Senioromsorg for Gammel Dansk Hønsehund: Ældre hunds behov

Som stor jagthund træder Gammel Dansk Hønsehund typisk ind i seniordelen af livet omkring 7–8 års alderen. De fleste ældre hunde viser først meget subtile ændringer, og fordi racen er kendt for roligt, afbalanceret temperament og høj samarbejdsvilje, maskerer de ofte ubehag for at følge med familien. Hold derfor øje med små skift i tempo, lyst og udholdenhed. Klassiske første tegn er, at hunden rejser sig langsommere, tøver ved trapper eller indsprang i bil, og vælger kortere ruter på jagt eller tur, selvom næsearbejdet stadig er intenst. Du kan også se stivhed efter hvile, især i hofter og albuer, samt en lidt bredere bagbensstilling for at kompensere for ømhed.
Adfærdsmæssigt kan en ældre Gammel Dansk Hønsehund blive mere kontaktsøgende i hjemmet, men mindre tolerant over for vilde lege. Nogle bliver mere lydfølsomme eller utrygge i nye miljøer, hvilket kan være relateret til nedsat hørelse eller syn. Tilfældig “glemsomhed” i husrenlighed, ændret søvn–vågen-rytme, eller at hunden står og stirrer ud i luften, kan pege på kognitiv dysfunktion. Grålig uklarhed i øjnene (nukleær sklerose) er almindeligt og ikke nødvendigvis tegn på sygdom, men eventuelle tegn på smerte, røde øjne eller nedsat syn bør vurderes.
Kropsligt ses ofte tab af muskelmasse over ryg og lår, samtidig med at vægten stiger en smule. Pelsen kan blive tør, og huden mere sart. Som kortpelset race mangler de isolerende underuld, hvilket kan give kulde- eller varmefølsomhed i yderligheder. Tykne kløer, flere små knuder i huden og øget voks i ørerne er ligeledes almindelige aldersfund. Summen af små forandringer over uger til måneder er det, der afslører, at din hønsehund er på vej ind i seniortiden.

Når stofskiftet daler, og aktivitetsniveauet typisk falder, har din ældre Gammel Dansk Hønsehund brug for færre kalorier, men ikke mindre næring. Målet er en slank kropskondition (BCS 4–5/9) og bevaret muskelmasse (MCS). Vælg et senior- eller “aktivt senior”-foder med høj kvalitet af animalsk protein, god fordøjelighed og moderat fedt. For de fleste store, ældre jagthunde er 24–30 % protein og 10–16 % fedt (tørstof) et godt udgangspunkt, men tilpas efter kropskondition og aktivitet.
Omega‑3-fedtsyrerne EPA og DHA fra fiskeolie er centrale for leddenes komfort og kognitiv støtte. Sigt efter cirka 100–150 mg samlet EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, med gradvis optrapning over 2–3 uger for at skåne maven. Ledtilskud som glucosamin, chondroitin, grønlæbet musling og kollagen type II kan være nyttige adjuncts, især hvis hunden viser stivhed efter hvile.
Fiber (bl.a. fra roefiber, græskar eller psyllium) hjælper mæthed og tarmfunktion. Probiotika kan stabilisere en sart mave hos ældre hunde. Overvej natriumrestriktion ved hjertesygdom, reducer fosfor ved begyndende nyrepåvirkning, og hold øje med jodindtag ved mistanke om stofskiftesygdom.
Fordel den daglige ration i 2–3 mindre måltider for at aflaste mave-tarmkanalen. Brug gerne slow-feeder skåle for at dæmpe hastig indtagelse. Undgå kraftig aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter fodring, da store, dybbrystede hunde generelt har øget risiko for maveudspiling. Hjemmelavede godbidder med høj proteinkvalitet (fx tørret kyllingebryst) eller grøntsagsstave som snack kan holde vægten i skak.
Husk vandtilgængelighed overalt i hjemmet; kortpelsede hunde kan drikke mere i varme perioder, og øget tørst kan være et tidligt sundhedstegn, der bør deles med dyrlægen.

