Irish Water Spaniel hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Irish Water Spaniel trives bedst med en fast, forebyggende relation til dyrlægen. Planlæg et årligt sundhedstjek fra unghund til cirka 6–7 år, og herefter halvårlige kontroller som seniorkunde. Ved hvert besøg bør dyrlægen gennemgå vægt og kropskondition, bevægeapparatet (hofter, albuer og ryg), tænder og tandkød, hud og pels samt ører og poter. Racen har en tæt, krøllet pels og svømmeglade vaner, som kan disponere for øreproblemer, derfor er otoskopi (øreundersøgelse) og vejledning i ørepleje relevant ved næsten hvert besøg.
Et baseline-blodpanel hvert 12.–24. måned fra 3–4-årsalderen er klogt, da det kan fange tidlige tegn på hypothyroidisme og vurdere organfunktion før eventuel sedering eller anæstesi. Et udvidet thyroideapanel kan overvejes ved sløvhed, vægtøgning eller pelsforandringer. Øjenkontrol er vigtig for at fange irritation, entropion og distichiasis tidligt, før hornhindeskader opstår. Tjek af negle, neglelejer og svømmehud mellem tæerne hjælper med at opdage paronychia og små rifter, der let blusser op hos aktive vandhunde.
Sørg for at medbringe en frisk afføringsprøve årligt til parasitscreening, især hvis hunden bader i søer og vandløb. Drøft aktivitetsniveau, træningsplan og mental stimulering; en Irish Water Spaniel er legesyg, hårdtarbejdende og modig, og dens behov for daglig motion og opgaver påvirker både adfærd og fysisk sundhed. Forbered dit besøg med en liste over observationer hjemmefra (appetit, energi, hoste/regurgitation, kløe, ørerysten), og træn gerne samarbejdende adfærd som “kindstøtte” og håndtering af ører, mund og poter, så undersøgelserne bliver trygge og effektive.

Dit vaccinationsprogram bør tilpasses hundens livsstil og eventuelle følsomheder. Kernevacciner i Danmark omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV) og parvovirus (CPV). Disse gives som hvalpeserie, booster ved 12 måneder og derefter typisk hvert tredje år. Leptospirose er relevant for Irish Water Spaniels, der ofte færdes ved vand; denne gives som udgangspunkt årligt. Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) er anbefalet, hvis hunden går til træning, på pension eller til stævner; revaccination sker typisk hver 6.–12. måned afhængigt af produkt. Rabies anbefales ved rejse til udlandet og skal følge gældende regler. Borrelia/Lyme-vaccine kan overvejes ved høj flåtrisiko, men effektiv flåtforebyggelse er førstevalg.
Da racen kan have vaccinationsfølsomhed på individniveau, er det klogt at: 1) planlægge vacciner når hunden er rask, 2) overveje at adskille vacciner i flere besøg ved tidligere reaktioner, 3) blive i klinikken 20–30 minutter efter stik, og 4) føre en logbog over eventuelle bivirkninger (hævelse, nældefeber, sløvhed, opkast, kollaps). Titer-test kan i udvalgte tilfælde bruges til at vurdere behovet for kernebooster, når klinisk relevant og efter dyrlægens rådgivning. Informér også om kendte lægemiddelfølsomheder; Irish Water Spaniel er ikke kendt for MDR1-mutation, men individuelle reaktioner forekommer. Ved behov for sedering tæt på vaccination kan dyrlægen hjælpe med at prioritere rækkefølgen eller udskyde procedurer, så immunrespons og sikkerhed optimeres.

