Nova Scotia Duck Tolling Retriever hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som en intelligent, udadvendt og kærlig retriever, der er skabt til vandarbejde, har Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren særlige behov ved dyrlægen. Racen er mediumstor (ca. 17–23 kg), har en middel-lang, vandafvisende dobbeltpels og trives ofte i søer og åer. Det betyder, at regelmæssige kontroller bør fokusere på ører, hud, øjne og bevægeapparat – ud over de almindelige sundhedstjek.

Hvalpe og unghunde: Planlæg hvalpebesøg ved ca. 8, 12 og 16 uger, hvor vækstkurver, bidstilling, hjerte og knæled vurderes, og hvor adfærds- og socialiseringsrådgivning er en integreret del. Tollere er kvikke og træningsivrige, hvorfor en positiv, belønningsbaseret tilgang hos dyrlægen fremmer tryghed. Mellem 6 og 12 måneder er et ungdyrstjek nyttigt for at gennemgå tænder (frembrud, tandsten), kropsvægt, aktivitetsniveau og eventuelle tegn på voksesmerter eller haltheder.

Voksne hunde: Et årligt sundhedstjek er som regel passende. Her gennemgår dyrlægen hjerte og lunger, tænder og tandkød, ører (særligt vigtige for en vandglad race), hud og pels, samt muskel- og skeletsystem. Tollere kan være disponerede for hofte- og albueproblemer, hvorfor en målrettet ortopædisk screening med ledundersøgelse (hofter, albuer, skuldre og knæ) og bevægelsesvurdering er relevant, hvis der ses stivhed, trætheld i bagparten eller “kaninhop”. Øjenundersøgelse er vigtig med henblik på arvelige øjensygdomme som PRA og CEA – især hvis hunden skal bruges i avl.

Seniorhunde: Fra omkring 7–8 år anbefales halvårlige kontroller. Ud over den kliniske undersøgelse er basis-blodprøver, stofskifteprøve (for at opspore hypotyreose), urinundersøgelse og blodtryk nyttige til tidligt at fange forandringer. Samtidig kan man drøfte eventuelle adfærdsændringer, kognitive tegn (forvirring, ændret søvnmønster), og hvordan man skåner led gennem tilpasset motion og eventuel brug af kosttilskud.

Hvad du kan forvente ved besøget: Vejning og body condition score (BCS), gennemgang af foder og portionsstørrelser, tandstatus, øre- og øjencheck, palpation af lymfeknuder og mave-tarm, samt en åben dialog om træning, aktivitetsbehov og mental stimulering. Tolleren er typisk samarbejdsvillig; forberedelse med håndteringstræning hjemme (tjek af tænder, poter og ører) gør besøgene endnu mere gnidningsfri.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Toller mod alvorlige infektioner, og det kan tilpasses efter livsstil og rejseplaner. I Danmark omfatter kernevacciner typisk DHP (hundesyge/distemper, smitsom leverbetændelse/adenovirus og parvovirus). Parainfluenza indgår ofte i kennelhoste-vaccinen (KC), og leptospirose anbefales efter dyrlægens risikovurdering.

Hvalpeskema: DHP ved ca. 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved 12 måneders alderen. Dette skaber et robust immunforsvar i den periode, hvor moderens antistoffer aftager. Ved høj smitterisiko kan dyrlægen foreslå justeringer.

Voksne hunde: DHP revaccineres typisk hvert tredje år, mens leptospirose normalt anbefales årligt, især hvis hunden bader i stillestående vand eller færdes, hvor der er rotter og vilde dyr. Kennelhoste kan gives årligt – eller efter behov – hvis hunden kommer i hundepension, til træning eller udstillinger. Rabies er påkrævet ved udlandsrejser og gives ofte som 1–3-årig vaccine afhængig af præparat.

Rejse og særlige risici: Tollere er ofte rejselystne ledsagere. Ved rejser til Syd- og Østeuropa kan der være risiko for sygdomme, som ikke findes i Danmark (fx hjertorm). Derfor kan ekstra profylakse og strammere revaccinationer være relevante. Tjek altid de aktuelle krav om mikrochip, EU-kæledyrspas, rabiesinterval og eventuel ormekur ved grænsepassage.

