Lille Schweizer Støver hundesport og aktiviteter: Find jeres passion

Lille Schweizer Støver er en energisk, næsefast og robust schweizisk drivende støver, som trives med opgaver, der aktiverer lugtesansen og udnytter dens udholdenhed. Racen tilhører FCI gruppe 6 (Drivende jagthunde og beslægtede), den vejer typisk 15–20 kg og har en kort, tæt pels, som er let at holde ren. Farverne ses i de klassiske schweizer-varianter: Bernese (tricolor), Jura (sort med tan), Lucerne (blåskimmel med sorte felter og tan) og Schwyz (hvid med orange/røde pletter). Hjemme er den rolig, men på spor er den målrettet og selvstændig, og den kan være stemmeførende.

Sporarbejde (naturspor og schweiss) er racens absolutte paradegren. Lineførte spor i skov og på mark, hvor hunden løser problemløsning i næsen, giver mental træthed uden unødig belastning af led. Mantrailing, hvor hunden følger en specifik menneskefært, passer også utroligt godt til dens vedholdenhed og fokus på færtkilder.

Nose Work er et fleksibelt indendørs/udendørs alternativ, som kan trænes året rundt. Her lærer støveren systematik ved søg i containere, rum, udendørsarealer og på køretøjer, hvilket skærper dens naturlige søgeadfærd.

Rally-lydighed og begyndende lydighed kan fungere som fin supplerende sport. Opgaverne er korte og varierede, hvilket hjælper en selvstændig støver med at holde fokus. Agility kan være et sjovt supplement for kropskontrol og selvtillid, men kræver omhyggelig indlæring af belønningsstrategi, da næsen ellers “stjæler showet”.

Trækhundesport som canicross og bikejor på begynderplan udnytter racens fremdrift og kondition. Vælg en korrekt tilpasset Y-sele og byg gradvist distance. Endelig er vandreture, sporlege på hverdagsturen, urban mappesøg og “dog parkour” over kantsten, bænke og lave stubbe glimrende hverdagsaktiviteter, som udvikler balance, muskulatur og samarbejde uden stort udstyr.

Nøglen til at lykkes med en Lille Schweizer Støver er at kanalisere dens stærke næse og selvstændighed ind i strukturerede øvelser. Start, med fundamentet: kontakt, belønningsforståelse og ro. Lær en solid “se på mig” og et frivilligt tjek-ind, som du belønner rigt, når distraktioner dukker op. Træn korte, sjove passager, og afslut, mens hunden stadig er motiveret.

Indkald bygges sikrest med lang line, højværdibelønninger og kontrolleret sværhedsgrad. Kald kun, når chancen for succes er stor, og betal overdådigt, når hunden vender på første signal. Parallelt lærer du selvkontrol: “værsgod” som fritgivelse, en ro-på-måtte adfærd og et sikkert “slip”. Disse færdigheder gør al sportstræning tryggere og mere fokuseret.

Til spor og Nose Work begynder du med simple, korte søg, hvor succesraten er høj. Læg eksempelvis 3–5 korte fodspor med godbid for hver 2.–3. fod i græs, eller lav en lille “godbidssky” i blade, så hunden forstår, at næsen løser opgaven. Indfør en tydelig start-rutine: sele på, line på, hånd på brystet, “søg”. En forudsigelig start, gør hunden klar i hovedet.

Udstyr bør være enkelt og sikkert: en veltilpasset Y-sele, 5–10 m sporline, en komfortabel fast line til hverdagsbrug, tydelig ID-mærkning og eventuelt lys på selen i mørke. Efter hver tur tjekkes ører og poter, da hængende ører og aktivt terræn øger risikoen for snavs, små rifter og fugt i øregangen.

Husk, at snusetid ikke er “fri leg”, men en belønning, du kan bruge strategisk. Når støveren ved, at samarbejde åbner for mere spor, stiger fokus og førbarhed.

Når fundamentet er på plads, kan I strukturere vejen mod prøver og stævner. Sæt klare, målbare delmål: en stabil startlinje, en rolig markering ved fund, et jævnt tempo på spor og en sikker afslutning. Opbyg øvelser i lag: først præcision i lette miljøer, dernæst generalisering til forskellige underlag, vindretninger og forstyrrelser, og til sidst robusthed med vildtduft og publikum.

Belønningsstrategi er central for en støver. Brug højværdi-mad, duftleg som belønning og adgang til at fortsætte søget som “jackpot”. Træn korte kæder, og indlæg mikropauser til at sænke arousal, så hunden kan tænke. Udvikl et fast konkurrenceritual: kort opvarmning med kropsaktivering, en “nulstilling” med ro-på-måtte, så ind i ringen/området.

