Førstehjælpskasse
En Irsk Rød/Hvid Setter er en stor, modig og livlig jagthund, der elsker fart, terræn og lange ture. Netop derfor er en gennemtænkt førstehjælpskasse ikke et luksusgode, men en nødvendighed. Kassen bør ligge fast i bilen og have en kompakt feltversion i din rygsæk på jagt- og træningsture.
- Det skal førstehjælpskassen indeholde:
- Vigtige numre: din egen dyrlæge, nærmeste døgnåbne dyrehospital samt et giftcenter. Hav adresser, åbningstider og GPS-koordinater noteret.
- Engangshandsker og en blød, justerbar snudebånd/mundkurv til smertepåvirkede hunde (smerte kan udløse bid, selv hos den mest venlige setter).
- Sterilt saltvand (NaCl 0,9 %) til skylning af sår og øjne; steril øjenskyl med øjenbad.
- Klorhexidin 0,05 % til forsigtig desinfektion af hud, samt sårservietter.
- Non-stick kompresser, sterile gazepakninger, absorberende puder, selvklæbende elastikbind (vet wrap), plastertape og trekantet tørklæde til improviserede støttebandager.
- Trykbandage-materiale, herunder polstring (vat/softban), samt en rulle elastisk net til at fastholde forbindinger på hale eller øre.
- Saks med stump spids, pincet og flåtfjerner; også en fin spids tang til at fjerne torne og rævehaler.
- Termometer (digitalt, rektalt) og smøremiddel, samt engangshætter; notér normaltemperatur for hund: ca. 38,0–39,0 °C.
- Alu- eller termotæppe til nedkøling/varmebevarelse, samt små kølepakker (ikke direkte på huden).
- Potevoks eller potesalve, steril hydrogel til overfladiske sår, og en lille flaske rent vand.
- En bred slyngestrop eller sammenrullet tæppe til at bære en skadet hund, samt en sammenklappelig vandskål.
Tilpasning til racen: Den dybtbyggede brystkasse øger risikoen for maveproblemer ved hård aktivitet og ædefart; derfor bør du også have en slow-feeder hjemme og plan for ro efter fodring. Setterens fjerpels opsamler let burrer og græsaks – pincet og en lille lygte er guld værd i felten. Kontroller indholdet efter brug, og hold øje med udløbsdatoer på desinfektionsmidler og saltvand.
Almindelige nødsituationer
En Irsk Rød/Hvid Setter bruger typisk kroppen intensivt og bevæger sig hurtigt gennem krat, hegn og fugtige områder. Følgende nødsituationer optræder hyppigt hos netop denne race:
- - Mavedrejning (GDV): Store, dybbrystede hunde er disponerede. Tegn: pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, knækfornemmelse og ineffektive opkastforsøg. Dette er livstruende. Kør straks til dyrlæge, giv ikke mad/vand, og forsøg ikke selv at afhjælpe. Forebyggelse: del måltider op, brug slow-feeder, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før/efter fodring.
- Hedeslag: Settere løber længe uden at “klage”. Tegn: kraftig halsen, slinger, røde eller blege gummer, varm og tør hud, evt. kollaps. Flyt til skygge, begynd gradvis nedkøling med lunkent vand over bryst/bog/lyske og ventilér. Giv små slurke vand. Brug ikke isbad. Kontakt dyrlæge.
- Sår og flænger: Øre- og haletip bløder ofte voldsomt. Læg tryk med kompres og elastikbind; hold øret/halen ind til hovedet/kroppen med net eller gaze. Poter flænger let: rens i saltvand, læg polstret potebandage og hold tørt.
- Øjenskader: Græsaks og grene kan ridse hornhinden. Tegn: kniben, tåreflåd, rødme. Skyl med sterilt saltvand – ingen tryk – og søg dyrlæge samme dag.
- Hugormebid: Hævelse, smerte, evt. sløvhed/opkast. Hold hunden rolig og bær den ved muligt. Ingen is, ingen afsnøring. Kontakt dyrlæge straks.
- Vand- og mudderrelateret: Nærd drukning og nedkøling forekommer. Fjern halsbånd/sele, hold hovedet lavt kortvarigt for at lade vand løbe ud, hold varm og tør, og søg dyrlæge.