En målrettet forebyggelsesplan beskytter den vandglade Irish Water Spaniel mod typiske racerelaterede udfordringer. Flåt- og loppeprofylakse året rundt eller sæsonbaseret er relevant, især hvis hunden færdes i skov og krat. Vælg middel i samråd med dyrlægen, og før journal over eventuelle reaktioner (lægemiddelfølsomhed). Ormekur bør baseres på fækaltest og risikoprofil frem for rutine, mens rejse til sydeuropa kan kræve ekstra beskyttelse (leishmaniose, hjerteorm).
Ørepleje er centralt: skyl 1–2 gange ugentligt med en veterinært godkendt, tørrende/let surt øremiddel, og altid efter længere svømmeture. Tør ørerne grundigt, men undgå vatpinde dybt i øregangen. Pelspleje med regelmæssig udredning og bad samt strategisk klipning omkring ører, poter og halerod mindsker fugtophobning og hudproblemer. Hold øje med pelsudtynding eller brudte hår, som kan indikere follicular dysplasia eller sekundær hudirritation.
Tandbørstning dagligt eller mindst 3–4 gange ugentligt forebygger parodontose, som påvirker livskvalitet og organhelbred. Negle klippes hyppigt, og neglelejer inspiceres for rødme og hævelse (paronychia). Ernæringsmæssigt trives mange på et veldokumenteret fuldfoder; ved gentagne øre- eller hudproblemer kan eliminationsdiæt udredes i samråd med dyrlægen. Opvarmning og nedkøling før/efter træning beskytter led og muskler hos denne arbejdsivrige race. Inden planlagte indgreb er præanæstetisk blodprøve, væsketerapi og tilpasset dosis efter lean body mass gode sikkerhedstiltag, især hvis der er historik med lægemiddelfølsomhed.

Kend faresignalerne, så du handler hurtigt. Søg akut hjælp ved: pludselig, voldsom ørepine, kraftig hovedrysten eller øreblodøre (hæmatom), da vand- og øreproblemer kan forværres hurtigt; vedrørende øjne, hvis hunden kniber øjet, har tåreflåd eller synlig irritation (risiko for hornhindesår ved entropion/distichiasis); vejrtrækningsbesvær, cyanose eller kollaps; ukontrollabel opkast/regurgitation eller tegn på aspirationspneumoni (hoste, feber), særligt relevant hvis megaesophagus mistænkes; udtalt hævelse i ansigt/hals, nældefeber eller opkast kort efter insektstik eller vaccination (anafylaksi); gentagne, resultatløse opkastforsøg med oppustet bug og uro, som kan indikere mavedrejning, selv om risikoen er moderat hos racen; akutte haltheder, dybe snitsår i poter eller sømrifter; tegn på varme- eller kuldepåvirkning, herunder “kold hale” (limber tail) efter intens svømning i koldt vand.
Ved akut situation: ring altid først, så klinikken kan forberede sig. Undlad at give menneskemedicin uden veterinær rådgivning. Giv ikke mad/vand ved mistanke om mave-/svælgproblemer. Hold hunden varm og tør efter vandaktiviteter, og brug et håndklæde eller dækken under transport. Ved mistanke om forgiftning medbringes produktnavn/etiket. Et simpelt førstehjælpskit til vandhunden bør rumme steril saltvandsopløsning til øjne/sår, trykforbinding, sterile kompresser, potesok, pincet til flåter og en ispose.

Systematisk hjemmeovervågning gør en stor forskel. Registrér ugentligt vægt og kropskondition, energiniveau, appetit, vandindtag og afføring. Notér ændringer i pels og hud – især symmetrisk pelsudtynding, knækkede hår eller tør skællet hud, som kan pege mod follicular dysplasia eller skjoldbruskkirtelproblemer. Hold øje med øjne for løbende tåreflåd, rødme og lysfølsomhed, samt ører for rysten, kløe, lugt eller mørkt sekret. Poter og neglelejer inspiceres for rødme, hævelse og smerte. Overvej at måle hvilepuls og -respiration et par gange om måneden; pludselige afvigelser kan afsløre smerte eller infektion.
Hypothyroidisme viser sig ofte ved sløvhed, vægtøgning trods uændret fodermængde, kuldeintolerance, hud-/pelsforandringer og tilbagevendende øre-/hudinfektioner; søg dyrlæge ved mistanke. Regurgitation, vægttab og tilbagevendende luftvejsinfektioner kan pege mod megaesophagus og kræver udredning. Træn og brug samarbejdsadfærd i hverdagen – korte sessioner med kindstøtte, tandvisning og potehåndtering – så ændringer opdages tidligt, og dyrlægebesøg forløber stressfrit for denne legesyge, modige og arbejdsivrige race.
Sæt påmindelser for forebyggende behandlinger, vaccinationer og planlagte kontroller (årligt/halvårligt). Seniorer bør tilbydes udvidede screeninger med blod- og urinprøver. En forsikring, der dækker både sygdom og tandsygdomme, er ofte en god investering for en aktiv vandhund. Tilpas den daglige motion til 1–2 timer med varieret arbejde på land og i vand, med opvarmning, nedkøling og hviledage, så led og bløddele beskyttes, og overskudsadfærd forebygges.