Indikationer i Nose Work og markeringer på spor skal være krystalklare. Vælg en adfærd, som hunden naturligt tilbyder (frys, næsedut, sidde/ligge), og gør kriteriet ensartet, før du øger afstanden eller gør gemmerne sværere. Til sportræning er linehåndtering og læsning af hundens sporadfærd afgørende: lær at skelne mellem tapning, tab af fært og sikre vinkler, så du kan hjælpe diskret uden at styre.

Fysisk forberedelse hører med: 2–3 ugentlige pas med styrke og balance (korte bakkeinterval, cavaletti, balancepuder), skånsom kondition (trav/canicross), samt konsekvent opvarmning og nedkøling på 8–10 minutter. Planlæg restitutionsdage, og hold vægten slank for at skåne led.

Log træningen i en notesbog eller app: noter vind, underlag, succesrate og hundens arousal. Data gør det lettere at justere fremfor at gætte. Gennemgå også reglementer for de klasser, I sigter mod, så jeres træning matcher kravene fra starten.

I Danmark finder du gode rammer for både næsearbejde og alsidige hundesportsgrene. Start, hos din lokale kreds under Dansk Kennel Klub (DKK) for begynderhold i Nose Work, rally-lydighed, lydighed og agility. Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH) har mange lokalforeninger med dygtige instruktører, som forstår at motivere næsedrevne racer. Til trækhundesport kan du søge mod klubber, der tilbyder canicross og bikejor for nybegyndere, hvor fokus er teknik, udstyr og sikkerhed.

For specialiseret spor og mantrailing findes private træningsgrupper og instruktører i de fleste større byer; søg efter “mantrailing”, “sportræning” eller “Nose Work” i dit område. Mange træningscentre udlejer haller med rallybaner, lydighedsudstyr og søgebokse, hvilket giver stabile forhold i vinterhalvåret.

Udnyt også naturen ansvarligt. I skove skal hunde føres i snor, og på danske strande er der som hovedregel snorepligt fra 1. april til 30. september. Brug indhegnede hundeskove til fri løb og aftræk, men lav sportræning tidligt eller sent for at undgå forstyrrende trafik. Spørg om tilladelse, hvis du vil lægge længere spor på privat jord.

Sundheds- og performancefaciliteter kan løfte jeres træning: søg en dyrlæge med sportsmedicinsk interesse til tjek af bevægeapparat, og overvej fysioterapi, massage eller vandløbebånd ved opbygning af kondition og forebyggelse af småskader. Butikker med specialudstyr kan hjælpe med sele- og linesæt, potesokker til ru underlag og lys/refleks for sikkerhed i mørke.

Lille Schweizer Støver udvikler sig bedst i et årshjul, hvor I varierer belastning og fokus. Efter en indlæringsfase kan I målrette foråret mod sporopbygning og udholdenhed, sommeren mod søg i varme og skiftende luftstrømme, efteråret mod længere naturspor og vinteren mod hallesport som Nose Work og rally. Denne periodisering holder motivationen høj og mindsker skader.

Når hunden er sikker i begynderklasser, kan I øge kompleksiteten: længere spor med sparsommere belønning, krydsforurening i søgeområder, uvarslede vinkler og højere forstyrrelsesniveau. Indfør “blindtræning” med ukendte spor/søg lagt af andre, så I øver realistisk problemløsning. I rally kan I arbejde med præcision i positioner, temposkift og længere kæder uden belønning.

Krydstræning styrker helheden. Balance- og kernetræning 2 gange om ugen, korte bakkeintervaller for bagpartens kraft og skånsom svømning, hvis hunden trives i vand, giver et solidt fundament. Samtidig bør næsen få “betaltid”: 3–4 strukturerede søg/uger á 2–5 minutter hver.

For ældre hunde skaleres spring og tempo ned, mens næsearbejdet kan trives livet igennem. Unge hunde kan starte tidligt med mikrosøg, miljøtræning og ro, men vent med længere distancer, til skelettet er modent. Hold løbende øje med ører, poter og vægt, og planlæg hviledage efter hårde pas.

Sæt SMART-mål for hvert kvartal, og lav en simpel tjekliste før stævner: udstyr, vand/skyggemulighed, opvarmningsplan, belønninger og eftertjek af ører og poter. Små rutiner, gør den store forskel over tid.