Senioromsorg for Maremma: Ældre hunds behov

Maremmaen er en storvokset, selvstændig vogterhund med en robust dobbeltpels og et naturligt, roligt overblik. Dens gennemsnitlige levetid ligger omkring 11–13 år, og allerede fra 7–8-årsalderen kan mange begynde at vise de første alderdomstegn. Som med andre store racer, kan slid i led og ryg komme snigende, og racens stoiske natur gør, at smerter ofte skjules, indtil funktionsniveauet er tydeligt påvirket. Hold derfor øje med små ændringer: tøvende rejsning efter hvile, stivhed i de første minutter af en gåtur, kortere skridtlængde, tøvende hop ind i bilen, eller at hunden undgår trapper.
Du kan også se ændringer i adfærd. En Maremma, der altid har patruljeret haven med selvsikkerhed, kan begynde at tøve i mørke, eller blive mere urolig om natten. Nedsat hørelse viser sig ved, at hunden ikke reagerer på kendte lyde, mens nedsat syn kan ses som forsigtighed ved kantlister, trappetrin eller i svag belysning. Kognitive forandringer (Canine Cognitive Dysfunction) viser sig som desorientering, stirren ind i rummet, forstyrret døgnrytme, eller at hunden “glemmer”, hvorfor den gik ud.
Som kroppen ældes, ses ofte hvidt skær i pelsen, tør hud, mere skæl, samt længere restitution efter aktivitet. Vægtudsving er vigtige: vægtøgning belaster hofter og albuer, mens vægttab uden forklaring kan pege på tandproblemer, stofskifte- eller organlidelse. Tjek mundhygiejne (dårlig ånde, tandsten, ømhed), følg med i kløer, og mærk jævnligt efter knuder i hud og underhud. Maremmaens uafhængige temperament betyder, at den kan fremstå “som den plejer”, selv når den har ondt, så systematisk observation og notater over ændringer i appetit, aktivitet, søvn og temperament er afgørende.

En ældre Maremma trives på et foder, der bevarer muskelmasse, skåner led, og støtter fordøjelse samt kognition. Protein af høj kvalitet er vigtigt i seniordietten, da for lavt proteinindtag fremmer muskeltab; gå efter et foder med rigeligt, letfordøjeligt animalsk protein, samtidig med at det samlede kalorieindtag justeres for at undgå overvægt. Ofte kræves 10–20 % færre kalorier end i de mest aktive voksenår, men vurder individuelt ud fra kropskondition (mål en BCS på 4–5/9) og muskelkondition.
Ledstøtte kan hjælpes via langkædede omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA). Et praktisk mål er 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, hvis dyrlægen godkender det. Overvej desuden glucosamin (ca. 15–30 mg/kg/dag) og chondroitin (3–15 mg/kg/dag), eller grønlæbet musling og kollagen som del af en helhedsplan. Fibre (prebiotika) og eventuelt probiotika kan stabilisere en følsom mave-tarmkanal, mens E- og B-vitaminer samt antioxidanter kan understøtte kognitiv funktion.
Racen er disponeret for mavedrejning (GDV). For at reducere risikoen, fodres 2–3 mindre måltider i roligt miljø, undgå hastig spisning med en slowfeeder, begræns stress, og undlad hård motion 60 minutter før og efter måltider. Undgå foderskift “fra den ene dag til den anden”, og introducér nye komponenter gradvist over 7–10 dage. Vand skal være frit tilgængeligt, men store mængder lige før eller efter måltid kan undgås hos særligt disponerede hunde.
Tand- og mundsundhed påvirker ernæringsstatus. Vælg tyggeemner, der er sikre for tænderne (undgå hårde knogler), og tal med dyrlægen om tandrensning og daglig tandpleje, især hvis bedøvelse planlægges, da Maremma kan være følsom for visse anæstesimidler. Ved hjertesygdom, nyre- eller leverpåvirkning kræves ofte specialfoder – få en individuelt tilpasset plan.

Proaktiv, regelmæssig kontrol er nøglen til et langt og komfortabelt seniorkapitel for en Maremma. Planlæg helbredstjek hver 6. måned, så små ændringer fanges tidligt. Et standardprogram bør omfatte klinisk undersøgelse, tandtjek, krops- og muskelkonditionsscore, smertevurdering, blodprøver (hæmatologi, biokemi), urinundersøgelse og ofte blodtryk. Hos store, ældre hunde er ortopædisk vurdering med fokus på hofter, albuer, knæ og ryg vigtig, og røntgen kan være relevant ved halthed eller tiltagende stivhed.
Øjensundhed kræver opmærksomhed, da racen kan være ramt af problemer som entropion/ektropion og katarakt. En årlig øjenundersøgelse anbefales, især ved tegn på nedsat syn, tåreflåd eller rødme. Hold også øje med nedsat hørelse; træn simple håndsignaler, så kommunikationen bevares.
GDV (mavedrejning) er en akutlivstruende tilstand. Lær faresignalerne: pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, uproduktive opkastninger/kvælningsbevægelser og hurtigt forværret ubehag. Søg akut dyrlæge straks. Tal med dyrlægen om forebyggende gastropeksi ved anledninger, hvor narkose alligevel er planlagt.
Maremma kan være følsom over for visse anæstesimidler og kemiske loppe-/flåtmidler. Informér altid dyrlægen om racen, tidligere reaktioner, og bed om skånsomme protokoller med præanæstetiske blodprøver og overvågning. Vælg veldokumenterede parasitmidler og undgå unødig dobbeltbehandling.
Kræftscreening er en del af seniorplejen: mærk hele hunden månedligt for knuder og asymmetrier, og få nye eller voksende forandringer vurderet tidligt (finnålsaspirat). Overvåg drikkelyst og vandladning (ændringer kan pege på nyre-, lever- eller hormonelle lidelser). Dokumentér dagligt eller ugentligt aktivitet, appetit, søvn og smerteadfærd – små tendenser bliver tydelige, når de nedskrives.

