Maremma vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Maremmaen er en stor, robust vogterhund med tæt dobbeltpels, der isolerer fortræffeligt mod kulde. Racen er avlet til at arbejde udendørs i bjergområder, og de fleste voksne, raske Maremmaer trives i koldt vejr, så længe de holdes tørre, har læ for vind, og kan bevæge sig. Kuldebelastning handler dog ikke kun om grader; fugt, vind og inaktivitet øger nedkølingen markant. En rolig hund på kolde, våde dage kan fryse hurtigere end en aktiv hund i tør frost.
Selv om racen er kuldetolerant, reagerer hvalpe, seniorer, slanke hunde og hunde i rekonvalescens mere følsomt. Hold ekstra øje med disse grupper, og planlæg kortere, hyppigere ture. Kig efter tidlige tegn på kuldestress: rysten, spændt kropsholdning, løftede poter, søgen mod læ, langsommere respons og lys rosa til bleg hud på poter og ørespidser. Optræder der stivhed, sløvhed eller desorientering, skal hunden straks ind i varmen og tørres grundigt.
Pelsen beskytter bedst, når underulden er fri for filt og helt tør. Børst derfor jævnligt i dybden, så luft kan cirkulere i pelsen, og undgå at barbere om vinteren. Efter sne- og regnvejr skal hunden tørres, gerne med superabsorberende håndklæde eller føn på lav varme.
I kulde bruger Maremmaen ofte en smule mere energi. Justér foderet 5-10 % op, hvis vægten falder, men undgå overfodring. For at mindske risiko for udspiling af mavesækken (GDV), fodr i 2-3 mindre måltider, brug evt. slowfeeder, og undgå intens aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter fodring.
Husk også vand: sne dækker ikke væskebehovet. Tilbyd lunkent vand hyppigt, og brug gerne opvarmet vandskål udendørs, så vandet ikke fryser. Med fornuftig management kan Maremmaen være ude længe, men det er altid hundens adfærd, der dikterer varigheden.

Den rette udrustning gør vinteren sikrere og mere komfortabel for en Maremma. Start med en polstret Y-sele, der giver skulderfrihed, og en robust line eller langline for kontrolleret bevægelse, når underlaget er glat. Racens hvide pels forsvinder i sne, så refleksvest og LED-halsbånd er essentielle ved dæmring og mørke.
Maremmaen har sjældent brug for foret vinterjakke, men i vådt og blæsende vejr, eller ved lav aktivitet, kan en let, vand- og vindtæt dækken hjælpe med at holde pelsen tør. Prioritér dækken med god skulderfrihed og høj åndbarhed, så underulden ikke komprimeres. En mikrofiberkåbe er nyttig efter sne- og regnvejrsture til hurtig tørring.
Potebeskyttelse er central: kvalitetsbooties med skridsikre såler beskytter mod skarpe iskanter og vejsalt. Vælg modeller, der sidder stabilt uden at klemme, og træn brugen indendørs, før vinteren for alvor sætter ind. Alternativt kan en god potebalsam beskytte trædepuderne, men på glatte gulve kan den nedsætte friktionen, så påfør den lige før udgang.
Til udendørs hundehold bør læskur eller hundehus være hævet fra jorden, vindafskærmet og tørventileret. Brug halm frem for tæpper i streng kulde, da halm isolerer og tørrer hurtigere. Placer læsiden mod dominerende vindretning, og kontroller dagligt for fugt.
Vandforsyning kræver opmærksomhed: en frostsikker eller opvarmet vandskål forebygger isdannelse. Medbring altid frisk vand på ture.
Vær desuden opmærksom på racens rapporterede sensitivitet over for visse loppemiddel-sprays. Drøft vinterens parasitbeskyttelse med dyrlægen, og vælg produkter, der er sikre til netop din hund. Et lille vinter-førstehjælpskit med klippeudstyr til pelsklumper, potevoks, elastikbind og saltvandsampuller fuldender sættet.