Opfrisk ved livsændringer: Hvis din hund får ny livsstil – mere vandsport, hyppigere ophold i hundedagpleje eller deltager i flere events – bør vaccineplanen revurderes, så beskyttelsen matcher det faktiske miljø.

Systematisk forebyggelse sparer både bekymringer og dyrlægeregninger. For en vandglad, mellemstor retriever med middel-lang dobbeltpels er strategien typisk flerdelt: parasitkontrol, mundhygiejne, ørepleje, vægtstyring, pelskvalitet og ledbeskyttelse.

Parasitkontrol: Flåter er udbredte fra det tidlige forår til sent efterår i Danmark. Flåtprofylakse (topikale midler, tyggetabletter eller halsbånd) reducerer risikoen for borreliose og anaplasmose. Tjek pelsen efter hver tur i krat eller skov, og fjern flåter hurtigt. Lopper ses mere sporadisk, men kan give kløe og hudbetændelse – hold øje i varmere perioder og ved kontakt med mange hunde. Hjerteorm forekommer ikke naturligt i Danmark, men hvis din Toller rejser sydpå, bør du drøfte relevant forebyggelse i god tid før afrejse.

Ormebehandling: I Skandinavien anvendes ofte målrettet ormebehandling baseret på fæcesprøver frem for rutinemæssig medicinering. En eller to årlige fæcesundersøgelser – og behandling ved positivt fund eller ved symptomer – er en fornuftig standard for den voksne familiehund. Hvalpe følger et særskilt skema i de første levemåneder.

Ører og vandarbejde: Tollere elsker vand. Efter svømmeture bør ørerne tørres forsigtigt, og øregange holdes rene med et milt, dyrlægeanbefalet renseprodukt efter behov. Hurtig indsats ved rødme, dårlig lugt eller kløe forebygger kroniske øreproblemer.

Tænder og tandkød: Daglig eller næsten daglig tandbørstning er den mest effektive forebyggelse mod tandsten og parodontitis. Supplér med godkendte tyggeprodukter, og overvej professionelle tandrensninger efter dyrlægens vurdering. Mundhygiejne har stor effekt på generel trivsel og kan forebygge smerter, der ofte overses hos den stoiske retriever.

Vægt og led: En voksen Toller behøver typisk op til cirka en times kvalitetsmotion dagligt, kombineret med mental aktivering (søg, næsearbejde, apportøvelser i moderat mængde). Hold BCS på 4–5/9; overvægt belaster hofter og albuer. Brug funktionel træning, varierende underlag og kontrolleret svømning for at styrke muskulaturen. Undgå gentagne højimpaktsapporteringer på hårdt underlag, især hos unghunde. En skridsikker hjemmeindretning, en rampe til bilen og korte opvarmninger før intens leg er enkle ledvenlige tiltag.

Pels og hud: Børst ugentligt (gerne oftere i fældeperioder) for at fjerne underuld og sikre god hudventilation. Skyl pelsen efter saltvand eller snavset ferskvand, og tør grundigt for at minimere hud- og øreirritation. Tjek jævnligt for hotspots, rifter mellem trædepuder og tegn på svamp i fugtige perioder.

Foder og intolerancer: Hvis din hund klør, har tilbagevendende øreproblemer eller maveuro, kan en fodertrial med et hydrolyseret eller monoprotein-fuldfoder, planlagt med dyrlægen, afklare en mulig foderintolerans. Undgå selvdiagnoser og sørg for systematisk afprøvning, så resultatet er brugbart.

Selv den bedst forberedte Toller kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og hav en plan for, hvilken klinik der har døgnåbent i dit område.

Kontakt dyrlægen straks ved: Pludselig udtalt sløvhed, vejrtrækningsbesvær, vedvarende opkast/diarré (især blodig), oppustet og smertefuld bug, kramper, høj feber (over ca. 39,5 °C), svær halthe d eller akutte nakkesmerter, sårblødninger der ikke stopper, eller mistanke om forgiftning (xylitol, druer/rosiner, ibuprofen, chokolade m.m.). Akutte øjenproblemer (pludselig smerte, rødme, fotofobi) er altid hastesager.

