Irsk Rød/Hvid Setter specialdiæter og ernæringsråd

Den Irske Rød/Hvide Setter er en stor, atletisk stående jagthund, som ofte har en følsom mave og hud, når aktivitetsniveau, foderkvalitet og foderrutiner ikke passer sammen. Et allergivenligt setup handler derfor både om råvarer, formulering og styring af hverdagen.

Typiske tegn på foderrelateret overfølsomhed er vedvarende kløe, tilbagevendende ørebetændelser, rød hud mellem tæer, blød eller ustabil afføring, og luft i maven. Mistænker du foderallergi, bør du i samråd med dyrlægen gennemføre en streng eliminationsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten et veterinært hydrolyseret foder, hvor proteiner er spaltet i så små fragmenter, at immunforsvaret ikke genkender dem, eller et veldefineret single-protein foder med ny proteinkilde (f.eks. and, kanin eller vildt) og en enkel kulhydratkilde (f.eks. kartoffel eller sød kartoffel). Læs deklarationer minutiøst, og undgå godbidder, tyggeben og smagsatte mediciner, som kan kompromittere testen.

Når symptomerne er faldet til ro, kan du foretage kontrolleret provokation for at identificere udløsere. Mange stor-racer trives på fuldfoder med letfordøjelige proteiner, moderate fedtprocenter og velafbalancerede fibre (f.eks. roefibre samt præbiotika som FOS/MOS), som stabiliserer mave/tarm. Til den voksne, aktive IRWS er et råprotein-niveau omkring 24–28 % og fedt på 12–16 % (tørstof) ofte passende, mens et ledstøttet stor-race-foder sikrer korrekt calcium/fosfor og indeholder EPA/DHA til led og hud.

For at reducere risikoen for maveuro og oppustethed, bør du fodre i 2–3 mindre måltider, bruge slowfeeder-skål ved hurtig spisning, og matche energitætheden til hundens træningsmængde. Husk, at krydskontaminering forekommer: hold skåle rene, vej foderet, og før foderdagbog, så du kan spore sammenhænge mellem råvarer, symptomer og afføringskvalitet.

En Irsk Rød/Hvid Setter er livlig og arbejdsom; energibalancen skal derfor styres præcist, så muskler og udholdenhed bevares, uden at vægten kryber op. Målformålet er en huld-score på 4–5/9: Ribbenene skal let kunne mærkes med flad hånd, taljen skal være synlig fra siden og ovenfra, og buglinjen skal være let optrukken.

Start med at beregne et udgangspunkt for dagligt energibehov. Hvileenergibehov (RER) ≈ 70 × (kropsvægt i kg^0,75). De fleste voksne IRWS ligger omkring 1,6–2,0 × RER på vedligehold afhængigt af aktivitetsniveau; under vægttab kan 0,8–1,0 × RER være passende, med et mål om 0,5–1,0 % vægttab pr. uge. Vælg et slankefoder med højt proteinindhold, moderat fedt, øgede fibre og tydelige portionsanvisninger i gram. Vej maden, da målebægre let overfodrer 10–20 %.

Strukturér dagen med 2–3 faste måltider, og fordel evt. en del af rationens gram til belønningsbaseret træning. Godbidder bør samlet udgøre maks. 10 % af dagens kalorier; brug gerne kaloriefattige alternativer som tørret torskeskind, grøntsagsstave (f.eks. gulerod) eller en del af hundens egen ration. Vådfoder kan øge mæthed gennem tæthed/volumen uden mange kalorier, og slowfeeder-aktiviteter giver spisero og mental stimulering.

Motion er en hjørnesten: 90–120 minutter dagligt, fordelt på trav/galop, næsearbejde og kontrolleret styrke/koordination (bakke-, bom- og core-arbejde) skåner led og støtter fedttab. Følg vægt og bryst-/taljemål hver 2. uge, og justér 5–10 % ad gangen efter respons. Undgå fri adgang til foder, restemad fra bordet og energitunge tyggeben, som hurtigt kan vælte kalorieregnskabet.

Selv om racen ikke har én entydig, specifik fodermæssig lidelse, gælder de samme principper som for andre store, dybbrystede, aktive hunde: Vælg diæt efter diagnose, følg dyrlægens plan, og skift langsomt.

Mave/tarm-følsomhed og IBD: En højt fordøjelig diæt med moderat fedt, stabilt fiberindhold og enten hydrolyseret eller afgrænset proteinkilde reducerer immunstimulering og afføringsvariation. Tilsætning af præ-/probiotika kan understøtte remissionsfasen.

Pancreatitis: Kræver skånsomt, lavt fedtindhold (typisk 6–10 % i tørstof), højt fordøjelige proteiner og hyppige, små måltider. Undgå fedtholdige godbidder og pludselige foderskift.

Urinvejsproblemer: Struvit-opløsende diæter kontrollerer magnesium/fosfor og urinens pH; til oxalat-styring fokuseres på moderat calcium, reduceret oxalatbelastning og god hydrering. Vandoptimering via vådfoder og ekstra vandskåle er ofte effektiv.

