Maremma's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Maremmaen er en stor, langsomt modnende race, som kan vokse til 30–45 kg og først er fuldt udvokset omkring 18–24 måneder. Den rigtige start på ernæringen er derfor afgørende for at beskytte led og knogler og reducere risikoen for hofte- og albuedysplasi. Vælg et fuldfoder specifikt til store hvalpe (large breed puppy), der er formuleret efter FEDIAF/AAFCO, og som har kontrolleret energi- og mineralindhold. Sigt efter et calcium-fosfor-forhold på ca. 1,2–1,4:1 og et samlet calciumindhold på cirka 2,5–4,0 g pr. 1.000 kcal. Undgå at supplere med ekstra kalk, da overforsyning er koblet til skeletproblemer hos store racer. Protein bør ligge omkring 24–28 % (tørstof), og fedt 12–18 %, med DHA fra fiskeolie til hjerne- og synsudvikling. Hvalpe har et højere energibehov end voksne; brug 2,2–2,8 × RER (RER = 70 × kropsvægt^0,75) som udgangspunkt, og justér efter huld. Del dagsrationen i 3–4 måltider indtil 6 måneder, derefter 2–3 måltider. Hold hvalpen slank med et huld på 4–5/9; hurtig vægtøgning øger belastningen på led. Vej ugentligt, og før en vækstkurve, så du kan justere fodermængden proaktivt. Skift først til voksenfoder, når væksten flader ud, typisk 16–18 måneder for Maremma, men ofte senere for hanner. For at reducere risiko for oppustethed (GDV) bør du bruge slowfeeders, undgå én stor portion dagligt, og begrænse intens leg lige før og efter måltider. Vælg gerne produkter med dokumenteret fodringsforsøg og kendt kvalitetskontrol, og introducér nye fodertyper over 7–10 dage for at skåne maven.

En voksen Maremma er en udholdende, selvstændig vagthund med moderat til højt aktivitetsniveau, afhængigt af om den arbejder udendørs eller lever som familiehund. Energiomsætningen varierer derfor markant. Brug RER × 1,6–2,0 til kæledyr med moderat aktivitet og op til 2,5–3,0 for arbejdende hunde i koldt klima. For en 38 kg Maremma svarer det ofte til ca. 1.700–2.700 kcal/dag. Vælg et fuldfoder med 22–26 % protein og 12–16 % fedt (tørstof), med høj fordøjelighed og klare råvaredeklarationer. Omega-3 (EPA/DHA) på ca. 75–100 mg/kg kropsvægt/dag gavner led og hud; vælg gerne fiskeoliebaserede kilder. En moderat fiberandel (3–6 %) fra eksempelvis roefiber kan stabilisere maven. For at beskytte hjertet bør du undgå legume-tunge, eksotiske eller hjemmekomponerede diæter uden faglig opskrift, medmindre der er en klar medicinsk grund, og sikre at foderet opfylder FEDIAF/AAFCO. Vær særligt opmærksom på GDV: del dagsrationen i 2–3 måltider, lad skålen stå på gulvet (hævede skåle kan øge risiko hos store racer), brug slowfeeder, og undgå voldsom aktivitet 60 minutter før og efter fodring. Tilpas altid efter huld (mål 4–5/9) og muskeltilstand; justér portioner med 5–10 % ad gangen. Ved følsom hud eller tilbagevendende øjenirritation kan et foder med ekstra E- og C-vitamin samt lutein være nyttigt. Indfør foderskift langsomt over 7–10 dage, og hold god hydrering, især i varmt vejr.

Seniorfasen indtræder typisk fra 7–8 år, men afhænger af individet. Målet er at bevare muskelmasse, støtte led og organfunktion samt holde idealvægt. Mange seniorer har et lavere energibehov (ca. 1,2–1,4 × RER), men de tåler ofte ikke lavt proteinindhold. Sigt efter 26–30 % kvalitetsprotein (tørstof) med god aminosyreprofil, og hold fedt moderat (10–14 %), alt efter aktivitetsniveau. Tilsætning af EPA/DHA omkring 100 mg/kg kropsvægt/dag kan dæmpe ledinflammation, og ingredienser som glucosamin, chondroitin eller grønlæbet musling kan understøtte komforten. Antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin, lutein, beta-caroten) kan gavne øjensundhed ved aldersrelaterede forandringer. Vælg foder med kontrolleret fosfor, særligt hvis nyretal begynder at ændre sig, og drøft natriumindhold ved hjertesygdom. Mange ældre Maremmaer profiterer af høj fordøjelighed og lidt øget fiber for mæthed uden unødvendige kalorier. Overvej at blande vådfoder i tørkosten for at øge vandindtaget, og sørg for god tandpleje, da tandsten og ømme tænder kan reducere appetitten. Hold øje med vægten månedligt, og justér portionerne i små trin. Hvis appetitten svinger efter bedøvelse eller medicinske indgreb, kan skånekost i 2–3 dage være relevant. Ved stivhed om morgenen hjælper ofte 2–3 mindre måltider og let opvarmet foder, som kan øge duften og dermed lysten til at spise.

