Daglige rutiner
En Irsk Setter trives bedst med en tydelig dagsrytme, der kanaliserer dens naturlige energi og nysgerrighed. Start morgenen roligt med en tissetur på 10–15 minutter, hvor hunden får lov til at snuse, fordi næsearbejde dæmper arousal. Herefter gives morgenmad, og der afsættes 30–60 minutters hvile, så maven falder til ro. Læg en kort træningssession ind sidst på formiddagen, 5–10 minutter med simple øvelser som kontakt, gå pænt og indkald; det holder læringen i gang uden at overstimulere. Planlæg dagens hovedmotion først på eftermiddagen, når hunden er frisk, men ikke overgearet. Brug gerne langline i åbent terræn, så Setterens jagtinstinkt styres sikkert. Om aftenen anbefales en rolig gåtur med frie snusepauser og efterfølgende mentalaktivering, for eksempel en foderbold eller et enkelt spor, så hunden lander mentalt, inden sengetid.
Irsk Setter er naturligt sød, aktiv og udadvendt, men også sensitiv. Det betyder, at konsekvent venlighed og forudsigelige regler gør hverdagen tryg. Arbejd med dørmanerer, så hunden lærer at vente, før den får lov at løbe ud, og introducer en fast “på måtten”-rutine, der lærer den at finde ro i stuen. En transportkasse eller et soveværelse kan fungere som fredet zone, hvor børn ikke forstyrrer.
Husk pels- og pote-tjek som en fast del af aftenen: fjern burrer fra fjerpelsen på ører, bryst og lår, og tør ører efter vådt vejr. Sæt ugentlig tid af til negle og tandbørstning. Den slags mikro-pleje indarbejdet i rutinen forebygger problemer, og den styrker jeres samarbejde. Når hverdagen er forudsigelig, falder en Irsk Setter hurtigt til og bliver den harmoniske familiehund, racen er kendt for.
Fodring og måltider
Som stor, atletisk race har Irsk Setter brug for kvalitetsfoder med højt animalsk proteinindhold og moderat fedt, så den holdes slank og muskuløs. Vælg komplet foder til store racer; hvalpe bør have storrace-hvalpefoder for at styre vækst og mineralbalance, fordi for hurtig vækst kan øge risikoen for ortopædiske problemer som HOD og panosteitis. Undgå calciumtilskud, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det.
Mange Irske Settere tåler korn fint, men racen har en kendt arvelig disponering for gluten-sensitiv enteropati. Oplever du kronisk tynd mave, vægttab eller hudirritation, kan et dyrlægestyret forsøg med glutenfri diæt (uden hvede, byg og rug) være relevant. Vælg dokumenteret balancerede produkter, fordi ensidig, hjemmelavet glutenfri kost kan give mangler.
Fordel måltiderne i to daglige portioner til voksne og tre–fire til hvalpe. For at reducere risikoen for mavedrejning (GDV), fodres i ro, fra langsom-skål, og hård leg undgås 60–90 minutter før og efter fodring. Spørg dyrlægen, hvis du overvejer forhøjet foderskål, fordi evidensen her er blandet. Hold godbidder til maks. 10 % af dagsrationen, og brug primært foder som belønning i træningen.
Hold øje med kropsstanden: du skal kunne mærke ribben let, og taljen skal være synlig fra siden. Brug vægtkontrol hver 2.–4. uge, især hvis du mistænker hypothyroidisme, der kan give vægtøgning og lavere energiniveau. Friskt vand skal altid være tilgængeligt, og daglig tandbørstning forebygger tandsten og dårlig ånde. Omega-3 fra fisk (ca. 50–100 mg EPA+DHA per kilo kropsvægt pr. dag) kan støtte led og hud; koordiner dosering med dyrlægen.
Planlæg fodring som en del af aktiveringen: gem måltidet i snusemåtter eller simple søgelege, fordi det udtrætter mentalt uden at stresse fordøjelsen.
Motion og leg
En voksen Irsk Setter har typisk behov for 90–120 minutters daglig motion, fordelt på mindst to pas, hvoraf ét bør være mere intenst. Kombinér aerob bevægelse med struktureret næse- og apportarbejde, fordi netop jagt- og søgeadfærd ligger dybt i racen. Start altid med 5–10 minutters rolig opvarmning og slut af med nedkøling og snusegang, så led og sener skånes.
Brug sikre omgivelser: indhegnede områder eller langline på 10–15 meter, når du træner indkald og stop-signal. En fløjte giver skarp, konsistent lyd, som ofte overtrumfer forstyrrelser. Leg varieret: apportering med bløde dummyer, lette spor i græs, zigzag-søg i vinden og simpel lydighed med belønning. De fleste Irske Settere elsker vand; svømning er skånsom konditionstræning, der aflaster hofter og albuer. Tør ører grundigt efter bad og svømmeture, fordi hængeører kan disponere for ørebetændelse.
