsvideoer (apportering, næsearbejde), men vil samtidig vægte ro og samarbejdsvilje i hverdagen. Hvalpene skal være DKK-registrerede, ID-mærkede, vaccinerede og ormebehandlede, og de bør tidligst flytte ved 8 uger. Miljøet hos opdrætter bør være rent, trygt og rigt på milde sanseindtryk: forskellige underlag, lyde og korte, positive møder med nye mennesker. Spørg til socialiseringsprogram (f.eks. ENS eller tilsvarende), foderplan, pelsplejerutiner og forventet dagligt motionsbehov som voksen, 60–90 minutters varieret aktivitet samt næsearbejde. Få også oplyst indavlskoefficient (COI) for kuldet, en gennemtænkt købskontrakt med returret, samt ærlig rådgivning om racens behov i et almindeligt dansk hjem.

Når du møder kuldet, så start med at observere på afstand. En velfungerende French Spaniel-hvalp er nysgerrig og social, men kan være en anelse forsigtig over for nye ting; det vigtige er, at den hurtigt kommer sig, når den får støtte. Vælg gerne en hvalp med middel energi og god kontaktlyst, hvis det er din første jagt- eller familiehund. Tjek helheden: Harmoniske proportioner, lige ryglinje, korrekt haleføring og god bevægelse uden halthed. Øjnene skal være klare uden tåreflåd, og øjenkanterne må ikke rulle indad, da det kan indikere begyndende entropion. Ørerne bør være rene uden lugt, og huden omkring øregangen uden rødme. Pelsen skal være ren, glansfuld og fri for skæl; faner på ben og hale vil typisk være synlige allerede. Tjek bidet (saksebid foretrækkes), og se efter komplette mælketænder. Kig på poterne: tæerne skal være samlede og stramme, uden sår; vær opmærksom, hvis en hvalp overdreven bider i sine tæer uden at reagere på ubehag, da det – om end sjældent – kan være et advarselstegn. Lav enkle små-tests: Tril en bold og se, om hvalpen viser interesse i at hente og bære; tab en ske på gulvet, og vurder startle og recovery; lok med en godbid, der gemmes under en klud, og se, om hvalpen bruger næsen og problemløser. Læg mærke til, om hvalpen kan finde ro igen efter leg, hvilket er centralt for en jagthund i et familiehjem. Hvis muligt, så tilbyd en flad bakke med et par centimeter vand, og se, om hvalpen undersøger det nysgerrigt; mange French Spaniels er komfortable i vand og vil gerne lege i det.

Inden køb bør du have fuld dokumentation: DKK-stambog, vaccinationsbog (basisvaccination ved 8 uger), ormebehandling, ID-nummer, samt forældredyrenes sundhedspapirer. For French Spaniel er følgende særligt relevante: HD-røntgen med fornuftige resultater, aktuel ECVO-øjenundersøgelse og dokumentation for AMA/AMS-DNA-status. En kombination af to bærere bør undgås; en bærer kan parres med en fri, uden at afkom bliver syge. Bed om at få forklaret resultaterne i et sprog, du forstår. Spørg til ører og hud: Nedhængende, behårede ører øger risikoen for otitis externa. Opdrætter bør vise, hvordan man tjekker og forebygger: Tør ørerne efter bad og vandtræning, luft øreklapperne efter aktivitet, og rens kun skånsomt efter aftale med dyrlægen, da over-rensning kan forværre miljøet i øret. Hold øje med entropiontegn: rødme, blinke/knibe øjet, tårestriber eller at hunden gnider ansigtet. Søg dyrlæge ved mistanke. For hofter og led gælder det, at hvalpen skal holdes slank, have skridsikre underlag i hjemmet og undgå gentagne hop på hårde overflader, til vækstzonerne er lukkede. Brug korte, hyppige pauser og kontrolleret miljøtræning i stedet for langvarige løbeture. Tilskud af omega-3 fra fisk kan understøtte hud og led; vælg et fuldfoder af høj kvalitet, og introducér nye proteinkilder gradvist, hvis hvalpen viser tegn på foderfølsomhed. Aftal et tidligt hvalpetjek hos din egen dyrlæge inden for 48 timer efter hjemkomst, så du får en baselinemåling af vægt, tandsæt, hjerte- og lungelyde, navle og hud. Til en aktiv race som denne er forebyggelse af flåtbårne sygdomme også relevant, særligt hvis I færdes meget i skov og eng.