Led/arthrose: Stor-race hunde har gavn af diæter med dokumenterede mængder EPA/DHA, grønlæbet musling, og kontrolleret energiindhold for at holde huld optimalt. Dette er særligt relevant for en aktiv IRWS med meget bevægelse i varieret terræn.

Hvalpe af stor race: Under vækst er kontrolleret energi og korrekt calcium/fosfor-forhold afgørende for sund skeletudvikling. Brug et stor-race hvalpefoder, som er AAFCO/FEDIAF-komplet, og undgå ekstra calciumtilskud.

Forebyggelse af mavedrejning (GDV): Fodr 2–3 måltider dagligt, undgå meget store måltider, undgå intens aktivitet 60–90 minutter før og efter fodring, brug ikke hævede skåle medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det, og overvej slowfeeding ved hurtig spisning. Ved skift mellem diæter, brug 5–7 dage (op til 10–14 ved sart mave) til gradvis overgang.

Mange ejere ønsker en mere “naturlig” fodring, f.eks. hjemmelavet eller rå (BARF). For en Irsk Rød/Hvid Setter, som træner meget og har høj energiforbrænding, kan det fungere, hvis og kun hvis opskriften er komplet og balanceret. De hyppigste faldgruber er mineralubalance (for lidt calcium, forkert Ca:P), mangel på jod, vitamin D og E, samt for højt fedtindhold, som kan udløse mave/tarm-problemer eller pancreatitis.

Sikreste vej er en receptformuleret hjemmelavet plan fra en certificeret veterinær ernæringsfysiolog, som tager højde for vægt, aktivitetsniveau, blodprøver og eventuelle hud-/mavetegn. Vælger du råt, bør hygiejnen være stringent: frysning ved –20 °C i min. 3 døgn for at reducere parasitrisiko, adskilte skærebrætter, hurtig optøning i køleskab og grundig hånd-/overfladerengøring. Overvej skånsom tilberedning (let kogning/dampning) for at sænke bakteriel belastning, især i hjem med børn/ældre.

Sammensætning i praksis: Magre, animalske proteiner som kalkun, okseinderlår eller hvid fisk udgør basen; indmad højst ca. 10 %; spiselige knogler erstattes oftest sikrere af afmålt calciumtilskud; kulhydrater som ris eller havre kan forbedre mæthed og mavefunktion; grøntsager pureres eller dampes for at øge tilgængeligheden af fibre og mikronæringsstoffer. Supplér med marine omega-3 (fiskeolie) for led/hud, og sørg for jod (f.eks. via præcist doseret tangprodukt), hvis ikke opskriften dækker.

Monitorér vægt, afføring og pels/kløe tæt, og få årlige ernæringstjek. Vær bevidst om, at selv små recipe-afvigelser kan skabe underskud/overskud over tid i en stor, aktiv hund.

Kosttilskud kan være værdifulde, når de målrettes reelle behov og doseres korrekt. Til en stor, atletisk IRWS med høj træningsmængde er følgende mest relevante:

Omega-3 (EPA/DHA): Evidens for hud, led og antiinflammatorisk støtte. Mål 60–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, fordelt over måltider. Vælg rensede fiskeolier med angivet indhold og E-vitamin som antioxidant. Effekt evalueres efter 6–8 uger.

Ledstøtte: Glucosamin 15–20 mg/kg og chondroitin 10–15 mg/kg kropsvægt dagligt kan støtte bruskmetabolisme; grønlæbet musling (GLM) i standardiserede ekstrakter kan supplere med glycosaminoglykaner og omega-3. Kombinér med vægtkontrol og tilpasset træning.

Probiotika: Vælg dokumenterede stammer (f.eks. Lactobacillus/Bifidobacterium) i 1–5 mia. CFU dagligt ved maveuro, foderskift eller stressende perioder. Synbiotika (pre + pro) kan forbedre effekt.

Multivitamin/mineral: Er sjældent nødvendigt oven på et fuldfoder; undgå dobbeltdosering af fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K). Tilskud af jod, zink eller vitamin D bør kun ske efter blodprøver/klinisk vurdering.

Andre mulige: Kollagen type II (naturligt forekommende, lav dosis) som led-supplement; curcumin 15–20 mg/kg med fedt/peber for øget optag, dog med opmærksomhed på interaktioner. Elektrolyt-/restitutionsblandinger kan bruges efter meget hård præstation i varmt vejr, hvis hunden drikker dårligt – ellers dækker vand og fuldfoder typisk behovet.

Husk, at kvalitet, standardisering og kontrol af tredjepart er afgørende. Vælg produkter med batchnumre, klar doseringsvejledning og gerne uafhængige analysecertifikater. Stop og rådfør dig med dyrlægen ved opkast, diarré, sløvhed eller hudreaktioner efter opstart.