Maremmaen er udholdende, men stor og tung; vintermotion skal være regelmæssig, varieret og ledskånende. Planlæg to daglige ture, hvoraf den ene kan være 45-60 minutter med rolig, men målrettet trav, gerne på pakket sne eller grus frem for is. Undgå hårde retningsskift og vilde stop-start-leje på glatte overflader, da det belaster hofter og albuer.
Varm op i 5-10 minutter med rolig gang og lette buede spor, før tempoet øges. Afslut med afskridtning og blid udstrækning gennem naturlige bevægelser, som zigzag og snusepauser. Hold øje med træthedstegn: forhaling i tempo, skæv haleholdning, eller at hunden begynder at passere med bagparten.
Mental stimulering kompenserer på dage med dårligt føre. Lav nosework i sneen ved at sprede foder eller godbidder i et afmærket område, gem bolde eller dummyer under sneens overflade, og øv korte indkald i langline. Et 10-15 minutters søgearbejde trætter ofte mere, end en kort løbetur.
Træklege og let kælkehjælp kan være sjove for en voksen, veltrænet Maremma, men undgå tung belastning, især på unge hunde. Ingen hop fra højder eller vilde sprint efter cykel på is. For at minimere GDV-risiko bør intense aktiviteter ligge et godt stykke fra måltider.
Racens selvstændige natur kræver konsekvent styring. Vælg indhegnede arealer eller brug langline i åbent terræn, og udnyt racens naturlige patruljeinstinkt ved at lade hunden gå langs hegn eller markskel under kontrol. Træn ro ved forbipasserende vildt og løse hunde, og hold øje med natteaktivitet; indendørs ro om aftenen dæmper natlig vagten.

Poterne er første kontakt med vinterens udfordringer, og forebyggelse betaler sig. Hold pelskanten mellem trædepuderne kortklippet med butte spidser, så sne og is ikke klumper sig til smertefulde “snebolde”. Klip lidt ad gangen, og undgå at fjerne beskyttende pels direkte på puden.
Brug en nærende potebalsam 15-20 minutter før tur, så den når at trænge ind. Balsam forsegler mod fugt og salt, men kan gøre glatte gulve endnu glattere; før turen kan hunden stå på måtte, til overskuddet er absorberet. Booties er et godt alternativ på salte veje eller ru is; træn tolerancen gradvist med korte, positive sessioner og belønning.
Efter tur skylles poter og evt. buglinje i lunkent vand for at fjerne salt og smeltemidler, der kan irritere huden. Tør grundigt, især mellem tæerne, og inspicér for rifter, revner og rødme. Brug mild klorhexidin-sæbe efter behov ved småskrammer, og hold øje med tegn på infektion som hævelse eller varme.
Hold neglene korte for bedre greb; lange negle mindsker trædepudernes kontaktflade og øger risiko for at glide. Husk ulvekløerne, som let hænger i underlaget. Indendørs kan skridsikre løbere på glatte gulve skåne led og give sikkert fodfæste.
Vælg dyrevenlige smeltemidler til hjemmet, og undgå at lade hunden slikke salt fra poterne. Maremmaen har robust hud, men langvarig fugt under tætte booties kan give maceration; luft poter mellem ture. Konsekvent potepleje reducerer risikoen for revner, der kan blive kroniske i vinterhalvåret.

En Maremma vil ofte vælge at hvile ude, men kvaliteten af dens indendørs base afgør restitutionen. Vælg en stor, ortopædisk seng med memoryskum, der aflaster hofter og albuer, og placér den trækfrit, men køligt. Undgå direkte varme fra brændeovn og radiator, som kan udtørre hud og pels og fremme kløe. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, så hunden trygt kan rejse sig, hvilket især er vigtigt for store racer med risiko for ledproblemer.
Hold luftfugtigheden moderat, gerne 40-50 %, så statisk elektricitet og hudtørhed mindskes. Børst 2-3 gange om ugen med en god underuldsbørste og kam i problemzoner som bag ørerne, armhuler og bukser. Bad kun ved behov, og tør pelsen helt igennem efterfølgende. Kontroller ører for fugt og snavs efter snevejr, og hold tænderne i orden med daglig tandpleje.
Racen er selvstændig og kan kede sig ved mindre udendørsaktivitet. Tilbyd næsearbejde og problemløsningslege indendørs: snusemåtter, foderpuzzles og korte lydighedspas med ro, kontakt og kropskontrol. Indfør faste rutiner for natten; en træt hjerne giver roligere vagthund.
Fodringsrutiner er en del af vinterkomforten. Del dagens ration i mindre måltider, brug slowfeeder, og hold ro omkring fodring for at reducere stress og luftslugning. Vand skal være lunkent og tilgængeligt flere steder.
Vær opmærksom på særlige risici om vinteren: frostskader på yderdele ved længere stilstand, forbrænding fra varmeapparater, samt giftig frostvæske i garagen. Ved vedvarende halten, hoste efter kulde, eller gentagen mavetympani, bør dyrlæge kontaktes. Med simple justeringer kan hjemmet blive en sikker base, hvor Maremmaen restituerer optimalt mellem vinterens ture.