King Charles Spaniel hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En King Charles Spaniel er en lille, yndefuld selskabshund, der trives, når rutinerne er faste, og sundheden bliver fulgt tæt. Planlæg hvalpebesøg ved cirka 8, 12 og 16 uger, samt et unghundetjek omkring 6–8 måneder. Som voksen bør din hund ses mindst én gang årligt, og fra 7–8-årsalderen, hvor risikoen for hjertesygdom stiger, giver to årlige helbredstjek mening. Ved hvert besøg bør dyrlægen lytte omhyggeligt på hjertet for tidlige tegn på mitralklapsygdom (MVD), vurdere patellaluksation (knæskal, der kan glide), tjekke øjne for tørhed (tåreproduktion og hornhindens integritet), samt undersøge ører, hud og tænder, da små racer ofte får tandsten og parodontitis.
For racen er det særligt værdifuldt, at dyrlægen gennemfører en neurologisk orienteret undersøgelse ved mistanke om syringomyeli (SM): nakkesmerter, luftkradsen, skulder- eller halskradsen uden at berøre huden, pludselige skrig og overfølsomhed ved berøring kan være tidlige markører. Optag gerne korte videoer af atypisk adfærd mellem konsultationerne, så dyrlægen kan vurdere episoderne.
Forberedelse gør besøget trygt: Væn hvalpen, i korte, positive sessioner, til håndtering af poter, ører og mund. Medbring en skridsikker måtte til bord og gulv, en godt tilpasset sele, samt små, bløde godbidder. Notér hjemme måltider, afføringsmønster, motion og eventuelle symptomer, og tag medicinlister med. Små hunde kan blive kolde under undersøgelser; et let tæppe kan hjælpe. Tal på forhånd med klinikken om rolig ind- og udgang, hvis din hund er forsigtig. Med faste, positive oplevelser, bliver dyrlægebesøg en rutine, der forebygger problemer, før de vokser sig store.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din King Charles Spaniel mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark er kernesygdommene hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/HCC (CAV-1), parvovirus (CPV) og typisk også parainfluenza (Pi). Leptospirose anbefales som regel, især for hunde, der færdes udendørs i fugtige miljøer.
Standard hvalpeplan: 8 uger (DHPPi ± L4), 12 uger (DHPPi + L4) og 16 uger (DHPPi + L4). Første revaccination gives omkring 12 måneder. Herefter revaccineres leptospirose og ofte parainfluenza årligt, mens DHPP typisk gives hvert 3. år afhængigt af produkt og dyrlægens vurdering. Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza, intranasal/oral/SC) anbefales til hunde, der går i hundeskole, på pension eller samles mange steder. Rabies er påkrævet ved rejse til udlandet og har 1–3 års gyldighed afhængigt af vaccine.
Små racer kan være lidt mere følsomme for forbigående bivirkninger som træthed, ømhed eller let feber. Derfor kan det, i samråd med dyrlægen, være en fordel at adskille ikke-kernevacciner i separate besøg. Bliv 10–15 minutter i klinikken efter vaccination, så personalet kan hjælpe, hvis der opstår en sjælden akut reaktion. Titer-test kan i nogle tilfælde bruges til at vurdere behov for revaccination mod visse kernesygdomme, men erstatter ikke alle vacciner i almindelig praksis.
Husk, at vaccinedosis ikke nedjusteres til toy-størrelse; sikkerhed og effekt kræver fuld dosis. Hold også styr på pas og påmindelser i en app eller kalender, så intet glipper, når du planlægger hvalpens sociale aktiviteter og voksenlivets rejser.

Forebyggelse er nøglen til et langt, sundt liv for en King Charles Spaniel. Et skræddersyet antiparasitprogram bør dække lopper og flåter i sæsonen; i Danmark kan flåter overføre bl.a. borrelia og anaplasma. Overvej produkter med dokumenteret effekt, og vælg i samråd med dyrlægen en løsning, der passer til din hunds vægt, hudtype og eventuelle neurologiske risici. Vær opmærksom på, at visse isoxazolin-præparater kan udløse kramper hos disponerede dyr; tal med dyrlægen, hvis din hund har haft episodiske bevægeforstyrrelser.
Lungeorm (Angiostrongylus vasorum) er udbredt i dele af Danmark. Hunden smittes via snegle eller sneglekontamineret miljø. Spørg din dyrlæge om forebyggelse eller testning (Baermann/antigentest), især hvis din hund spiser græs, snegle eller slikker meget i fugtige områder. Rutinemæssig ormekur gives ikke længere uden påvist behov, men målrettet behandling kan være relevant.
Tænderne kræver daglig pleje: børst med hundetandpasta, suppler med VOHC-godkendte tyggeben, og planlæg professionel tandrensning efter behov. Øjne kan have tendens til tørhed; bevar pelskanten kort omkring øjnene, rens tåreveje skånsomt, og brug ordinerede tåreerstatninger ved tegn på irritation. Ørerne er hængende og varme; tjek ugentligt for rødme eller lugt, og hold hårlokkerne luftige.
Hold vægten stram. Racen er lille og får let for mange kalorier; sigt mod en kropsscorer på 4–5/9. Fodr et fuldfoder til små racer, gerne med dokumenteret støtte til hjertet (taurin/omega-3) og led (glukosamin/chondroitin). Daglig, blid motion på 20–30 minutter opretholder muskeltonus, hvilket hjælper ved patellaluksation. Undgå hårde spring ned fra møbler; brug ramper eller trin for at skåne led og ryg.

