Hvalpevejledning: Valg af Maremma hvalp

Maremmaen, også kendt som Maremmano-Abruzzese, er en italiensk vogterhund fra Abruzzo- og Maremma-regionerne. Den hører under FCI gruppe 1 (hyrde- og kvæghunde) og er en stor race: hanner 65–73 cm, tæver 60–68 cm, typisk 30–45 kg. Pelsen er en tæt, vejrbestandig dobbeltpels, overvejende hvid med eventuelle svage elfenbens- eller citrontoner ved ørerne. Levetiden ligger oftest på 11–13 år. I Danmark er racen sjælden, hvilket øger vigtigheden af en grundig opdrættervurdering.

Vælg en opdrætter, der avler målrettet på stabilt, racetypisk temperament og sundhed, og som er tilknyttet DKK/FCI. Bed om dokumentation for sundhedstests på begge forældre: HD (A/B), AD (0), samt aktuel øjenundersøgelse (ECVO). Spørg desuden om indavlsgrad (COI) for kuldet; som tommelfingerregel bør den være lav, typisk under 6–8 %. Seriøse opdrættere kan forklare deres matchning af forældredyr, og hvorfor det forventes at give mentalt stærke, funktionelle hvalpe.

Mød tæven, og gerne hannen, hvis muligt. Hos Maremmaen er rolig, vågen og reserveret adfærd over for fremmede normalt; overdreven nervøsitet eller aggressivitet er ikke. Bed om at se forældredyrenes adfærd omkring husdyr, hvis opdrætteren arbejder med brugslinjer. Gennemgå hvalpenes socialiseringsplan: daglig håndtering, miljøtræning, lyde, underlag og kontrollerede møder med rolige fremmede.

Spørg om kuldets størrelse (typisk 6–8), hvornår hvalpene flytter (aldrig før 8 uger), og hvilke papirer der følger med: stambog, sundhedsbog, EU-pas, chip, orme- og vaccinationsstatus samt købskontrakt med retur- eller omplaceringsklausul. En ansvarlig opdrætter matcher omhyggeligt hvalp og hjem, sætter realistiske forventninger til pleje, motion og indhegning, og fravælger hjem uden tilstrækkelig plads eller erfaring med selvstændige vogterracer.

Når du vurderer en Maremma-hvalp, så se både på anatomi og adfærd. Kroppen bør være velproportioneret med stærk knoglebygning, lige ryg, korrekt vinkling og fri, jordvindende bevægelse. Øjnene skal være klare uden rødme eller tåreflåd, øjenkanter velpigmenterede, og bidet helst saksebid. Ørerne bæres nedhængende og skal være rene. Pelsen føles tæt og moderat grov i dækpelsen med begyndende underuld. En ren hvid farve er standard, men svage elfenbens- eller citrongule nuancer ved ører er accepteret. Hvalpen skal være hverken meget spinkel eller overvægtig i forhold til sin alder.

• Adfærdsmæssigt kendetegnes racen af selvstændighed, ro og en naturlig vagtsomhed. I praksis betyder det, at en god Maremma-hvalp kan være reserveret over for fremmede, men må ikke være panisk. Se hvalpen i flere situationer:
• Med søskende: Den bør lege rimeligt høfligt, kunne trække sig og finde ro.
• Ved håndtering: Tjek om den tillader blid fastholdelse, berøring af poter, ører og mund uden at stivne længe.
• Ved nye stimuli: Introducér en ny lyd eller et neutralt objekt; hvalpen må gerne stoppe op og vurdere, men bør undersøge eller afreagere inden for et halvt minut.
• Følgeevne: LGD-typer følger ikke altid tæt, men en familieegnet hvalp må gerne orientere sig mod mennesket og kunne lokkes ind til kontakt.

Vær opmærksom på overdreven byttedrift (jagtleg, intens jagt på smådyr), da det kan være uforeneligt med liv blandt f.eks. høns. Omvendt må hvalpen ikke være så indifferent, at den slet ikke knytter sig til mennesker. Balance er nøgleordet.

Sundhed er fundamentet for et godt hvalpevalg. Hos Maremmaen er typiske risici hoftedysplasi (HD), albuedysplasi (AD), øjenproblemer (f.eks. entropion/ektropion) samt mavedrejning, også kaldet GDV (Gastric Dilatation-Volvulus). Vælg forældre med kendt HD/AD-status og aktuel øjenattest. Spørg ind til slægtens forekomst af GDV og hvad opdrætteren gør for at reducere risikoen, f.eks. korrekt fodringspraksis og ro omkring måltider.

Hvalpen bør være chipmærket, grundvaccineret og ormebehandlet efter gældende retningslinjer. Få skriftlig journal fra dyrlægen, herunder helbredstjek før levering. Aftal tidlig registrering hos egen dyrlæge inden for få dage efter hjemkomst.

