Irsk Rød/Hvid Setter - Ansvarlig avl og genetik

Irsk Rød/Hvid Setter er en stor, atletisk stående jagthund fra Irland, placeret i FCI Gruppe 7 (Stående Hunde). Racen kendetegnes af en stærk, men elegant bygning, en lang, tør hovedform med tydeligt, men ikke overdrevent stop, mørke, venlige øjne og lavt ansatte, flade ører. Den korrekte højde er omtrent 58–67 cm for hanner og 55–62 cm for tæver, med en vægt på ca. 25–34 kg. Bevægelsen skal være let, jordvindende og effektiv, da racen er avlet til lange dage på jagt i kuperet terræn.

Pelsen er glat til silkeagtig med faner på bryst, bug, ben og hale. Farven er hvid med distinkte, solide røde plader; let ticking er acceptabelt, men en ren, kontrastfuld tofarvethed foretrækkes. Avl bør fastholde funktionaliteten først: korrekt brystdybde og fri skulder, god lænd og et kraftigt, muskuløst bagparti er afgørende for udholdenhed. Ekstreme vinkler, for tung krop eller for lange lænder svækker brugsegenskaberne og bør fravælges.

Temperamentet er modigt, livligt og målrettet, men samtidig venligt og samarbejdsvilligt. En Irsk Rød/Hvid Setter skal være nervesikker, social og håndterbar, både i marken og i hjemmet. Avlsdyr med overdreven nervøsitet, skarphed eller lydangst bør ikke indgå i avl. Racen er ikke hypoallergen, og pelspleje kræver gennembørstning flere gange ugentligt samt trimning af faner for at forebygge filtre. Som udpræget brugsrace har den et højt aktivitetsbehov; daglig, varieret motion på 1,5–2,5 timer og målrettet næsearbejde er nødvendigt for trivsel.

Da racen internationalt har et relativt begrænset antal årlige registreringer, bør avlsarbejdet bæres af en klar prioritering: bevare jagtegenskaber, sund konstruktion, stabile nerver og tilstrækkelig genetisk variation. Avlsstandardens ideal er en harmonisk, funktionel, tofarvet stående hund, der præsterer i naturen og trives i familien.

Irsk Rød/Hvid Setter har et mindre populationsgrundlag end mange andre stående hunde, hvorfor styring af genetisk diversitet er centralt. Et lavt indavlsniveau (COI) over 5–10 generationer bør tilstræbes, og parringer med COI under ca. 6,25 % er ofte et pragmatisk mål, afhængigt af racens aktuelle effektive populationsstørrelse. Brug værktøjer og databaser, der viser stamtavlebaseret eller genomisk COI, og planlæg kombinationer, der spreder genetisk indflydelse.

Undgå “popular sire”-effekten, hvor én hanhund bliver far til en stor andel af en årgang, da det accelererer tab af variation og kan øge frekvensen af skjulte, recessive defekter. Rotér hannerne, brug importlinjer med omtanke, og prioritér moderate kuldstørrelser pr. individ set over en hunds avlskarriere. Åben sundhedsrapportering, også om fejl og afvigelser, styrker racens fremtid.

Mange egenskaber er polygenetiske, eksempelvis hofteledskvalitet, skuldervinkel og mental robusthed. Brug tilgængelige avlsværdier (EBV’er) for HD/AD og suppler med systematiske adfærds- og arbejdsvurderinger. Vurder fænotype i funktion: en hund, der går rent og udholdende i marken, har ofte de konstruktionstræk, der er ønskelige at videreføre.

Farve er simpel i racen (hvid grundfarve med røde plader), men selektion på snævre skønhedsidealer i aftegninger kan utilsigtet indsnævre genpuljen. Vælg sundhed, temperament og arbejdsevne før kosmetiske detaljer. Vær opmærksom på, at enkelte arvelige øjensygdomme er kendt i setter-familien generelt; DNA-screening for relevante PRA-varianter og verificering mod racens sundhedsprogram er fornuftigt, selv om forekomsten i Irsk Rød/Hvid Setter aktuelt vurderes lav. Genetisk forsigtighed koster lidt nu, men sparer racen for problemer senere.

Selv om der ikke er dokumenteret specifikke, højt forekommende racelidelser i Irsk Rød/Hvid Setter, bør avlsdyr gennemgå et solidt sundhedsprogram, der afspejler racens størrelse og brug. Følgende er anbefalelsesværdigt:

• - Hofteledsdysplasi (HD): Røntgen og officiel FCI-bedømmelse ved minimum 12–18 måneder. Tilstræb avl på A eller B, og brug EBV’er, hvor de findes.
• Albueledsdysplasi (AD): Røntgen og officiel scoring, særligt relevant hos større, aktive racer.
• Øjne: Årlig ECVO-øjenlysning før parring og gentaget med passende interval. Suppler, hvor muligt, med DNA-test for relevante PRA-varianter, der udbydes i setter-paneler (laboratorier tilbyder ofte rcd1/rcd4 m.fl.). Testresultater bruges til at planlægge parringer fri for risiko for afficerede hvalpe.
• Generisk DNA-panel: Overvej et bredere panel, der inkluderer kendte recessive sygdomme i beslægtede racer, samt verifikation af forældreskab. CLAD er i dag sjældent set, men en DNA-test findes i setter-familien; tjek racens klubanbefalinger for aktuel relevans.
• Hjertescreening: Klinisk auskultation hos dyrlæge; ekkokardiografi ved mistanke. Ikke kendt som racerisikoområde, men god praksis for avlsdyr.
• Thyroidea: Blodprofil (T4, TSH ± TgAA) hos voksne avlsdyr, da stofskifteforstyrrelser ses sporadisk i større brugshunde.
• Reproduktion: Tæver bør have generel helbredsundersøgelse, progesteron-timing ved parring og frihed for livmoderbetændelse. Hanhunde kan have sædanalyse ved tvivl. Begge køn bør Brucella canis-testes før international parring, da infektionen er alvorlig og avlsrelevant.

Racens fysiologi indebærer også praktiske hensyn: Som dybbrystet race har den en vis risiko for mavedrejning (GDV). Avl på moderate brystdybder, atleter uden overvægt og opdrættervejledning om fodrings- og motionsrutiner kan reducere risikoen. Ørepleje er vigtig for at forebygge otitis i hængeører. Endelig bør vækststyring i unghunde prioriteres: jævn vægt, kontrolleret energiindtag og alderssvarende belastning understøtter sunde led.

Ansvarlig avl begynder med hundens velfærd. Avlsdyr skal være fysisk og mentalt egnede, fri for smerte og sygdom, og de skal kunne fungere som familiemedlemmer. Tæver bør være modne, typisk tidligst ved anden løbetid og helst > 24 måneder, og parres ikke i hver løbetid. Planlæg hvileperioder, og afslut avlskarrieren i god tid før seniortalderen. Hanhunde bør kun bruges i det omfang, at deres genetiske bidrag ikke dominerer populationen.

Transparens er nøgleordet: Del sundhedsresultater, adfærdsobservationer og kulddata åbent, også når noget ikke er perfekt. Sæt klare mål for dit avlsprogram – fx bevare markegenskaber, reducere COI og stabilisere HD-EBV – og evaluer hvert kuld ærligt op imod målene. Undgå at prioritere kortsigtede championtitler over langsigtet sundhed og temperament.

Hvalpenes start på livet er et etisk ansvar. Sørg for trygge drægtighedsforhold, korrekt ernæring, dyrlægetilsyn og ro ved fødsel. Arbejd med tidlig, positiv socialisering (ENS/ESI og kontrollerede miljøstimuli), og temperamenttest hvalpene, så de matches med egnede hjem. En Irsk Rød/Hvid Setter trives i aktive, engagerede hjem med adgang til natur, jagt eller næsearbejde – informer ærligt om behovene, så frafald forebygges.

Endelig bør avlskontrakter tage højde for sundhedsgarantier, returret ved misligholdelse, avlsrestriktioner til sundhedsprogrammer og forventninger til ejers trænings- og socialiseringsindsats. Etikken er ikke statisk; den fordrer løbende opdatering af viden og vilje til at ændre kurs, når data viser behovet.

Det optimale match bygger bro mellem genetik og funktion. Start med en helhedsprofil af din hund: sundhedsresultater (HD/AD, øjne, DNA), mental beskrivelse, arbejdsmeritter (markprøver/jagtlig praksis) og eksteriørvurdering i bevægelse. Identificér styrker og svagheder, og søg en partner, der komplementerer disse, uden at introducere nye risici.

• - Genetik: Beregn COI for planlagte kombinationer over 5–10 generationer, og sammenlign med racens gennemsnit. Undgå kendte, fælles forfædre tæt i stamtavlen, medmindre der er tungtvejende grunde og stærke sundhedsdata. Brug DNA-profiler til at undgå at parre to bærere af samme recessive variant.
• Sundhed: Prioritér partnere med dokumenteret sunde hofter/albuer, aktuelle øjenattester og stabile kliniske fund. Vælg dyr i passende avlsalder med dokumenteret fertilitet og uproblematisk reproduktionshistorik.
• Temperament og arbejde: Vælg stabile, samarbejdsvillige hunde med god jagtlyst og førerbarhed. Lydangst, hårdhed eller dårlig impulskontrol bør vægtes negativt, også hvis eksteriøret er attraktivt.
• Eksteriør: Se hundene i trav og galop på naturligt underlag, ikke kun i udstillingsringen. Funktionel bygning prioriteres over kosmetiske detaljer i aftegninger.
• Logistik og opfølgning: Planlæg parringstidspunkt via progesteron, lav en klar aftale om gentagelsesparring ved tomt løb, og aftal dataindsamling på hele kuldet (HD/AD-røntgen, øjne, adfærd). Disse data er fundamentet for fremtidige beslutninger.

For racen specifikt er internationalt samarbejde værdifuldt, da populationen er relativt lille. Importer og eksporter ansvarligt: sundhedstest efter modtagerlandets standard, Brucella-test ved udlandsrejser, og åben deling af resultater i de nationale registre. Målet er bæredygtige kombinationer, der bevarer racens mod, liv og målrettede arbejdsglæde.