• Vær forberedt, så du kan handle roligt, hvis uheldet er ude. Kontakt straks dyrlæge eller vagthospital ved følgende: pludselig kollaps eller bevidsthedstab, voldsomme vejrtrækningsbesvær, blålige slimhinder, anfaldslignende episoder, vedvarende opkast/diarré hos en lille hund, blødning, eller mistanke om giftindtag (f.eks. chokolade, xylitol, druer, rottegift).
  For racen er der særlige faresignaler:
• Hjerte/vejrtrækning: hoste i hvile, stigende træthed, besværet vejrtrækning, eller hvile-respirationsrate over 30–35 åndedrag/minut i søvn kan indikere hjertesvigt ved MVD. Mål RRR, og søg hjælp ved gentagne forhøjede målinger.
• Neurologi: smerter fra nakke/ryg, skrig ved berøring, ”luftkradsen” eller stive, ukontrollerede bevægelser under ophidselse kan være syringomyeli eller episodic falling. Film episoden sikkert, undgå at holde hårdt fast, og få hurtig vurdering.
• Ortopædi: pludselig halte eller ”hoppen over et skridt” kan være patellaluksation; forsøg ikke selv at reponere knæskallen, hold hunden i ro og søg dyrlæge.
• Øjne: akutte øjensmerter, klemte øjenlåg, blågrå ”tåge” eller sår er en haster; øjet kan tage varig skade på timer.
  Ved transport, hold hunden varm og rolig, brug sele i bilen, og medbring medicinliste. Ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede ilt, smertelindring eller akut ultralyd/røntgen. Efter en akut hændelse kan opfølgning med ekkokardiografi, blodprøver eller neurologisk billeddiagnostik blive anbefalet, så årsagen findes og recidiv forebygges.

Daglig og ugentlig hjemmeovervågning supplerer dyrlægens arbejde og giver tidlige advarsler. Notér vægt hver 2.–4. uge; små udsving betyder meget hos en toy-race. Sigter du efter en kropsscorer på 4–5/9, kan du se en let talje ovenfra og en blid bugindtrækning fra siden.
Mål hvile-respirationsrate (RRR) når hunden sover roligt: tæl åndedrag i 60 sekunder, 2–3 nætter i træk. Opbevar tal i en logbog eller app; en vedvarende stigning over 30–35 bør udløse kontakt til dyrlægen ved kendt eller mistænkt hjertesygdom. Hold øje med hoste, nedsat udholdenhed, eller ændret natteuro.
For øjne, se dagligt efter rødme, kløe, sammenknebne øjenlåg eller sejt sekret. Ved tørre øjne (KCS) hjælper konsekvent behandling; spring ikke dråber over uden at tale med dyrlægen. Ører inspiceres ugentligt; begyndende rødme eller lugt behandles tidligt for at undgå kroniske problemer.
Tandpleje registreres i kalenderen: daglig børstning, månedlig statusfoto, og årlig mundundersøgelse hos dyrlæge. Notér også aktivitet, appetit, afføring og vandladning; ændringer kan være første tegn på smerte, infektion eller stofskifteproblem.
Ved mistanke om SM, dokumentér episodernes hyppighed, varighed, udløsere (leg, stress, berøring), og smertevurdering på en 0–10-skala. Video understøtter vurderingen. For patellaluksation, læg mærke til om hunden ”skipper” et skridt og hurtigt går normalt igen; en hyppigere tendens bør udredes.
Endelig, planlæg årlige blodprøver fra midaldrende og opefter, bl.a. nyre, lever, elektrolytter og skjoldbruskkirtel ved behov, samt ekkokardiografi ved nyt mislyd eller progression. Systematik giver tryghed og bedre prognose.