French Spaniel er som udgangspunkt venlig, samarbejdende og lærenem, men kan være blid i sindet. Derfor bør temperamenttesten være positiv og nænsom. Ved 7–8 uger kan du lave en enkel testpakke: 1) Social tiltrækning: Sæt dig på hug og kald hvalpen; vurder kontaktsøgning og halevift. 2) Følgetest: Gå væk i langsomt tempo; en god familieorienteret hvalp følger villigt uden at klamre. 3) Håndtering: Løft blidt, kig i ører og mund, og hold let om poten; hvalpen må godt protestere kort, men skal kunne falde til ro igen. 4) Lydfølsomhed: Lav en mild, ny lyd (f.eks. en nøgleknippe i en stofpose); se efter nysgerrighed og hurtig recovery. 5) Jagtinteresse: Kast en let dummy; vurder om hvalpen vil løbe ud, samle op og bytte for godbid. 6) Problemløsning: Gem en godbid under en klud; en intelligent, arbejdsorienteret hvalp vil bruge næsen og knokle lidt, uden at give op. 7) Vandinteresse: Præsenter en lav vandbakke; villig snusen og potedyp er et plus. For en familie med børn er en hvalp med blødere temperament og god recovery ofte det bedste valg. Undgå yderpunkterne: meget hård og selvstændig hvalp til nybegynder, eller meget usikker hvalp, der ikke retter sig med støtte. Husk, at testen ikke er en facitliste, men et øjebliksbillede; spørg altid opdrætteren, som kender kuldet bedst, og match hvalp med hjemmets erfaring, aktivitetsniveau og træningsstil.

Start med at afklare dagligdagen: En voksen French Spaniel kræver 60–90 minutters varieret motion, næsearbejde og træning. Et hus med have er ideelt, men en lejlighed kan fungere, hvis motion planlægges omhyggeligt. Lav et realistisk budget for købspris, forsikring, foder, udstyr, hvalpetræning og uforudsete dyrlægeudgifter. Sæt dig på venteliste hos en DKK-tilknyttet opdrætter, og læs kontrakten igennem, før du betaler depositum. Aftal besøg, så du kan møde mor, se hvalpenes miljø og få gennemgået sundhedspapirer. Planlæg hjemkomsten: Transportkasse, sele til bil, hvalpehegn, skridsikre måtter, tyggeben, blød børste, negleklipper, øjen- og ørerutine, samt et kvalitets-hvalpefoder. Book et hvalpetjek hos din dyrlæge inden for 48 timer efter afhentning. De første uger fokuserer du på tryg tilknytning, renlighed, alene-hjemme-træning, ro-træning og goddags-etikette. Tilmeld hvalpemotivation og gerne en begyndende jagt-/apporthold, da racen trives med struktureret næse- og apportarbejde. Indfør pelspleje fra dag ét: ugentlig gennembørstning af faner og bukser, tjek af ører 1–2 gange om ugen, og korte negle. Væn hvalpen til vand i små, positive doser, så du senere kan nyde svømmeture og skyl efter skovtur. Træn tidligt en solid indkaldelse, da jagtlysten vågner i teenagealderen; brug line og belønningsbaseret træning. Vent med neutralisering til fysisk modenhed, efter dialog med dyrlæge. Endelig, aftal løbende sparring med opdrætter; en god opdrætter er din livline og hjælper, hvis hvalpen skal tilbage, eller hvis du får brug for råd gennem hundens liv.