Maremma socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Maremmaen, også kendt som Maremmano-Abruzzese, er en stor, italiensk vogterhund i FCI gruppe 1. Racen er robust, selvstændig og naturligt reserveret over for fremmede, men hengiven og rolig over for sin egen flok. Den har dobbeltpels i hvide nuancer, lever typisk 10–13 år, og vejer 30–45 kg. Socialiseringsmålet er ikke at gøre den til en “allemands-hund”, men at bygge sikker, stabil neutralitet: Hunden skal kunne være rolig i nærheden af fremmede mennesker, dyr og miljøer, uden at den føler behov for at gribe ind.

Hvalpens primære socialiseringsvindue ligger ca. fra 3 til 12 uger. Opdrætteren bør påbegynde milde, positive eksponeringer fra uge 3–7 (håndtering, lyde, underlag, kortvarige adskillelser), og du fortsætter fra 8–12 uger med korte, kontrollerede møder. Hold dig til ét kriterium ad gangen: enten nye mennesker, nye steder eller nye dyr – ikke det hele på én gang. Varigheden må gerne være 2–5 minutter per eksponering, med pauser imellem. Undgå hundeskove og løse, uforudsigelige hunde i denne fase.

Forvent to følsomhedsperioder (såkaldte “fear periods”): omkring 8–10 uger og igen under unghundsfasen, ofte 6–14 måneder. I disse perioder kan hvalpen/unghunden pludselig blive mere vagtsom eller lydfølsom. Skru ned for intensiteten, øg afstanden, og giv hunden mulighed for at vælge til og fra. Brug “treat-and-retreat” med fremmede (kaste godbidder bag hunden, så den selv vælger at nærme sig igen). Beløn roligt, undersøgende adfærd frem for at lokke ind i noget, den er usikker på.

Husk racens fysik: Beskyt led under vækst. Ingen trapper i fart, spring eller hård leg på glatte gulve. Gå korte, varierede snuseture og træn ro på måtte, seleføring og navnekald. Introducér bilkørsel, bur/pen, alene-hjemme i bittesmå doser, og daglige håndteringsritualer (ører, poter, mund, pels). Socialisering for Maremmaen handler om kvalitet og kontrol, ikke kvantitet.

Skab positive, lav-arousal oplevelser, hvor Maremmaen kan observere på afstand og vælge kontakt. Neutralitets-træning er nøglen: Hunden lærer, at fremmede hverken er en trussel eller en invitation til intens interaktion. Lad den stå på egen måtte eller bag et hegn, mens mennesker passerer på afstand. Beløn tjek-ind, blødt kropssprog og frivillig kontakt til føreren, ikke at den går helt hen til gæster.

Brug “treat-and-retreat” ved møder med nye personer: Gæsten kaster små, bløde godbidder bag hunden, så den vender væk fra gæsten for at spise, og derefter selv vælger at nærme sig igen. Ingen klappen over hovedet eller direkte stirren; tilbyd flad hånd med godbidder i siden, hvis hunden selv tager initiativ. Afslut mens det går godt.

Indlær samarbejdende pleje (“cooperative care”): hage-støtte (chin rest) på hånd eller pude, “station” på måtte, og en frivillig start-/stop-adfærd under børstning, pote- og tandtjek. Maremmaens tætte dobbeltpels kræver jævnlig gennembørstning, især under fældning; korte, rare sessioner forebygger modstand. Træn mundkurv som en positiv sikkerhedsadfærd, der kan bruges ved dyrlægen eller i travle miljøer.

Lyde og miljøer: Afspil lavt niveau af torden-/fyrværkerilyde, mens hunden tygger en god snack, og øg gradvist. Besøg rolige bymiljøer uden at gå midt i mylderet; find en bænk, observer, beløn ro. Biltræning foregår i mikrotrin: ind–ud, sidde kort i ro, korte ture, pauser. I landlige hjem indfases møder med husdyr under skarp kontrol: parallel-føring med hegn imellem, fokus på ro, at snuse uden at stirre, og en sikker “gå på plads”-adfærd, før man kommer tættere på. Målet er respektfuld, afslappet sameksistens – ikke jagt eller intens nysgerrighed.

Som vogterhund kan Maremmaen reagere med gøen, når noget nærmer sig hjemmet eller flokken. Lær en “tre-gø-regel”: Tre gø er lovlige som advarsel, derefter markørordet “tak”, hvorefter hunden guides til sin måtte (”gå på plads”) og belønnes for stilhed. Forstærk målrettet det, du vil have mere af: ro, orientering mod føreren, og evnen til at afbryde.

Ved møder på tur kan LAT (“Look At That”) bruges: 1) Hunden ser på trigger på stor afstand, 2) du markerer (“dygtig”), 3) belønning gives, mens hunden vender tilbage i kontakt. Gradvis, systematisk og kun under tærskel. Ser du spændt krop, stiv hale, fast stirren eller lyd, øger du afstand. Parallel-gåture med rolige, socialt kompetente hunde er ofte bedre end direkte hilsner.