Systematisk overvågning er nøglen til et langt og godt seniorkapitel. Planlæg halvårlige seniortjek hos dyrlægen med grundig klinisk undersøgelse, blodtryk, blod- og urinprofil samt tandstatus. Start med en baseline ved 7–8 år, så forandringer kan opfanges tidligt. Som stor race er Gammel Dansk Hønsehund udsat for aldersrelateret slidgigt; en målrettet ortopædisk gennemgang af hofter, knæ, albuer og ryg, evt. suppleret af røntgen, giver et klart udgangspunkt for træning og smerteplan.
Hold månedligt øje med kropskondition (BCS) og muskelmasse (MCS). Notér appetit, energi, søvnmønster, hoste/nysen, drikke- og urinmængde, samt eventuelle episoder med rastløshed eller desorientering. Tyk, voksagtig øreudflåd eller hovedrysten er typisk for hængende ører efter våde ture; tør ørerne skånsomt og søg dyrlæge ved lugt, rødme eller smerte.
Hjertelyde og rytme bør vurderes ved hvert seniortjek; ved mislyde eller hoste kan røntgen/ekko være relevant. Øjne: tjek for skygger, rødme eller pludselige synsændringer. Tænder: tandsten og parodontitis påvirker livskvalitet, appetit og systemisk sundhed; planlæg professionel tandrensning efter behov og daglig hjemmepleje.
Som aktiv næsehund er flåtforebyggelse vigtig, også uden for højsæson. Overvej screening for skjoldbruskkirtelsygdom ved uforklaret vægtøgning, træthed eller pelsændringer. Vær desuden opmærksom på akutte mavesymptomer med udspilet bug, savlen, uro og tør brækning, som kan indikere mavedrejning og kræver øjeblikkelig behandling.
Rehabilitering, fysioterapi, laser, akupunktur og skræddersyede hjemmeøvelser kan markant forbedre bevægelighed og komfort, og bør integreres, så snart stivhed opdages, frem for at vente til funktionsfaldet er udtalt.

Små ændringer i hjemmet gør en stor forskel for en stor, ældre hund. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, og tilbyd en ortopædisk, trykaflastende seng med god plads og faste kanter, så hunden kan skifte side uden at kæmpe sig op. Placér sengen lunt og trækfrit; racens korte pels giver mindre isolering, så et let dækken på kolde, våde dage skåner stive led.
Brug bilrampe og ramper ved høje trin for at skåne hofter og albuer. Et godt polstret seleharness med løftehåndtag hjælper ved ind- og udstigning. Hold neglene korte, og trim evt. pels mellem trædepuderne for bedre greb; potesalve kan øge friktion på glatte underlag.
Tilpas motion: flere, kortere ture på blødere underlag er bedre end få, lange på hårdt underlag. Racen trives med næsearbejde; lav snusebaner, “find godbidden”-lege og enkle spor, der tilfredsstiller jagtinstinktet uden høj belastning. Svømning eller vandløbebånd er skånsomme alternativer, hvis hunden er tryg i vand.
Mentalt velbefindende er lige så vigtigt. Hold en forudsigelig døgnrytme, giv tyggeopgaver og enkle problemløsningslege, men undgå frustrerende sværhedsgrader. Indfør håndsignaler i stedet for verbale kommandoer, hvis hørelsen svigter, og brug eventuelt let vibrerende halsbånd til kontakttræning – ikke som straf, men som “jeg kalder på dig”-signal.
Efter våde jagt- eller skovture, skyl og tør ører, lyske og poter grundigt, og gennemgå huden for rifter eller skovflåter. Placer vand- og hvilezoner på hver etage, så hunden ikke skal vælge mellem tørst og trapper. I varme perioder: skygge, breeze og kølemåtte; i vinterhalvåret: læ og tør pels for at minimere muskelstivhed.

En struktureret vurdering af livskvalitet hjælper dig og dyrlægen med at træffe rettidige og kærlige beslutninger. Brug en enkel ugeskala, hvor du dagligt scorer 0–10 på syv områder: Smerte (Hurt), Appetit (Hunger), Væskebalance (Hydration), Hygiejne (renlighed og pels), Glæde (Happiness), Mobilitet (bevægelse), samt Dage med mere godt end skidt. Notér en ugentlig total og sammenlign over tid. Et stabilt fald eller flere på hinanden følgende uger under det niveau, I på forhånd har defineret som acceptabelt, kalder på justering af plan – eller samtale om palliation.
Tal åbent med din dyrlæge om smertebehandling. Moderne multimodal smertelindring kombinerer NSAID, gabapentin, amantadin eller andre midler efter behov, understøttet af fysioterapi, vægtkontrol og omega‑3. Ved kognitiv dysfunktion kan miljøtilpasning, antioxidanter, MCT‑rige diæter og i nogle tilfælde medicinsk behandling hjælpe. Urininkontinens hos steriliserede tæver kan ofte afhjælpes medicinsk.
Lav en “guld-dagsliste” med aktiviteter, der stadig giver din hund glæde – roligt sporarbejde, en tur til yndlingsskoven, social tid med familien – og dosér, så det føles let og rart. Etabler på forhånd en handleplan for akutte situationer (fx mavedrejning eller pludselig kollaps), så familien ved, hvem der kontaktes, og hvilke grænser der er sat.
Husk, at den Gammel Dansk Hønsehund er en nært knyttet familiehund; social nærhed, venlig berøring og forudsigelighed er nøgler i den sidste livsfase. Når gode dage bliver sjældne trods optimal støtte, er det kærligt at hjælpe videre på en rolig, værdig måde – planlagt, smertefrit og med kendte mennesker nær.