Japansk Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Japansk Terrier er en lille, elegant terrier med kort, glat pels og et nysgerrigt men ofte reserveret temperament. Netop fordi racen er lille og selvstændig, er regelmæssige kontroller hos dyrlægen afgørende for at opdage skjulte problemer tidligt, og for at gøre selve klinikbesøget trygt. Hvalpe bør ses hver 3.-4. uge fra 8 til 16 uger, hvor vækst, bid, hjerte- og lungefunktion, hud, ører og parasitstatus vurderes. Voksne hunde anbefales et årligt sundhedstjek, mens seniorer fra cirka 8-9 år bør ses hver 6.-12. måned, gerne med blod- og urinprofil som baseline.
Din dyrlæge vil typisk måle vægt, vurdere body condition score, lytte på hjerte og lunger, tjekke tænder og tandkød for begyndende paradentose, palpere knæ for patellaluksation, se ører og øjne for irritation, samt kontrollere hud og poter. For Japansk Terrier er mundhygiejne, knækontrol og hudpleje særligt vigtige punkter, da racens størrelse og korte pels kan maskere tidlige tegn på problemer.
Racens reserverede natur kan give stress i klinikken. Træn derfor korte, positive håndteringsøvelser hjemme, så din hund lærer frivillig håndtering af mund, ører og poter. Medbring gerne en skridsikker måtte og ekstra lækre godbidder, som gør undersøgelsesbordet mere sikkert og besøgene mere positive. En godt siddende sele og tryg transportkasse hjælper den lille hund med at føle kontrol.
Aftal med dyrlægen, at undersøgelser foregår roligt og trinvis, så den uafhængige terrier kan samarbejde. Overvej desuden en årlig tandkontrol med tandrøntgen efter behov, da små racer hyppigt udvikler tandsten og parodontitis, som kan stå på uden tydelige smerteudtryk. Endelig er det klogt at registrere vægt og adfærd hjemme mellem besøgene, så ændringer kan deles med dyrlægen i god tid.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Japanske Terrier mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark anvendes typisk DHP som kernevaccine imod hundesyge, hepatitis og parvovirus. Hvalpen får normalt DHP ved cirka 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved 12 måneders alderen. Herefter gives DHP som udgangspunkt hvert tredje år, medmindre lokale forhold eller rejsekrav tilsiger andet.
Leptospirose-vaccination anbefales årligt, især hvis hunden færdes i våde områder, landlige miljøer eller byzoner med rotteaktivitet. Kennelhoste anbefales, hvis din hund går til træning, stævner eller pasning, hvor mange hunde er samlet. Rabies er påkrævet ved rejse til udlandet, og skal planlægges i god tid sammen med pas, chip og eventuelle særlige destinationkrav.
Små hunde får samme vaccinevolumen som større hunde, men de kan i sjældne tilfælde reagere kraftigere med træthed eller lokal ømhed. Planlæg derfor gerne vaccination, når du kan holde øje med hunden resten af dagen, og vent i klinikken 15-30 minutter efter stik, hvis din hund tidligere har reageret. Tal med dyrlægen om eventuel titer-test af kernevacciner, hvis du ønsker dokumenteret immunitet i stedet for fast revaccinationsinterval, hvor lovgivning og lokale forhold tillader det.
Husk, at en reserveret Japansk Terrier kan profitere af, at vaccinationen indgår som en rolig del af et almindeligt sundhedstjek. Kortvarig distraktion med godbidder, en sikker håndtering og skridsikkert underlag reducerer stressniveauet. Brug transport og ventetid til at øve kontaktøvelser, så klinikken bliver et sted, hvor hunden oplever forudsigelighed og belønning.

Forebyggelse er nøglen til et langt og sundt liv for en Japansk Terrier. Parasithåndtering, tandpleje, hud- og solbeskyttelse samt led- og vægtkontrol bør indgå i din plan sammen med dyrlægens rådgivning.
Parasitter: Flåter og lopper forekommer i Danmark særligt fra forår til efterår. En månedlig eller kvartalsvis forebyggelse, afhængigt af produkt, kan være relevant. Vælg præparat ud fra hundens vægt og livsstil, og vær opmærksom på korrekt dosering hos små hunde. Afføringsundersøgelse kan styre behovet for ormekur, fremfor rutinemæssig behandling. Rejser du sydpå, bør du drøfte hjertelormsprofylakse og sandfluebeskyttelse for at forebygge dirofilariose og leishmaniose.
Tandpleje: Små racer er disponeret for tandsten og parodontitis. Børst tænder dagligt med hundetandpasta, og suppler med tandvenlige tyg, som er dokumenteret effektive. Planlæg professionelle tandrensninger efter behov, helst med tandrøntgen, da sygdom tit gemmer sig under tandkødsranden.
Hud og sol: Den korte, glatte pels beskytter dårligt mod sol. Lyse områder på snude, ører og bug kan solskoldes. Brug hundesikker solcreme ved længere ophold i stærk sol, og tilbyd skygge. Undgå hyppige, udtørrende bade; brug mild shampoo og skyl grundigt.
Vægt, poter og led: Hold idealvægt for at beskytte knæene mod patellaluksation. Læg skridsikre underlag på glatte gulve, og lav korte, kontrollerede styrkeøvelser, som sit-to-stand, lave trappetrin og balancepuder efter vejledning. Hold kløerne korte for at aflaste tæer og knæ.
Miljø og adfærd: Den nysgerrige, uafhængige terrier trives med mentalt arbejde, som næselege og problemløsning. Det forebygger stress og mindsker konflikter i klinikken. Tidlig socialisering, biltræning og ro i transportkassen gør forebyggende besøg enklere og mere effektive.

