Maremma og andre kæledyr: Harmonisk samliv

Maremmaen (Maremmano-Abruzzese) er en traditionel italiensk vogterhund, udviklet til at beskytte flokke mod rovdyr. Den er stor (hanner 65-73 cm, tæver 60-68 cm, ca. 30-45 kg), med en tæt, hvid dobbeltpels og en forventet levetid på 11-13 år. Temperamentet er loyalt, uafhængigt og roligt i hverdagen, men med et skarpt alarmberedskab og en stærk territorial sans. Den er ikke hypoallergen, fælder sæsonvis ret kraftigt og kræver mental stimulering, daglige gåture og et tydeligt formål. Alt dette har betydning, når Maremmaen skal leve harmonisk med andre dyr.

Forventningsafstemning er første skridt. En Maremma er ikke skabt til hektisk leg eller ukontrolleret socialitet; den trives, når den har klare rammer, rolige introduktioner og adgang til at trække sig. Planlæg derfor en struktureret introduktion til andre dyr med fokus på sikkerhed og gradvis tilvænning. Start med miljømanagement: opsæt solide babygitter, brug dobbeltdøre, og etabler sikre zoner, hvor hvert dyr kan være uforstyrret. En stor have er en fordel, men det er styringen af ressourcer (mad, hvilepladser, døre, mennesker), der skaber ro.

Introduktion bør begynde med lugtudveksling: byt tæpper, senge og klude mellem dyrene, så de kan “møde” hinanden uden pres. Derefter følger visuelle introduktioner bag gitter eller glas, mens alle parter holdes under tærsklen for ophidselse. Når du senere går til parallelle møder, er en langline og en korrekt tilpasset basketmundkurv på Maremmaen klogt sikkerhedsudstyr. Arbejd med ro-træning (fx ligge på måtte), frivillige hovedvendinger væk fra det andet dyr og en pålidelig “lad være”-kommando. Hold sessioner korte og succesfulde, afslut mens det går godt, og giv derefter hvile. Respekter, at racen modnes langsomt (ofte først 2-3 år); stabil, tålmodig træning virker bedre end hurtige genveje.

Sundhed kan farve adfærd. Smerter fra hofter/albuer eller irritation i øjne kan gøre enhver hund mindre tolerant. Lad dyrlægen tjekke, hvis din Maremma pludselig bliver irritabel. Undgå hård fysisk aktivitet tæt på måltider for at reducere risiko for mavedrejning (GDV), og sørg for, at alle møder foregår, når hunden er mæt, velmotioneret og udhvilet.

Mange Maremmaer kan leve roligt med katte, især hvis de introduceres tidligt og struktureret. Kattens bevægelser kan dog udløse jagt- eller kontroladfærd hos en vogterhund, hvis den bliver presset for hurtigt. Nøglen er hastighed, sikkerhed og kontrol.

Start med at skabe vertikale flugtveje for katten: kradsetræer, hylder og møbler, der giver overblik. Beskyt mad- og toiletområder med gitter, så katten kan passere, men hunden ikke kan. Første fase er duft og lyd, ikke nærkontakt. Giv derefter rolige synsmøder gennem gitter, mens du belønner hundens rolige adfærd for at styrke associationen “kat = ro giver belønning”. Når du går tættere på, anvend en kurvemundkurv, så hunden kan spise og drikke, men ikke kan gribe. En langline sikrer, at du kan stoppe opmarch eller stive blikke.

Træn alternative adfærdskæder: en stabil “bliv på måtte”, en rolig “se på mig” og frivillige hoveddrejninger væk fra katten. Beløn med middelværdi-snacks, så hunden ikke ryger i høj arousal. Lær et blidt “lad være”, og undgå jagtlegetøj, der ligner katten, i den tidlige fase. Væn også Maremmaen til huslige lyde forbundet med katten (fx kattelem), så de ikke udløser alarmbark.

Vær opmærksom på pelspleje og hud: sæsonfældning kan forstærke katteallergikeres symptomer, så en god støvsuger og rutinemæssig børstning hjælper hele husholdningen. Ved brug af loppemidler skal du vælge dyrlægegodkendte produkter. Racen kan være følsom overfor visse sprays, og katte tåler ikke permethrin; påfør kun hundeprodukt på hunden, hold arterne adskilt, indtil midlet er tørt, og følg altid anvisningen nøje.

Maremmaen er avlet til at samarbejde med andre vogterhunde i marken, men det betyder ikke automatisk, at enhver hjemmekonstellation bliver friktionsfri. I boligen kan territorium, ressourcer og trange passager øge spændinger. En generel tommelfingerregel er, at modsatte køn ofte harmonerer bedre end samme køn, og at aldersspredning mindsker teenagesammenstød.

Introduktion bør ske via parallelle gåture på neutral grund, med god afstand og blød bue i tilgangen. Læs kropssproget: bløde blikke, sænkede haler og løs kropsholdning er gode tegn; stivhed, hårde blikke og rejste børster kræver større afstand. Hold snuseritualet kort (3-sekunders-reglen), og gå derefter parallelt igen. Indenfor bør der være flere hvilepladser, mindst én pr. hund og helst i separate rum i begyndelsen. Fjern højværdi-ressourcer (marvben, yndlingslegetøj), til rutinen er stabil.