- Flåter og rævehaler: Fjern flåter hurtigt med flåtfjerner. Mistanke om rævehale i øre/næse (akut rysten, nysen, hovedtilt) kræver hurtig dyrlægevurdering for at undgå migration og infektion.
- Kramper (epilepsi eller akut toksisk påvirkning): Hold omgivelsen sikker, mål tid, og undgå munden. Hvis krampe varer >3-5 minutter, eller gentager sig, kør til dyrlæge.
En plan for transport, hviletider og væskebalance reducerer de fleste hændelser. Lær din setters normale puls, vejrtrækning og gummefarve – så opdager du afvigelser tidligt.
Forgiftning håndtering
- Settere er nysgerrige og hurtige. Det øger risikoen for indtagelse af toksiner i hjemmet, på jagtarealer og i naturen. Hyppige kilder:
- Fødevarer: chokolade (især mørk), druer/rosiner, løg/hvidløg, xylitol-sødede produkter.
- Lægemidler: ibuprofen, naproxen, paracetamol, ADHD-medicin, nikotin/vape-væsker.
- Husholdning/garage: frostvæske (ethylenglykol), rengøringsmidler, maling/opløsningsmidler.
- Udendørs: rottegift (antikoagulantia og alfakloralose), sneglegift (metaldehyd), pesticider, gødning, blågrønalger (cyanobakterier) i søer, muggen kompost (tremorogene mykotoksiner), forgiftede ådsler eller lokkemad.
Sådan handler du sikkert:
1) Bevar ro, fjern adgang til kilden, og noter tid, mængde og produktnavn/indhold (gem emballagen). Tag billeder ved tvivl.
2) Kontakt dyrlæge eller et giftcenter med det samme. Mange forgiftninger kan behandles effektivt, hvis der reageres tidligt.
3) Fremkald ikke opkast uden aftale med fagperson. Nogle stoffer (korrosiver, olieprodukter) skader mere på vej op, og opkast er kontraindiceret ved neurologiske symptomer.
4) Giv ikke mælk, salt eller “husråd”. Kul anvendes kun efter faglig vurdering og korrekt dosering.
5) Ved hudkontakt: skyl med rigeligt lunkent vand og mild sæbe, undgå at hunden slikker. Ved øjenkontakt: skyl kontinuerligt med sterilt saltvand i 10-15 minutter, og søg dyrlæge.
6) Mistanke om rottegift: selv små mængder kan give livstruende blødning efter 2-3 dage. Tegn: blege gummer, næse-/tandkødsblødning, sløvhed, hoste (lungeblødning). Akut dyrlægehjælp med specifik antidot er nødvendig.
7) Cyanobakterier: badning eller indtagelse kan hurtigt give opkast, diarré, neurologiske symptomer. Skyl pelsen straks, undgå selv at blive eksponeret, og kør til dyrlæge.
Forebyggelse tilpasset racen: Træn en solid “slip/lad være”-kommando, brug langline i områder med lokkemad eller ådsler, og hold jagt- og træningsposer fri for energibarer med chokolade/xylitol. Efter vandleg i søer med varmt vejr, vurder vandets kvalitet, og skyl pelsen.
Skadesbehandling
Førstehjælp handler om at stabilisere, beskytte og transportere. Brug en enkel ABCDE-tilgang:
A – Airway (luftvej): Tjek mund/svælg for fremmedlegemer. Træk tungen forsigtigt frem, hold nakken neutral. Undgå at stikke fingre dybt ned i halsen.
B – Breathing (vejrtrækning): Se, lyt og føl. Hvis ingen vejrtrækning, mens puls ikke kan mærkes, påbegynd HLR.
C – Circulation (kredsløb): Stands blødning, vurder gummer (farve/kapillærrespons), puls og temperatur.
D – Disability (neurologi): Bevidsthedsniveau, pupilrespons, kramper.
E – Exposure (øvrige skader): Undersøg hele hunden systematisk, inkl. poter, armhuler, lyske, mellem tæer og inde i ørerne.