Selv robuste hunde kan få brug for akut hjælp. For en lille Japansk Terrier kan tilstande udvikle sig hurtigt, hvorfor det er vigtigt at kende faresignaler og handleplan. Søg straks dyrlæge ved vejrtrækningsbesvær, blålig tunge, kollaps, kramper, pludselig svær smerte, vedvarende opkast eller blodig diarré, manglende evne til at rejse sig, påkørsel eller fald fra højde, samt ved mistanke om giftindtag såsom chokolade, xylitol, vindruer, løg eller visse lægemidler.
Hvalpe og meget små voksne kan være sårbare over for hypoglykæmi. Symptomer inkluderer sløvhed, rysten, desorientering og i værste fald kramper. Tilbyd straks en smule honning på tandkødet, hvis du mistænker lavt blodsukker, og kør til dyrlægen med det samme. Den nysgerrige terrier kan også let sluge små genstande; ved kvælning kan du forsøge at fjerne synlige fremmedlegemer forsigtigt, men undgå at skubbe dem længere ned. Ring altid til dyrlægen for instrukser.
Ved akutte sår og traumer holdes hunden varm og rolig. Brug en sele som løftepunkt, og undgå at trykke på bryst eller mave. Ved varmebetinget stress flyttes hunden til køligt sted, og der påbegyndes skånsom nedkøling med lunkent vand.
Skal din hund sederes eller i narkose, er små racer særligt udsatte for nedkøling og blodsukkerfald. Drøft præanæstetiske blodprøver, IV-væske, aktiv varmekontrol og individuelt doserede lægemidler. Følg fasteanvisninger nøje; enkelte små hunde kan have gavn af et lille måltid tidligere end standard, efter dyrlægens instruktion, for at forebygge hypoglykæmi. Hav altid dyreklinik og døgnåbent hospital indkodet i telefonen, så tiden ikke spildes, når minutter tæller.

Løbende overvågning i hjemmet gør det muligt at opdage forandringer tidligt og at bruge dyrlægebesøget målrettet. Vej hunden hver måned, og notér body condition score i intervallet 4-5 ud af 9. En Japansk Terrier tager hurtigt på i vægt, og selv få hundrede gram kan belaste knæ og åndedræt. Læg mærke til gangmønster, hoppevilje og eventuel stivhed efter hvile, som kan pege på patellaluksation eller ledirritation.
Tjek tænder og tandkød ugentligt for rødme, dårlig ånde eller løse tænder. Kig i ørerne efter brunligt sekret eller lugt, og hold øje med hudforandringer, særligt på lyse områder, som kan solskoldes. Registrer drikkelyst og vandladning; øget indtag kan være tegn på hormonelle eller nyremæssige lidelser. Hold øje med afføringens konsistens og hyppighed.
En enkel hjemmemåling, som er nyttig, er hvilerespirationsraten under dyb søvn. Tæl vejrtrækninger i ét minut et par gange om ugen. Ligger raten vedvarende over cirka 30 pr. minut i hvile, bør hjertet og lungerne vurderes hos dyrlægen.
Planlæg screeningspakker med din dyrlæge: Fra midalderen kan årlige blod- og urinprøver, blodtryk og øjenkontrol afsløre tidlige forandringer. Ved klinikbesøget bør knæene altid tjekkes for instabilitet, og munden vurderes for behov for tandrensning.
Adfærdsmæssigt har racens reserverede natur gavn af forudsigelighed. Træn frivillig håndtering, snude-til-hånd og stå roligt på måtte. Overvej duftferomoner i transportkassen og belønningsbaseret mundkurvtræning som forsikring, hvis der opstår smerter, der kræver ekstra håndtering. Dokumenter observationer i en sundhedslog, som deles med dyrlægen; det løfter kvaliteten af hver konsultation og hjælper med rettidige beslutninger.