Miljøtilpasninger gør en stor forskel for en ældre, stor hund som Maremma. Start med underlaget: læg skridsikre tæpper eller løbere på glatte gulve, så rejsning og vendinger bliver trygge. En ortopædisk seng med tæt memory-skum på mindst 8–10 cm, lav indstigning og god støtte til albuer og hofter reducerer tryk og natlig uro. Placér sengen tørt, trækfrit og med temperaturkontrol. Maremmaens dobbeltpels skal ikke barberes, men hold den velplejet – regelmæssig udredning fjerner løse dækhår/underuld, forbedrer luftcirkulationen og hudens komfort.
Gør hverdagen skånsom: brug ramper til bil og trin, og en godt polstret løfte-/gangsele med håndtag for at støtte bagparten ved ind- og udstigning. Klip klør hyppigt, da lange klør forværrer smerter i tæer og håndled. Trim potehår for bedre greb. Sørg for god belysning, især ved trapper og udgange; natsensorer kan hjælpe hunde med nedsat syn.
Motion skal fortsat være daglig, men skånsom: 2–3 kortere, rolige ture på blødt underlag, let baktræning for bagpart, og næsearbejde i haven stimulerer uden at overbelaste. Skånsom vandtræning kan være fin, hvis din Maremma er tryg ved vand og vandet er lunt; tør pelsen grundigt bagefter. Undgå glatte overflader og bratte retningsskift. Mental stimulering er vigtig for en selvstændig race: enkle vagtopgaver i huset (f.eks. “bliv” på verandaen), foderpuslespil, og lugtlege giver formål uden stress.
Endelig kan små hjælpemidler øge værdigheden: forhøjede madskåle frarådes ved GDV-risiko, men brede, skridsikre skåle i passende højde på gulvet, spildmåtter, vandstationer flere steder, samt let adgang til skygge og læ udendørs, gør dagligdagen glidende. Vær opmærksom på varme somre; tilbyd kølige hvilepladser og planlæg aktivitet i de kølige timer.

En systematisk vurdering hjælper dig med at træffe trygge valg for din ældre Maremma. Brug gerne en enkel skala som HHHHHMM (Hurt, Hunger, Hydration, Hygiene, Happiness, Mobility, More good days than bad), og giv hver kategori 0–10 point ugentligt.
Smerte (Hurt): Spørg, om hunden kan hvile uforstyrret, rejse sig uden at klynke, og gå i et naturligt tempo. Vær særlig opmærksom på racens stoicisme – små ændringer i ansigtsudtryk, vejrtrækning og vilje til at lægge vægt på en pote er vigtige.
Sult/ernæring og væske (Hunger/Hydration): Fasthold stabil appetit og vægt; pludselige ændringer kræver handling. Sørg for let adgang til frisk vand, og justér foder efter muskel- og fedtstatus.
Hygiejne: Kan hunden holde sig ren, eller kræver den hjælp til pels, poter og intimhygiejne? Inkontinens kan ofte afhjælpes delvist med medicin, rutiner og underlag.
Glæde (Happiness): En Maremma viser trivsel ved rolig opmærksomhed, mild halevinken, interesse for omgivelserne og villighed til lette opgaver. Tilpas hverdagen, så den kan “være med” uden at blive presset.
Mobilitet: Hvor langt og hvor gerne går den? Glidende gulve, trapper og bilen er pejlemærker. Smertebehandling kan indeholde NSAID, gabapentin, amantadin eller ledinjektioner – altid under dyrlægetilsyn og med løbende blodprøver.
Flere gode end dårlige dage: Brug en kalender; marker gode og dårlige dage med farver. Når de dårlige begynder at dominere, er det tid til en ærlig samtale om palliativ plan eller værdig aflivning.
Lav en “forud-plan”: Hvad er acceptabel livskvalitet for netop din hund? Hvad er dine grænser ved akut GDV, fremadskridende blindhed eller invaliderende smerter? En tydelig plan, aftalt med dyrlægen, giver ro, hvis en akut situation opstår.