Maremmaen har nogle racetypiske risici, som kan påvirkes via fodringen. Ved hofte- og albuedysplasi er det altafgørende at holde et slankt huld gennem hele livet; hvert ekstra kilo belaster leddene. Tilførsel af EPA/DHA samt lednutraceutika kan være et supplement, men vægtkontrol er den mest dokumenterede indsats. GDV (oppustethed) forebygges bedst med små, hyppige måltider, slowfeeder, gulvplaceret skål, ro omkring måltiderne, og undgåelse af meget fedtrige måltider lige før aktivitet. Vælg foder med høj råvarekvalitet og passende kibblestørrelse, som ikke kan sluges i ét. Øjenproblemer kan afhjælpes af en kost rig på antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin, lutein/zeaxanthin) og omega-3. Har hunden kløe, øreproblemer eller kronisk mave-tarm-irritation, kan en eliminationsdiæt med hydrolyseret eller novel proteinkilde i 6–8 uger give svar; genintroducér gradvist for at identificere udløsere. Vær varsom med “grain free” diæter uden faglig indikation, da diætassocieret hjertesygdom har været beskrevet; vælg dokumenteret foderproducent og klinisk testede opskrifter. Arbejdende Maremmaer i kulde kan have behov for 20–40 % flere kalorier; her kan et lidt højere fedtindhold hjælpe, mens varme somre kræver fokus på hydrering og elektrolytter ved langvarig aktivitet. Da racen kan være sensitiv over for visse bedøvelsesmidler og insektmidler, er det klogt at informere dyrlægen om tilskud som fiskeolie; pauser disse 3–5 dage før planlagte indgreb for at minimere påvirkning af blodplader. Probiotika med dokumenterede stammer (fx Lactobacillus/Bifidobacterium) kan støtte en sart mave.

Start med beregning og justér efter huld. Eksempler: Hvalp 10 mdr., 28 kg: RER ≈ 70 × 28^0,75 ≈ 850 kcal; brug 2,2–2,8 × RER = 1.870–2.380 kcal/dag fordelt på 3 måltider. Voksen 38 kg, moderat aktiv: RER ≈ 1.070 kcal; 1,6–2,0 × RER = 1.700–2.140 kcal/dag i 2–3 måltider. Senior 35 kg: RER ≈ 1.010 kcal; 1,2–1,4 × RER = 1.210–1.410 kcal/dag. Kontroller poseringsvejledningen på det konkrete foder (kcal pr. kg), og omsæt kalorier til gram ved at dividere dagsbehovet med fodrets energitæthed. Hold god praksis: høj fordøjelighed, klare deklarationer, FEDIAF/AAFCO overensstemmelse, og gerne producent med veterinær ernæringsekspertise og gennemførte fodringsforsøg. Planlæg faste rutiner: foder på samme tidspunkter, ro omkring skålen, og ingen intens leg tæt på måltider. Snacks bør udgøre under 10 % af dagens kalorier; brug gerne en del af dagrationen som træningsgodbidder. Indfør foderændringer over 7–10 dage (25–50–75 % princip). Brug kropshuld (BCS) hver 2.–4. uge: synlig talje oppefra, let ribføling. Justér med 5–10 % ad gangen. Vej og registrér månedligt for at opdage trends i tide. Undgå rå ben og ubalancerede hjemmediæter uden veterinær ernæringsopsætning. Overvej forsikring og forebyggende sundhedstjek; en profylaktisk gastropexi kan drøftes hos disponerede hunde. Til sidst, husk årstidstilpasning: koldt vejr og meget patruljering kræver flere kalorier, mens varme dage og rolige perioder kræver færre.