Race- og aktivitetsrelaterede scenarier: Tollere, der arbejder i koldt vand, kan få “limber tail” (akut halelammelse) med smertefuld, slatten hale; tilstanden er oftest forbigående, men bør vurderes. Overivrig vandapport kan sjældent udløse vandforgiftning (hyponatriæmi) – tegn er opkast, desorientering og kramper; søg øjeblikkelig hjælp. Unge voksne retrievere kan udvikle immunmedierede tilstande som SRMA (feber, stiv nakke, kraftig smerte) og IMRD (stivhed, halte gang, ledsmerte). Hurtig diagnostik og antiinflammatorisk behandling er afgørende for prognosen.

Varme- og kulderelaterede problemer: Hedslag kan opstå ved intens træning i varme; sørg for pauser, skygge og vand, og søg akut hjælp ved kraftig hypertermi, usikker gang eller kollaps. Om vinteren kan frostskader på poter og ører forebygges med korte sessions, poterensning og tørring efter tur.

Traumer og sår: Skarpe sten og skjulte grene kan give flænger eller sår på trædepuder, især efter vandarbejde. Rens, bandagér let, og få dyrlægelig vurdering. Øjenskader kræver altid akut besøg – forsøg ikke selv at fjerne fremmedlegemer dybt i øjet.

Hunkhundens reproduktion: Intakte tæver med nedstemthed, øget drikkelyst og flåd i løbetiden eller nogle uger efter kan have livmoderbetændelse (pyometra), som er akut og livstruende.

En enkel, konsekvent hjemmekontrol er et stærkt supplement til dyrlægens undersøgelser. Før en sundhedsjournal med datoer for vægt, BCS, vaccinationer, parasitbehandlinger og eventuelle symptomer. Brug gerne et fotoalbum til at dokumentere hud, øre og eventuelle knuder over tid.

Ugentlige tjek der virker: Vej eller mål taljeomfanget, mærk ribbenene let, kig i ørerne efter rødme/lugt, vurder ånde og tandkød, og scan pelsen for flåter, sår og hotspots. Observer afføringen (konsistens og hyppighed) og notér ændringer i tørst, appetit og energiniveau. En Toller, der pludselig ikke vil apportere, virker stiv efter hvile, eller som “hopper” med bagparten, bør undersøges for ledproblemer.

Motion og mental stimulering: Planlæg varierende, skånsom motion med næsearbejde, spor og apport i moderat mængde, så både krop og hjerne stimuleres. Kvalitet trumfer kvantitet; 45–60 minutters målrettet daglig aktivitet er for de fleste voksne Tollere passende, hvis den kombineres med rolig restitution og stræk.

Screeninger efter alder: Fra voksenårene giver en årlig basisblodprøve et nyttigt sammenligningsgrundlag. Fra 7–8 år er halvårlige tjek med blod, urin og blodtryk en god investering. Mistanke om hypotyreose afklares med stofskifteprøver. Øjenscreening (ECVO) og HD/AD-røntgen er obligatorisk i avl, men kan også være relevante hos familiehunde med symptomer. Genetiske tests for PRA/CEA kan overvejes inden avl eller ved familiær disposition.

Plan for procedurer: Aftal faste tidspunkter for tandrensning, vaccinationer og parasitprofylakse. Indfør håndteringstræning hjemme (tænder, poter, halerod), så dyrlægebesøg og behandlinger bliver trygge. En lille førstehjælpspakke med steril saltvandsopløsning, pincet til flåter, gaze og elastisk forbinding dækker de fleste småskader, indtil I er hos dyrlægen.

Forsikring og økonomi: En god sygeforsikring og en forudsigelig forebyggelsesplan gør det lettere at tage rettidig handling, når noget ændrer sig. Det vigtigste er konsistens: små, regelmæssige indsatser holder din Toller sund, glad og klar til næste eventyr ved vandet.