Til hvalpe og unghunde gælder “5-minutters-reglen”: cirka 5 min. kontrolleret motion pr. måned af alder, to gange dagligt, ud over fri leg. Undgå lange cykelture, trappe- og hårde spring, indtil vækstzoner er lukkede, typisk omkring 15–18 måneder. For voksne kan du roligt introducere canicross i moderat tempo, nose work, rally, spor og apportering. Hold intens jagtleg kort og afbrud med ro-øvelser, fordi det forebygger overgiring.
Mentalt har racen brug for daglig opgave: 10 minutter med scent boxes, godbidssøg i skovbryn, targettræning eller “på plads”-arbejde. Et fast repertoire af lege og opgaver, der skiftes løbende, forebygger kedsomhed og uønsket jagt på egen hånd.
Hviletid
En Irsk Setter har, trods højt aktivitetsniveau, brug for meget søvn – ofte 14–16 timer i døgnet. Ro og restitution er ikke luksus, men en nødvendighed, fordi muskler, led og nervesystem netop styrkes, når hunden hviler. Lær et tydeligt “på måtten”-signal, så hunden frivilligt lægger sig på sin plads. En blød, støttende madras beskytter knæ og hofter; undgå konstant hårdt gulv.
Crate- eller rummetræning kan give en tryg base, især i hjem med børn. Gør hvilepladsen til et positivt sted med tyggeben og rolige tyg, og beløn, når hunden selv vælger at lægge sig. Planlæg dagens højeste aktivitet midt på dagen, så aftenen bruges på nedtrapning og nærvær. Indfør “stillezoner” efter måltider, fordi ro i 60–90 minutter menes at mindske risiko for mavedrejning.
Læg let pleje ind i hvilevinduet: daglig tandbørstning, ugentlig negleklip og ørerens efter behov. Pelsen kræver børstning mere end én gang om ugen – ofte 3–4 gange – med en karte/puddelkam til fjerpelsen bag ører, i armhuler og på bukser, hvor filter ofte opstår. En ugentlig “kropsscanning” fra næse til hale, hvor du mærker efter ømheder, knuder, flåter og varme områder, fanger tidligt tegn på problemer, herunder hudirritationer eller halthed, der kan indikere begyndende ortopædiske udfordringer.
Træn også alene-hjemme i små doser, så hunden kan finde ro uden konstant menneskekontakt. Start med 1–3 minutter og byg op. En veludhvilet Setter er mærkbart lettere at træne, mere opmærksom og langt mindre tilbøjelig til at udvikle stressrelateret adfærd som gøen og rastløshed.
Kvalitetstid sammen
Kvalitetstid med en Irsk Setter handler om at møde dens sociale behov og give hjernen meningsfulde opgaver. Sæt tid af hver dag til relationsarbejde: rolig massage, børstning i små bidder, håndtering af poter og ører som “cooperative care”, hvor hunden lærer at sige til og fra. Brug klikker eller tydelig markørlyd, fordi timing bliver lettere for begyndere.
Træn rutiner, der gør hverdagen gnidningsfri: sikker indkald med fløjte, gå pænt gennem døråbninger, “bliv” på tæppe, og et pålideligt stop-signal i marken. Lav små “jagtdage” i mikroformat med simple spor og apportering, så racens drift får lov at udfolde sig kontrolleret. Skift mellem aktive og rolige aktiviteter – fx spor efterfulgt af næselege indendørs – fordi det lærer hunden at regulere sig selv.
Sundhedspleje er også kvalitetstid. Aftal årlige helbredstjek, og bed om øjenundersøgelse, især fra middelalderen, fordi PRA kan udvikle sig snigende. Får du symptomer som træthed, vægtøgning, hud- eller pelsproblemer, så bed om thyroidprofil, fordi hypothyroidisme kan behandles effektivt. Tal med din opdrætter om DNA-status for CLAD, og før træningssæsonen starter, gennemgå led og poter for ømhed.
På ture i bil sikres hunden i godkendt sele eller transportbur. Medbring vand, skygge og et tyndt dækken til kølige pauser, fordi våd pels kan afkøle hurtigt. Socialiser løbende i kontrollerede rammer: venlige hundemøder, byrumsbesøg i stille perioder og korte caféstop, hvor I træner ro som modvægt til den udadvendte, glade racetemperament. Små daglige investerede minutter i fælles fokus giver en Irsk Setter, der er både samarbejdsvillig, selvsikker og lykkelig i familien.