Forebyg hegn- og vinduesvagter ved at dække udsyn strategisk, have sikker indhegning (min. 180–200 cm) og give hunden opgaver på grænsen, fx “gå med” langs indersiden, stop–beløn ved hjørner, og kontrollerede “fri”-pauser. I bilen dæmper du vagt med tildækkede ruder, en fast boks og en ro-rutine før ind- og udstigning.

Jagt- og forfølgelsesadfærd håndteres med lang line (10–15 m), solidt “her”-kald, nødsving (U-turn) og “lad være”. Indlær bytteleg på dine præmisser, så hunden får kontrolleret afløb for drift. Undgå hundeskove og kaotiske hundemøder; vælg i stedet stille ruter og strukturerede træningssessioner.

Ungehunden kan få en anden, markant følsomhedsperiode og mere territoriel adfærd. Hold eksponeringer korte, konsekvente og forudsigelige. Overvej at udskyde neutralisering til efter skeletmodning (typisk 15–18+ mdr.), da tidlig neutralisering kan påvirke led og adfærd, men afvej altid med dyrlægen. Informér dyrlægen om, at visse Maremmaer er følsomme over for bedøvelse og visse loppe-/flåtmidler; planlæg skånsomme protokoller.

Socialisering er en livslang vedligeholdelsesopgave for Maremmaen. Efter hvalpefasen handler det om at holde kompetencerne skarpe uden at overeksponere. Lav en månedlig plan: 1) ét nyt sted, 2) to rolige “ude og se”-sessioner (fx på en bænk ved en p-plads), 3) én “happy visit” hos dyrlæge eller butik, hvor I kun kommer, får godbidder og går igen, 4) en kontrolleret gåtur med kendt hunde-ven.

Træn faste hverdagsfærdigheder: ro på måtte, seleføring uden træk, “tjek-ind” under forstyrrelser, “gå på plads”, “lad være” og pålidelig tilbagekaldelse. Indbyg mikropauser med næsearbejde og søgelege, som passer racens behov for mentalt arbejde frem for manisk kaste-lege. Når led er modne, kan man udvide med længere vandreture og varierende underlag; hold stadig fokus på roligt tempo og mulighed for at scanne omgivelserne.

Besøg lejlighedsvis miljøer, der matcher fremtidige behov: landligt hegnsarbejde, bymæssig gågade på afstand, cafe med plads, togstation set fra p-pladsen. Hold dig til hundens komfortzone, og øg kun sværhedsgrad, når den er forbliver blød i kroppen, kan spise og tjekke ind.

Vedligehold pleje-træning: børstning, poter, ører, tandbørstning og mundkurv som frivillige adfærdskæder. Tjek for flåter dagligt i sæson; brug kun produkter, som dyrlægen anbefaler, da racen kan reagere følsomt på visse sprayprodukter. Hold en stabil døgnrytme med hvile i et roligt, afskærmet område; Maremmaer trives, når de ved, hvad der forventes, og når de får lov at “eje” et stille sted i hjemmet.

God forebyggelse begynder i miljøet. Sørg for solidt hegn på 180–200 cm, dobbeltsikret port, tydelig skiltning (“Hund på ejendommen”), og en fast gæsteprocedure: Hunden på plads bag børnegitter eller i rum med rolig aktivitet, gæster kommer ind uden hastværk, og du styrer al adgang. Undgå kæder/tie-outs; de øger frustration og kan skabe farlige situationer.

Sundhed og adfærd hænger sammen. Hold kropsvægten slank, og beskyt led: moderat, daglig motion med fokus på næse og terræn, ikke repetitiv kasteleg eller spring. Fodr i 2–3 måltider, brug slow feeder, og giv 60 minutters ro efter måltider for at reducere risikoen for mavedrejning (GDV). Tal med dyrlægen om, hvorvidt profylaktisk gastropeksi er relevant. Planlæg bedøvelser med forsigtighed, da nogle Maremmaer reagerer følsomt på visse midler; oplys altid racen og hundens historik. Undgå eller test forsigtigt pyrethroid-baserede loppe-/flåtsprays, og prioriter sikre alternativer efter dyrlægens anvisning.

Forebyg ressource- og territorieproblemer tidligt: lær byttelege med “byt for bedre”, øv ro ved dørklokke og kontrollerede hilsner. Børn og gæster skal instrueres i at lade hunden være i fred på dens hvileplads. Overvej mundkurv i travle rum som en trænet, positiv sikkerhedsadfærd.

Søg professionel hjælp tidligt ved bekymringer: vælg en adfærdsbehandler, der arbejder belønningsbaseret og har erfaring med vogterhunde. Dokumentér træningen i en logbog med triggere, afstand, varighed og succesrate; små, stabile skridt giver de største resultater for denne race. Med planlagt socialisering, struktureret hverdag og respekt for racens natur får du en stabil, høflig Maremma, der trygt kan leve i moderne rammer.