- Blødninger og sår:
- Trykbandage: Læg steril kompres på såret, fastgør med elastikbind. Løsn let, hvis poten bliver kold/blå. Ved gennemblødning – læg flere lag ovenpå, fjern ikke det første.
- Øre- og haletip: Fold øret op over hovedet og fixér med gaze/net. Halen bandageres tæt med polstring og elastikbind; brug net til fastholdelse.
- Poter: Skyl i saltvand, tør, polstr rigt, og læg en “sko”-bandage. Hold tør og skift dagligt.
- Forstuvninger og frakturer:
- Immobilisér ved smerte, hævelse eller fejlstilling. Brug polstring og en let skinne (pind/skinne), fixér over og under leddet. Bær hunden til bilen.
- Øjenskader:
- Skyl med sterilt saltvand i 5-10 minutter. Undgå at gnide. Dæk med fugtig kompres, og søg dyrlæge samme dag.
- Hedeslag:
- Flyt til skygge, start aktiv, men gradvis nedkøling med lunkent vand over bryst/lyske og blæs let luft på. Stop køling, når temperaturen nærmer sig 39,5 °C. Til dyrlæge straks.
- Hypotermi/nærd drukning:
- Fjern vådt dækken, tør og isolér med tæpper/termo. Hold ro, og søg dyrlæge – sekundær lungeskade kan opstå.
- Hugormebid:
- Ro, så lidt bevægelse som muligt. Ingen varme/kulde, ingen afsnøring. Til dyrlæge for smertelindring og overvågning.
- HLR (kun ved hjertestop):
- Læg hunden på højre side. Komprimer brystkassen 100–120/min i en dybde på ca. 1/3 af brystets bredde over det bredeste sted. 30 kompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger (luk munden, stræk halsen, pust i næsen). Fortsæt, til vejrtrækning/puls vender tilbage, eller I ankommer til dyrlægen. Øv teknikken på forhånd – det øger chancen for at gøre det korrekt.
Racespecifik forebyggelse: Trim fjer mellem trædepuder for bedre friktion, brug potesokker ved hårdt underlag, og tør ørerne efter svømning for at mindske ørebetændelse.
Veterinær kontakt
- Kend grænsen for, hvad førstehjælp kan, og hvornår dyrlægen skal overtage. Søg altid akut dyrlægehjælp ved:
- Mistanke om mavedrejning, hugormebid, påkørsel, kraftig blødning, dybe sår i bryst/bug, åndenød, cyanose (blålige gummer), længerevarende kramper, svær øjenskade, eller hvis hunden er sløv/kollapser.
- Forberedelse og kommunikation:
- Hav kontaktoplysninger på nærmeste døgnåbne klinik i telefonen og i bilens handskerum. Tjek køretid fra dine typiske ruter.
- Ring i forvejen: beskriv race, vægt (25–34 kg), symptomer, hvornår det startede, hvad der er givet af førstehjælp, og eventuel toksikkilde. Fotodokumentation hjælper.
- Mål vitale værdier, hvis muligt: temp 38,0–39,0 °C; hvilepuls for stor hund ca. 60–100/min; respirationsfrekvens 10–30/min. Gummers farve skal være lyserød med kapillærfyldning på 1–2 sekunder.
- Transport: hold hunden varm/køl efter behov, sikr den med sele eller i bur, og undgå unødige bevægelser ved mistanke om brud. Muzzle, hvis smerte gør håndtering risikabel.
- Opfølgning og forebyggelse:
- Få en plan for efterkontroller, sårskift og smertelindring. Spørg om tegn på forværring, du skal holde øje med hjemme.
- Racerelevant helbred: drøft forebyggelse af GDV (fodringsrutiner, evt. profylaktisk gastropeksi i udvalgte tilfælde), ørepleje ved svømning, samt plan for flåtforebyggelse i jagtsæsonen.
- Registrér episoden i din hundemappe: hændelse, dato, behandling, dyrlæge og anbefalinger. Det giver bedre beredskab næste gang, og hjælper dyrlægen med mønstergenkendelse.
Med en veltrænet og beslutsom Irsk Rød/Hvid Setter vinder du tid og tryghed ved at have en klar alarmplan, øvet førstehjælp og stærke linjer til professionel hjælp.