Fodr på afstand og i fred; server mad på gulvet, ikke i hævede skåle, for at reducere GDV-risiko, og planlæg ro efter måltider. Hold leg struktureret: korte, afbrudte sekvenser med indlagte “pause”-signaler, så ophidselse ikke eskalerer. Vær særligt opmærksom på smerte: HD/ED og begyndende slid kan gøre en hund kortluntet. Et baseline-dyrlægetjek, inklusive bevægelsesvurdering og øjenlysning, er klogt, før du sætter en ny hund sammen.

Konfliktforebyggelse i hverdagen handler om forudsigelighed. Indfør faste rutiner for gåture, ro-træning og kontakttræning én-til-én, så ingen føler, at de skal konkurrere om dig. Brug management strategisk: gitter, barneporte og “rotationsdage”, når du ikke er hjemme. Hvis du oplever gentagne spændinger mellem samme køn, er en individuel adfærdsplan med professionel hjælp den korteste vej til varig ro.

Småkæledyr som kaniner, marsvin, fugle og høns stiller særlige krav. Maremmaens vogterinstinkt er typisk lavere i jagtdrift end hos jagthunde, men bevægelse og lyd fra smådyr kan stadig trigge forfølgelse, især indendørs og i snævre rum. Udgangspunktet er derfor dobbelt sikkerhed og skrap management.

Brug altid multilagsbarrierer: et solidt bur/voliere plus et gitter eller en dør mellem hund og smådyr. Start med passiv tilvænning: hunden på måtte i passende afstand, hvor den belønnes for at kigge væk fra buret og kunne slappe af med blød krop. Træn et stabilt “forlad rummet”-cue, som du kan bruge, hvis hunden begynder at fikserer. En korrekt tilpasset basketmundkurv og langline ved tættere eksponeringer giver yderligere sikkerhed.

Til høns og baggårdsfugle kan du træne på afstand gennem hegn: gå langs indhegningen med stor båge, beløn for ro og hoveddrejninger væk fra fuglene. Læg gradvist sværere kriterier ind (flagrende vinger, foder der rasler), men kun når hunden forbliver under tærskel. Undgå at lade hunden “patruljere” uden opsyn i områder med smådyr; det forstærker ofte kontroladfærd og vokalisering.

Indret miljøet, så smådyr har skjul, og så fælder og træk ikke blæser dyrenes lugt direkte ud i hundens yndlingsrum. Overvej lydtræning med lav volumen af kvidren/klukken, så lydene mister nyhedsværdi. Husk pauser: korte, succesfulde sessioner, efterfulgt af ro og tyggeadfærd med lav arousal (fx tyggerulle), hjælper med at flytte associationer fra “alarm” til “hverdagsstøj”. Og uanset hvor dygtig din Maremma bliver: samvær med smådyr bør forblive overvåget.

Konflikter opstår oftest, når arousal, smerte eller ressourcer topper, eller når introduktioner er gået for hurtigt. Arbejd med et klart beredskab: 1) afbryd sikkert, 2) adskil, 3) dekomprimer, 4) analyser, 5) justér planen.

Sikre afbrydelser bruger ikke straf. Hav en indlært “nødstop”-lyd (fx en fløjtekvint), efterfulgt af en strøm af små godbidder, der kastes væk fra konflikten, så du kan skabe afstand. Brug aldrig hænder mellem dyr. Når adskilt, giv 24-72 timers dekompression, hvor miljøet er roligt, og samvær pauser. Notér forløbet: hvad skete 30 sekunder før, under og efter? Var der mad, døråbning, gæster, natteskygge, der triggende vogteradfærd?

Evaluér helbredet. Pludselig irritabilitet kan skyldes smerter fra hofte-/albueled eller øjenirritation. Ved mistanke, book dyrlæge. Ved procedurer kræver racens kendte følsomhed overfor visse narkoser og insekticider ekstra omhu; samarbejd med dyrlægen om sikre midler. Reducér også GDV-risiko ved at fodre i fred, på gulvet, og undgå vilde lege før/efter måltider.

Genopbyg relationer gradvist: tilbage til duftudveksling, visuelle møder gennem barriere og parallelle gåture. Indfør “byttehandel” for ressourcer, så hundene lærer, at mennesker forudsigeligt administrerer goder. Brug mundkurv som sikkerhedssele, ikke som erstatning for træning. Hvis konflikterne involverer katte eller smådyr, sænk kriterierne yderligere, og arbejd med større afstande og kortere sessioner.

Søg professionel hjælp tidligt. En adfærdsfaglig træner eller veterinær adfærdsdyrlæge kan strukturere en plan, der passer til din Maremmas temperament og husstandens layout. Jo mere konsekvent du er med management, ro-træning og gradvis eksponering, desto større er chancen for varig, harmonisk sameksistens.