Fodring og vækst er kritisk i store racer. Vælg et stort-race hvalpefoder med kontrolleret energi og korrekt calcium-fosfor-forhold (ca. 1,2–1,4:1), og undgå hurtig vægtøgning. Fodr 3–4 små måltider dagligt de første måneder, reducer til 2–3 senere. For at forebygge GDV, undgå vild leg 60 minutter før og efter fodring, brug eventuelt slowfeeder, og overvej profylaktisk gastropeksi sammen med senere neutralisation efter dialog med dyrlægen.

Racen kan være følsom over for visse bedøvelsesmidler samt loppe-/flåtmidler i sprayform. Informér altid dyrlægen om racen, og brug evidensbaserede præparater i korrekt dosis. Varmestress er en reel risiko i sommerperioder; sørg for skygge, køligt underlag og adgang til vand.

Pelsplejen er moderat til høj: ugentlig børstning, dagligt i fældeperioder. Bad kun efter behov. Racen er ikke hypoallergen. Daglig motion bør være 1,5–2 timer fordelt på rolige gåture, snusearbejde og tryg, indhegnet friløb; vigtigst er mental opgavefølelse frem for hård konditionstræning i vækstperioden.

En enkel, begynder-venlig temperamenttest ved 7–8 uger kan hjælpe dig og opdrætteren med at matche rigtigt. Formålet er ikke at finde en “lydighedsrobot”, men en mentalt stabil hvalp med det rigtige niveau af selvstændighed.

1) Social tiltrækning: Sæt dig på hug, kald hvalpen venligt. En passende Maremma-hvalp orienterer sig mod dig og kan søge kontakt, men behøver ikke kaste sig i armene.

2) Følgetest: Gå roligt væk. Hvalpen må gerne følge på kort afstand eller i buer, mens den indimellem selvstændigt undersøger omgivelserne.

3) Håndtering/berøring: Løft poten, kig i ørerne, åbn munden kort. En god kandidat accepterer dette med minimal modstand og falder hurtigt til ro bagefter.

4) Startle og recovery: Lad en ske falde på gulvet eller præsenter en ny, neutral genstand. Notér om hvalpen stopper op, vurderer, og i løbet af 10–30 sekunder nærmer sig for at snuse. Langvarig frysning eller flugt taler imod familieplacering i bynære områder.

5) Byttedrift og ro: Tril en rolig bold forbi. En Maremma må gerne være nysgerrig, men overdreven jagtiver er ikke ideel, især hvis der er smådyr i hjemmet. Evnen til at koble af er central.

6) Fremmed på afstand: En fremmed person står 3–5 meter væk, uden at stirre. En racetypisk hvalp vil registrere, måske markere med et kort gø, men ikke gå i vedvarende alarm.

Til en gård med husdyr søges ofte en mere selvstændig hvalp, der hurtigt vender tilbage til at observere omgivelserne. Til en familie i forstad ønskes oftere den blødere, mere menneske-opsøgende profil. Brug testen som supplement til opdrætterens daglige observationer.

Planlægning betaler sig, især når racen er sjælden. Start med at sætte et realistisk budget for køb, forsikring, kvalitetsfoder, dyrlæge, udstyr og robust indhegning. Den ideelle bolig for en Maremma er en stor, sikkert indhegnet grund (gerne 1,8 m hegn) med tydelige territoriegrænser; lejlighed anbefales kun yderst sjældent og til meget erfarne ejere. Kønsvalg handler mest om temperament; både hanner og tæver kan være fremragende, når de matches rigtigt.

Indgå en klar købskontrakt med sundheds- og returvilkår. Aftal leveringstidspunkt, transport og de første uger hjemme. Forbered miljøet: hvalpehegn, stor boks/kurv, non-slip underlag, tyggevenlige legetøj, vandskåle, sele og lang line.

De første 12 uger er afgørende. Lav en socialiseringsplan med korte, kontrollerede eksponeringer: rolige mennesker, forskellige underlag, lyde og køreture. Undgå overeksponering i travle hundeparker. Tilbyd begyndende næsearbejde og enkle problemløsningslege for at tilfredsstille racens behov for opgavefølelse. Træningen bør være rolig, konsekvent og belønningsbaseret; korte sessioner med pauser. Indkald trænes bedst med lang line og høje belønninger, da racen er selvstændig.

Grooming: børst 1–2 gange ugentligt, dagligt i fældning. Bad sjældent, og tør grundigt, da den tætte pels holder på fugt; racen kan lære at svømme, men er ikke en egentlig vandhund.

Sundhedsvaner: hold vægten slank i vækst, planlæg dyrlægekontroller, tjek øjne og hud jævnligt, og brug flåtbeskyttelse i samråd med dyrlæge. Overvej forsikring, der dækker store kirurgiske indgreb, inklusive potentiel GDV.

Endelig, aftal opfølgning med opdrætteren. En god opdrætter er en livslang sparringspartner, som kan hjælpe med rådgivning om foder, træning og eventuel avlsvurdering senere.